Ansøgning om afdragsordning m.v. til økonomisk betrængte grundejere

 

Ansøgning om afdragsordning for økonomisk betrængte grundejere med krav om kloakering m.v.

Lovgivningen giver dig mulighed for at søge om afdragsordning, hvis du har modtaget et påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til offentlig kloak. Med loven har du mulighed for at søge adgang til en ordning om minimumsfrist og afdragsordning, hvor du:

  • En frist på mindst 3 år til at opfylde kommunens afgørelse om [kloakering eller] forbedring af spildevandsrensning.
  • Ret til at tilslutningsbidraget først skal betales, når den fysiske tilslutning til kloakken sker.
  • Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om 20-årig afdragsordning på tilslutningsbidraget.
  • Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om, at selskabet på dine vegne etablerer det til opfyldelse af afgørelsen nødvendige på din ejendom mod, at du afdrager prisen for det over 20 år.

Du skal selv ansøge kommunen (natur.miljoe@syddjurs.dk (link sends e-mail)) om at komme med i ordningen, og det kræver at du har en samlet husstandsindkomst på under 319.012 kr. (med et tillæg på 41.791 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år).

Ordningen gælder for grundejere, der har modtaget påbud om enten forbedring af ejendommens spildevandshåndtering eller tilslutning til off. kloak. Ordningen gælder derimod ikke for grundejere, der har modtaget påbud om separering af spildevandet, dvs. adskillelse af regnvand fra kloakken.

Hvis du søger og kommunen afgør, at du ikke har adgang til ordningen, skal du fortsat overholde det nuværende påbud fra kommunen.

Yderligere vejledning om ordningernes regler findes på Energistyrelsens hjemmeside https://ens.dk/ansvarsomraader/vand/betaling-haandtering-af-spildevand i afsnittet ”Hjælp til grundejere ved afgørelse om forbedring af spildevandsrensning eller kloakering”.

Nærmere information om ordningen kan også fås ved Miljø & Klima på tlf. 87 53 54 10 eller Syddjurs Spildevand A/S på tlf. 87 53 10 00

Herunder finder du en vejledning til udfyldelse af ovenstående ansøgning.

 

Opdateret: 03-02-2020 10:03

Kontakt