Genrepædagogik

Skolerne i Syddjurs Kommune arbejder på forskellig vis med Genrepædagogik.

Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsning samt skrivning for herigennem at give eleverne en bedre forudsætning for faglig læring på tværs af fagrækken. Formålet er således at integrere faglig læsning og sprogudvikling i fagene.

Gennem arbejdet med Genrepædagogik er målet at udvikle elevernes fagsprog samt bevidstgøre dem om teksternes formål, struktur og sproglige valg samt gøre eleverne til kritiske tekstlæsere af forskellige teksttyper i fagene.

Genrepædagogikken bygger på tre elementer:

  • En teori om tekster
  • En teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik)
  • En didaktiseret stilladseret undervisning (Teaching Learning cycle)

En teori om tekster

Gennem det genrepædagogiske arbejde og genreskrivningen lærer eleverne at skelne mellem en række forskellige teksttyper, der hver især har et bestemt formål, er opbygget over en bestemt struktur samt har nogle specifikke sproglige træk.

Teksttyperne er følgende:

  • Berettende teksttyper
  • Fortællende teksttyper
  • Beskrivende teksttyper
  • Forklarende teksttyper
  • Instruerende teksttyper
  • Argumenterende teksttyper
  • Evaluerende teksttype

Systemisk funktionel lingvistik (SFL)

Genrepædagogik og systemisk funktionel lingvistik berører spørgsmålene: Hvad er tekstens formål? Hvordan kan en tekst bestemmes ud fra hvilke deltagere, processer og omstændigheder, der indgår i teksten? Hvordan forholder disse sig til hinanden?

SFL gør grammatikundervisningen funktionel og kontekstuel ved, at den tager udgangspunkter i de tekster, eleverne arbejder med.

I SFL arbejdes der overordnet med begreberne deltager (personer og ting der handler, og som der handles i forhold til), proces (udsagnsord) og omstændighed (beskrivelser af omstændigheder - fx. hvor og hvornår) i det grammatiske tekstarbejde.

Samtidig kobles de traditionelle grammatiske betegnelser heriblandt ordklasser gradvist sammen med SFL-begreberne.

Gennem arbejdet med SFL får eleverne gradvist kendskab til, hvad der karakteriserer de forskellige teksttyper, og hvorledes de er opbygget.

SFL opbygger gradvist et nuanceret fagsprog hos børn og giver dem mulighed for at opbygge begreber og viden om, hvordan sproget kan bruges i forskellige sammenhænge. (Lad sproget bære af Britt Johansson og Anniqa Ring 2012 og Sprog i skolen af Ruth Mulvad 2012)

De forskellige typer af procesord findes i varierende omfang i forskellige teksttyper.

Teaching Learning Cycle

Teaching-Learning-cirklens fire faser i tekstarbejdet opbygger et stillads omkring elevernes tekstarbejde gennem vidensopbygning, læsning af modeltekster samt modellering af skriveprocessen. De fire faser er følgende:

Vidensopbygning i form af opbygning af viden og ordforråd i forhold til det faglige indhold (fagets sprog) samt den pågældende teksttype.

Dekonstruktion af en modeltekst inden for den valgte teksttype samt synliggørelse af karakteristiske sproglige træk samt typiske træk i tekstopbygning.

Fælles rekonstruktion, hvilket vil sige et lærerstyret arbejde med i fællesskab at skrive en modeltekst inden for den valgte teksttype.

Elevernes selvstændige tekstproduktion og dermed skrivning af egen tekst i relation til den pågældende teksttype.

Model af Teaching Learning Cycle

Endelig arbejdes der med at inddrage Reading-to-Learn cirklens seks faser i læsningen af komplekse faglige og skønlitterære tekster. Gennem et lærerstyret arbejde med en række undervisningsaktiviteter stilladseres og modelleres elevernes læseforståelse, så alle elevers tekst- og sprogbevidsthed udvikles.