Dyslektiske vanskeligheder/ordblindevanskeligheder

Elever, som formodes at have gode forudsætninger for læring, viser sig til tider at have specifikke fonologiske vanskeligheder og dermed problemer med at knække læsekoden, hvilket medfører, at de ikke følger den forventede læseudvikling.

Elever med dyslektiske vanskeligheder har typisk svært ved at omsætte bogstaver og bogstavfølger til bogstavlyde og lydfølger og omvendt omsætte bogstavlyde til skrevet sprog i skriveprocessen.

Hos elever med dyslektiske vanskeligheder kan både afkodning og stavning være påvirket. Når en elev har svært ved at afkode, begrænses den sproglige og faglige udvikling, hvis ikke der sættes foregribende og kompenserende ind. Læsning af en mangfoldighed af tekster, er den primære kilde til sproglig udvikling og tilegnelse af viden efter skolestart. Det er derfor vigtigt, at børn med dyslektiske vanskeligheder stimuleres sprogligt gennem højtlæsning samt lyttelæsning sideløbende med, at de arbejder målrettet med afkodningsstrategier målrettet ordblindhed.

Definition af dyslektiske vanskeligheder

Dysleksi er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved at læse ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.  Samtidig kan elever med dyslektiske vanskeligheder have en tendens til at bytte om på rækkefølgen af bogstaver i ord.

Ordblindhed kan være genetisk betinget, men skyldes hverken dårlig begavelse eller synsvanskeligheder.

Læseforsker Carsten Elbro definerer dysleksi på følgende måde:

“Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning.” (Elbro 2007)

Det er således vigtigt at fremhæve, at ordblindhed er en funktionsnedsættelse, der medfører vanskeligheder med at tilegne sig sikker afkodningsfærdigheder, og som derfor kræver en målrettet indsats.

Den internationale dysleksidefinition beskriver dysleksi på følgende måde:

“Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning.

Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden.”

(Lyon, Shaywitz og Shaywitz, 2003).

Effektiv og systematisk undervisning

Den internationale dysleksidefinition fremhæver at læse- og stavevanskelighederne er uventede i forhold til elevens kognitive og indlæringsmæssige færdigheder samt tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Det er derfor af afgørende betydning, at det sikres, at elever forud for en dysleksiudredning med ministeriets digitale ordblindetest eller andre testmaterialer har modtaget en systematisk og modellerende undervisning baseret på følgende områder:

  • Fonemopmærksomhed og bogstavkendskab, hvilket vil sige systematisk arbejde med sproglyde og kobling mellem bogstavtegn og bogstavlyd.
  • Udnyttelse af skriftens lydprincip (lydprincippet for enkeltlyde, bogstavfølger og det morfologiske princip, hvilket vil sige ords mindste betydningsbærende dele).
  • Ordkendskab.
  • Flydende automatiseret læsning.
  • Læseforståelse.

 

Kendetegn på dyslektiske vanskeligheder

Det er vigtigt med en tidlig og forbyggende indsats over for børn, der er i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder. Allerede tidligt i et barns liv kan en række faktorer indikere, om barnet er i risiko for at få omfattende læsevanskeligheder senere i skolelivet.

Daginstitutionsområdet (3 – 6-årige)

  • Ordblindhed i familien.
  • Barnet har vanskeligheder med sprogforståelsen.
  • Barnet har et begrænset ordforråd.
  • Barnet har forsinket taleudvikling.
  • Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger.
  • Barnet har vanskeligt ved korrekt rækkefølge i sætninger.
  • Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst).
  • Barnet har vanskeligt ved hurtigt at benævne ord.
  • Barnet har vanskeligt ved korrekt brug af de personlige stedord.
  • Barnet har vanskeligt ved at huske sangtekster, rim og remser og følge længere beskeder.

Den tidlige indskoling (0. - 1. klasse)

  • Ordblindhed i familien.
  • Barnet har vanskeligt ved sprogforståelsen
  • Barnet har et begrænset ordforråd
  • Barnet har forsinket taleudvikling.
  • Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger
  • Barnet har vanskeligt ved korrekt rækkefølge i sætninger
  • Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst)
  • Barnet har vanskeligt ved hurtigt at benævne ord
  • Barnet viser ringe interesse i bøger
  • Barnet har vanskeligt ved korrekt brug af de personlige stedord.
  • Barnet viser ringe interesse for bogstaver og sprogets formside.
  • Barnet har vanskeligt ved at huske bogstaver eller tal.
  • Barnet har vanskeligt ved at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord, f.eks. at finde ud af, hvordan ordet "lur" vil lyde, hvis man fjerner den første lyd /l/.
  • Barnet har vanskeligt ved at huske ord.
  • Barnet har vanskeligt ved at huske sangtekster, rim og remse og ved at forstå længere beskeder.

Vanskeligheder i forhold til bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed (fx hvad starter fisk med?) er i børnehaveklassen de vigtigste indikatorer for udviklingen af dyslektiske vanskeligheder.

Den sene indskoling (2. - 3. klasse)

De ovenfor skitserede faktorer vil fortsat være gældende, men derudover gælder følgende:

  • Barnet har vanskeligt ved at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til ord
  • Barnet har vanskeligt ved hurtigt at genkende ord i læsning
  • Ofte forsøger eleven at lære teksten udenad
  • Barnet læser meget langsomt og upræcist i alle fag
  • Barnet har vanskeligt ved stavning
  • Barnet har vanskeligt ved at formulere sig skriftligt
  • Barnet har vanskeligt ved at lære fremmedsprog
  • Barnet har evt. vanskeligt ved at lære tabeller og løse matematikopgaver
  • Nogle ordblinde børn er lang tid om at lære navnene på abstrakte begreber fx ugedage og måneder
  • Evt. nederlagsfølelse og ringe tro på egne evner

Mellemtrinnet (4. - 6. klasse)

De ovenfor skitserede faktorer vil fortsat være gældende, men derudover gælder følgende:

  • Barnet udsætter opgaver med læsning.
  • Barnet kan have problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier.
  • Barnet kan have problemer med at resumere tekster.
  • Barnet kan have problemer med at besvare åbne spørgsmål til tekster.
  • Stavevanskeligheder.
  • Barnet staver upræcist; staver ofte samme ord forskelligt i samme tekststykke.
  • Barnet har ofte vanskeligt ved at formulere sig skriftligt.
  • Undgår skrivning.
  • Barnet kan have vanskeligt ved at lære fremmedsprog.
  • Nederlagsfølelse og ringe tro på egne evner.
  • Kan have dårlig verbal arbejdshukommelse.
  • Arbejder langsomt.

Udskolingen (elever i 7. - 9. klasse)

De ovenfor skitserede faktorer vil fortsat være gældende, men derudover gælder følgende:

  • Eleven kan have et mangelfuldt og utilstrækkeligt ordforråd pga. manglende læseerfaringer
  • Eleven kan have ringe opmærksomhed på detaljer eller fokusere for meget på dem
  • Eleven kan ofte misforstå informationer
  • Eleven kan have problemer med at færdiggøre opgaver
  • Eleven have problemer med planlægning af tid og opgaver

 

Screening og udredning for dysleksi

Tidlig screening i forhold til læsevanskeligheder herunder ordblindhed

Elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder kan findes ved hjælp af følgende screeninger:

  • Sprogvurderingsmaterialet (børnehaveklassen)
  • Ordblinderisikotest i slutningen af 0. kl., midt i 1. kl. og i slutningen af 1. kl.
  • DVO i slutningen af 2. kl. DVO-testen er udviklet af det tidligere Dansk Videncenter for Ordblindhed og indeholder følgende deltests: nonordstavning (gruppetest) samt de tre individuelle test, som består af højtlæsning af rigtige ord, højtlæsning af nonord og fonologisk subtraktion, hvor eleverne skal fjerne en enkelt lyd i udvalgte ord fx. “hvordan lyder ordet lur, hvis jeg fjerner den første lyd /l/?”

Udredning af elever i ordblindevanskeligheder

Ved en begrundet mistanke om ordblindhed på baggrund af tidligere resultater fra ordblinderisikotesten og DVO samt resultater fra national test, staveprøve, LUS samt lærernes iagttagelse i undervisningen benyttes Undervisningsministeriets digitale ordblindetest.

Undervisningsministeriets digitale ordblindetest

Undervisningsministeriets digitale ordblindetest kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser. Testen kan benyttes fra slutningen af 3. kl., men testresultatet er mest pålideligt fra slutningen af 4. kl.

Forældre har fra slutningen af 4. kl. retskrav på, at der laves en ordblindetest med deres barn ved begrundet mistanke om ordblindhed. Det være sig Undervisningsministeriets digitale ordblindetest eller en af de ordblindetest, der beskrives i afsnittet Supplerende test i forbindelse med udredning af dysleksi, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.

Ifølge Undervisningsministeriets anbefalinger skal testen tages i slutningen af skoleåret (marts til juni) for at normtallene modsvares bedst muligt.

Formålet med ordblindetesten er at kunne tilrettelægge et fyldestgørende undervisningstilbud til elever i dyslektiske vanskeligheder.

Testen kan benyttes af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog, da testen indeholder en simpel ordforrådstest, der afdækker om testresultatet beror på et begrænset ordkendskab.

Efter ordblindetesten genererer testsystemet en rapport, hvor resultatet fra ordblindetesten fremgår. Testen scores i tre kategorier:

  • Ikke ordblind
  • Usikker kodning
  • Ordblinde

Det er afgørende, at der bliver fulgt op på testen uanset, hvilken kategori elevens score placerer sig i. Læse- og staveudviklingen bør følges nøje hos den gruppe af elever, der scorer i kategorierne Ikke ordblind og Usikker fonologisk kodning, da der kan være tale om andre vanskeligheder med læsning, som kræver en indsats.

Samtidig er det vigtigt at følge op med kompenserende og understøttende tiltag for gruppen af elever, der placerer sig i gruppen Ordblind. Undervisningsministeriet har  i 2016 udgivet et inspirationsmateriale om indsatser i forhold til ordblindhed.

http://www.videnomlaesning.dk/media/1955/ordblindhed-i-grundskolen-juni-2016.pdf

Testresultatet af Undervisningsministeriets digitale ordblindetest opbevares elektronisk i en databank i 15 år, og kan tilgås af skolens testvejledere via Uni-Login samt en senere uddannelsesinstitution, hvis forældrene giver samtykke dertil.

Supplerende test i forbindelse med ordblindeudredning

Som supplement til Undervisningsministeriets digitale ordblindetest kan følgende test bruges til yderligere udredning. Testene kan i særlige tilfælde stå i stedet for Undervisningsministeriets digitale ordblindetest.

  • Elbros ordlister
  • IL - Individuel Læseprøve, herunder IL Basis og IL Ungdom
  • Testbatteriet, Specialpædagogisk Forlag
  • Dele fra Diavok i 7. - 10. kl. Find det, der lyder som et ord, vrøvlediktat, Find det ord, der er rigtigt stavet og orddiktat.

 

 

Inkluderende arbejde med elever i dyslektiske vanskeligheder

Målet for den inkluderende indsats for elever i dyslektiske vanskeligheder er, at eleverne indgår som ligeværdige og værdifulde deltagere i klassefællesskabet. Det er derfor væsentligt, at eleverne kan tilgå undervisnigen på lige fod med klassekammeraterne, samt at de oplever progression i deres læring samt læse-/skriveudvikling.

Elever i dyslektiske vanskeligheder skal derfor tilbydes og undervises i brugen af kompenserende og kvalificerende it samt stilladseres i deres skriftlige arbejde fx. gennem brug af skriveskabeloner, tjeklister og modeltekster.

Arbejdet med kompenserende og kvalificerende it skal målrettes den enkelte elevs behov for læse- og/ eller skrivestøtte. Herunder skal elever med dyslektiske vanskeligheder samt elever med læsevanskeligheder grundet andre former for funktionsnedsættelse have adgang til elektroniske tekster og lydbøger via Nota.

Samtidig anbefales det - på baggrund af erfaringer fra udviklingsforløb vedrørende it og ordblindhed, (jf. Projekt it og Ordblindhed -  En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet s. 51 ff), at ordblinde elevers brug af kompenserende it understøttes af en kvalificeret fagperson på skolen med ekspertise i ordblindhed og it. Omdrejningspunktet er at tilrettelægge og gennemføre en systematisk indsats rettet mod den ordblinde elevs brug af de kompenserende redskaber i alle læse- og skriveopgaver i alle fag.

Samtidig er det af stor betydning for elevens brug af kompenserende it, at lærerteamet omkring eleven samt elevens forældre har kendskab til det kompenserende programs funktioner og didaktiske muligheder for at kunne understøtte og motivere eleven.

Det er kognitivt krævende at være en del af klasseundervisningen og samtidig være en aktiv bruger af kompenserende it-redskaber. Det kræver både motivation, udholdenhed og bevidsthed om egen læring at synliggøre sit læsehandicap for kammerater og lærere. Det er derfor vigtigt, at alle lærere er informeret om den ordblinde elevs vanskeligheder og kender til de ordlæse- og stavestrategier, som denne har arbejdet med eller arbejder med i den supplerende undervisning, så alle lærere kan opmuntre eleven til at bruge dem aktivt i hverdagens læse- og skriveopgaver.

Opdateret: 08-05-2018 13:43

Kontakt

Relaterede links

Feedback