Indsatser for elever i læsevanskeligheder

En tidlig indsats er afgørende i forhold til at understøtte elever i læse- og stavevanskeligheder. Tidligt i skoleforløbet kan sprogvurdering, ordblinderisikotest, DVO, National test og læseprøver sammen med lærerens observationer pege på, hvilke elever der er i risiko for at få læsevanskeligheder senere i skoleforløbet.

Det er afgørende at reagere på en sådan bekymring gennem en målrettet indsats. Afhængig af elevens vanskelighed kan denne indsats have fokus på elevens ordkendskab samt sprog- og tekstforståelse eller fonologisk opmærksomhed og bearbejdning af bogstav- og lyd-forbindelsen.

Elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder og elever i dyslektiske vanskeligheder skal tilbydes en undervisning baseret på en fonologisk og en morfologisk tilgang i forhold til at udnytte skriftens principper. En sådan tilgang arbejder systematisk med følgende afkodnings- og staveprincipper:

  • Lydprincippet for enkeltbogstaver.
  • Lydprincippet for bogstavfølger.
  • Betydningsprincippet.

Samtidig er det afgørende, at den supplerende undervisningen og de valgte metoder tager afsæt i følgende overordnede principper for god og effektiv undervisning:

  • En systematisk tilgang til undervisningens indhold.
  • En modellerende tilgang, hvor underviseren viser eleven, hvad han/ hun skal gøre.
  • Giver direkte instruktion i fx. bogstav-/lyd-forbindelse og udvalgte afkodningsstrategier.
  • Tager afsæt i elevens forudsætninger.
  • Tilrettelægges som intensive forløb.
  • Baserer sig på gentagelser og overindlæring.
  • Er varieret og inddrager en bred vifte af læringstilgange.

På de enkelte skoler i Syddjurs Kommune arbejdes der med flere forskellige indsatser målrettet elever i skriftsprogsvanskeligheder grundet forsinket læseudvikling, læseforståelsesvanskeligheder eller dyslektiske vanskeligheder.

Et udvalg af disse beskrives i afsnittet - Tiltag i den supplerende undervisning for elever i læsevanskeligheder

Progressionen i elevernes læseudvikling følges blandt andet via national  test, LUS (Læseudviklingsskema) og løbende læseprøver, hvilket bl.a. sikrer, at eleverne tilbydes læsestof til træning af afkodningen, der matcher deres aktuelle afkodningskompetence. Det er afgørende, at tekster til selvstændig læsetræning kan læse med en rigtighedsprocent på 95 -98 %, så afkodnings-læsningen fortsat kan udvikles. Sideløbende er det centralt, at elever i læsevanskeligheder tilbydes mulighed for at “lyttelæse” alderssvarende bøger, for at de bevarer glæden ved den gode fortælling samt troen på egne evner i forhold til læring.

Samtidig er det afgørende, at skole og hjem samarbejder om at motivere og understøtte elevernes fortsatte læsning og læring.

Endelig er det afgørende at der arbejdes med læseforståelsesstrategier op gennem skoleforløbet.

 

Arbejdet med læseforståelsesstrategier

Gode læsere er aktive i læseprocessen og bruger såkaldte læseforståelsesstrategier. Det betyder, at læseren forsøger at forudsige indholdet af teksten, stiller sig selv spørgsmål undervejs, danner visuelle forestillinger, opsummerer teksten og drager konklusioner undervejs i læsningen.

Arbejdet med læseforståelse er centralt i alle fag gennem skoleforløbet. Gennem læsning af forskellige teksttyper og gennem arbejdet med teksterne er det målet, at eleverne gradvist bliver opmærksomme på, at tekster læses med forskellige læseformål og i forskellige situationer, og at teksternes sprog og opbygning understøtter læseformålet.

De anvendte læseforståelsesstrategier og læsemåder skal afpasses efter teksttypen samt læseformålet. Det er vigtigt, at eleverne i undervisningen bliver fortrolige med en vifte af læseforståelsesstrategier, som de aktivt kan benytte i tekstlæsningen. For at understøtte elevernes læseforståelse er det samtidig afgørende, at der arbejdes med før-, under- og efterlæseforståelsesstrategier, og at disse konsolideres og videreudvikles i alle fag gennem skoleforløbet.

I forhold til før-, under- og efter læseforståelsesstrategierne anbefales det, at der på forskellige vis arbejdet med nedenstående fire overordnede læseforståelsesstrategier:

  • Hukommelsesstrategier, hvilket vil sige strategier, der kan bruges til at repetere og huske dele af teksten.
  • Organiseringsstrategier, hvilket vil sige strategier, der skaber overblik over indholdet af en tekst.
  • Elaboreringsstrategier, hvilket vil sige strategier, der bearbejder den nye viden, så den bliver en del af læserens baggrundsviden, så teksten bliver mere meningsfuld.
  • Overvågningsstrategier, hvilket vil sige sige strategier, der evaluerer læserens egen forståelse af det læste.

Nedenstående læseforståelsesstrategier er tænkt som inspiration i forhold til arbejdet med de fire overordnede strategier.

Hukommelsesstrategier

Før-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med elevernes forforståelse i forhold til tekstens indhold og teksttypen.
  • Ordkendskabskort

Under-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med stikord/ nøgleord.
  • Søge forklaringer på nye ord.
  • Arbejde med kolonnenotat, tidslinje mm

Efter-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med logskrivning og referat.

Organiseringsstrategier

Før-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med mindmap forud for læsningen.

Under-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med grafiske modeller, som fx handlingsbroen, tørresnoren, procesnotat, berettemodel, tidslinje, kolonnenotat, årsag-følge kort, Venn-diagram.

Efter-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med at give overskrifter til afsnit i faglige tekster.
  • Arbejde med titlens betydning samt overskrifter på de enkelte afsnit.

Elaboreringsstrategier

Før-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med at aktivere elevernes forforståelse om emnet.
  • Arbejde med at aktivere elevernes kendskab til fx. perioden og forfatteren.
  • Arbejde med elevernes viden om teksttypen/ genren.
  • Læse begyndelsen af teksten højt.
  • Stille spørgsmål til teksten.
  • Arbejde med ordkendskabskort med centrale ord fra teksten.
  • Arbejde med VØL-model.

Under-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med Venn-diagram.
  • Besvare spørgsmål om teksten.
  • Meddigtning.
  • Arbejde med inferensdannelse på sætnings- og tekstniveau.

Efterlæseforståelsesstrategier:

  • Følge op på arbejdet med ordkendskabskort.
  • Arbejde med paneldiskussion/ den varme stol, hvor eleverne lever sig ind i tekstens personer.
  • Arbejde med VØL-model.

Overvågningsstrategier

Før-læseforståelsesstrategier:

  • Stille spørgsmål til teksten.
  • Arbejde med titlens betydning.
  • Finde vigtige passager i teksten.
  • Arbejde med VØL-model.

Under-læseforståelsesstrategier:

  • Besvare spørgsmål om teksten.
  • Arbejde med rollelæsning  til skønlitterære tekster (fx. oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester).
  • Arbejde med FARAO-læsning til fagtekster (forudsig, afklar, resumer, argumenter, overblik).

Efter-læseforståelsesstrategier:

  • Arbejde med VØL-model.
  • Udforme en tipskupon om en teksten.

For eleverne, der har vanskeligheder i forhold til læseforståelse, er det afgørende, at der undervises eksplicit i en række før-, under- og efter-læseforståelsesstrategier med udgangspunkt i de fire overordnede strategityper for, at eleverne kan lære at være aktive i deres læsning og derved få et bedre læseudbytte.

Opdateret: 08-05-2018 14:06

Kontakt

Relaterede links

Feedback