Udeholdet

Udeholdet består af brugere som generelt identificere sig som arbejdsmænd/kvinder.

Aktiviteter
Udeholdet driver Danmarks Kærligste Savværk hvor vi saver, kløver, leverer og stabler ca. 100 rummeter brænde hvert år hos vores kunder rundt på Djursland. Endvidere udlejer vi festtelte - som vi stiller op og piller ned igen. Vi passer Marie Magdalenes udendørsarealer, fejer, vasker trapper, slår græs, arbejder i haven, drivhuset og plukker frugt. Vi er også meget aktive på vores værksted hvor vi, for tiden, laver små skibe til Fregatten Jylland. Vi er udstyret med et væld af redskaber og maskiner. I den forbindelse er der stort fokus på sikkerhed.

 

Støtte og vejledning
Brugerne har forskellige udfordringer og har ofte brug for pædagogisk støtte i forbindelse med sociale interaktioner med andre brugere.

Vi har fokus på, at den enkelte i gruppen, klarer så meget som muligt selv, med den rette individuelle støtte, vejledning og med udvikling for øje. Vi efterstræber at brugeren får succesoplevelser og følelsen af at mestre eget liv, så meget som muligt.

 

Opdateret: 26-08-2020 12:04

Kontakt