VÆR I LIVET

ÅBEN FOR TILMELDING: mentalsundhed@syddjurs.dk. Næste forløb starter efter sommerferien 2020.

 
VÆR I LIVET er et gruppeforløb i naturen, hvor mennesker med symptomer på stress eller lignende udfordringer med den mentale sundhed, kan komme og få støtte og opleve udvikling.
 
Vi ved fra forskningen, at særligt 3 elementer virker, når vi skal afhjælpe belastningssymptomer: at være i naturen, at styrke særlige områder i hjernen samt at styrke vores evne til at indgå i gode fællesskaber. Det er kerne-elementerne i VÆR I LIVET.

VÆR I LIVET er ikke et behandlingstilbud, men et tilbud der skal forebygge at nuværende belastningssymptomer forværres samt reducere nuværende symptomer.

HVEM KAN DELTAGE?

  • Der vil være en individuel samtale inden holdstart, med det formål at sammensætte holdet på en måde, hvor holddynamikken og det forebyggende rationale sikres.
  • Du kan deltage hvis du inden for den seneste måned har oplevet symptomer på stress eller andre belastningsreaktioner, som påvirker dig i din hverdag.
  • Du kan deltage hvis du er tilknyttet arbejdsmarkedet i en eller anden grad, da dette er et forebyggende forløb. Hvis du er sygemeldt, men kan finde vej tilbage på arbejdsmarkedet, er du pr. denne definition også tilknyttet arbejdsmarkedet.
  • Der er tale om et gruppeforløb for borgere +18 år og opefter
  • Tilbuddet er gratis

VARIGHED OG TIDSPUNKTER

Holddeltagerne mødes en gang ugentligt, torsdage, i 12 uger fra kl. 17.00-20.00

Holdstørrelsen er max. 20 deltagere.

Holdstart

Datoer offentliggøres senest i uge 28

Læs mere om det metodiske grundlag HER.

Ved spørgsmål, kontakt mentalsundhed@syddjurs.dk.

 

 

Opdateret: 09-06-2020 23:07

Kontakt