Befordring til tandpleje
For at sikre, at det er muligt for alle, har vi etableret et kørselstilbud primært for elever i 5.- 10. klasse, men også en mulighed for andre med behov.
Vi har en aftale med Herning Bilen A/S og har mulighed for kørsel om formiddagen.
Vi har lagt en plan således at de aktuelle skoler har 1 fast køredag:
Skole | Køredag |
Marienhoffskolen til Hornslet klinikken | Fredag |
Mørke skole til Hornslet klinikken | Onsdag |
Ådalen skole til Hornslet klinikken | Torsdag |
Thorsager skole til Rønde klinikken | Onsdag |
Kørsel fra Kolind skole til Rønde klinikken er ophørt på gr. af meget lille tilslutning. |
|
Mols skolen til Ebeltoft klinikken | Fredag |
Rosmus skole til Ebeltoft klinikken | Tirsdag |
Vi sender tiden til undersøgelse hjem til jer via E-boks. Det vil fremgå, at det er en tur med bussen og bussens afgangstidspunkt.
Ugen før aftalen sendes lister pr. mail til skole og busselskab, så de ved hvem der skal med.
Det er vores håb at alle forældre vil hjælpe børnene til at huske at de skal med bussen. Men på dagen er vi også afhængige af at kontor og chauffør støtter op om ordningen, så alle kommer med.
Vi har forsøgt at lægge en tidsplan så den samlede tid til tandlæge inklusiv kørsel ikke overstiger 2 timer.
Hvis man ikke ønsker at benytte bussen, men selv sørger for at køre sit barn til tandlæge, er det vigtigt at give klinikkerne besked i god tid.
OBS: Da der er begrænset klinikkapacitet med kørselsmulighed håber vi, at alle der kan køre selv gør det. Det giver - alt andet lige - også de bedste muligheder for dialog om børnenes tandpleje.
I er altid meget velkomne til at kontakte os om køreordningen eller tandplejen i øvrigt.