Forebyg smitte med ny coronavirus
Hvad kan du som borger gøre?
- Melde afbud, hvis du har symptomer på sygdom, og blive hjemme i 48 timer efter du har haft de seneste symptomer.
- Bestille tid og kom så vidt muligt kun til den aftalte tid, så der ikke opholder sig flere end nødvendigt i genoptræningscentret.
- Vaske hænder eller bruge håndsprit når du kommer ind i genoptræningscentret og igen, når du forlader genoptræningscentret.
- Undgå håndtryk, kram og kindkys.
- Undgå at røre kontaktpunkter som gelændere, knapper på automater, armlæn, bordoverflader m.v.
- Holde afstand til andre personer, så vidt muligt på to meter.
- Hoste og nyse i ærmet eller i et engangslomme-tørklæde, ikke i dine hænder.
- Hjælpe hinanden med at følge de gode råd.
Følger I disse råd, kan I hjælpe med at stoppe smittespredningen!
Hvad gør personalet på AGS?
- Vi har rutiner for god håndhygiejne. Vasker/spritter hænder før og efter hver borger, som vi har haft tæt kontakt med.
- Vi beder dig vaske hænder eller bruge håndsprit, når du kommer, og inden du går.
- Vi bliver hjemme, hvis vi har symptomer på sygdom, og i 48 timer efter, vi har haft de seneste symptomer.
- Vi benytter personlige redskaber og engangsudstyr, og rengør fælles redskaber efter hvert brug.
- Vi rengør dagligt kontaktpunkter og -flader med spritservietter fx telefoner, dørhåndtag, tastaturer, stole m.v.
- Vi spritter behandlingsrum af mellem hver borger.
- Vi har indrettet dagen, så vi er færre på arbejde og arbejder forskudt - og dermed er færrest muligt i genoptræningscentret.
- Vi har indrettet venteområdet, så personer så vidt muligt kan sidde med to meters afstand.
- Når der ikke kan undgås tæt ansigt-til-ansigt kontakt, bruger vi et ansigtsvisir eller ansigtsmaske.
Opdateret: 21-07-2020 08:17