Hænder med gigt

Et tilbud om rådgivning til borgere med gigtsygdom i hænder

 

Tusindvis af mennesker i Danmark har smerter i hænderne på grund af slidgigt eller leddegigt. Det giver mange udfordringer i hverdagen, bl.a. med at åbne emballage, at klæde sig på, at gøre rent, at holde en bog eller at indrette en arbejdsplads.

    


Indhold

Målet er gennem ergonomisk instruktion, træningsøvelser og rådgivning om hjælpemidler at hjælpe den enkelte til bedst muligt at klare almindelige aktiviteter hjemme og/eller på sin arbejdsplads.

Vi vil sammen med den enkelte finde ud af, hvordan man kan lindre smerter, øge smidighed og styrke i hånden ved instruktion og træning. Der vil være undervisning i hensigtsmæssig brug af hånden og brug af hjælpemidler i hverdagen.


Kontakt

Hvis man er interesseret og ønsker at tage imod tilbuddet, skal man henvende sig til sin læge, som sender en henvisning til vores visitator. Man kan også selv henvende sig.
Henvendelse skal ske til Visitation for Sundhed og Omsorg på tlf. 8753 6600 kl. 9.00-11.00 alle hverdage eller email: traening.aktivitet@syddjurs.dk.


Man kan også læse om tilbuddet i vores pjece Hænder med gigt.

Opdateret: 26-01-2021 08:56

Kontakt