Søvn

Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og kundskaber, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Kroppen hviler og sparer energi under søvnen, samtidigt med at en række livsvigtige processer finder sted. Mange hormoner, som har betydning for blandt andet væksten og udvikling af immunforsvaret, har deres største aktivitet under søvnen.

Noget om børns søvn

Sundhedsplejen har været undersøgende på nyeste viden om søvn – teksten bygger primært på viden fra Sundhedsstyrelsen og søvnforsker Søren Berg fra Lunds universitet.

Hvad ved vi om børns søvn?

Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og viden, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Kroppen hviler og sparer energi under søvnen, samtidigt med at en række livsvigtige processer finder sted. Mange hormoner har deres største aktivitet under søvnen. Og de har betydning for blandt andet vækst og udvikling af immunforsvaret.

Søvnen består af forskellige stadier. Nogle stadier er vigtige for den fysiske udvikling og sundhed, andre for den psykiske udvikling. For at opnå en effektiv søvn, skal søvnstadierne have en vis længde og sammenhæng. Derfor skal nattesøvnen være sammenhængende, regelmæssig og af tilstrækkelig længde.

Det er normalt, at småbørn vågner 3-4 gange om natten, da ny udvikling kan påvirke søvnen.

Tilstrækkeligt med søvn øger et barns robusthed og hjælper det til at klare udfordringer i hverdagen.

For lidt søvn belaster et barn. Får et barn for lidt søvn i længere tid, bliver søvnen påvirket af stresshormoner. De virker opkvikkende, så det er vanskeligt at falde i søvn eller at sove den dybe søvn.

Børn har derfor gavn af at følge eget behov for at sove. Et veludhvilet barn vil være mere modtageligt for læring og udvikling og ’sjovere’ at være sammen med. En god søvn er på den måde afgørende for barnets trivsel i hverdagen.

Tegn på for lidt søvn

Både humør og krop påvirkes af manglende søvn. Nogle børn græder og får svært ved at være i hverdagssituationer. Andre børn bliver stille og trækker sig. For nogle børn bliver appetitten påvirket af mangel på søvn. Små børn mangler ord til at forklare sig med. Nogle gange viser det sig på en anden måde - barnet får ondt i maven eller bliver ’pjevset'. Derfor er det vigtigt at snakke sammen om, hvordan barnet klarer hverdagen både hjemme og i dagtilbuddet.

Hvor meget søvn?

Gennemsnitlig sover et vuggestuebarn mellem 12-14 timer i døgnet, mens et barn i børnehave sover 10-12 timer.

Middagslurens længde

Barnets søvn om dagen er styret af et naturligt behov. Barnet bør derfor have lov til at sove middagslur, indtil det selv vågner. Afbrydes det naturlige behov for dagssøvn, kan nattesøvnen blive påvirket negativt. Det er en myte, at en lang middagslur påvirker barnets søvn om natten negativt. Barnet skal derimod sove godt om dagen for at sove godt om natten.

For børn der sover middagslur meget sent på dagen, kan forældrene opleve, at det påvirker sengetiden om aftenen. Her kan det give mening at forsøge gradvist at rykke middagsluren til tidligere på dagen.

For børn der sover en meget lang middagslur (4+ timer, kan forældrene opleve, at det påvirker nattesøvnen. Her kan det give mening at vænne barnet til at vågne tidligere ved at pusle omkring sovestedet. På den måde kan man måske hjælpe barnet til at vågne naturligt, mens det er i let søvn i sidste del af middagsluren.

Optimale betingelser for god søvn

Kroppens temperatur sænkes naturligt under søvn. Barnets søvn hjælpes godt på vej, når det puttes et sted, som er luftet godt ud. Temperaturen bør være mindre end stuetemperatur.

For at udvikle en stabil søvnrytme har børn brug for faste sovetider og rutiner op til søvnen. Kombination af faste sovetider og ritualer bidrager til, at barnet fornemmer, at ’sovetid’ nærmer sig.

Måske det også kan være nyttigt at give hverdagen et eftersyn i børnehøjde for at hjælpe barnet til at finde ro til at falde i søvn, når det har brug for det.

Rutiner omkring nattesøvn

Som sagt er gode søvnrutiner afgørende for, at barnet slapper af, når sengetiden nærmer sig. Det har derfor betydning, at forældre skaber et trygt og genkendeligt putteritual som afrunding på dagen.

Der er delte meninger om, hvorvidt børn skal sove i egen seng eller sammen med forældrene. Og der er ingen viden, der kun peger på, at det ene er bedre end det andet. Heller ikke på om børn skal sove i eget rum.

Den gode lur ude eller inde

I Danmark har vi en kultur for, at vores børn sover lur udenfor.

Forskning viser ikke, at det er sundere for børn at sove ude end inde. Det er faktisk et levn fra tidligere, hvor man troede det.

Sundhedsplejen og mange forældre oplever dog, at de fleste børn har en bedre søvn ude end inde, og det vedligeholder kulturen i Danmark.

Vejledning ved sundhedsplejen

Hvis forældre oplever udfordringer i forhold til barnets søvn, kan de altid kontakte sundhedsplejen. Så kan vi sammen finde en løsning, som fungerer for barnet og familien. Og det vil være naturligt at gøre det i samarbejde med barnets pasning.

Supplerende litteratur

  • Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2019.
  • Sunde børn, Sundhedsstyrelsen, 2019, s. 66 – 71
  • Sov dig til en bedre hjerne, Anette Prehn, 2021
  • Børn og søvn, Ann-Elisabeth Knudsen, 2005
  • Sundhedsplejersken.dk/søvn – spørgsmål og svar

Sundhedsplejen

Mandag

09:00 - 10:00

Tirsdag

09:10 - 10:00

Torsdag-Fredag

09:00 - 10:00

Tingvej 17 - 8543 Hornslet
Del siden