Tidligere prisvindere

Maltfabrikken

Maltfabrikken blev opført i 1861 under den første industrialisering af Danmark. Fabrikken var et økonomisk- og socialt omdrejningspunkt for flere hundrede lokale borgere, som producerede malt til det danske marked og udlandet. Efter lukningen af den karakterfulde, men funktionstømte, røde fabriksbygning i 1998 fulgte dyb tornerosesøvn de næste årtier. Trods den stedmoderlige behandling forsatte det markante fabriksanlæg med at være et værdifuldt landskabeligt fixpunkt med en grandios udsigt ti Ebeltoft Vigs reflekterende vandflade og Nationalpark Mols Bjerge. Sådan er det ikke mere i 2020 efter Tornerosesøvnen er ophørt. Betydelige donationer fra fonde og en utrættelig indsats fra Ebeltofts ildsjæle har muliggjort en spændende transformation fra industri med høj ruinværdi til byens nye hotte mødested. Det tanken at Maltfabrikken skal summe af liv og et kreativt miljø for service, erhverv og kultur skal tiltrække engagerede borgere, turister, kreative erhverv og iværksættere.

Maltfabrikkens placering på kanten af en gammel kystskrænt fra istiden er arkitektonisk og landskabelig krævende. Mod den gamle hovedgade Adelgade skal Maltfabrikken fange det gamle Ebeltofts fortættede bymæssige stemning. Det er lykkedes på en overbevisende måde. Rumligt omkranses det sympatiske gårdrum af en to og tre etager høje bygninger med Kunstnerboliger, værksteder, kulturloft og restaurant, lave midlertidige skure, lave skure hvor der serverer street food, og et markant fire etager højt bygningsvolumen med indgangen til Maltfabrikken. Gårdrummet er det nye sted hvor det sner og spilles op til dans og udveksling af ideer i en debat med højt til loftet. Mod Ebeltoft Vig giver et renoveret plateau og et nyt ambitiøst haveanlæg, der ikke sætter sit lys under en skæppe, livgivende udsigt til Vigens vandspejl og sammenhæng til kystbåndet med Fregatten Jylland og Glasmuseet.

Revitaliseringen af Maltfabrikkens gamle fabriksanlæg er kendetegnet ved et arkitektonisk vellykket møde mellem nyt og gammelt. Indendørs byder et grandiost rum med foyer og en oplevelsesrig trappe af stål velkommen. Den effektfulde velkomst følges op af spændingsfulde glidende rumlige overgange og funktionel fleksibilitet i form af åbne rum og en perlerække af forskellige rum med mange anvendelsesmuligheder. Men ikke nok med det. En forfriskende, livgivende holdning til materialerne ses i rummenes rustikke overflader og de mange spor med spændende historiske fortællinger.

Maltfabrikken i Ebeltoft nominering til Syddjurs Kommunes Arkitekturpris og den efterfølgende præmiering er med det overbevisende arkitektoniske eksempel på mødet mellem nyt og gammelt, det inviterende bymæssige gårdrum, det sikre arkitektoniske greb med spændende rumlige overgange, den funktionel fleksibilitet og den forfriskende materialebearbejdning med stor historisk fortælleværdi fuldt ud fortjent.

Sommerhuset på Skødshoved

Sommerhuset på Skødshoved fra 2018 ligger på en langstrakt smal grund langs Vestre Strandvej, på kanten hvor land og vand mødes.

Den udfordrende placering med Vestre Strandvejs trafik og Aarhus Bugtens dynamiske, ustyrlige vandspejl har været styrende for sommerhusets udformning. Mod øst langs Østre Strandvej er sommerhusets facade udformet som en lukket ryg. Den fungerer som et værn mod trafikstøjen, og fremstår inde i sommerhuset som en zone med plads til badeværelse, køkken, installationer og alkover. Mod vest, mod Aarhus Bugten, hvor soveværelserne, opholdsrummet og en grandios overdækket terrasse er placeret giver en gennemgående facade af glas en livgivende udsigt i widescreenformat til bugtens reflekterende vandflade.

Sommerhusets facader er enkle og overskuelige med smukt patineret cedertræ i en sølvgrå farve. Det er også en kvalitet at valget af cedertræ til facadernes beklædning giver en venlig stemning og en indpasning i naturen på en smuk måde. Mod bugten er sommerhuset hævet på et tilbagetrukket fundament af jernbeton støbt på stedet. Det fungerer som en sikring mod vandstigninger og giver den udkragede langstrakte skarpt skårne bygningskrop et let og svævede arkitektonisk udtryk.

Indvendigt er der lyse gulve af træ, og væggene har en beklædning af egefiner. Det giver, sammen med fornemt håndværk, opholdsrummet et smukt dagslys og en forfinet elegance, som giver mindelser om orientekspressens elegante kupeer. Arkitektonisk overbevisende i spændingsfuld kontrast til gulvenes og væggenes lyse træ, er desuden ryggens alkover med køkken, bad og et siddearrangement, der er malet sorte for at fremme følelsen af en uforstyrret hulestemning.

Den overdækkede voluminøse terrasse mod vest fungerer som et hængsel mellem bugten og sommerhusets opholdsrum. Terrassen inviterer til et nydelsesfuldt udeliv, og med lidt fantasi er det ikke svært at leve sig ind i den stemning der må være ved solnedgang i selskab med en mahogni farvet Manhattan long drink.

Nomineringen af sommerhuset i vandkanten på Skødshoved til Syddjurs Kommunes arkitekturpris og den efterfølgende præmiering er med den eksemplariske indpasning i naturen, det sikre arkitektonisk rumlige greb som overlegent udnytter stedets herlighedsværdier, materialevalget og den fornemme håndværksmæssige udførelse fuldt ud fortjent.

Tved Præstegård

Præstegården er, de sidste 8 til 10 år, løbende og nænsomt blevet sat i stand. Senest i 2019 til 2020 er præsteboligen restaureret gennemgribende, så Tved Præstegårds enestående bygningsanlæg nu kan nydes i sin helhed.

Præstegården fra 1677 og er den næst ældste præstegård i Østjylland. At anlægget har mange år på bagen, opleves umiddelbart ved synet af gårdanlæggets toppede brosten, det gamle taktfaste og arrede bindingsværks pirrende sætninger, de tunge stråtages bugtede tagskæg og ved vinduernes spinkle sprossers elegante filigran.

Præstegårdens placering i landskabet på kanten mellem land og vand er overbevisende. Et sydvendt, åbent gårdrum med toppede brosten og en cirkelformet græsplæne danner i samspillet med præstegårdens boliglænge og de to sidelænger med konfirmandstue og faciliteter for graverne et smukt rum med en bymæssig tone. Fra det åbne gårdrum er der en glidende visuel overgang til bakkelandskabets oplevelsesrige sensuelle kurver. Mod nord mod Knebel Vig er der udsigt til himmelhvælvet og vigens reflekterende vandspejl. Her står grænsen mellem det menneskeskabte og naturen skarp og urokkelig.

Præsteboligens 280 m2 rummer kontor, arkiv, forstue, tre stuer, fire værelser, to badeværelser, spisekøkken og bryggers. Alt sammen i et plan. Loftet er uudnyttet.

Præsteboligen er et fornemt eksempel på en vellykket restaurering. Håndværkets standard er skyhøj og der er en sjælden set sammenhæng mellem detalje og helhed. Boliglængens dna opleves smukt i den snor lige, disciplinerede række af rum en suite med lange gennemgående kig. De overlegent proportionerede rum med fornemme plankegulve, en sikkert afdæmpet farvesætning og en indlevet detaljering giver en sanselig stemning af pastoral idyl. Det er en livgivende oplevelse.

Bygningsanlæggets facader udmærker sig som præsteboligens interiør ved en omhyggelig detaljering og en fornem håndværksmæssig bearbejdning. Nedløbsrørenes forsætninger og deres møde med terræn er sammen med vinduernes fremskudte placering i facaden, de lette sprossers og de elegante kit falses underopdeling, en arkitektonisk oase. RESPEKT

Men ikke nok med det. For at sikre et bæredygtigt energiforbrug er boligen blevet yderligere isoleret, og der er installeret et luft til vand varmepumpe.

Tved Præstegårds præsteboligs nominering til Syddjurs Kommunes arkitekturpris og efterfølgende præmiering er med det høje restaureringsfaglige- og håndværksmæssige niveau, den fornemme sammenhæng mellem detalje og helhed, brugen af gedigne materialer og den begavede rumlige bearbejdning fuldt ud fortjent

Om Blakshaven 26, Ahl skriver Komiteen:

Fritidshuset er beliggende på en meget smuk grund syd for Ebeltoft i et sommerhusområde ved Ahl. Grunden er sydvestvendt og når helt ned til stranden. Huset er placeret tilbagetrukket på grunden, så der opstår et flot landskabeligt kig fra huset over havet mod Helgenæs. Huset er opført med cedertræslister som facademateriale og tagpap på taget. Rummene inde i huset er holdt i enkle og lyse farver og lader de forskellige vinduesplaceringer indramme naturen udenfor.

Rundt om huset er anlagt klinkebelægning, der spiller fint sammen med husets træbeklædning. Fritidshuset er opført som en enkel træbygning med delvist udnyttet tagetage, hvor samspillet med den omgivende naturgrund har været i fokus. Omkring huset er beplantningen holdt som træer, buske og krat med et bearbejdet kig fra husets rum med store glaspartier mod havet. Herfra har man en fin fornemmelse for naturen på naturens egne præmisser, der står i kontrast til den bearbejdede natur i form af græs med enkelte velvalgte skulpturer. Således indrammes horisonten på smukkeste vis og udgør en stor kvalitet i samspillet mellem interiør og eksteriør. Enkelheden i interiøret er videreført i eksteriøret og omvendt.

Husets krop er ligeledes i samklang med naturen og præget af den enkelthed, der opnås med en stilren cedertræsbeklædning. I tagetagen er der etableret en altan mod havet. Altanen danner et uderum, skåret ind i bygningskroppen som en integreret del af husets afklarede formsprog. I tagfladen er der et enkelt ovenlys, som giver lys til trappen, der forbinder det indskudte dæk over køkken, entre og baderum.

Fritidshuset er et eksempel på et sjældent set vellykket samspil mellem natur og arkitektur. Byggeriet blev afsluttet 2017.

Om Fuglsøvej 2, Femmøller skriver Komiteen:

Sommerhuset fra 1937 (SAVE 4) fremstår som et fint eksempel på, hvorledes man nænsomt kan renovere et ældre sommerhus og samtidig nyopføre og fint indpasse en ny anneksbygning i tilknytning hertil.

Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering samtidig med, at der blev opført en ny tilbygning. Annekset er opført som en selvstændig bygning i tæt forbindelse med hovedhuset. Sommerhuset fremstår i det for Feriebyens huse så karakteristiske bindingsværk med rød murtavl og sort bindingsværk.

Annekset er opført som en mørk tilbygning i sortmalet træ, og underordner sig hovedhuset både i størrelse og materialevalg. Begge huse har nye stråtage.

Hovedhuset har gennemgået en omfattende restaurering med stor pietetsfølelse. Alt er udført og ført tilbage til, hvordan huset oprindelig blev tænkt og bygget i 1937. Således er eksempelvis skorstenspiben blevet nedtaget og genopført, som den oprindelig så ud.

Anneksbygningen er udført i et formsprog og skala og materialevalg, som indordner sig det oprindelige hovedhus. Man kan nemt foranlediges til at tro, at det har været opført i 1937 og også er blevet renoveret til nutidig høj standard. Hovedhuset og anneksbygningen udgør således et fornemt eksempel på, hvordan

ejere af gamle Egil Fischer huse kan restaurere, vedligeholde og eventuelt tilføje nye bygninger til deres huse. Byggeriet blev afsluttet i 2017.

Søkjersvej 12 i Boeslum

På Arkitekturens Dag den 2. oktober 2017 blev Syddjurs Kommunes Arkitektur og Bevaringspris udddelt for 2. gang.

Prisen gik i år til Søkjersvej 12 i Boeslum ved Ebeltoft for et længehus, der er fint indpasset i landsbyens struktur. Bygningen er en genfortolkningen af det traditionelle landsbyhus inspireret af de gamle trælader  Huset underordner sig landsbebyggelsen og fremhæver ved sin enkelthed de omkringliggende landsbyhuse.  Huset er smukt udført og gennemtænkt i detaljen, og samtidig inden for et budget hvor alle kan være med. På alle måder et fint eksempel til efterfølgelse.

Prisen blev overrakt af formand for komiteen, viceborgmester og formand for udvalget for plan, udvikling og kultur, Kirstine Bille.

Sammen med prisen fulgte et diplom og en plakette af glas, udført af Micha Karlslund ved Handrup.

Medlem af komiteen og repræsentant for BLIS, Anna Søegaard motiverede prisen yderligere og udtrykte på foreningens vegne glæde over, at der i Syddjurs Kommune findes så smukke bygninger, der kan løfte en hel landsby. 

Grønningen 3 i Ebeltoft og Jagtens Hus

Prisen blev sidste år i 2016 givet til David Earle Robinson og Anne Bloch for den gennemarbejdede og smukke restaurering af Grønningen 3 i Ebeltoft og til Danmarks Jægerforbund for Jagtens Hus, Molsvej 34, for inspirerende ny arkitektur, der er smukt tilpasset det unikke landskab ved Kalø.

Prisen blev overrakt af komiteens formand, viceborgmester og udvalgsformand Kirstine Bille. Med prisen følger en smuk plakette udført i glas af den lokale kunstner Micha Karlsund fra Handrup.