10. klasse

I Syddjurs kommune er der flere der vælger 10. klasse – både på de to kommunale tilbud og på private 10. klassestilbud.

Rønde skoles 10. klasse og EUD 10 i Kalø, er de to kommunale 10. klassestilbud, hvor alle elever er sikret vejledning – både kollektivt og i form af individuelle samtaler. Desuden deltager skolernes vejleder ved alle elevers skole-/hjemsamtaler og på skolens forældremøde.

Kollektiv vejledning

Fælles vejledning i klassen kan omhandle følgende:

  • Ansøgningsprocedure til 10. klasse og ungdomsuddannelser via. www.optagelse.dk
  • Informations- og uddannelsesværktøjet ”Uddannelsesguiden” og e-vejledning
  • Uddannelsesmuligheder og uddannelsessystemet.
  • Orientering om den obligatoriske brobygning.
  • Obligatorisk brobygning i 10.klasse.
  • snak om praktikmuligheder.
  • Uddannelsesmesse hvert år i oktober / november i Rønde Hallen.

Individuel vejledning

Samtaler kan omhandle følgende:

  • Snakke om konkrete uddannelsesmuligheder for dig og få hjælp til at træffe en beslutning.
  • Arbejde med vejledningsplan og uddannelsesplan.
  • Få hjælp til tilmelding til næste uddannelsestilbud.
  • Få en snak om det, du og/eller dine forældre har brug for.
  • Hvis du går på privatskole og endnu ikke er parat til uddannelse, skal du også have individuelle samtaler som ovenfor.

Nb. På privatskoler modtager alle elever kollektiv vejledning, og de elever der er vurderet foreløbigt ikke uddannelsesparate, bliver tilbudt individuelle samtale med vejleder.

Udannelsesparathedsvurdering

Når du går i 10. klasse, bliver du uddannelsesparathedsvurderet to gange i løbet af skoleåret: 1.december og 1.juni.

Er du vurderet foreløbigt ikke uddannelsesparat, deltager din uddannelsesvejleder i relevante møder og vil afholde samtaler, hvor der udformes en konkret handlingsplan mellem skole, forældre, elev og vejleder. Alt dette foregår naturligvis i tæt samarbejde med forældre og skole.

Derudover foreslår vi, at du deltager i åbent hus arrangementer på flere ungdomsuddannelser.

Center for unge, uddannelse og job

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft