8. klasse

I 8. klasse bliver du introduceret til uddannelsessystemet, så du kan blive klogere på hvilke muligheder du har.

Introduktion til uddannelsessystemet

I 8. klasse introducerer vejlederen dig til uddannelsessystemet; dels gennem kollektiv vejledning og dels gennem besøg på ungdomsuddannelserne også kaldet introduktionskurser. Det er også her du kan arbejde med dine styrker og prøve kræfter med jobkompasset.

Erhvervspraktik

I Syddjurs Kommune er praktik obligatorisk for elever i enten 8. eller 9. klasse, alt efter hvilken skole du går på. Praktikken finder du som udgangspunkt selv i samarbejde med dine forældre og med mulighed for at inddrage din vejleder i forhold til sparring. 

Vurdering af uddannelsesparathed

I perioden 1. december til 15. januar skal alle elever i 8. klasse uddannelsesparathedsvurderes.

Uddannelsesvejlederen laver vurderingen i samarbejde med dine lærere. Du bliver vurderet på dine standpunktskarakterer og dine personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Der laves en ny vurdering inden d. 25. juni.

Er du vurderet foreløbigt ikke uddannelsesparat, deltager din uddannelsesvejleder i relevante møder og skolen vil afholde samtaler, hvor der udformes en konkret handlingsplan mellem skole, forældre, elev og vejleder. Alt dette foregår naturligvis i tæt samarbejde med forældre og skole.

Jobcenter Syddjurs

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft