Markvandingstilladelse

Ansøgning om markvanding skal søges digitalt

Indvinding af grundvand til vanding af afgrøder på landbrugsarealer eller til erhvervsmæssigt dyrehold kræver en tilladelse fra Syddjurs kommune. Har du allerede et markvandingsanlæg skal du indberette vandforbruget til kommunen.

Etablering af ny boring til markvanding

Ønsker du at etablere en ny boring til markvanding, skal du have en foreløbig tilladelse fra kommunen. Først når du har fået denne må brøndboreren gå i gang med arbejdet. Herefter skal du have en endelig tilladelse til indvinding af grundvand fra kommunen. Normalt gives tilladelsen til markvanding for en periode på 15 år.

Du skal ansøge om etablering af boringen via den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø. 

Fornyelse af tilladelse til markvanding

Inden din tilladelse til markvanding udløber, skal du søge om fornyelse af tilladelsen.

Du skal ansøge via den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø. 

Bryder din markvandingsboring AKUT sammen

Du kan lave en erstatningsboring, hvis din boring bryder sammen midt i vandingsperioden.

Dette kræver, at du kontakter kommunen og anmelder det. Boringen skal så laves indenfor 5 meter fra den gamle. Den gamle boring skal sløjfes af en autoriseret brøndborer.

Laver du en erstatningsboring, vil tilladelsesperioden for den gamle boring gælde, så du skal være opmærksom på afstandskrav til vandløb m.m., hvis du efterfølgende skal have tilladelsen fornyet.

Indberetning af oppumpede vandmængder

Du er forpligtet til at indberette den oppumpede vandmængde for perioden 1. januar til 31. december til kommunen. Dette skal gøres inden den 1. februar det efterfølgende år.

Indberetningen skal foretages via kommunens hjemmeside. Der er åbent for indberetning i perioden 1. januar – 31. januar.

Sløjfning af boring

Har du en boring, der ikke længere skal benyttes, skal den sløjfes af en autoriseret brøndborer.

Miljø og Klima

Mandag-Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft