Sammen om det gode liv: Indsend ideer og forslag til Vision og Udviklingsstrategi

Hvordan skal Syddjurs udvikle sig og blive en endnu bedre kommune at bo, besøge og drive virksomhed i?

Høringsfrist 10.08.2022 Lagt online 15.06.2022 Type Politikker og strategier Sagsnummer 22/16788

Byrådets Vision og udviklingsstrategi "Sammen om det gode liv" er i høring fra den 15. juni til den 10. august 2022.

Vi vil opfordre dig til at sende dine idéer og forslag ind, så de har mulighed for at blive en del af Byrådets fremadrettede arbejde med blandt andet kommuneplan, budgetlægning og politikudvikling.

Idéer og forslag kan være med til at tegne udviklingen i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommunes nye Vision og udviklingsstrategi "Sammen om det gode liv" sætter retning og er den samlende ramme for kommunens udvikling i et 12-årigt perspektiv frem mod 2034.  

Den kommer til at skinne igennem i Byrådets arbejde med blandt andet

  • Kommuneplan
  • Erhvervsservice
  • Grønne initiativer
  • Politikgrundlag
  • Branding   

"Sammen om det gode liv" blev behandlet på Byrådsmødet tirsdag den 31. maj 2022. Høringen giver borgere, virksomheder, foreninger og andre mulighed for at komme med ideer, forslag og kommentarer til udviklingsstrategien.    

Efter høringen tager Økonomiudvalget stilling til de indkomne idéer og forslag og beslutter, om de giver anledning til at foreslå Byrådet at justere strategien.

"Sammen om det gode liv" forventes at blive vedtaget på Byrådsmødet den 30. november 2022 og vil danne grundlag for det videre arbejde med politikudvikling, budgetlægning og revidering af kommuneplanen.

Byrådet vil hvert år sikre at udviklingsstrategien forbliver aktuel og afspejler den virkelighed, Syddjurs er en del af.

Indkaldelse af idéer og forslag 

Høringen er din mulighed for indflydelse, og høringssvarene vil ligge til grund for det videre politiske arbejde. Hvis Byrådet beslutter at igangsætte et kommuneplantillæg, vil der også være en høring, hvor Byrådet indkalder idéer og forslag til det videre arbejde med planen. Alle idéer og forslag bliver forelagt politisk behandling. 

Inddragelse gennem dialog

Udvikling og inddragelse foregår primært ved løbende dialog i det daglige arbejde og på udviklingsmøder på baggrund af en politisk igangsætning og prioritering, eksempelvis ved oplæg til kommuneplan, lokalplanlægning, politik- og projektudvikling. Med disse møder bliver det kommende politiske beslutningsgrundlag kvalificeret. 

Høring giver plads til bemærkninger

Der vil ofte være en høring, inden en plan, et budget eller en politik bliver endelig vedtaget. Her vil det være muligt for dig at fremsende dine bemærkninger til det fremlagte forslag. Alle høringssvar bliver forelagt politisk behandling.

Vision og udviklingsstrategien er

Byrådets vision
Vision og udviklingsstrategien "Sammen om det gode liv" beskriver, hvordan Syddjurs skal udvikle sig og blive en endnu bedre kommune at bo, besøge og drive virksomhed i.

12-årigt perspektiv
Vision og udviklingsstrategien beskriver Byrådets ønske til, hvordan Syddjurs Kommune skal udvikle sig de kommende 12 år.

Årlig status
Byrådet vil hvert år sikre at udviklingsstrategien forbliver aktuel og afspejler den virkelighed, Syddjurs er en del af.

Grundlag for planlægning
Vision og udviklingsstategien indeholder kommunens planstrategi, der beskriver det videre arbejde med den kommende kommuneplan. 

Kontinuitet og sammenhæng
Vision og udviklingsstrategien skal understøtte sammenhæng mellem politiske mål, budgetlægning og organisationens opgaveløsning.

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft

Høringssvar

Her kan du se listen over indkomne høringssvar. Vær opmærksom på, at der kan gå op til to dage, inden dit høringssvar vises på siden.

Abonnér på høringer

Vil du abonnere på Høringer? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.

Gå til tilmeldingsside