Sygeplejersker til faste stillinger i dagvagt til Sygeplejen Syddjurs i Ebeltoft

Brænder du for at gøre en forskel med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse til glæde for borgerne - så læse med her! Vi er i Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune i gang m...

Category
Location
Sygeplejen i Syddjurs
Start Date
1. juli 2022
Application Deadline
27.05.2022
Send application
Brænder du for at gøre en forskel med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse til glæde for borgerne - så læse med her!

Vi er i Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune i gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje med tværfaglige og selvstyrende borgerteams, der skal skabe mere kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i plejen og mere selvbestemmelse for borgerne.

Vi søger pr. 1. juli 2022 eller snarest muligt sygeplejersker, der skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkeste beliggende kommune. Stillingerne er primært i dagvagt med arbejde hver 4. weekend. Fra slut august vil der være fast ind møde i Ebeltoft.

Som beskrevet står hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Syddjurs Kommune overfor en større organisatorisk udvikling. Du skal derfor på sigt kunne se dig selv arbejde i et af de tværfaglige og selvstyrende borgerteams, hvor plejen til teamets borgere tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, SOSU-hjælpere og -assistenter samt en fast tilknyttet visitator og terapeut. Se med her: https://vimeo.com/691829440/9da506379c

Som tværfagligt og selvstyrende team vil der være en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren – godt støttet af kommunens forskellige specialister.

Vi tilbyder:
  • En sygepleje i rivende udvikling hvor åbenhed og dialog er i fokus.
  • En gruppe kolleger og ledere, som glæder sig til at byde dig velkommen.
  • God introduktion.
  • Fokus på høj faglig kvalitet.
  • Rum til forskellighed og mulighed for at sætte sit eget præg på sygeplejen.
  • Medvirken til den fremtidige organisering af sygeplejen.
  • En organisation, der sætter borgeren i centrum.
  • En kommune, der værdsætter tværfaglighed og nytænkning.
Vi ønsker os af dig – som kommende kollega:
  • At du har lyst til og brænder for dit fag.
  • At du trives med at have mange bolde i luften og kan prioritere i opgaverne.
  • At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde.
  • At du er omstillingsparat og fleksibel.
  • Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
  • Har gode kommunikationsevner.
  • Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
  • Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi.
  • Du skal have kørekort, da vi kører mange kilometer hver dag.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Distriktsleder Gunvor Thyssen på 21 70 11 28.

Ansøgningsfrist: den 27. maj 2022

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.

Vedhæft derefter din ansøgning og CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job.





 

Send application
Kontaktperson

Gunvor Dichmann Thyssen

21701128
Del siden