Hvad er Kunstrådet?

Se mere om rådets aktuelle projekter og initiativer.

Syddjurs Kommunes Billedkunstråd er et aktivt og fagligt organ, som arbejder med at udbrede kunst i kommunen og understøtte de mange lokale kunstnere. 

Billedkunstrådet er gennem de sidste år blevet mere igangsættende. De aktuelle projekter, som Billedkunstrådet arbejder med spænder fra strategiarbejde til sparring.

Aktuelle projekter:

Ebeltoft Kunsthal:

Billedkunstrådet tog i 2021 initiativ til at etablere en kunsthal i Ebeltoft med professionel samtidskunst. Kunsthallen åbnede i sommeren 2021, og siden da har Statens Kunstfond præmieret den for sit nytænkende blik for samtidskunsten. 

Kunsthallen har til huse i en gammel lagerbygning på Havnegaarden, der er en nedlagt tømmerhandel. De meget rustikke rammer er et afsæt for udstillingerne, som kunstnerne arbejder med. 

Strategi for kunst i det offentlige rum:

Billedkunstrådet har taget initiativ til at få udviklet en kunststrategi for kunst i det offentlige rum. Til den proces får Billedkunstrådet hjælp og vejledning af kunstkonsulenter fra virksomheden InSitu. 

Alle kulturinstitutioner og lokale kunstnere har været inviteret ind i processen for at skabe en strategi, der arbejder så nært med lokalmiljøet som muligt. 

det kunstfaglige organ:

Billedkunstrådet får fremlagt alle ansøgninger til kommunens puljer, som har en kunstnerisk vinkel. Vejledningen lægges frem inden ansøgningerne vurderes af Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget. 

Derudover er Billedkunstrådet med til at sparre omkring forskellige projekter med kunstneriske temaer. 

Lise Grankvist Larsen

Kulturkonsulent

Kultur og Fritid

Mandag-Tirsdag

10:00 - 15:00

Torsdag

10:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft