28.04.2022
Borgmester-kontoret rykker til Hornslet tirsdag den 3. maj
Dagen byder blandt andet på virksomhedsbesøg hos Sweetkitchen, møder med Hornslet Handel og foreningen Kulturgrunden og walk and talk i området.
Når borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen, planlægges dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og såkaldte walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.
Program for besøg i Hornslet den 3. maj 2022:
Kl. 08.00-09.45: Virksomhedsbesøg hos Sweetkitchen Engros Aps, Sletten 6.
Kl. 10.0-12.00: Åbent kontor. Bykontoret, Tingvej 18. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren.
Eftermiddag: Drøftelser med og besøg hos lokale aktører, blandt andet Hornslet Handel og Foreningen Kulturgrunden.
Kl. 15.00-17.00: Åbent kontor, Bykontoret, Tingvej 18. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren.
Kl. 17.00-18.30: Walk and talk, start ved Bykontoret, Tingvej 18. Kom og gå en frisk tur med Borgmesteren og få en snak om byens udvikling. Turen går rundt til centrale interessepunkter i området.
Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.
Det næste besøg i rækken er den 7. juni i Ebeltoft.
Læs mere på Syddjurs Kommunes hjemmeside
Besøgene i 2022:
Den 8. februar: Knebel
Den 8. marts: Kolind
Den 5. april: Rønde
Den 3. maj: Hornslet
Den 7. juni: Ebeltoft
Den 9. august: Ugelbølle
Den 6. september: Ryomgård
Den 4. oktober: Mørke
Den 1. november: Tirstrup
Den 6. december: Nimtofte
