07.08.2024

Den 5. september 2024 markeres Flagdagen

Den 5. september 2024 markeres Flagdagen, som er dagen, hvor Danmarks udsendte og veteraner anerkendes for deres indsats i international tjeneste og hvor de faldne mindes.

Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn samt Ebeltoft Marineforening arrangerer en offentlig markering af flagdagen, der gennemføres i respekt for og anerkendelse af den indsats, som danske udsendte har ydet i verdens brændpunkter siden 1948, hvor danske soldater blev udstationeret i Tyskland til sikring af fred og stabile tilstande i det krigshærgede land efter 2. Verdenskrig.

Flagdagen, og dermed højtideligheden i Ebeltoft, er ikke kun for soldater, til lands, til vands og i luften. Anerkendelsen gælder også personer, der indenfor eget fagområde, har løst og stadig løser opgaver, der er pålagt dem af Regeringen og Folketinget.

Her tænkes specielt på personer fra politi, hjemmeværn, læger, sygeplejersker, Beredskabet, humanitært personel i hjælpeorganisationer, diplomatkorps, fredsforhandlere m.m.

Der er al mulig grund til at takke de mange danske, der yder og gennem årene har ydet disse flersidige indsatser af vidt forskellig karakter. Arrangørerne håber derfor også, at rigtig mange lokale borgere og turister vil møde op på Torvet, for derved at bidrage til at gøre denne respektfulde tak så synlig som mulig.

Arrangementet starter kl. 17.15. Faneoptog, med FDF Grenaa Brass Band i spidsen, går fra rundkørslen ved Nørreallé ad Adelgade til Det Gamle Rådhus i Ebeltoft.

Her er der velkomst, fællessange og hovedtale ved sognepræst Heidi Bisgaard. Højtideligheden afsluttes med en mindre koncert af FDF Grenaa Brass Band.

Herefter bevæger faneoptoget sig til Marineforeningen på havnen, hvor der afholdes en sammenkomst for veteraner, fanepersonel og særligt inviterede, hvor sognepræst Heidi Bisgaard vil tale til veteranerne, og foreningerne vil orientere om deres virke.

Fakta

  • I 2009 udnævnte den danske regering og Folketinget den september til Flagdag for danske udsendte i international tjeneste og veteraner.
  • Det er gang, at Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn samt Ebeltoft Marineforening, som arrangør, laver markering af Flagdagen.
  • Danske udsendte opererer i fredsskabende missioner i de baltiske lande, ved NATO’s sikringsoprustning mod øst, i Afrika, Sydkorea, Kosovo, Bosnien, Mellemøsten, Guineabugten og Hormuz-strædet samt ved bevogtning af Europas ydre grænser under ”Frontex”.
  • Arrangementet støttes af Syddjurs