Kunst i byrådssalen

Malerierne i byrådssalen er udført af Morten Skovmand med fokus på naturen i Syddjurs Kommune.

Om Morten Skovmands malerier

Udsmykningen af byrådssalen er udført af maleren Morten Skovmand fra Djursland, som har en lang række udsmykningsopgaver bag sig.

Morten Skovmand har malet alle årstiderne. Han har i naturen malet syv store lærreder på 1,20 x 2 meter: snebilleder fra Trehøje og Låddenbjerg, et landskab hvor foråret bryder igennem, et sommerbillede med græssende heste, to efterårsbilleder fra Helligkilde og endnu et motiv fra Låddenbjerg.

Morten Skovmand har haft frie hænder til opgavens løsning og den kunstneriske frihed er måske særlig tydelig, hvor motiverne har ført til flere billedvariationer. Morten Skovmand har en lang række udsmykningsopgaver bag sig, blandt andet børnehjemmet Aggershvile for Københavns Kommune, Fourfeldtskolen i Esbjerg og her på Djursland: Fuglsøcentret, Ørum Aktiv Center og Bibliotek og skulpturen Åguden i Grenaa.

Fernisering blev afholdt den 29. januar 2009.

Ledelsessekretariatet

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft