Kommuneplan - Gældende

Kommuneplanen 2020-2032 er grundlaget for anvendelse af arealer og hensyn til naturen i kommunen.

Hvad er en kommuneplan?

I kommuneplanen kan du læse hvad byrådet ønsker, vi skal bruge vores arealer til. Kommuneplanen skal tage hensyn til kommunen som en samlet helhed. For at gøre planen brugbar på flere niveauer, er den delt op i hovedprincipper og retningslinjer i opdelte temaer og lokale rammer.

Kommuneplanen er baggrund for, at vi kan lave lokalplaner, og nogle typer tilladelser i landzone. Både kommuneplan, lokalplan og tilladelser i landzone er styret af planloven.

Hvornår skal en kommuneplan opdateres? 

Det er lovpligtigt at der bliver lavet en ny kommuneplan hvert tolvte år. Det betyder, at alle emner i kommuneplanen skal gennemlæses og opdateres. Det gælder både hovedstruktur, principper, retningslinjer og rammer. Hvert fjerde år skal kommuneplanen evalueres. Det betyder, at dele af planen skal genskrives og gentegnes med et nyt 12-årigt sigte.