Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Byrådet 29-01-2020 16:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 468 Spørgetid 29. januar 2020
  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Ingen spørgsmål fra tilhørerne

Show video
Punkt 469 Forslag om Borgerting i Syddjurs Kommune
  • Resumé

    Alternativet stiller følgende forslag: Forslag om Borgerting i Syddjurs Kommune.

  • Sagsfremstilling

    Alternativet foreslår, at byrådet i Syddjurs i løbet af 2020 igangsætter et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt eller undersøgende demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt borgerting - bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst.

    Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god demokratisk proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen igennem åben dialog. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til byrådet to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med byrådets årlige budgetproces.

    Baggrund

    Hvorfor et borgerting?

    Demokratiet har brug for mere end politikere men det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan. Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved - men også rent faktisk oplever – at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces. Vi skal have demokratiet meget tættere på. Det vil vi i Alternativet gøre nemmere, og derfor foreslår vi at indføre borgerting, hvor en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere for en periode er medlemmer.

    De skal to gange om året udvælge et politisk emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på, diskutere og udarbejde anbefalinger til politikerne omkring. Alle politiske områder er principielt åbne; det kan være alt fra klima, beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på. Ideen er så, at der holdes en række høringer med eksperter, så tinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på. Efterfølgende kan de frivillige i borgertinget præsentere en række anbefalinger til deres politikere i byrådet indenfor de valgte politiske emner.

    Der er masser af eksempler med lignende modeller rundt om i verden – både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i fx polske Gdansk, spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode. Irlands version af borgerting – Citizens’ Assembly – var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

    Folketinget har allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati - også i kommunerne. Syddjurs kommune skal åbne sig endnu mere ud mod borgerne og nærdemokratiet skal styrkes. Samskabelse med borgerne skal finde nye former.

    Den videre proces:

    Den specifikke model for udformningen af et borgerting i Syddjurs skal selvfølgelig udvikles sammen med resten af byrådet - herunder hvor mange og hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i borgertinget. I det nedenstående foreslås en ramme for et borgerting, som kan tilpasses og udvikles.

    Medlemmer af borgertinget:

    Alternativet foreslår, at borgertinget - ligesom byrådet - består af 27 medlemmer. Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet. Borgerne bekræfter/afkræfter, om de har lyst til at deltage. Medlemmer af borgertinget må ikke være byråds- eller folketingsmedlemmer, have en ledende rolle i en organisation af væsentlig interesse for Syddjurs borgere eller andre for hvem deltagelse i borgertinget udgør en væsentlig interessekonflikt.

    Borgertinget vælger en forperson blandt sine medlemmer, der leder møderne. Rollen som forpersonen skal rotere efter en ordning, der sikrer ligestilling og mangfoldighed. Evt kan rollen som forperson rotere blandt medlemmerne hvert halve år.

    Medlemsperiode

    Hvert medlem er en del af borgertinget for 18 måneder ad gangen.

    Medlemsperioden kan evt. forlænges/forkortes med 3 måneder for enkelte medlemmer, for at sikre løbende udskiftning og dermed kontinuitet i tinget.

    Procesbistand

    Byrådet understøtter borgertinget med en eller flere:

    • koordinatorer; til at løfte den administrative byrde.

    facilitatorer; til at facilitere borgertingets processer, herunder valg af politiske emner.

    Forslagstiller:

    Mette Foged, Alternativet

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet ønsker en bred drøftelse af borgerinddragelse, herunder borgerting, på et kommende temamøde i Byrådet.

Show video
Punkt 470 Forslag til kommunalbestyrelse om åbenhed i administrationen og kommunens arbejde
  • Resumé

    Forslag til kommunalbestyrelse: Åbenhed i administrationen og kommunens arbejde.

  • Sagsfremstilling

    Dagsordensforslag til kommunalbestyrelsesmødet fra Dansk Folkeparti.

    Kommunalbestyrelsen har tidligere fået oplyst fordelingen af de 20 millioner kr. som Syddjurs Kommune årligt anvender på konsulentudgifter. Vi fik samtidigt meddelt at oplysningerne er fortrolige. Vi har bemærket at andre kommuner, som eks. Køge, har offentliggjort deres konsulentudgifter, således at borgerne har adgang til at følge hvorledes udgifterne til konsulenter anvendes.

    Da vi i Dansk Folkeparti går ind for størst mulig offentlighed omkring administrationen og kommunens arbejde, skal vi derfor stille forslag om at kommunen fremtidigt hvert år i lighed med andre offentliggør hvorledes udgifterne til konsulenter er fordelt på de enkelte konsulentfirmaer.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    For stemte 19: Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Laila Sortland (O) Riber Hog Anthonsen (V) Else Marie Høgh(V) Jan Kjær Madsen (B) Kim Lykke Jensen (F) Tommy Bøgehøj (C) Christoffer Pedersen (V) Morten Siig Henriksen (F) Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) Jesper Yde Knudsen (Ø) Per Dalgaard (O) Marianne Kirkegaard (V) Mette Foged (Å)Gunnar Sørensen (V) Helle Røge (F) Michael Mikkelsen (O) og Torben Therkelsen (V)

    Hverken for eller imod stemte 7: Ole Bollesen (A) Michael Stegger Jensen (A) Jan Fischer (A) Ole S. Hansen (A) Michael Aakjær (A) Niels Gyldenlund Mikkelsen (A) og Anita Søholm (A)

    Med stemmerne 19 for og 7 hverken for eller imod blev forslaget om åbenhed i administrationen og kommunens arbejde vedtaget.

Show video
Punkt 471 Pesticidstop jævnfør budgetforlig 2020 til 2023
  • Sagsfremstilling

    I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2020 til 2023 er det besluttet at arbejde henimod et pesticidstop.

    Beslutning i budgetaftalen:

    ”Forligspartierne er enige om, at brugen af pesticider på kommunale befæstede arealer ophører. Der kan fortsat anvendes pesticider mod invasive arter indtil brugbare alternativer forefindes.”

    Udvalget for natur, teknik og miljø bemærker den manglende finansiering af det besluttede pesticidstop jævnfør budgetaftalen.

    I forbindelse med behandlingen af budgetbemærkningerne for Udvalget for natur, teknik og miljø på møde den 3. december 2019 bemærker udvalget den manglende finansiering af det besluttede pesticidstop jævnfør budgetaftalen.

    Det vurderes, at pesticidstopmedfører en udgift på 0,5 mio. kr. Det samlede driftsbudget for Udvalget for natur, teknik og miljø er 140 mio. kr.

    I budgetforliget er der givet en nul-bevilling til initiativet, og således forudsat at merudgifter til pesticidstop finansieres inden for Udvalget for natur, teknik og miljøs budgetramme.

  • Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Byrådet at tage stilling til, om der skal en fornyet stillingtagen til eventuel finansiering af pesticidstop i forbindelse med Budget 2020-2023.

  • Beslutning i Byrådet den 18-12-2019

    Byrådet beslutter at udsætte sagen til den 29. januar 2020, idet følgende ønskes belyst:

    1. Beregning af udgifterne forbundet med opgaveløsningen uden brug af pesticider
    2. Hvilke opgavemæssige konsekvenser det vil have for Udvalget for natur, teknik og miljøs område, hvis merudgifterne skal afholdes inden for Udvalget for natur, teknik og miljøs eget budget.
  • Supplerende Sagsfremstilling

    Beregnede udgifter forbundet med løsning af opgaven uden pesticider

    Administrationen vurderer, at det bedste alternativ til pesticider til ukrudtsbekæmpelse er termisk bekæmpelse med damp og/eller brænder.

    Merprisen ved termisk bekæmpelse i forhold til bekæmpelse med pesticider er beregnet til

    5 ukrudtsbehandlinger årligt285.000 kr.

    6 ukrudtsbehandlinger årligt360.000 kr.

    7 ukrudtsbehandlinger årligt435.000 kr.

    8 ukrudtsbehandlinger årligt510.000 kr.

    Ved en ukrudtsbehandling med en årlig frekvens på fem behandlinger, vil der være en væsentlig dårligere ukrudtsbehandling, end det niveau vi har i dag med to årlige sprøjtninger med Roundup. Belægningen vil fremstå med ukrudt.

    Ukrudtsmængden ved under otte behandlinger skønnes at medvirke til nedbrydning af belægninger.

    Resultatet med to årlige sprøjtninger med Roundup svarer til syv til otte årlige behandlinger med gasbrænding.

    Ved en ukrudtsbehandling med en årlig frekvens på syv til otte behandlinger, fremstår belægningen ikke helt ukrudtsfri, men er holdt nede på et niveau, hvor det ikke skønnes at have en negativ effekt på belægningerne.

    Med baggrund i ovenstående anbefaler forvaltningen, at der behandles otte gange om året svarende til en udgift på 510.000 kr.

    Opgavemæssige konsekvenser, såfremt der ikke tilføres midler til driftsbudgettet

    Skal driften reduceres svarende til en besparelse på 510.000 kr. kan det for eksempel gøres på følgende måde:

    Opgaver der ophører: cirka 325.000kr.

    • Byvåbnet i det nordlige Ebeltoft nedlægges og erstattes med græs, der vil blive klippet sammen med tilsvarende græsbeplantninger
    • Primært i og omkring Ebeltoft er der poser til opsamling af hundeefterladenskaber. Disse afskaffes
    • Rosenbede ved Boeslumvej, Sønderport, alle i Ebeltoft nedlægges og erstattes med græs, der vil blive klippet sammen med tilsvarende græsbeplantninger. Bedet ved Boeslumvej vil alligevel blive fjernet som konsekvens af cykelstiprojektet
    • Prydbede ved Kirkegade, Jernbanegade begge i Ebeltoft og prydbed ved Lillerupvej i Rønde, nedlægges og erstattes med græs, der vil blive klippet sammen med tilsvarende græsbeplantninger
    • Kommunal klipning af hække mellem statsvej og private ejendomme i det sydlige Ebeltoft. Kommunen passer et sammenhængende læhegn uden at være nabo eller ejer af dette

    Opgaver der vil blive tilpasset/reduceret i service: cirka 185.000kr

    • Egil Fischers Park. Fremadrettet vil det kun være parken og vejene deri og deromkring der driftes af kommunen. Blandt andet pasning af allé-træer langs Vestervangen ophører i kommunal regi Vestervangen er privat fællesvej, og allé-træerne passes efter aftale med grundejerforeningen
    • Øvrige vejdrift. Herunder eventuel reducering i frekvensen af gadefejning

    Konsekvenser for udledningen af CO2 ved overgang til termisk bekæmpelse

    Ved overgang til termisk ukrudtsbekæmpelse vil der i sagens natur blive udledt mere CO2 end ved kemisk behandling. Man skal så afveje den ekstra CO2-belastning mod risikoen for pesticidudledning til miljø og grundvand.

    Til termisk behandling benyttes enten gas (ved brænding) eller diesel (ved dampbehandling).Administrationen har tidligere anslået, at merudledningen ved brænding på kommunens befæstede arealer vil betyde, at der udledes cirka 6,4 ton mere CO2 om året end ved kemisk behandling. Dette svarer til et forbrug på cirka 2,3 ton gas. Hertil skal lægges den CO2-udledning, der kommer af den ekstra kørsel (fire gange så mange kørsler som ved kemisk behandling).

    Der må forventes omtrent samme CO2-belastning ved anvendelse af diesel (dampbehandling).

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Byrådet at

    1. Tage stilling til finansiering af pesticidstoppet i forbindelse med Budget 2020 til 2023, og
    2. Såfremt der ikke anvises ny finansiering, beder Udvalget for natur, teknik og miljø at tage stilling til, hvilke opgavemæssige konsekvenser det skal have for det eksisterende driftsbudget.
  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet stemte om, hvorvidt pesticidstoppet skal finansieres via en tillægsbevilling.

    For stemte 6: Kirstine Bille (F) Kim Lykke Jensen (F) Morten Siig Henriksen (F) Jesper Yde Knudsen (Ø) Mette Foged (Å) og Helle Røge (F)

    Imod stemte 20: Ole Bollesen (A) Claus Wistoft (V) Michael Stegger Jensen (A) Laila Sortland (O) Riber Hog Anthonsen (V) Jan Fischer (A) Else Marie Høgh (V) Jan Kjær Madsen (B) Ole S. Hansen (A) Tommy Bøgehøj (C) Christoffer Pedersen (V) Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) Michael Aakjær (A) Per Dalgaard (O) Marianne Kirkegaard (V) Gunnar Sørensen (V) Niels Gyldenlund Mikkelsen (A)Michael Mikkelsen (O) Torben Therkelsen (V) og Anita Søholm (A)

    Forslaget om tillægsbevillingen afvises med stemmerne 6 for og 20 imod.

    Byrådet anmoder Udvalget for natur, teknik og miljø at finde finansiering af pesticidstoppet inden for områdets eksisterende driftsbudget.

Show video
Punkt 472 Indstilling af tre medlemmer og tre suppleanter til Skatteankenævn Djursland og et medlem til Vurderingsankenævn Kronjylland og Aarhus
  • Resumé

    Der er indgået en politisk aftale om en ny ankenævnsstruktur. Kommunalbestyrelserne skal senest den 31. januar 2020 indstille kandidater til medlemmer og suppleanter til de nye skatteankenævn og kandidater til medlemmer til de nye vurderingsankenævn.


    Byrådet skal indstille til Skatteministeriet, som foretager den endelige udpegning til Skatteankenævn og Vurderingsankenævn.

  • Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelserne har i forbindelse med kommunalvalget den 21. november 2017, indstillet kandidater til medlemmer og suppleanter til ankenævn i den nuværende struktur.

    I Syddjurs Kommune betød det udpegning til Fællesankenævn Syddjurs.

    Under konstitueringen 7. december 2017 besluttede Syddjurs Byråd at indstille:

    Medlem: Kirsten Frederiksen (A)

    Medlem: Eigil Holm-Nielsen (F)

    Medlem: Torben Therkelsen (V)

    Medlem: Marianne Kirkegaard (V)

    Suppleant: Kai Pedersen (A)

    Suppleant: Jørgen Finnemann (Å)

    Suppleant: Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V)

    Suppleant: Ebba Grethe Møgelvang Laursen (O)

    Skatteministeriet besluttede efterfølgende at udskyde og sætte processen i bero.

    Det betød, at man valgte at fortsætte med de medlemmer, der var udpeget i 2014, hvilket var følgende: Kirsten Frederiksen (A), Eigil Holm-Nielsen (F), Carsten Bech (B) og Ole Brus Sørensen (X). Suppleanter: Jens Vinther, Jens Holt Poulsen, Knud Thorgaard, Steen Erik Rahbæk.

    Da der nu skal indstilles til ankenævn i en ny struktur, bortfalder den tidligere indstilling af kandidater fra 7. december 2017.Kommunalbestyrelserne har mulighed for at indstille de samme personer til ankenævnene i den nye struktur.

    Ny indstilling af personer

    Skatteankenævn Djursland

    Byrådet skal indstille 1 person til hver af kommunens 3 pladser i Skatteankenævn Djursland og 1 person som personlig suppleant for hver af disse.

    Funktionsperioden for de nuværende skatteankenævn er forlænget til og med den 30. juni 2020. Funktionsperioden for de nye skatteankenævn begynder således den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022. Antallet og sammensætningen af skatteankenævn er ændret i forhold til den nuværende struktur.

    Der vil fremover være i alt 22 skatteankenævn med i alt 176 medlemmer, hvoraf 166 udnævnes efter indstilling fra kommunerne. Herudover udnævner skatteministeren et antal særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse. Disse medlemmer er geografisk ubundne.

    Vurderingsankenævn Kronjylland og Aarhus
    Byrådet skal indstille 1 person til Vurderingsankenævn Kronjylland og Aarhus. Der indstilles ikke suppleanter til Vurderingsankenævn.

    Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på, at de indstillede har kendskab til ejendomsvurdering. Dette kendskab til ejendomsvurdering kan både være af teoretisk og praktisk karakter. Det kan f.eks. bestå i en uddannelse med en vis relevans i forhold til ejendomsvurdering og/eller praktisk erfaring med ejendomsvurdering.

    Der vil fra den 1. januar 2021 være i alt 15 vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer, hvoraf de 175 er indstillet af kommunerne og 175 er indstillet af Finans Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.

    Funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og perioden udløber den 30. juni 2022.

    Fællesankenævnene nedlægges den 31. december 2020. Det er hensigten, at de fælles ankenævn i andet halvår af 2020 alene skal behandle vurderingssager, hvorefter den nye vurderingsankenævnsstruktur træder i kraft pr. 1. januar 2021.

    Det er ifølge habilitetsreglen i skatteforvaltningslovens § 15 ikke muligt at være medlem af- eller suppleant i flere ankenævn på samme tid.

    Hvis medlemmer og/eller suppleanter fra de nuværende fællesankenævn indstilles til de nye skatteankenævn, skal kommunalbestyrelsen derfor samtidig indstille det samme antal kandidater til fællesankenævnene for perioden 1. juli 2020 til og med 31. december 2020, således at disse er fuldtallige og funktionsdygtige frem til, at nævnene nedlægges.

    Der er ikke krav om medlemskab af Byrådet, men de indstillede

    • skal være valgbare til Byrådet
    • skal opfylde decorumkrav – det betyder blandt andet, at personen skal have indgivet selvangivelse og overholdt afdragsordninger om restancer til det offentlige
    • skal opfylde almindelige habilitetskrav – det betyder, at ansat i told- og skatteforvaltningen ikke kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, og at ingen samtidig kan være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn, Skatterådet eller Landsskatteretten.
    • Skal have visse IT-kundskaber – det betyder bl.a., at personen forudsættes at kunne anvende digitale løsninger på simpelt brugerniveau.

    Skatteankestyrelsen har vejledt yderligere i brev af 19. december 2019 til kommunalbestyrelserne, herunder at

    • der i videst muligt omfang skal indstilles også kvinder og yngre personer, idet særligt køns- og aldersfordelingen ikke hidtil har været ligelig i ankenævnene med hensyn hertil, og
    • det endvidere er ønskeligt, hvis de indstillede personer har kendskab til skatteområdet af teoretisk og/eller praktisk karakter.
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Vederlag for ankenævnsarbejdet vil, for de nye skatteankenævn og vurderingsankenævn, fremgå af nye bekendtgørelser om forretningsorden for henholdsvis skatteankenævn og vurderingsankenævn. De er endnu ikke tilgængelige.

    For varetagelse af det nuværende Fællesankenævn Syddjurs ydes til orientering vederlag til formanden svarende til 106.700 kr. årligt (2014). Til næstformanden ydes et årligt vederlag svarende til 67.400 kr. (2014). Medlemmerne af nævnet ydes vederlag svarende til 47.400 kr. årligt (2014).

  • Lovgrundlag

    Styrelsesloven

    Udpegningen sker ved forholdstalsvalg (d`Hondtske metode), selvom det ikke er Byrådet, men en anden myndighed, som foretager den endelige udpegning, jf. styrelseslovens § 25, stk. 1, hvorefter der foretages forholdstalsvalg, når Byrådet selv vælger medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende. Ved konstitueringen den 7. december 2017 besluttede Byrådet at der er 1 valggruppe.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet, at der overfor Skatteministeriet indstilles;

    1. 3 medlemmer og 3 personlige suppleanter for disse til Skatteankenævn Djursland for funktionsperioden 1. juli 2020 til og med 30. juni 2022 og
    2. 1 medlem til Vurderingsankenævn Kronjylland og Aarhus for funktionsperioden 1. januar 2021 til og med 30. juni 2022.
    3. I tilfælde af, at medlemmer og/eller suppleanter fra de nuværende fællesankenævn indstilles til de nye skatteankenævn, indstilles det samme antal kandidater til Fællesankenævn Syddjurs for perioden 1. juli 2020 til og med 31. december 2020, således at disse er fuldtallige og funktionsdygtige frem til, at nævnene nedlægges 31. december 2020.
  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender, at der overfor Skatteministeriet indstilles

    1. Marianne Kirkegaard (V), Torben Terkelsen (V) og Erling Mikkelsen (A) som medlemmer og Ole Bruus Sørensen (V), Ebba Grethe Møgelvang (O) og Søren Holmgaard (A) som suppleanter for disse til Skatteankenævn Djursland for funktionsperioden 1. juli 2020 til og med 30. juni 2022
    2. Eigil Holm-Nielsen (F) til Vurderingsankenævn Kronjylland og Aarhus for funktionsperioden 1. januar 2021 til og med 30. juni 2022
Show video
Punkt 473 Opgørelse af kassebeholdningen - Likviditet per 31. december 2019
  • Resumé

    Syddjurs Kommune skal kvartalsvist indberette likviditetsoversigt til Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen. Byrådet skal efterfølgende have forelagt likviditetsoversigten.

    Likviditetsopgørelsen viser et fortsat likviditetsfald, og den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen er ultimo december 118 mio. kr. Dette er i overensstemmelse med forventningerne ved budgetopfølgning per 30. september 2019, samt i forbindelse med budget 2020.

    Grundet den faldende likviditet har Syddjurs Kommune i dialog med hovedbank afhændet værdipapirer for 40 mio. kr. Dette med det formål at sikre, at kommunen kan håndtere udsving i likviditeten indenfor kommunens kassekredit.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Kommune skal kvartalsvist indberette en likviditetsoversigt til Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen, som er udtryk for den gennemsnitlige likvide beholdning for de seneste 365 dage opgjort den sidste dag i hver måned.

    Syddjurs Kommunes likviditet opgøres som summen af kommunens beholdninger på bankkonti samt værdien af de værdipapirer, Syddjurs Kommune har ved kapitalforvaltere ved Sydbank og Djurslands Bank.

    Likviditeten kan i løbet af en måned have udsving med cirka 200 mio. kr., hvor den typisk falder i slutningen af måneden med lønudbetalingen og stiger igen, når skatteindtægterne bogføres. For at give et nøgletal renset for disse udsving benyttes derfor et gennemsnit over 30 eller 365 dage.

    Nedenfor ses en oversigt over kassebeholdningen over det seneste år, samt udviklingen fra måned til måned.

    Tabel 1. Gennemsnitlig likviditet pr. måned i kr.

    Dato

    Beløb i Kr.

    Forskel fra forrige måned

    31. december 2018

    236.546.190

    -4.365.129

    31. januar 2019

    230.460.273

    -6.085.917

    28. februar 2019

    225.293.962

    -5.166.311

    31. marts 2019

    212.758.888

    -12.535.074

    30. april 019

    200.660.228

    -12.098.660

    31. maj 2019

    185.392.423

    -15.267.805

    30. juni 2019

    170.041.920

    -15.350.502

    31. juli 2019

    160.027.257

    -10.014.663

    31. august 2019

    150.415.132

    -9.612.125

    30. september 2019

    141.122.947

    -9.292.185

    31. oktober 2019

    131.627.440

    -9.495.507

    30. november 2019

    123.832.702

    -7.794.738

    31. december 2019

    117.956.397

    -5.876.305

    Note: Tabellen viser et overblik over den gennemsnitlige kassebeholdning over 365 dage. Nuværende opgørelse er markeret med fed skrift.

    I bilaget ”Likviditetsopgørelse 31. december 2019” er vist en grafisk fremstilling over likviditetsudviklingen i Syddjurs Kommune.

    Som det ses i tabel og graf er der en mild opbremsning i faldet i kassebeholdningen. Den fortsat faldende likviditet er en direkte konsekvens af ubalancen på både drift og anlæg i 2018 og 2019. Det ekstraordinære store fald i likviditeten i sommeren 2019 skyldes, at efterslæbet på anlæg her havde fuld effekt.

    Der forventes en yderligere opbremsning, men fortsat faldende likviditet gennem 2020 på baggrund af budgettet for 2020. På nuværende tidspunkt forventes tidligere fremsendt prognose fortsat at være retvisende. Den genvurderes dog når regnskabsresultatet for 2019 foreligger.

    Grundet den faldende likviditet har Syddjurs Kommune i dialog med hovedbank afhændet værdipapirer for 40 mio. kr. Dette med det formål at sikre, at kommunen kan håndtere udsving i likviditeten indenfor kommunens kassekredit. Staben vurderer løbende behovet for at frigøre yderligere likviditet.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., jf. § 9 om kassekreditreglen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at likviditetsopgørelsen per 31. december 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at likviditetsopgørelsen per 31. december 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller likviditetsopgørelsen per 31. december 2019 til Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager likviditetsopgørelsen per 31. december 2019 til efterretning.

Show video
Punkt 474 Kommissorium vedrørende indfrielse af økonomisk råderum
  • Resumé

    Med aftalen om budget 2020 skal der over en periode på tre år skabes et øget råderum i Syddjurs Kommune på 100 mio.kr. for at styrke likviditeten og efterleve målsætningerne i kommunens økonomiske politik.

    Økonomiudvalget bedes med denne sag godkende kommissoriet for råderumsarbejdet.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Vedlagte kommissorium beskriver rammerne for arbejdet med at indfri det økonomiske råderum.

    Kommissoriet indeholder forslag til:

    • Økonomisk fordeling af råderumsopgaven.
    • Tematikker, som vil kunne indgå i råderumsarbejdet.

    At etablere et økonomisk råderum på 100 mio. kr. i Syddjurs Kommune er en strategisk opgave, der vil medføre betydelige servicetilpasninger og større forandringer i opgaveløsningen. For at lykkes med opgaven er det afgørende, at der samtidigt arbejdes både med effektiviseringer og større transformationer. Chefområderne har ansvar for at skabe gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget i forhold til eventuelle servicetilpasninger.

    Arbejdet med at etablere økonomisk råderum vil i videst muligt omfang sikre, at borgere i Syddjurs Kommune får lejlighed til at komme med input til råderumsopgaven. Desuden skal der løbende hentes input fra kommunens ledere og medarbejdere både i forhold til tematikker i råderumsarbejdet, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling mv. Involveringen vil blandt andet ske gennem involvering af de relevante niveauer i samarbejdsorganisationen.

    Den samlede råderumsopgave forankres politisk i Økonomiudvalget med inddragelse af fagudvalgene efter behov.

    Direktionen er styregruppe for den samlede råderumsopgave, mens de enkelte initiativer bliver direktør- og chefforankret.

    For flere initiativer vil det i øvrigt gøre sig gældende, at de kun kan løses på tværs af områder. Direktionen har derfor en særlig rolle i at sikre et tværgående koncernperspektiv i løsningen af råderumsopgaven. Direktionen kan derudover løbende justere opgaveløsningen frem mod indfrielsen af det samlede råderum. Økonomi- og fagudvalg efterrettes herom.

    Økonomisk fordeling af råderumsopgaven

    Det foreslås, at råderummet tilvejebringes ligeligt fordelt i 2021, 2022 og 2023 ud fra følgende overordnede principper:

    • Halvdelen af det samlede råderum tilvejebringes ud fra budgetforbedringsinitiativer fordelt forholdsmæssigt på de enkelte chefområder.
    • En andel af råderummet fordeles ud fra en forventning om potentiale samt med hensyntagen til hvilke områder, som senest har været igennem en større råderumsopgave. Det betyder, at alle områder biddrager ind i arbejdet i alle tre budgetår, men i forskelligt tempi.
    • På baggrund af tværkommunale nøgletal forventes desuden, at der kan realiseres budgetforbedringer på overførselsudgifter på hhv. 7, 14 og 21 mio. kr. i 2021, 2022 og 2023.
    • Alle initiativer, der igangsættes i råderumsarbejdet, igangsættes i løbet af 2020, men vil skabe økonomisk råderum i forskelligt tempi.

    Tabel 1. Udmøntning af råderum på 100 mio. kr.

    Mio.kr.

    2021

    2022

    2023

    Årlige budgetforbedringer

    -26

    -37

    -49

    Faseopdelte fokusområder

    0

    -15

    -30

    Råderum serviceudgifter

    -26

    -52

    -79

    Råderum vedrørende overførselsudgifter

    -7

    -14

    -21

    Råderum i alt

    -33

    -66

    -100

    Af kommissoriet fremgår et forslag til fordeling mellem chefområder. Denne er som udgangspunkt fordelt efter områdernes forholdsmæssige andel af budgettet.

    Råderumstematikker

    Der peges i kommissoriet på en række overordnede råderumstematikker, der i forskellig grad vil kunne bidrage både i forhold til servicetilpasninger og effektiviseringer samt mere transformative tiltag. Desuden skal de forskellige råderumstematikker på forskellig vis kunne levere råderum på kort sigt, på længere sigt eller begge dele:

    • Gennemgang af ”kan/skal” opgaver
      Den kommunale service skal fokusere på kerneopgaven. Der skal derfor ses nærmere på, hvilke af de opgaver, der er henholdsvis kan- og skal-opgaver. Hvilke opgaver kan eksempelvis løses ved øget samarbejde med civilsamfund, digitaliseres, løses på anden måde eller udelades af den kommunale portefølje?

    • Indsats- og tilbudsvifte
      Med henblik på at sætte borgeren i centrum og for at optimere indsatsen for den enkelte borger skal det sikres, at der er større effekt af og mindre overlap mellem indsatser/tilbud.

    • Indsatser i livsfaser med effekt for borgeren
      Med henblik på at sikre mere effektfulde indsatser for den enkelte borger sættes der i råderumsarbejdet fokus på borgernes behov for og forventninger til den kommunale indsats på tværs af chefområder. Der vil være et særligt fokus på de overgange, borgerne kan opleve mellem forskellige forvaltninger internt i Syddjurs Kommune og mellem parter udenfor kommunalt regi. Et element er også at se på de borgere, som har en stor berøringsflade med kommunen både indenfor et område eller på tværs af områder, hvilket kan være tidskrævende for borgeren og omkostningstungt for kommunen.

    • Tværgående tematikker
      Udover ovenstående er der identificeret en række tematikker af mere tværgående karakter, som kan blive omdrejningspunkt for at indfri råderum indenfor og på tværs af områder.

    Tidsplan

    Tid

    Aktivitet

    22. januar

    Godkendelse af kommissorium i Økonomiudvalget

    29. januar

    Status for arbejdet på Byrådets temamøde

    29. januar

    Status for arbejdet på byrådsmøde

    Februar

    Drøftelse af kommissorium på fagudvalgsmøder

    19. februar

    Tidsplan for budget 2021 drøftes på Økonomiudvalget (indeholdende aktiviteter i forbindelse med etablering af råderum)

    18. marts

    Efterretning i Økonomiudvalget

    24. juni

    Afrapportering af råderumsprocessens fase 1 samt status på fase 2 og 3 på Byrådets temamøde

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget at godkende

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførselsudgifter.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at godkende

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførselsudgifter.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget godkender

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførelsesudgifter.

    Økonomiudvalget sender sagen til Byrådets orientering.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager sagen til efterretning.

Show video
Punkt 475 Reduktion af klimabelastning ved tjenesterejser
  • Resumé

    På byrådsmøde den 20. marts 2019 godkendte Byrådet et forslag fra Alternativet og Enhedslisten vedrørende retningslinjer for reducering af klimabelastningen ved transport.

    På baggrund heraf har Administrationen foretaget en vurdering af, hvordan de eksisterende interne retningslinjer kan revideres med henblik på at reducere klimabelastningen ved transport. Derudover foreslås det, at der udarbejdes lignende retningslinjer for byrådspolitikere og rådsmedlemmer ud fra samme principper. Efter behandling på Direktionsmøde 5. december 2019 er tilføjet en trinvis guide til den gode rejse, som er vedhæftet.

    Sagen fremsendes til godkendelse i Byrådet.

  • Sagsfremstilling

    Byrådet har på byrådsmødet 20. marts 2019 fastsat, at Byrådet udarbejder politiske retningslinjer for transport for byrådsmedlemmer og kommunens ansatte i forbindelse med deltagelse i kommunale møder, konferencer og studieture med det formål at begrænse brugen af flyrejser og generelt reducere klimabelastningen ved transport i forbindelse med kommunale arrangementer.

    Syddjurs Kommune har allerede interne retningslinjer for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse. Her beskrives dels, hvorledes medarbejdere kompenseres for rejseudgifter og dels, hvilken transportform skal vælges. Retningslinjerne er vedlagt som bilag.

    I de nuværende retningslinjer indgår følgende elementer i vurderingen af valg af transporttype:

    • Økonomi (eksempelvis konkrete udgifter til billet til offentligt transportmiddel contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, eventuelle udgifter til måltider og lignende samt overnatning på grund af rejseforlængelse)
    • Effektivitet (eksempelvis transporttiden ved offentligt transportmiddel contra kørsel i privat bil)
    • Ulemper for medarbejderen (eksempelvis hvis en tjenesterejse starter meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal medbringes tungt udstyr eller lignende)
    • Mulighed for samkørsel.

    Udgangspunktet ved rejser er, jævnfør retningslinjerne, at der vælges den økonomisk mest fordelagtige transport under hensyn til arbejdets varetagelse. Det anbefales, at der tilføjes et element i vurderingen af valg transporttype, der inkluderer miljøbelastningen. Hermed vil udgangspunktet blive, at der vælges den økonomisk mest fordelagtige transport under hensyn til arbejdets varetagelse og miljøet. I det netop vedtagne budget 2020 er taksten for befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil reduceret til lav takst. Det vurderes, at dette i sig selv vil give et betydeligt incitament for den enkelte medarbejder til at vælge offentlig transport. Der henvises ydermere til, at det allerede af retningslinjerne fremgår, at kørsel i privat bil altid kræver tjenestestedets forudgående godkendelse.

    Transport i fly

    Størstedelen af de flyrejser, Syddjurs Kommune benytter, er tilknyttet mødeaktivitet i København. For eksempel dagsmøder i KL-Huset eller ministerier. Transport i fly udleder relativt mere CO2 end andre transportformer. Det er derfor vigtigt, at alternative transportmuligheder overvejes. Det vil i høj grad være de ovenstående elementer, som også her vil være faktorer i vurderingen. Administrationen har udarbejdet en kort vejledning, der trin for trin sikrer, at der vælges den gode tjenesterejse. Vejledningen samordnes med udbyttet af mobilitetsanalysen.

    Såfremt rejse med fly vurderes som den bedste løsning, anbefales det, at der benyttes rejsetilbud, hvor der sker en klimakompensation for rejsen. Hermed sikres kompenserende tiltag for den CO2, der udledes. Dette er for eksempel muligt med SAS EuroBonus, som flyver fra Tirstrup. Administrationen arbejder på at etablere firmaaftaler med flere flyselskaber, som understøtter, at der nemt kan vælges flyrejser med klimakompensation.

    Transport for byrådspolitikere

    Lovgivningen omkring kørselsgodtgørelse for byrådspolitikere adskiller sig fra retningslinjerne for medarbejdere i Syddjurs Kommune, idet der til politiske møder afregnes per påbegyndt kilometer med høj takst. Det indstilles derfor, at der udarbejdes særskilte retningslinjer for byrådspolitikere, der tager udgangspunkt i samme tilgang til transportvalg, som for medarbejdere. Hermed skal der fremadrettet også tages højde for miljøbelastningen, når transportform vælges.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. de eksisterende retningslinjer tilføjes, at der i transportvalget også overvejes miljøbelastningen
    2. det tilføjes, at der ved flyrejser er afdækket, om alternative mere grønne løsninger kan benyttes
    3. retningslinjer for byrådspolitikere og rådsmedlemmer udarbejdes på baggrund af samme principper.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 16-12-2019

    Sagen udsættes til behandling på direktionsmøde den 6. januar 2020.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. de eksisterende retningslinjer tilføjes, at der i transportvalget også overvejes miljøbelastningen
    2. det tilføjes, at der ved flyrejser er afdækket, om alternative mere grønne løsninger kan benyttes
    3. retningslinjer for byrådspolitikere og rådsmedlemmer udarbejdes på baggrund af samme principper.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. de eksisterende retningslinjer tilføjes, at der i transportvalget også overvejes miljøbelastningen
    2. det tilføjes, at der ved flyrejser er afdækket, om alternative mere grønne løsninger kan benyttes
    3. retningslinjer for byrådspolitikere og rådsmedlemmer udarbejdes på baggrund af samme principper.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender, at

    1. de eksisterende retningslinjer tilføjes, at der i transportvalget også overvejes miljøbelastningen
    2. det tilføjes, at der ved flyrejser er afdækket, om alternative mere grønne løsninger kan benyttes
    3. retningslinjer for byrådspolitikere og rådsmedlemmer udarbejdes på baggrund af samme principper.

Show video
Punkt 476 Forslag til kommuneplan 2020
  • Resumé

    Byrådet anmodes om at godkende forslag til kommuneplan 2020 med henblik på otte ugers offentlig høring fra 21. februar 2020 og frem.

  • Sagsfremstilling

    Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020 er revideret i sin helhed. Dette betyder, at alle emner i kommuneplanen er blevet vurderet for aktualitet. Kommuneplanen er en arealmæssig konkretisering af Syddjurs Kommunes Vision og udviklingsstrategi 2018-2030.

    Forslag til Kommuneplan 2020 er en videreudvikling og forenkling af ”Kommuneplan 2016”. I forhold til tidligere, er kommuneplanen i højere grad målrettet emner med direkte konsekvens for, hvordan arealer bliver anvendt i kommunen.

    Administrationens udkast til kommuneplanforslag kan ses på hjemmesiden: https://kommuneplan20.syddjurs.dk/.

    Oversigt
    I forslag til kommuneplan 2020 er emnerne skilt ad, så ”hovedprincipper”, ”retningslinjer” og ” rammer for lokalplanlægningen” kan findes separat. Nedenfor er et overblik over kommuneplanforslagets indhold.

    Overblik

    Hovedprincipper

    Retningslinjer

    Rammer

    • De store sammenhænge
    • Natur, landskaber og levende fortællinger
    • Hverdagsliv og byvækst
    • Erhverv og beskæftigelse
    • Redegørelse for kommuneplanen
    • Grønt Danmarkskort
      Land, vand og natur
    • Byer, lokalsamfund og fritidsområder
    • Mobilitet
      Erhverv og landbrug
    • Energi og teknik
    • Generelle rammer
    • Rammer i de 12 plandistrikter

    Kommuneplanen tager derudover udgangspunkt i og understøttes af:

    Vision og udviklingsstrategi 2018-2030

    Miljøvurdering

    Adgang til høringsportal

    I bilag 1 ”Notat vedr. forslag til kommuneplan 2020” er de væsentligste principielle emner og ændringer i Administrationens oplæg til kommuneplanforslag 2020 fremhævet, med sammenligning af gældende kommuneplan.

    Offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplan 2020
    Efter vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2020 vil der være en redaktionel bearbejdning af den politiske beslutning. Derefter fremlægges forslaget i den i planloven krævede otte ugers offentlig høring fra 21. februar 2020 og frem.

    For at invitere til dialog om kommuneplanforslaget bliver der annonceret i Lokalavisen, på kommunens hjemmeside og inviteret til dialog på Facebook i løbet af offentlighedsfasen. Derudover vil kommunens distriktsråd få en direkte mail med henblik på, at budskabets udbredes i lokalområderne.

    Det foreslås at der afholdes tre offentlige orienteringsmøder om kommuneplanens indhold i høringsperioden:

    Dato

    Tidspunkt

    Sted

    Emner

    17. marts 2020

    19.00-21.00

    Ebeltoft

    Turisme og handelsliv

    26. marts 2020

    19.00-21.00

    Kolind

    Klima og naturressourcer

    1. april 2020

    19.00-21.00

    Hornslet

    Mobilitet og bosætning

    På de offentlige møder vil der være et generelt oplæg, et oplæg med fokus på mødets emne og mulighed for at holde sig orienteret på den lokale geografi. Målet er, at møderne dækker kommunen geografisk, vedrører udvalgte hovedtemaer og omhandler emner, der er relevante for lokalområderne.

    Efter udløb af høringsperioden samles de indkomne bemærkninger, hvorefter Kommuneplan 2020 forelægges Byrådet til endelig godkendelse, forventeligt 24. juni 2020.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. ”Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020” og ”Miljøvurdering” godkendes og fremsendes i offentlig høring i henhold til sagsfremstilling og bilag 1 ”Notat vedr. forslag til kommuneplan 2020”
    2. beslutte nye og væsentligt ændrede rammeudlæg på baggrund af bilag 2 ”Oversigt over forslag til nye og væsentligt ændrede rammeudlæg”.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. ”Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020” og ”Miljøvurdering” godkendes og fremsendes i offentlig høring i henhold til sagsfremstilling og bilag 1 ”Notat vedr. forslag til kommuneplan 2020”
    2. beslutte nye og væsentligt ændrede rammeudlæg på baggrund af bilag 2 ”Oversigt over forslag til nye og væsentligt ændrede rammeudlæg”.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. ”Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020” og ”Miljøvurdering”, og at det fremsendes i offentlig høring i henhold til sagsfremstilling og bilag 1 ”Notat vedr. forslag til kommuneplan 2020”
    2. ændrede rammeudlæg på baggrund af bilag 2 ”Oversigt over forslag til nye og væsentligt ændrede rammeudlæg”
  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender

    1. ”Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020” og ”Miljøvurdering”, og at det fremsendes i offentlig høring i henhold til sagsfremstilling og bilag 1 ”Notat vedr. forslag til kommuneplan 2020”
    2. ændrede rammeudlæg på baggrund af bilag 2 ”Oversigt over forslag til nye og væsentligt ændrede rammeudlæg”.
Show video
Punkt 477 Afrapportering af 1. fase af kørselsanalysen
  • Resumé

    Med afsæt i budget 2020 er der igangsat et budgetanalysearbejde under overskriften ”Plan for rationel og bæredygtig kørsel i Syddjurs Kommune”. Chefen for Teknik og Miljø har præsenteret de foreløbige resultater for Koncernledelsen 6. januar 2020. Afrapporteringen af 1. fase sendes til efterretning i Økonomiudvalget 22. januar 2020.

  • Sagsfremstilling

    Arbejdet med kørselsanalysen er igangsat med det formål at komme med bud på økonomiske rationaler, indtænke størst mulig brug af digitale løsninger og om muligt stille forslag til samskabende elementer. Fase 2 af arbejdet som er skitseret bagerst i vedhæftede afrapportering forbereder en ny model for kørsel frem mod 1. august 2020.

    Arbejdet centrerer sig om tre emner:

    • Initiativer med henblik på at reducere medarbejdernes kørsel og kørselsbehov
    • Initiativer med henblik på at optimere omkostningerne og anvendelsen af kommunens bilflåde, herunder driftsoptimering, kapacitetsstyring og omlægning til mere klimavenlige køretøjer
    • Initiativer knyttet til en ny befordrings- og kørselspolitik i Syddjurs Kommune.

    Arbejdets organisering

    Arbejdet er forankret og gennemføres administrativt med afsæt i en styregruppe bestående af Chefen for Teknik og Miljø (projektejer), Chefen for Sundhed og Omsorg, Stabschefen, Afdelingsleder for Vej- og Ejendomsservice, Leder af Udvikling og Kommunikation, samt en konsulent fra Udvikling og kommunikation.

    Koncernledelsen inddrages løbende som referencegruppe, og der sikres milepælsafleveringer til Direktionen.

    Derudover nedsættes der en række arbejdsgrupper, som fortrinsvis er forankret i Staben, der skal bidrage fagligt ind i analysearbejdet med understøttelse af den eksterne leverandør.

    Den politiske forankring af arbejdet er placeret i Økonomiudvalget. Derudover orienteres der løbende om arbejdet på Byrådets temamøder (første orientering finder sted den 26. februar 2020).

    Endelig sikres der i arbejdet tæt involvering af samarbejdsorganisationen.

    Kommunikation

    Der vil være behov for løbende at kommunikere internt omkring analyseresultater og beslutninger vedrørende en ny model for kørsel ud fra nedenstående principper:

    • Der vedligeholdes en side på intranettet, hvor relevante resultater og beslutninger løbende offentliggøres. Vedhæftede rapport offentliggøres på intranettet i umiddelbar forlængelse af efterretning i Økonomiudvalget.
    • Markante milepæle og beslutninger i styregruppen vil løbende blive kommunikeret videre til arbejdsgrupper, chefer, ledere og MED-organisation
    • Der vil blive indkaldt til dialogmøder med medarbejdere, hvor der vurderes at være et behov
    • Der kommunikeres eksternt, hvis behovet opstår og ved afrundingen af projektet vedrørende ny model samt klimabesparelser.

    Der er nedsat en arbejdsgruppe for kommunikation, som vil være ansvarlig for at følge kommunikationsopgaven løbende.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at Direktionen på baggrund af vedhæftede afrapportering:

    1. tager analyseresultaterne fra fase 1. til efterretning
    2. godkender organisering og plan for det videre arbejde i fase 2.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen tager analyseresultaterne fra fase 1. til efterretning, og godkender organisering og plan for det videre arbejde i fase 2.

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at orientering om afrapporteringen af analyseresultaterne fra fase 1 af kørselsanalysen tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller afrapportering af analyseresultaterne fra fase 1 af kørselsanalysen til Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager afrapportering af analyseresultaterne fra fase 1 af kørselsanalysen til efterretning.

Show video
Punkt 478 Affaldsplan for Syddjurs Kommune 2020 til 2026. Godkendelse af forslag
  • Resumé

    Der fremlægges forslag til affaldsplan for Syddjurs Kommune for perioden 2020 til 2026.

  • Sagsfremstilling

    I medfør af affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen hvert sjette år udarbejde en 12-årig plan for kommunens håndtering af affald.

    Tidligere har Reno Djurs og de to ejerkommuner i fællesskab udarbejdet fem generationer af fælleskommunale affaldsplaner, nemlig i henholdsvis 1996, 2000, 2004, 2009 og 2014. Den nuværende fælles affaldsplan er i al væsentlighed realiseret.

    Indhold

    En affaldsplan skal indeholde:

    1. en kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen,
    2. en målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet og
    3. en planlægningsdel med særlig fokus på planlægningens første seks år af planperioden.

    På baggrund af idéfasens resultater og de politiske pejlemærker er der formuleret 12 overordnede målsætninger for affaldsplanen, som Udvalget for natur, teknik og miljø tidligere har godkendt:

    1. Dagrenovationsordningen udvides
    2. Genbrug af affald skal øges
    3. Genbrugsstationerne skal styrkes
    4. Kommunen skal gå forrest – med blandt andet cirkulær økonomi og affaldssortering
    5. Ressourcebevidste børn og unge
    6. Information og formidling, der rykker
    7. Deponeringsanlægget i Glatved som foregangsanlæg
    8. Sikker drift og forsyning
    9. Vi samarbejder
    10. Mere kvalitet i affaldsbehandlingen
    11. Gode jobs og godt arbejdsmiljø
    12. Mere genanvendelse af erhvervsaffaldet

    Processen

    De politiske pejlemærker for affaldsplanens indhold og procesforløb er indledningsvist drøftet i forbindelse med revisionen af Byrådets ejerstrategi for Reno Djurs I/S. Udmeldinger fra Miljøstyrelsen og FNs verdensmål for bæredygtighed har også givet vigtige politiske pejlemærker.

    Der er henover foråret og sommeren 2019 gennemført en borgerinddragelsesproces i affaldsplanens idéfase. Resultatet af denne proces er blevet afrapporteret til ejerkommunernes tekniske udvalg, henholdsvis Udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune og Miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune. De to udvalg har desuden drøftet dem sammen på et fælles dialogmøde.

    I medfør af affaldsbekendtgørelsen skal det inden planens endelig godkendelse offentliggøres, at forslag til affaldsplan foreligger, samt at der inden for en frist på mindst otte uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag.

    Reno Djurs’ bestyrelse har i den forbindelse bedt om, at Reno Djurs’ administration i samarbejde med kommunerne udarbejder en kommunikationsplan for høringen.

    Efter høringen vil Administrationen og teknikere fra Reno Djurs I/S behandle de indkomne bemærknin­ger og herefter fremlægge et forslag til endelig affaldsplan for Reno Djurs’ bestyrelse og efterfølgende interessentkommunerne.

    Det skal i øvrigt oplyses, at Miljøministeren forventes at fremlægge en national affaldsplan i offentlig høring i januar 2020. Det forventes, at et centralt element heri vil blive branchefælles standarder for sorteringskriterier og indsamlingsordninger til kommunerne med det formål at gøre affaldsordningerne i landets kommuner mere ensartede.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Udarbejdelsen af den fremlagte affaldsplan er overvejende udført og finansieret af Reno Djurs. Administrationens bidrag til planen er udført inden for eget budget.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for natur, teknik og miljø og Byrådet, at

    1. forslag til affaldsplan 2020-2026 godkendes
    2. forslag til affaldsplan 2020-2026 sendes i offentlig høring i mindst otte uger
  • Beslutning i Direktionsmøde den 06-01-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø og Byrådet, at

    1. forslag til affaldsplan 2020-2026 godkendes
    2. forslag til affaldsplan 2020-2026 sendes i offentlig høring i mindst otte uger.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 14-01-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller til Byrådet, at

    1. forslag til affaldsplan 2020-2026 godkendes
    2. forslag til affaldsplan 2020-2026 sendes i offentlig høring i mindst otte uger.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender forslag til affaldsplan 2020-2026 og sender forslaget i offentlig høring i mindst otte uger.

Show video
Punkt 479 Rosmus Varmeværk. Godkendelse af projektforslag for etablering af varmepumper og biokedler
  • Resumé

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har per 1. juli 2019 overtaget varmeforsyningsområdet i Rosmus. Fjernvarmeforsyningen i dette område har tidligere været ejet af NRGi Lokalvarme.

    I forbindelse med overtagelsen af varmeforsyningsområdet Rosmus ønskes der etableret nyt luft-vand varmepumper samt to biomassekedler i byens eksisterende forsyningsområde som erstatning for det eksisterende anlæg, der er teknisk udtjent. Varmepumper og biomassekedler er økonomisk rentable, og forbrugerne kan opnå væsentlige besparelser ved løsningen.

  • Sagsfremstilling

    Rosmus Varmeværk omfatter i dag en 0,4 MW træpillekedel og en 0,5 MW oliekedel. Anlægget er teknisk udtjent.

    Fjernvarmeselskabet Trustrup-Lyngby Varmeværk ønsker derfor at etablere et varmepumpeanlæg, bestående af 10 små luft-vand varmepumper samt to biomassekedler. Varmebehovet for varme­forsyningsområdet er på 580 MWh.

    Byrådet skal i henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen godkende projektet, som hermed fremlægges i forslag til godkendelse i Udvalget for natur, teknik og miljø inden det udsendes i offentlig høring. Herefter skal projektet godkendes endeligt af Byrådet.

    Sideløbende skal det ansøgte fjernvarmeværk VVM screenes i henhold til bilag 2 i Bekendtgørelse nr. 1225 af 25. november 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektet forventes ikke at medføre krav om en egentlig VVM-redegørelse.

    Anlægget udføres som en containerløsning, hvor fire stykker 20 fods containere placeres i to lag. Container­ne indeholder varmepumper, træpillekedler samt træpillelager. Trustrup-Lyngby Varmeværk har foreslået placering af anlægget i tilknytning til Rosmus Skole, som det også er i dag. Der er dog et ønske om at finde en fremtidig placering mellem Rosmus Skole og Rosmus by for at minimere varmetabet i forsyningsledningen til byens forbrugere.

    Som nødreserve bibeholdes den eksisterende oliekedel på 0,5 MW.

    Der skal sideløbende søges byggetilladelse og landzonetilladelse til opstilling af containerne.

    Det nye fjernvarmeværk planlægges ibrugtaget ved udgangen af 2020.

    I henhold til projektbekendtgørelsens § 12 kan Byrådet kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg, og såfremt denne produktionsform er samfundsøkonomisk mest fordelagtig i forhold til et rent varmeproducerende anlæg. Undtaget er dog decentrale anlæg, hvor den leverede mængde varme ikke overstiger 500 terajoule gennemsnitligt per år i årerne 2015 til 2017 jævnfør § 7 stk. 3. Ansøger har i projektforslaget oplyst, at anlægget er under denne grænse.

    Ansøger har vurderet, at referencen til projektet vil være etablering af et nyt flisfyret varmeværk.

    Den samlede investering til projektet er vurderet til 2,05 mio. kr.

    Selskabsøkonomisk resulterer projektet i samlede omkostninger over 20 år på 295.038 kr., hvilket er en besparelse på 235.481 kr. i forhold til referencesituationen.

    Besparelsen for forbrugerne i forhold til den nuværende varmepris ses af nedenstående:

    Reference:
    Varmepris ved NRGI Lokalvarme (1. halvår 2019): 19.279 kr.

    Varmepris ved Trustrup-Lyngby Varmeværk (1/7-2019 til 30/6-2020): 18.005 kr.

    Prisnedsættelse på 6,61% ~ 1.274,68 kr. (er indført)

    Varmepris efter ombygning Balle-Rosmus-Tirstrup ved

    Trustrup-Lyngby Varmeværk: 14.500 kr.

    Samfundsøkonomisk resulterer projektet i en besparelse over 20 år på cirka. 3,1 millioner kr. i forhold til referencen. Ved samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes omkostningerne for de forskellige typer anlæg gennem beregningsperioden. Derfor fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt (2021).

    De miljømæssige fordele i forhold til udledning af emissioner medfører en reduktion af CO2-ækviva­lenter på 18 tons, i forhold til referencen. Samtidigt vil der være reduktioner på SO2 - og NOx-emissioner samt skadelige partikler i forhold til reference-situationen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Projektets økonomiske konsekvens for fjernvarmeværkets forbrugere med videre er belyst i det fremlagte projektforslag.

    Projektet medfører ingen organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune.

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har fremsendt særskilt ansøgning til Byrådet om økonomisk lånegaranti til gennemførelse af projektet.

  • Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven - Lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019.

    Projektbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr.1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at

    1. det fremlagte projektforslag godkendes, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 05-11-2019

    Udvalget for natur, teknik og miljø godkender

    1. det fremlagte projektforslag, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    14.01.2020

    Projektforslaget har været i høring i perioden 8. november til 6. december 2019.

    Der er indkommet et forslag fra distriktslederen på Rosmus Skole til ny placering af varmepumpeenhed ved skolen. Den nye placering ved hallen er efterfølgende blevet accepteret af alle parter, inklusiv brandmyndigheden.

    Revideret projektforslag er vedlagt som bilag.

    Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at det fremlagte varmeprojekt godkendes endelig.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 14-01-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller projektforslaget til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller projektforslaget til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender projektforslaget.

Show video
Punkt 480 Balle-Hoed-Glatved Varmeværk. Godkendelse af projektforslag for etablering af varmepumper og biokedler
  • Resumé

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har pr. 1. juli 2019 overtaget varmeforsyningsområdet i Balle-Hoed-Glatved. Fjernvarmeforsyningen i dette område har tidligere været ejet af NRGi Lokalvarme.

    I forbindelse med overtagelsen af varmeforsyningsområdet Balle-Hoed-Glatved ønskes der etableret nye luft-vand varmepumper samt biomassekedel i byens eksisterende forsyningsområde, som erstatning for det eksisterende anlæg, der er teknisk udtjent. Varmepumper og biomassekedel er økonomisk rentable, og forbrugerne kan opnå væsentlige besparelser ved løsningen.

  • Sagsfremstilling

    Balle-Hoed-Glatved omfatter i dag en 0,9 MW flis kedel fra 1998 samt en 1,25 MW oliekedel og en 0,5 MW gaskedel (lossepladsgas fra Glatved affaldsdepot). Anlægget er teknisk udtjent.

    Fjernvarmeselskabet Trustrup-Lyngby Varmeværk ønsker derfor at etablere et varmepumpeanlæg bestående af 40 små varmepumper med en samlet kapacitet på 900 kW samt to 450 kW biomas­sekedler på adressen Nyballevej 18, 8444 Balle (Matrikel 4s, Balle By, Rosmus).

    Byrådet skal i henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen godkende projektet, som hermed fremlægges i forslag til godkendelse i Udvalget for natur, teknik og miljø, inden det udsendes i offentlig høring. Herefter skal projektet godkendes endeligt af Byrådet.

    Sideløbende skal det ansøgte fjernvarmeværk VVM-screenes i henhold til bilag 2 i Bekendtgørelse nr. 1225 af 25. november 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektet forventes ikke at medføre krav om en egentlig VVM-redegørelse.

    Varmepumperne placeres som containerløsning ved den eksisterende bygning på matriklen. De nye biokedler placeres i den eksisterende bygning, hvor den nuværende udtjente fliskedel er placeret.

    Der skal søges byggetilladelse til opstilling af containerne, der indeholder varmepumperne.

    Som nødreserve bibeholdes den eksisterende oliekedel på 1,25 MW og gaskedlen på 0,5 MW.

    Det nye fjernvarmeværk planlægges ibrugtaget ved udgangen af 2020.

    I henhold til projektbekendtgørelsens § 12 kan Byrådet kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg, og såfremt denne produktionsform er samfundsøkonomisk mest fordelagtig i forhold til et rent varmeproducerende anlæg. Undtaget er dog decentrale anlæg, hvor den leverede mængde varme ikke overstiger 500 terajoule gennemsnitligt per år i årerne 2015 til 2017 jævnfør § 7 stk. 3. Ansøger har i projektforslaget oplyst, at anlægget er under denne grænse.

    Ansøger har vurderet, at referencen til projektet vil være etablering af et nyt flisfyret varmeværk.

    Den samlede investering til projektet er vurderet til 8,2 mio. kr.

    Selskabsøkonomisk resulterer projektet i samlede omkostninger over 20 år på 1.839.647 kr., hvilket er en besparelse på 165.435 kr. i forhold til referencesituationen.

    Besparelsen for forbrugerne i forhold til den nuværende varmepris ses af nedenstående.

    Reference:

    Varmepris ved NRGI Lokalvarme (1. halvår 2019): 19.279 kr.

    Varmepris ved Trustrup-Lyngby Varmeværk (per 1/7-2019 til 30/6-2020): 18.005 kr.

    Prisnedsættelse på 6,61 % ~ 1.274,68 kr. (er indført).

    Varmepris efter ombygning Balle-Rosmus-Tirstrup ved Trustrup-Lyngby varmeværk14.500 kr.

    Samfundsøkonomisk resulterer projektet i en besparelse over 20 år på cirka 22 mio. kr. i forhold til referencen. Ved samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes omkostningerne for de forskellige typer anlæg gennem beregningsperioden. Derfor fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt (2021).

    De miljømæssige fordele i forhold til udledning af emissioner medfører en reduktion af CO2-ækvivalen­ter på 280 tons i forhold til referencen. Samtidigt vil der være reduktioner på SO2 - ogNOx-emissioner samt PM 2,5 partikler i forhold til referencen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Projektets økonomiske konsekvens for fjernvarmeværkets forbrugere med videre er belyst i det fremlagte projektforslag.

    Projektet medfører ingen organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune.

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har fremsendt særskilt ansøgning til Byrådet om økonomisk lånegaranti til gennemførelse af projektet.

  • Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven - Lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019.

    Projektbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr.1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at

    1. det fremlagte projektforslag godkendes, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 05-11-2019

    Udvalget for natur, teknik og miljø godkender

    1. det fremlagte projektforslag, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.
  • Supplerende Sagsfremstilling

    14.01.2020

    Projektforslaget har været i høring i perioden 8. novembertil 6. december 2019.

    Der er ikke indkommet bemærkninger til projektforslaget.

    Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at det fremlagte varmeprojekt godkendes endeligt.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 14-01-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller projektforslaget til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller projektforslaget til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender projektforslaget.

Show video
Punkt 481 Tirstrup Varmeværk. Godkendelse af projektforslag for etablering af varmepumper og biokedler
  • Resumé

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har per 1. juli 2019 overtaget Tirstrup varmeforsyningsområde. Fjernvarmeforsyningen i Tirstrup har tidligere været ejet af NRGi Lokalvarme.

    I forbindelse med overtagelsen af varmeforsyningen i Tirstrup ønskes der etableret nye luft-vand varmepumper samt biomassekedler i byens eksisterende forsyningsområde som erstatning for det eksisterende anlæg, der er teknisk udtjent. Varmepumper og biomassekedler er økonomiske rentable, og forbrugerne kan opnå væsentlige besparelser ved løsningen.

  • Sagsfremstilling

    Tirstrup Varmeværks omfatter i dag en fliskedel på i alt 1,2 MW fra 1999 og en oliefyret kedel på 2.0 MW. Anlægget er teknisk udtjent.

    Fjernvarmeselskabet Trustrup-Lyngby Varmeværk ønsker derfor at etablere et varmepumpeanlæg, bestående af 40 små varmepumper med en samlet kapacitet på 900 kW samt to 450 kW biomassekedler på adressen Gråskegårdevej 4,Tirstrup (matriklen 39o, Tirstrup By, Tirstrup).

    Byrådet skal i henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen godkende projektet, som hermed fremlægges i forslag til godkendelse i Udvalget for natur, teknik og miljø inden det udsendes i offentlig høring. Herefter skal projektet godkendes endeligt af Byrådet.

    Sideløbende skal det ansøgte fjernvarmeværk VVM screenes i henhold til bilag 2 i Bekendtgørelse nr. 1225 af 25. november 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektet forventes ikke at medføre krav om en egentlig VVM-redegørelse.

    Varmepumperne placeres som containerløsning ved den eksisterende bygning på matriklen. De nye biokedler placeres i den eksisterende bygning, hvor den nuværende udtjente fliskedel er placeret.

    Der skal søges byggetilladelse til opstilling af containerne, der indeholder varmepumperne.

    Som nødreserve bibeholdes den eksisterende oliekedel på etableres vil en oliekedel på 2,0 MW.

    Det nye fjernvarmeværk planlægges ibrugtaget ved udgangen af 2020.

    I henhold til projektbekendtgørelsens § 12 kan Byrådet kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg, og såfremt denne produktionsform er samfundsøkonomisk mest fordelagtig i forhold til et rent varmeproducerende anlæg. Undtaget er dog decentrale anlæg, hvor den leverede mængde varme ikke overstiger 500 terajoule gennemsnitligt per år i årerne 2015 til 2017 jævnfør § 7 stk. 3. Ansøger har i projektforslaget oplyst, at anlægget er under denne grænse.

    Ansøger har vurderet, referencen til projektet vil være etablering af et nyt flisfyret varmeværk.

    Den samlede investering til projektet er vurderet til 8,2 mio. kr.

    Selskabsøkonomisk resulterer projektet i samlede omkostninger over 20 år på 1.827.739 kr., hvilket er en besparelse på 167.487 kr. i forhold til referencesituationen.

    Besparelsen for forbrugerne i forhold til den nuværende varmepris ses af nedenstående.

    Reference:
    Varmepris ved NRGI Lokalvarme (1. halvår 2019): 19.279 kr.

    Varmepris ved Trustrup-Lyngby Varmeværk (per 1/7-2019 til 30/6-2020): 18.005 kr.

    Prisnedsættelse på 6,61 % ~ 1.274,68 kr. (er indført)

    Varmepris efter ombygning Balle-Rosmus-Tirstrup ved Trustrup-Lyngby varme­værk:14.500 kr.

    Samfundsøkonomisk resulterer projektet i en besparelse over 20 år på cirka 22 millioner kr. i forhold til referencen. Ved samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes omkostningerne for de forskellige typer anlæg gennem beregningsperioden. Derfor fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt (2021).

    De miljømæssige fordele i forhold til udledning af emissioner medfører en reduktion af CO2-ækvivalen­ter på 280 tons i forhold til referencen. Samtidigt vil der være reduktioner på SO2 - ogNOx-emissioner, samt PM2,5 partikler i forhold til referencen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Projektets økonomiske konsekvens for fjernvarmeværkets forbrugere med videre er belyst i det fremlagte projektforslag.

    Projektet medfører ingen organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune.

    Trustrup-Lyngby Varmeværk har fremsendt særskilt ansøgning til Byrådet om økonomisk lånegaranti til gennemførelse af projektet.

  • Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven - Lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019.

    Projektbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr.1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at

    1. det fremlagte projektforslag godkendes, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 05-11-2019

    Udvalget for natur, teknik og miljø godkender

    1. det fremlagte projektforslag, og at
    2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring inden Byrådets endelige godkendelse.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    14.01.2020

    Projektforslaget har været i høring i perioden 8. november til 6. december 2019.

    Der er ikke indkommet bemærkninger til projektforslaget

    Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, at det fremlagte varmeprojekt godkendes endelig.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 14-01-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller projektforslaget til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller projektforslaget til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender projektforslaget.

Show video
Punkt 482 Ansøgning om kommunegaranti til etablering af varmepumper og biokedler
  • Resumé

    Trustrup-Lyngby Varmeværk ansøger om kommunegaranti i forbindelse med etablering af varmepumper og biokedler i Tirstrup, Rosmus og Balle-Hoed-Glatved.

    Der ansøges om kommunegaranti på godt 26 mio. kr. fra både Syd- og Norddjurs kommune, hvoraf Syddjurs kommune ansøges om at stille garanti for godt 24 mio.kr.

    Sagen fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Sagsfremstilling

    Trustrup-Lyngby Varmeværk søger om kommunegaranti til etablering af varmepumper og biokedler, samt til overtagelse af ledningsnet i tre forsyningsområder; Tirstrup, Rosmus og Balle-Hoed-Glatved. Trustrup-Lyngby varmeværk opkøbte de tre områder fra NRGi med overtagelse 1. juli 2019.

    For nærmere beskrivelse af projekterne og økonomien heri, henvises der til den endelige behandling af projektforslagene der behandles sideløbende med ansøgningen om kommunegaranti.

    Der ansøges om kommunegaranti til anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af varmepumper og biokedler på i alt 18.400.000 kr. Disse er fordelt som følger;

    • Tirstrup: 8.200.000 kr.
    • Balle-Hoed-Glatved: 8.200.000 kr.
    • Rosmus: 2.000.000 kr.

    Til overtagelsen af ledningsnet ansøges der om en kommunegaranti på 7.638.000 kr. fordelt som følger:

    • Tirstrup: 3.480.000 kr.
    • Balle-Hoed-Glatved: 3.395.000 kr.
    • Rosmus: 763.000 kr.

    Forsyningsområderne Tirstrup og Rosmus ligger begge i Syddjurs Kommune, mens Balle-Hoed-Glatved er delt mellem både Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, hvor 83 % af forbrugerne bor i Syddjurs Kommune. Dette betyder, at Syddjurs Kommune skal stille garanti for hele beløbet i Tirstrup og Rosmus, og 83 % af beløbet i Balle-Hoed-Glatved. Grunden hertil er, at kun Syddjurs Kommune kan hæfte for investeringer i forsyningsområder i Syddjurs Kommune.

    Dermed ansøges Syddjurs Kommune om at stille en samlet garanti for 24.044.015 kr. ud af det samlede budget på godt 26 mio. kr. Se også bilaget ”Kommunegaranti - Trustrup-Lyngby varmeværk”.

    I forbindelse med garantistillelse af lån skal Syddjurs Kommune opkræve en garantiprovision på markedsvilkår. Størrelsen på garantiprovisionen fastsættes efter Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommunes retningslinjer og foretages af kommunernes revision, BDO, efter indhentning af bagvedliggende kreditvurdering. Omkostningerne til fastsættelse af garantiprovisionen afholdes af Trustrup-Lyngby Varmeværk.

    Herigennem får Syddjurs Kommune vurderet både økonomien i projektet, Trustrup-Lyngby Varmeværks generelle økonomi og får fastsat en garantiprovision der afspejler denne. Trustrup-Lyngby Varmeværk har fået foretaget en vurdering af budgetterne af Nirasog er i gang med en konsolidering af mindre varmeværker på Djursland, der skal give større synergieffekter og besparelser til forbrugerne. Sammenholdt med, at det er forbrugerne, der hæfter for de optagne lån, så vurderes der at være en stærkt begrænset risiko for Syddjurs Kommune i forbindelse med garantistillelsen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Syddjurs Kommune får en mindre indtægt i forbindelse med garantiprovisionen. Indtægten heraf afhænger af den uvildige vurdering og efterfølgende fastsættelse af garantiprovisionen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. der ved endelig godkendelse af projekterne ydes lånegaranti til Trustrup-Lyngby Varmeværk a.m.b.a. til overtagelsen af ledningsnet og etablering af nye produktionsanlæg i de pågældende forsyningsområder.
    2. der fastsættes en garantiprovision ved vurdering af eksterne samarbejdspartnere.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. der ved endelig godkendelse af projekterne ydes lånegaranti til Trustrup-Lyngby Varmeværk a.m.b.a. til overtagelsen af ledningsnet og etablering af nye produktionsanlæg i de pågældende forsyningsområder.
    2. der fastsættes en garantiprovision ved vurdering af eksterne samarbejdspartnere.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. der ved endelig godkendelse af projekterne ydes lånegaranti til Trustrup-Lyngby Varmeværk a.m.b.a. til overtagelsen af ledningsnet og etablering af nye produktionsanlæg i de pågældende forsyningsområder.
    2. der fastsættes en garantiprovision ved vurdering af eksterne samarbejdspartnere.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender, at

    1. der ved endelig godkendelse af projekterne ydes lånegaranti til Trustrup-Lyngby Varmeværk a.m.b.a. til overtagelsen af ledningsnet og etablering af nye produktionsanlæg i de pågældende forsyningsområder
    2. der fastsættes en garantiprovision ved vurdering af eksterne samarbejdspartnere.
Show video
Punkt 483 Ebeltoft i Udvikling. Ansøgning om medfinansiering
  • Resumé

    Arbejdsgruppen omkring posthuset søger om medfinansiering af prøvehandling. Prøvehandlingen skal undersøge muligheder og udfordringer ved at etablere en synlig og fysik sammenhæng mellem Maltfabrikken og kysten. Udvalget for plan, udvikling og kultur skal tage stilling til ansøgningen.

  • Sagsfremstilling

    Posthusgruppen er klar med første prøvehandling og søger om medfinansiering. Prøvehandlingen udføres i et samarbejde mellem Ebeltoft i Udvikling, Maltfabrikken og ”Cultural Impact Now” – den europæiske kulturkonference, som Maltfabrikken er vært for i 2020.

    Afprøvningen forløber over sommeren 2020 og frem til den 15. august 2020.

    Afprøvningen sker på arealet, der er afgrænset af det gamle posthus, Ebeltoft Vig, Langhoff og Juul Boutique Hotel og Nordre Strandvej. Arealet inviterer ikke til ophold som det fremstår idag.

    Formålet med afprøvningen er at undersøge stedets potentialer som et rekreativt område mellem by og kyst. Projektet undersøger derudover en fysisk forbindelse mellem Maltfabrikken og kysten for at give Maltfabrikkens brugere lyst til at søge ophold ved kysten.

    I afprøvningsperioden undersøges den nye forbindelses potentialer for rekreativ anvendelse. Det sker gennem en samproduktion af et midlertidigt kunstværk. Alle byens borgere og gæster kan deltage i udformningen af kunstværket. Gruppen peger på den internationalt kendte kunstner Jeppe Hein, som har udført værker i Danmark blandt andet springvandet ved Dokk1 i Aarhus og spejllabyrinten i Ordrupgaards Kunstpark (Semicircular Mirror Labyrinth II). Værkerne taler til mennesket, engagerer beskueren og appellerer til vores sanser. Jeppe Hein har på forhånd tilkendegivet en positiv interesse.

    Afprøvningen er en af flere afprøvninger i området, som posthusgruppen udvikler over de kommende år.

    Afprøvningen forudsætter følgende tiltag:

    • Nedrivning af plankeværk og skure omkring det gamle posthus, således at en udsigtskile fra Maltfabrikken mod kysten bliver mere tydelig
    • Videreførelse af Maltfabrikkens grønne bakkeanlæg
    • S. A. Jensens Vej lukkes midlertidigt fra Nordre Strandvej og frem til Feriehusudlejningens p-plads. Vej mellem det gamle posthus og Langhoff og Juhl Boutique Hotel lukkes også under afprøvningen
    • Opsætning af ny skiltning, som henviser til supplerende p-pladser på festpladsen


    Under afprøvningen undersøger Syddjurs Kommune de afledte trafikale konsekvenser, mens posthusgruppen laver deltagerobservationer på udvalgte dage og interviewer et antal forskellige borgere om deres brug af området.

    Posthusgruppen udarbejder en evalueringsmanual, og resultatet præsenteres for Udvalget for plan, udvikling og kultur, koordineringsgruppen, arbejdsgrupperne samt for byens aktører på Byforum. Resultatet vil derudover også indgå som vidensgrundlag for kommende prøvehandlinger på Posthusområdet.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Det samlede beløb for gennemførelse af den kunstneriske del af afprøvningen beløber sig til400.000 kr. Beløbet ønskes finansieret på følgende vis:

    Bidragyder

    Beløb

    Maltfabrikken
    (medfinansiering gennem ansøgninger til øvrige fonde)

    200.000

    Ebeltoft i Udvikling
    (Midler til afprøvning og kvalificering af EiU)

    Beløbet er altafgørende (startkapital) i forhold til maltfabrikkens medfinansiering

    200.000

    Beløb i alt

    400.000

    I hvor stort omfang, der skal føres tilsyn med værket under afprøvningen, er endnu ikke afklaret.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at

    1. Ebeltoft i Udvikling medfinansierer med 200.000 kr. forudsat, at Maltfabrikken også finansierer 200.000 kr. til gennemførelse af prøvehandlingen.
    2. sagen sendes til orientering i Byrådet.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 15-01-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur godkender medfinansiering af prøvehandlingen med 200.000 kr. forudsat samme finansiering fra Maltfabrikken.

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller sagen til orientering af Byrådet.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager sagen til efterretning.

Show video
Punkt 484 Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og DGI Østjylland. Godkendelse af aftalen
  • Resumé

    Kultursekretariatet og DGI Østjylland har gennemført en proces, som har afdækket ønsker, behov og mulighed for en formel samarbejdsaftale mellem Syddjurs kommune og DGI Østjylland. Hermed fremlægges forslag til partnerskabsaftale til drøftelse og godkendelse.

  • Sagsfremstilling

    Den 6. februar 2019 godkendte Udvalget for plan, udvikling og kultur et forslag til proces for udarbejdelse af en partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og DGI. Den 14. august drøftede udvalget de foreløbige anbefalinger og konklusioner, og i december blev udkast til aftalen forelagt Udvalget for natur, teknik og miljø, Udvalget for sundhed, ældre og social samt Udvalget for familie og institutioner.

    Hovedelementerne i aftalen opsummeres i det følgende og kan ses som bilag.

    Aftalen er gældende fra 2020-2025 og kan opsiges fra begge partner med 6 måneders varsel.

    Overskriften på partnerskabsaftalen er: Sammen skaber vi det gode liv i bevægelse, i fællesskab, i det fri. Aftalen skal bidrage til at skabe et godt fundament for, at borgerne i Syddjurs har mulighed for at vælge et aktivt liv i bevægelse. Dette gøres ved at understøtte foreninger, ildsjæle og andre aktører i at udbyde en række forskelligartede motionstilbud til forskellige målgrupper.

    Partnerskabsaftalen har følgende målsætninger:

    • Øge andelen af foreningsaktive i Syddjurs Kommune fra 46 % til 50 %
    • Øge antallet af foreningsaktive børn 0-18 år med 600, således at CFR-registeret stiger til 7.046
    • At nedbringe andelen af fysisk inaktive over 16 år fra 21 % til 18 %
    • At nedbringe andelen af borgere over 16 år, som ikke dyrker motion fra 50 % til 45 %

    Med følgende fokusområder:

    ?Attraktive, synlige, åbne foreninger og fællesskaber med idræts- og motions- aktiviteter for børn, voksne og seniorer

    ?Børn i bevægelse – ud i naturen og ind i foreningen

    ?Sundhedsfremme og forebyggelse for motionsuvante voksne

    ?Aktive og engagerede seniorer

    Det er en central del af partnerskabsaftalen, at der igangsættes samarbejder om nye initiativer mellem kommunen, idrætsforeninger, haller, DGI og øvrige aktører (f.eks. virksomheder der arbejder med outdoor-aktiviteter).

    For at understøtte etableringen af de samarbejder og initiativer, som partnerskabsaftalen peger på, ansættes en udviklingskonsulent, finansieret ligeligt mellem DGI og Syddjurs Kommune. Ansættelsen tænkes som en femårig forsøgsordning. Før udløbet skal der tages stilling til en eventuel permanentgørelse af stillingen gennem indgåelse af en ny partnerskabsaftale. Konsulenten ansættes i Syddjurs Kommune og refererer personalemæssigt til lederen af Kultursekretariatet.

    Som et vigtigt supplement til partnerskabsaftalen, udformes et projektkatalog som løbende opdateres med de konkrete projekter og initiativer, der er igangsat som en del af partnerskabsaftalen.

    Den daglige ledelse af partnerskabet varetages af en administrativ projektejergruppe, som udarbejder et udkast til den årlige handleplan og redegørelse. Projektejergruppen har ansvar for at inddrage koncernledelsen for at sikre bred kommunal opbakning.

    Projektejergruppen refererer til en politisk følgegruppe, som behandler den årlige redegørelse og det kommende års handlingsplan. Den politiske følgegruppe består Borgmesteren, formanden for DGI Østjylland og udvalgsformænd for de politiske udvalg i Syddjurs Kommune efter behov. PUK-udvalget og Byrådet orienteres årligt om redegørelsen og den kommende handlingsplan.

    De daglige indsatser og handlinger i partnerskabet drives af en netværksbaseret organisation. Netværk sammensættes efter behov og kan bestå af medarbejdere fra relevante afdelinger i Syddjurs Kommune, medarbejdere fra DGI Østjylland og andre nøglepersoner blandt foreninger, aktører og borgere. Karpenhøj Naturcenter vil indgå som en aktiv part i de netværk, som omhandler natur og aktiviteter i det fri.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Forslaget vil medføre en årlig udgift for Syddjurs Kommune på 280.000 kr. til udviklingsmedarbejderen i forsøgsperioden, og finansieres inden for Udvalget for plan, udvikling og kulturs samlede ramme på bevilling 15.338 (Folkeoplysning, fritid og natur).

  • Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at partnerskabsaftalen indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 06-01-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at partnerskabsaftalen indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 15-01-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kulturindstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at oplægget til partnerskabsaftale med redaktionelle ændringer godkendes.

    Der lægges op til en midtvejsevaluering af aftalen og dens målsætninger efter tre år.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at oplægget til partnerskabsaftale godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender oplægget til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og DGI Østjylland med redaktionelle ændringer.

    Byrådet godkender endvidere at der lægges op til en midtvejsevaluering af aftalen og dens målsætninger efter tre år.

Show video
Punkt 485 Tildeling af ekstra ramme til byfornyelse. Beslutning om Områdefornyelse i Tirstrup
  • Resumé

    Efter anmodning har Syddjurs Kommune fået tildelt ekstra midler på 1 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje 2016.

    Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til en udvidelse af områdefornyelsen i Tirstrup.

  • Sagsfremstilling

    Udvalget for plan, udvikling og kultur godkendte i møde den 3. april 2019 et program for Områdefornyelse i henholdsvis Tirstrup og Pindstrup. Da der alene var tale om en kommunal investering, blev programmerne udarbejdet i en light-version, der var mindre omfattende end de statslige krav.

    Det har nu vist sig muligt at få tildelt ekstra midler på 1 mio. kr. af uforbrugte midler fra den statslige Landsbyfornyelsespulje for 2016. Syddjurs Kommune har efter anmodning fået tildelt en ekstra ramme til landsbyfornyelse på 1 mio. kr.

    Midlerne foreslås anvendt til en udvidelse af den planlagte områdefornyelse, som udvalget vedtog den 3. april 2019. Denne har som nævnt indtil nu været finansieret af kommunale midler, med tilførslen af statslige midler skal der udarbejdes et nyt program, der lever op til de statslige krav. Fristen for dette er den 1. maj 2020.

    Det foreslås, at den ekstra ramme alene anvendes til byfornyelsen i Tirstrup, fordi der heri indgår et Mødestedsprojekt under Landsbyklyngen Landsbyfællesskabet Østdjurs, som indgår i Realdanias projekt ”Mødesteder”.

    Samtidig vil det af hensyn til tid og ressourcer til udarbejdelse af byfornyelsesprogram og efterfølgende regnskabsaflæggelse være hensigtsmæssigt kun at anvende den tildelte ramme til ét byfornyelsesprojekt.

    Programmet vil blive udarbejdet og fremlagt til byrådets godkendelse i marts-april med henblik på at nå at fremsende programmet til ministeriet inden 1. maj 2020.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Den ekstra ramme til byfornyelse forudsætter en kommunal medfinansiering på 50 %. Der er afsat i alt 2 mio. kr. til områdefornyelse i Tirstrup og Pindstrup i 2019 og 2020, 1 mio. kr. til hver.Midlerne til områdefornyelsen i Tirstrup vil udgøre den kommunale medfinansiering, så det samlede budget for områdefornyelse i Tirstrup vil udgøre 2 mio. kr. I tråd med det program for områdefornyelsen, som Udvalget for plan, udvikling og kultur godkende d. 3. april 2019 arbejdes ud fra følgende budget for områdefornyelsen i Tirstrup:

    Indsatsområde

    Kommunal

    Statslig

    Samlet

    Fælles aktiviteter

    25.000

    25.000

    50.000

    Hovedgaden / Ballevej

    100.000

    100.000

    200.000

    Kunst i byrummet

    50.000

    50.000

    100.000

    Tirstrup Fælleshaver

    50.000

    50.000

    100.000

    Spejdere

    25.000

    25.000

    50.000

    Stisystem

    50.000

    50.000

    100.000

    Tirstrup Bytorv

    200.000

    200.000

    400.000

    Mødestedet

    Verdensmålenes Hus

    500.000

    500.000

    1.000.000

    I alt

    1.000.000

    1.000.000

    2.000.000

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Lovbekendtgørelse nr. 1228 af 30. oktober 2016

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at

    1. den ekstra ramme til Landsbyfornyelse 2016 på 1 mio. kr. anvendes til Områdefornyelse i Tirstrup, og at
    2. der udarbejdes et nyt byfornyelsesprogram for Tirstrup til Byrådets godkendelse.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 15-01-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstillertil Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at der udarbejdes et nyt byfornyelsesprogram for Tirstrup.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende, at der udarbejdes et nyt byfornyelsesprogram for Tirstrup.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender, at der udarbejdes et nyt byfornyelsesprogram for Tirstrup.

Show video
Punkt 486 Lokalplan nummer 430 Område til boligformål ved Tingvej i Hornslet med kommuneplantillæg nr. 22 til Syddjurs Kommuneplan 2016. Forslag
  • Resumé

    Administrationen har med baggrund i en ansøgning om realisering af seks nye tæt-lav boliger ved Tingvej i Hornslet udarbejdet et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Byrådet anmodes om at træffe beslutning om vedtagelse af lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg med henblik på fremlæggelse i en offentlig høring i otte uger.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanens baggrund

    Syddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om igangsætning af en lokalplanproces med henblik på realisering af seks nye tæt-lav boliger ved Tingvej i Hornslet.

    Udvalget for plan, udvikling og kultur besluttede på møde den 3. april 2019 at igangsætte denne proces. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg jævnfør denne beslutning. Lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg er vedlagt.

    Lokalplanens område

    Lokalplanområdet ligger i kanten af Hornslet mod nord-vest og omfatter matrikel nummer 45f, samt del af 45a, 45b, 45e og 7ch Hornslet By, Hornslet. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på cirka 2.700 m2.

    Lokalområdet afgrænses mod øst af parcelhuse og mod syd og vest af en tæt-lav boligbebyggelse. Mod nord afgrænses området af det åbne land.

    Lokalplanens indhold

    Lokalplanen fastlægger, at der må opføres maksimalt seks tæt-lav boliger med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 800 m2.

    Der er fastlagt byggefelter, indenfor hvilke al ny bebyggelse skal placeres. Byggefelterne sikrer, at ny bebyggelse placeres i en minimumsafstand på cirka 3-5 meter til naboskel.

    Den nye bebyggelses maksimale højde er fastlagt til 8,5 meter og 1,5 etage, som også gælder for bebyggelserne i de omkringliggende områder. Bebyggelsen skal opføres med sadeltag, dog med undtagelse af garager, udhuse og lignende, som må opføres med flade tage.

    Det er med lokalplanen fastlagt hvilke materialer og farver, som må anvendes på facader og tage, og desuden at bebyggelsen indenfor området skal fremstå med sammenhæng i udformning, materiale- og farvevalg.

    For at opnå variation i bebyggelsen, fastlægger lokalplanen, at de enkelte boliger i husrækken skal placeres med indbyrdes forskydninger.

    Lokalplanen stiller krav om et fælles udendørs opholdsareal, som skal placeres centralt i bebyggelsen. Der skal desuden etableres en lav hækbeplantning langs lokalplanens nordlige grænse mod det åbne land.

    Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Tingvej og der er stillet krav om etablering af fartdæmpende foranstaltning, hvor tilkørselsvejen møder Amaliehøjvej, som betjener nummer 1-7.

    Skyggekast og indblik

    Der er udarbejdet skyggediagrammer med udgangspunkt i illustrationsplanen i lokalplanen. Skyggediagrammerne er vedlagt.

    Af skyggediagrammerne kan det ses, at ingen eksisterende boliger påvirkes væsentligt af den nye bebyggelses skyggekast. Dette skyldes bebyggelses beliggenhed nord for eksisterende boliger.

    Den nye bebyggelses orientering og placering betyder desuden, at der ikke vil være væsentlige indbliksgener.

    Syddjurs Kommuneplan 2016

    Lokalplanen er i overensstemmelse med rammeområdernes bestemmelser, dog med undtagelse af bebyggelsesprocenten, som er fastlagt til 30. En fuld udnyttelse af bruttoetagearealet, som er fastlagt med lokalplanen, svarer til en bebyggelsesprocent på cirka 35.

    For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med Syddjurs Kommuneplan 2016 er der udarbejdet et tillæg nummer 22 til denne.

    Miljøvurdering

    I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan eller et kommuneplantillæg antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er truffet afgørelse om, at der i nærværende tilfælde ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Afgørelsen er vedlagt.

    Høringsperiode og offentligt møde

    Høringsperioden er otte uger jævnfør Planloven og forventes at forløbe fra den 11. februar til den 7. april 2020.

    Administrationen anmoder om stillingtagen til, hvorvidt der ønskes afholdelse af offentligt møde om planforslagene. Administrationen foreslår mulig afholdelse af offentligt møde den 11. marts 2020 kl. 17.30.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Planloven og Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at

    1. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 vedtages som forslag, og
    2. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 fremlægges i otte ugers offentlig høring, og
    3. beslutte, hvorvidt der afholdes et offentligt møde om planforslagene, herunder at der fastlægges dato og tidspunkt for dette eventuelle møde.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 15-01-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådetat godkende, at

    1. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 vedtages som forslag, og
    2. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 fremlægges i otte ugers offentlig høring

    Udvalget for plan, udvikling og kultur beslutter, at der inviteres til offentligt møde herom i Hornslet Hallen.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende, at

    1. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 vedtages som forslag, og
    2. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 fremlægges i otte ugers offentlig høring

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender, at

    1. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 vedtages som forslag, og
    2. lokalplan nummer 430 og kommuneplantillæg nummer 22 fremlægges i otte ugers offentlig høring.

    Der afholdes borgermøde den 11. marts kl. 17.30 i Hornslet Hallen.

Show video
Punkt 487 Mulige scenarier for nyt skolebyggeri i Hornslet
  • Resumé

    Der er i budgetaftalen 2020 afsat midler til etablering af ny skole i Hornslet. Placering af skolen og plan for en borgerrettet proces fremsendes til godkendelse i Byrådet.

  • Sagsfremstilling

    Fremtidens læringsmiljøer i Syddjurs Kommunes folkeskoler

    I Syddjurs Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge kommer i uddannelse. Vi vil udfordre og udvikle vores skoler i samarbejde med lokalsamfundets foreninger og erhvervsliv, og give vores elever et ståsted både lokalt og globalt.

    I Syddjurs Kommune beskriver den politisk vedtagne Lærings- og Trivselspolitik målsætninger og konkrete pejlemærker for skoler og dagtilbud i arbejdet med 0-18 årige børn og unge i kommunen.

    Lærings- og Trivselspolitikken beskriver målsætninger for alle 0-18 årige i Syddjurs Kommune. Det betyder, at alle børn og unge skal have mulighed for at lære, trives og udvikles gennem passende udfordringer, deltagelse i fællesskaber, leg og eksperimenteren med det mål at stimulere nysgerrighed, give livsmod, tro på egne evner, færdigheder og kompetencer, som ruster den enkelte til et godt børneliv og i et livslangt perspektiv som menneske og borger samfundet.

    Der er således store ambitioner for fremtidens folkeskoler i Syddjurs Kommune, og det er en løbende opgave at indtænke nye læringsmiljøer på alle skoler, der i endnu højere grad end i dag understøtter ambitionerne om elevers læring og trivsel.

    Hornslet skole som aktuel udfordring

    Aktuelt oplever Hornslet skole et øget pres på kapaciteten både ude og inde. Befolkningsprognosen tegner et billede af, at presset vil vokse yderligere de kommende år, hvorfor det anses som nødvendigt at tænke i en ny skolebygning for tilpasning af den bygningsmæssige kapacitet.

    Hvis befolkningsprognosen holder, forventes der en stigning i elevtallet på 200 elever fra skolestart 2019 til 2023. Allerede i 2021 skal Hornslet Skole håndtere omkring 100 elever mere end skolen har lige nu.

    For at give et bedre billede af det forventede elevtal, er der lavet en særskilt fremregning for Hornslet Skole. Hornslet Skole dækker 0.-9. klasse og fremregningen dækker alene disse årgange.

    Der er tale om et bedste bud på elevtallet ved skolestart den 1. august de enkelte år.

    Den andel, der vælger Hornslet Skole, varierer naturligt fra år til år. Det kan eksempelvis skyldes, at nogle elever starter på en privatskole eller vælger efterskole i 9. klasse. Der kan også være nogle elever, der vælger en anden distriktsskole, lige som elever fra andre skoledistrikter kan vælge Hornslet Skole.

    I fremregningen er der taget udgangspunkt i, at elevtallet forventes at være 90,5 % af de samlede årgange for 0.-9. klasse i Hornslet Skoledistrikt . Procentsatsen fremkommer, når man kigger på den tilslutning, der er på tværs af klassetrin i forhold til det samlede elevgrundlag for klassetrinnene.

    Især i indskoling er tilslutning størst, blandt andet på grund af efterskole i udskolingen.

    Der er ikke taget 90,5 % af forventningen til antal potentielle i 0. klasse. Der er vist tallet fra befolkningsprognosen. Det forventes at alle på nær nogle ganske få vil starte på Hornslet Skole i 0. klasse.

    Befolkningstallet per 1. januar for de årgange, der skal starte i folkeskole per 1. august samt det forventede elevtal på Hornslet Skole.

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    2023

    2024

    2025

    2026

    2027

    2028

    2029

    2030

    Hornslet elevgrundlag 0.-9. klasse

    890

    893

    952

    993

    1.042

    1.119

    1.165

    1.220

    1.256

    1.302

    1.360

    1.398

    1.414

    Forventet elevtal per 1. august

    798

    813

    861

    898

    943

    1.013

    1.054

    1.104

    1.136

    1.178

    1.231

    1.266

    1.280

    Befolkningstallet per 1. januar for den årgang, der skal starte i 0. klasse

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    2023

    2024

    2025

    2026

    2027

    2028

    2029

    2030

    Hornslet

    Forventet skolestartere

    75

    92

    119

    107

    105

    145

    126

    120

    124

    126

    129

    131

    133

    Antal i 0. kl.

    72

    91

    x

    x

    x

    x

    X

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    Nedenfor ses elevtallet den 12. august 2019. Elevtallet er holdt op mod først befolkningstallet per 1. januar 2019 og dernæst 12. august 2019.

    Per 12. august 2019

    Per 12. august 2019

    Per 12. august 2019

    Hornslet

    Antal elever

    1. januar 2019

    Andel

    Årgang

    Antal personer

    Andel

    0

    91

    92

    98,9%

    2013

    94

    96,8%

    1

    71

    76

    93,4%

    2012

    75

    94,7%

    2

    87

    85

    102,4%

    2011

    83

    104,8%

    3

    97

    98

    99,0%

    2010

    102

    95,1%

    4

    66

    82

    80,5%

    2009

    83

    79,5%

    5

    98

    98

    100,0%

    2008

    99

    99,0%

    6

    80

    96

    83,3%

    2007

    98

    81,6%

    7

    77

    83

    92,8%

    2006

    81

    95,1%

    8

    80

    96

    83,3%

    2005

    98

    81,6%

    9

    57

    87

    65,5%

    2004

    86

    66,3%

    Total

    804

    893

    90,0%

    899

    89,4%

    Det ses, at der er høj tilslutning, især i de første årgange, mens der er lavest tilslutning i 9. klasse.

    For at løse udfordringen i de kommende skoleår, er det politisk besluttet at opsætte skurvogne på skolens matrikel til ibrugtagning i skoleåret 20/21.

    Placering

    Buddene på en fremtidig placering af en udvidelse af Hornslet Skole er fremkommet og kvalificeret i et samarbejde mellem arkitektfirmaet og Administrationen – herunder ledelsen på Hornslet Skole.

    Herunder er alle scenarier beskrevet med læringsmæssige perspektiver og anvendelsesmuligheder.

    Det er desuden gældende for alle scenarier, at de i deres udformning skal leve op til et bæredygtigt perspektiv.

    Nedenfor vil to scenarier blive udfoldet (1 og 2) mens yderligere tre kun kort vil blive nævnt. Det skyldes, at scenarie 1 og 2 er de scenarier det anbefales at der tages politisk beslutning til, mens de resterende forslag har været drøftet med Udvalget for familie og institutioner på udvalgsmødet den 1. oktober 2019. Udvalget gav dengang udtryk for, i enighed med både administrationen og arkitekten, at disse scenarier ikke var fordelagtige at arbejde videre med.

    Se desuden bilag for Hornslets skoles beskrivelse af ambitionerne for skolen.

    De mulige placeringer er følgende:

    Scenarie 1: Model for ny udskoling (bygger i forbindelse med hal)

    Her anbefales en beliggenhed ved Hornslet hallen. Området ligger centralt i byen ligger øst for Rosenholmvej. Området ligger cirka 500 meter fra bymidten og under en kilometer fra Hornslet Station.

    Området er i Kommuneplanen udlagt til offentlige formål.

    Scenariet omhandler at lave en ny udskoling i sammenhæng med Hornslet Hallen. Der er flere muligheder for placering – både ud mod Rosenholmvej, på parkeringspladsen, over mod tennisbanerne, eller ned mod den store bane. Byggeriet kan tænkes sammen med en eventuelt ny hal 3, som halbestyrelsen muligvis vil være interesserede i at opføre i samme ombæring. Dette er dog hverken besluttet eller taget med i de økonomiske overvejelser for skolebyggeriet.

    En ny udskoling ved hallen vil give unikke muligheder for at skabe et nytænkende ungdomsmiljø i tæt tilknytning til sport og idræt og i god sammenhæng med faciliteter til unge. Ungdomsskolen vil ligeledes skulle tænkes ind. Det samme skal muligheder for samarbejde med Hornslet bys øvrige tilbud i form af samarbejde med foreninger, erhvervsliv, ungdomsuddannelser, ungdomsuddannelsesvejledere, sagsbehandlere, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), kulturelle institutioner og øvrige samarbejdspartnere. Målet er at tilbyde et udskolingsmiljø, der udfordrer de unge på deres nysgerrighed, på deres interesser på en varieret skoledag og på at øge muligheden af, at så mange elever som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Bygningerne skal tilstræbes at være maksimalt fleksible og bygge på mulighederne for at indrette fleksible læringsrum – både ude og inde, hvormed ikke bare synergieffekten mellem en udskolingsafdeling og Hallerne øges, men samtidig med målet om at tænke hele Hornslet by ind som fleksible læringsrum. På den måde kan de nye bygninger også anvendes til andre funktioner. Udskolingen vil samtidig ligge fordelagtigt i forhold til letbaneforbindelse til Århus og Djursland.

    Rent strukturmæssigt vil en ny overbygningsafdeling åbne for muligheder, hvis udskolingsklasserne skal være et større geografisk tilbud.

    Scenarie 2: Model for ny indskoling (byggeri i forbindelse med dagtilbud)

    Her anbefales området i den østlige del af Hornslet ved indkørsel til Hornslet ad Rodskovvej.
    Området ligger cirka 750 meter fra Ungdomsskolen og cirka 1,7 km fra Hornslet Station og bymidten.
    Området er i Kommuneplanen udlagt til offentlige formål.

    Det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge en indskoling, der skal ses i sammenhæng med den nye daginstitution, der bygges på grunden. Der vil således kunne blive skabt et sammenhængende miljø for de helt små, og der vil kunne opstå en synergieffekt mellem skole og dagtilbud, personalet vil lettere kunne bruges i overgange mellem daginstitution og skole, skolestarterne vil få et naturligt forhold til skolen, der kan laves fælles brug af faciliteter så som personalerum, musiklokaler, produktionskøkken, samlingssteder og så videre, ligesom beliggenheden tæt ved skovarealer vil gøre det muligt i endnu højere grad at benytte udearealer som fleksible læringsrum.

    Tidligere drøftet: Byudviklingsskole (den vestlige del af Hornslet)

    Området ligger i den vestlige del af Hornslet – cirka 1,2 km fra Hornslet Station og bymidten.

    Området er i Kommuneplanen et perspektivområde for fremtidigt område for byudvikling.

    Der lægges 20 hektar ud til bebyggelse i kommuneplanen. Der er plads til cirka 500 huse derude, og der har været snak om etablering af et letbanestop på sigt. Et skolebyggeri her vil dog være langt fra den eksisterende skole og hal, hvilket vil kræve, at der bygges for eksempel en idrætshal i forlængelse af skolen.

    Tidlige drøftet: Byudviklingsskole (Syd for Vennehøj)

    Som i sceneriet ovenfor, vil et byggeri så langt fra bymidten betyde øgede udgifter i form af for eksempel byggeri af en idrætshal.

    Tidligere drøftet: Samlet skole (Udvidelse i forbindelse med eksisterende skole)

    Fordelene ved at beholde skolen på samme matrikel er blandt andet, at alle ressourcer er samlet ét sted, herunder ledelses- og lærerressourcer, samt at de gode overgange mellem klassetrin kan understøttes. Dog vil en yderligere ”fortætning” af skolen betyde, at mulighederne for en anderledes og fysisk tilrettelæggelse af skoledagen begrænses, og det kan være en negativ påvirkning af særligt sårbare elever, som følge af den store volumen. Derudover vil det være vanskeligt at etablere en ønsket etablering af udskolingsmiljø og ungemiljø, der kan lede til fastholdelse og tiltrækning i udskolingen.

    Principper for en borgerrettet proces

    Den borgerrettede inddragelse omkring en ny skole i Hornslet skal ses i sammenhæng med andre projekter i byen, herunder den nye kommuneplan samt en ny plan for Kom-Bi. Det nye byggeri af Hornslet Skole tænkes inddraget i et fælles møde i forbindelse med offentlighedsfasen for kommuneplanen. Offentlighedsfasen begynder i februar måned, forventeligt med et fælles møde i løbet af februar eller marts.

    Mødets form tænkes i tråd med det møde, der blev afholdt i Hornslet Hallen den 17. september 2019, hvor lokalsamfundet blev inviteret ind til en snak om byens udvikling i forhold til bosætning, skoler og dagtilbud samt sport og kultur.

    På mødet i februar/marts vil der være mulighed for at komme med spørgsmål og input til de sideløbende projekter i Hornslet (byudvikling, skolebyggeri og Kom-Bi). Mødet er åbent, og der vil sarligt blive indbudt distriktsrådet for Hornslet, skolebestyrelsen for Hornslet Skole samt relevante aktører i Kom-Bi projektet, herunder foreningsliv, kulturaktører, erhvervslivet og lignende.

    På baggrund af mødet vil en procesplan for inddragelse af aktører blive udarbejdet.

    Derudover er der rettet henvendelse til distriktsrådet i Hornslet, med henblik på at repræsentanter fra Administrationen kan deltage på et distriktsrådsmøde i starten af januar, for at høre nærmere om deres ambitioner og forventninger til inddragelse i processen.

    Det er med overlæg, at der ikke er udarbejdet en færdig tidsplan for inddragende møder, da der på tværs af fagområderne er stort fokus på ikke at fastlåse processen allerede nu. Der er stort fokus på at skabe en så åben og inddragende proces som muligt, og der er godt samarbejde mellem fagområderne herom.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Arkitekten har tidligere i processen beregnet overslag på de forskellige løsninger. Oversigten er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at der muligvis er sket ændringer i priserne eftersom scenarierne er blevet justeret siden. Omkostninger til mobilitetsændringer og eventuel grund-/ejendomskøb er desuden ikke medtaget i bilaget.

    I kommunens 10-årige anlægsplan for 2020-2029 står det beskrevet under bevilling 11322, at der er afsat samlet 161 mio. kr, til udvikling af Hornslet skole. Beløbet er fordelt således (i hele 1000 kr.)

    2020

    2021

    2022

    2023

    2024

    2025

    2026

    2027

    2028

    2029

    1000

    17.000

    28.000

    35.000

    32.000

    48.000

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. godkende, at Administrationen arbejder videre på etbeslutningsgrundlag forscenarie 1 og 2.
    2. principper for procesplan for inddragelse af aktører godkendes.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 06-01-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet,at

    1. godkende, at Administrationen arbejder videre på et beslutningsgrundlag for scenarie 1 og 2.
    2. principper for procesplan for inddragelse af aktører godkendes.
  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 14-01-2020

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. godkende, at Administrationen arbejder videre på et beslutningsgrundlag for scenarie 1 og 2.
    2. principper for procesplan for inddragelse af aktører godkendes.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. godkende, at Administrationen arbejder videre på et beslutningsgrundlag for scenarie 1 og 2.
    2. principper for procesplan for inddragelse af aktører godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender,

    1. at Administrationen arbejder videre på et beslutningsgrundlag for scenarie 1 og 2
    2. principper for procesplan for inddragelse af aktører.
Show video
Punkt 488 Ny model for pengene følger eleven
  • Resumé

    Byrådet vedtog med budgetforliget for 2020, at budget fra Pindstrupskolen skal lægges ud til folkeskolerne per 1. august 2020, mod at folkeskolerne fremadrettet betaler 300.000 kr. per elev de visiteret til Pindstrupskolen.

    Sagen indeholder forslag til fordelingen af skolernes udgifter samt bud på en overgangsordning.

  • Sagsfremstilling

    Lærings- og trivselspolitikken fremhæver, at alle børn og unge som udgangspunkt indgår i lokale inkluderende læringsfællesskaber.

    Med Byrådets beslutning om, at pengene følger eleven, er hensigten, at skolerne i højere grad end tidligere mulighed for at tage højde for elevernes forskellige behov og skabe specialpædagogiske læringsmiljøer, der formår at understøtte elevernes behov på den lokale folkeskole.

    Forskningen og erfaringen viser, at elever har de største muligheder og de største chancer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og blive selvforsørgende i deres eget liv, hvis deres skolegang gennemføres i en grundskole fremfor en specialskole.

    At inkludere stadig flere elever i folkeskolen kræver, at skolens lærere, pædagoger og ledere til stadighed får mulighed for at øge deres kompetencer inden for læring, didaktiske metoder og faglige tilgange, der i høj grad formår at differentiere undervisningen. Samtidig skal der være de fornødne ressourcer tilstede. Byrådet har fortsat afsat midler til kompetenceløft på folkeskoleområdet, og disse midler vil i endnu højere grad skulle målrettes skolerens mulighed for at eleverne kan få det rette undervisningstilbud på den lokale folkeskole.

    Det ses ikke som en løsning at gå tilbage til specialklasser eller de af Byrådet nedlagte specialklasserækker, men derimod må skolerne arbejde med øgede fleksible holddannelser, øgede fleksible skemaer og en mere varieret skoledag i dagligdagen. Herudover afsøger skolerne i dette skoleår mulighederne for at arbejde med ”mellemrumsløsninger”, der ligger mellem fuld inklusion i folkeskolen og fuld eksklusion på en specialskole.

    Forvaltningen for Børn og Læring foreslår nedenstående fordeling af midlerne samt en overgangsperiode for at hjælpe de skoler, der i første omgang rammes hårdt økonomisk, da der bagudrettet ligger flere visiteringer til Pindstrupskolen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Nedenstående er et udpluk af det økonomiske notat, der er vedlagt som bilag.

    Jævnfør Budget 2020 er der et samlet budget til Pindstrupskolen på 33,2 mio. kr. Budgettet er fordelt som vist nedenfor.

    Antal elever

    Budget

    Pindstrupskolen – skole

    104

    31,2 mio. kr.

    Pinstrupskolen – sfo

    30

    2,0 mio. kr.

    I alt

    33,2 mio. kr.

    Det er midlerne til skoledelen, der skal lægges ud til folkeskolerne. Folkeskolerne får budgettet ud i forhold til det antal elever, der kommer fra folkeskolerne. Når der korrigeres for elever fra andre kommuner og 10. klasse, så er der 95 elever fra skoledistrikterne der går i 0.-9. klasse på Pindstrupskolen ved indgangen til 2020.

    Beløbet per elev i Pindstrupskolens økonomi er 300.000 kr. per elev i skoledelen i 2020. Det betyder, at der afsættes budget for 95 elever gange 300.000 kr. per elev i alt 28,5 mio. kr. til folkeskolerne.

    Nedenstående tal viser først det budgetterede elevtal for 2020 for folkeskolerne. Budget 2020 er det ekstra budget, der tildeles folkeskolen ud af de 28,5 mio. kr. (modellen indføres per 1. august 2020, så beløbet vil være 5/12 dele i 2020, men for at kunne sammenligne er det bedst at vise helårsvirkningen).

    Ud fra forventning til det antal elever, der forlader 9. klasse på Pindstrupskolen er vist, hvor mange penge, der følger eleven for de kommende tre skoleår. Desuden vises forskellen til budget 2020. Der tages forbehold for nye visitationer til Pindstrupskolen.

    1. aug. 2020

    1. aug. 2021

    1. aug. 2022

    Folkeskole

    Elevtal

    2020

    Budget

    2020

    Pengene

    følger eleven

    Forskel til

    budget 2020

    Pengene

    følger eleven

    Forskel til

    budget 2020

    Pengene

    følger eleven

    Forskel til

    budget 2020

    Ebeltoft Skole

    556

    3.806

    3.000

    806

    2.400

    1.406

    1.800

    2.006

    Hornslet Skole

    802

    4.974

    4.200

    774

    3.600

    1.374

    3.300

    1.674

    Kolind Centralskole

    342

    2.648

    4.200

    -1.552

    3.900

    -1.252

    2.700

    -52

    Marienhoffskolen

    423

    3.174

    1.200

    1.974

    900

    2.274

    900

    2.274

    Molsskolen

    264

    2.086

    3.300

    -1.214

    2.700

    -614

    2.400

    -314

    Mørke Skole

    252

    2.000

    1.200

    800

    1.200

    800

    1.200

    800

    Rosmus Skole

    370

    2.849

    1.500

    1.349

    1.200

    1.649

    1.200

    1.649

    Rønde Skole

    492

    3.502

    4.800

    -1.298

    5.100

    -1.598

    3.900

    -398

    Thorsager Skole

    154

    1.252

    600

    652

    0

    1.252

    0

    1.252

    Ådalsskolen

    281

    2.209

    2.400

    -191

    1.200

    1.009

    1.200

    1.009

    I alt

    3.936

    28.500

    26.400

    2.100

    22.200

    6.300

    18.600

    9.900

    Der foreslås en overgangsordning, så de tre skoler med de største ubalancer ved overgangen får reduceret den nuværende forventede merudgift i de første to skoleår. Overgangsordningen stopper således med udgangen af skoleåret 2021/2022. Overgangsordning dækkes ved en omfordeling mellem folkeskolerne. Nedenfor er beskrevet to alternativer til en overgangsordning. Se uddybning i det vedhæftede bilagsnotat.

    Alternativ 1 – 50 % fratræk i de beregnede udgifter ved omfordeling mellem folkeskolerne

    Der foreslås en overgangsordning, så de skoler, der har øgede udgifter ved overgangen får halveret den nuværende forventede merudgift i 2020 og 2021. Overgangsordningen dækkes ved en omfordeling mellem folkeskolerne. Omfordelingen betyder, at 33 % af mindreudgiften det første år og 17 % af mindreudgiften det andet år benyttes til omfordeling mellem folkeskolerne. En omfordeling efter denne model vil se således ud:

    Folkeskole

    1. aug. 2020

    1. jan. 2021

    1. aug. 2021

    1. jan. 2022

    Ebeltoft Skole

    -110

    -153

    -98

    -137

    Hornslet Skole

    -105

    -148

    -96

    -134

    Kolind Centralskole

    323

    453

    261

    365

    Marienhoffskolen

    -228

    -319

    -138

    -193

    Molsskolen

    190

    267

    65

    92

    Mørke Skole

    -109

    -152

    -56

    -78

    Rosmus Skole

    -184

    -257

    -115

    -161

    Rønde Skole

    270

    379

    333

    466

    Thorsager Skole

    -89

    -124

    -87

    -122

    Ådalsskolen

    40

    56

    -70

    -99

    Alternativ 2 – 75 % fratræk i de beregnede udgifter ved omfordeling mellem folkeskolerne

    Det er samme model som i alternativ 1, men med en større omfordeling, så tre fjerdedele af de øgede udgifter reduceres i en overgangsperiode.

    Overgangsordningen dækkes ved en omfordeling mellem folkeskolerne. Omfordelingen betyder, at 49 % af mindreudgiften det første år og 25 % af mindreudgiften det andet år benyttes til omfordeling mellem folkeskolerne. En omfordeling efter dette alternativ vil se således ud:

    Folkeskole

    1. aug. 2020

    1. jan. 2021

    1. aug. 2021

    1. jan. 2022

    Ebeltoft Skole

    -165

    -230

    -147

    -205

    Hornslet Skole

    -158

    -221

    -143

    -201

    Kolind Centralskole

    485

    679

    391

    548

    Marienhoffskolen

    -342

    -478

    -206

    -289

    Molsskolen

    285

    400

    98

    137

    Mørke Skole

    -163

    -229

    -84

    -117

    Rosmus Skole

    -275

    -386

    -173

    -242

    Rønde Skole

    406

    568

    500

    699

    Thorsager Skole

    -133

    -186

    -131

    -183

    Ådalsskolen

    60

    83

    -105

    -148

    Alternativ 3 - 100% fratræk i de beregnede udgifter ved omfordeling mellem folkeskolerne

    Det er samme model som i alternativ 1, men med en større omfordeling, så alle de beregnede øgede udgifter reduceres i en overgangsperiode.

    Overgangsordningen dækkes ved en omfordeling mellem folkeskolerne. Omfordelingen betyder, at 65% af gevinsten det første år og 33% af gevinsten det andet år benyttes til omfordeling mellem folkeskolerne. En omfordeling efter dette alternativ vil se således ud, hvis den afsluttes med udgangen af 2021:

    Folkeskole

    1. aug. 2020

    1. jan. 2021

    1. aug. 2021

    1. jan. 2022

    Ebeltoft Skole

    -219

    -307

    -196

    -274

    Hornslet Skole

    -210

    -295

    -191

    -268

    Kolind Centralskole

    647

    905

    522

    730

    Marienhoffskolen

    -456

    -638

    -275

    -385

    Molsskolen

    381

    533

    131

    183

    Mørke Skole

    -218

    -305

    -112

    -156

    Rosmus Skole

    -367

    -514

    -230

    -321

    Rønde Skole

    541

    757

    666

    932

    Thorsager Skole

    -178

    -249

    -175

    -244

    Ådalsskolen

    80

    111

    -140

    -197

    Administrationen i Børn og Læring peger på dette alternativ som den bedste løsning.

    Nedenfor ses en tabel, der opsummerer forskellene i skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 sammenlignet med tilføjelsen af en omfordeling via alternativ 1, 2 eller 3.

    2020/2021

    Alternativ 1

    Alternativ 2

    Alternativ 3

    Nu

    50%

    75%

    100%

    Ebeltoft Skole

    806

    543

    411

    280

    Hornslet Skole

    774

    521

    395

    269

    Kolind Centralskole

    -1.552

    -776

    -388

    0

    Marienhoffskolen

    1.674

    1.127

    854

    580

    Molsskolen

    -914

    -457

    -229

    0

    Mørke Skole

    800

    539

    408

    277

    Rosmus Skole

    1.349

    908

    688

    468

    Rønde Skole

    -1.298

    -649

    -324

    0

    Thorsager Skole

    652

    439

    333

    226

    Ådalsskolen

    -191

    -95

    -48

    0

    2021/2022

    Alternativ 1

    Alternativ 2

    Alternativ 3

    Nu

    50%

    75%

    100%

    Ebeltoft Skole

    1.406

    1.171

    1.054

    936

    Hornslet Skole

    1.374

    1.144

    1.030

    915

    Kolind Centralskole

    -1.252

    -626

    -313

    0

    Marienhoffskolen

    1.974

    1.644

    1.479

    1.314

    Molsskolen

    -314

    -157

    -79

    0

    Mørke Skole

    800

    666

    599

    532

    Rosmus Skole

    1.649

    1.373

    1.235

    1.098

    Rønde Skole

    -1.598

    -799

    -399

    0

    Thorsager Skole

    1.252

    1.043

    938

    833

    Ådalsskolen

    1.009

    840

    756

    672

    Såfremt administrationens anbefaling om alternativ 3 vælges, så ses det i de to tabeller ovenfor, at ingen af folkeskolerne, i en toårig overgangsperiode, vil blive ramt af merudgifter med baggrund i elever der allerede er visiteret. Det sker via en omfordeling mellem folkeskolerne i en toårig overgangsperiode.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen, at Udvalget for familie og institutioner

    1. godkender at pengene fordeles via tildelingsmodellen
    2. beslutter om der skal være en overgangsløsning og i så fald om det skal være et af de beskrevne alternativer
    3. indstiller til Byrådets godkendelse, med virkning fra 1. august 2020
  • Beslutning i Direktionsmøde den 25-11-2019

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, at

    1. godkende at pengene fordeles via tildelingsmodellen
    2. beslutte om der skal være en overgangsløsning og i så fald om det skal være et af de beskrevne alternativer
    3. indstille til Byrådets godkendelse, med virkning fra 1. august 2020
  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 03-12-2019

    Udvalget for familie og institutioner ønsker, at indførelsen af tilbageførslen af midler til distriktsskolerne sker gennem afgang af elever fra Pindstrup skole.

    Udvalget for familie og institutioner beslutter, at sagen sendes tilbage til Administrationen til ny beregning på denne baggrund, og forelægges Udvalget for familie og institutioner på et kommende udvalgsmøde.

    Udvalget for familie og institutioner ønsker desuden en beskrivelse af hvilke elever, der hører under distriktsskolernes betaling.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Udvalget for familie og institutioner ønsker et yderligere alternativ, hvor midlerne tildeles folkeskolerne, gennem tildelingsmodellen, efterhånden som eleverne stopper på Pindstrupskolen.

    Der holdes derfor fast i budgetforliget om, at midlerne lægges ud i folkeskolerne, og at beløbet, der følger eleven til et segregeret tilbud som Pindstrupskolen, hæves til 300.000 kr. per elev.

    Notatet er opdateret i forhold til dagsordenspunktet. Der er anvendt 94 elever i notatet, ovenfor i sagsfremstillingen står 95 elever.

    Alternativ 4 – Midlerne frigives til folkeskolerne, efterhånden som eleverne stopper på Pindstrupskolen

    Den samlede pulje ud til folkeskolerne er forsat 94 elever af 300.000 kr. i alt 28,2 mio. kr. i 2020.

    Tildelingsmodellen anvendes som tildeling af budget til folkeskolerne ud fra elevtallet per 5. januar og 15. august. Så i alternativ 4 vil folkeskolerne per 15. august 2020 få 300.000 kr. ud i budgettet per elev, de har på Pindstrupskolen og skal betale for. Folkeskolerne har dermed penge til at betale for de nuværende elever, der går på Pindstrupskolen, da disse elever vil medføre en udgift på 300.000 kr. via ”pengene følger eleven”. De elever, der ikke længere skal betales for frigiver et budget, der fordeles til alle folkeskolerne via tildelingsmodellen. På denne måde er der taget højde for forskellene i de tidligere visiteringer.

    Lige nu ser det ud til, at der er syv færre elever per 1. august 2020, som folkeskolerne skal betale for. Hvis antallet holder, vil der blive lagt 2,1 mio. kr. ud i tildelingsmodellen (med 5/12 deles effekt i 2020 og det fulde beløb fra 2021). Alle nye visiteringer, der ikke er med på den nuværende liste, vil folkeskolerne selv skulle betale for fremadrettet.

    Overgangsordningen vil med denne model løbe helt frem til, at de nuværende 0. klasser afslutter 9. klasse i 2029. Modellen vil derfor have en meget lang overgangsordning. Det foreslås derfor, at forkorte overgangsordningen (Alternativ 1-3 har en toårig overgangsperiode). Der kunne eksempelvis vedtages en treårig overgangsperiode. I få fald vil folkeskolerne få de sidste midler ud via tildelingsmodellen efter tre skoleår og betale for alle elever efter tre skoleår. Det forventes lige nu, at mindst 45 % af de 94 elever i beregningen vil være stoppet på Pindstrupskolen efter tre skoleår, fordi de færdiggør 9. klasse.

    Med en treårig overgangsperiode, så vil der per 1. august 2023 være ført 28,2 mio. kr. ud i tildelingsmodellen til folkeskolerne. Overgangsordningen i alternativ 1-3 vil også kunne forlænges til eksempelvis tre år.

    Der er et ønske om at tilbyde flere elever med behov for specialpædagogisk bistand undervisning på deres distriktsskole. I forhold til at hjemtage elever fra Pindstrup til folkeskolen, så vil alternativ 1-3 bedre understøtte den proces end alternativ 4. Det skyldes, at hvis en folkeskole hjemtager en elev i alternativ 4, så vil pengene blive fordelt via tildelingsmodellen. Dette imødekommes ved, at folkeskolen i overgangsperioden, beholder de 300.000 kr., hvis en elev flytter retur til distriktsskolen. Folkeskolen får dermed de 300.000 kr., og pengene flyttes først ud i tildelingsmodellen, når overgangsperioden ophører, og alle pengene lægges ud i tildelingsmodellen.

    I forhold til den nuværende model for ”pengene følger eleven” vil folkeskolerne skulle betale for alle eleverne i eget skoledistrikt. Det gælder også elever fra privatskoler eller tilflyttere. Når alle pengene flyttes ud til folkeskolerne, så skal de også betale for alle eleverne. Det betyder, at de nuværende dispensationer bortfalder. Folkeskolerne betaler i alternativ 4 dog fortsat ikke for elever i 10. klasse eller for elever, hvor Syddjurs Kommune modtager betaling fra en anden kommune.

    Alternativ 5 – Midlerne frigives til folkeskolerne, efterhånden som eleverne stopper på Pindstrupskolen, men med flere dispensationer

    Det er i udgangspunktet samme model som alternativ 4, men med flere dispensationer.

    I alle udgaverne af ”pengene følger elever” skal folkeskolerne ikke betale for 10. klasse eller for elever, hvor andre kommuner betaler udgiften. Elever, der går på Djurslandsskolen og lignende særlige specialskoletilbud, er også fritaget i alle modellerne.

    I den nuværende model er der en række yderligere dispensationer, der omfatter:

    • skolestartere fra §32 tilbuddet i Pindstrup Skole og Børnehus.
    • hvis en elev forud for visitationen har anvendt det frie skolevalg og kommer fra en anden skoleend distriktsskolen.
    • anbragte børn eller tilflyttere fra en anden kommune, der allerede går på en specialskole.

    En model med dispensationer vil give færre børn, som folkeskolerne vil skulle betale for. Modsat vil det flytte mindre budget ud i folkeskolerne og dermed vurderes det, at forligskredsen skal være enig om, hvorvidt dette vil være inden for rammerne af teksten i budgetforliget. Det vil samtidig betyde, at den centrale pulje må fastholdes på et højere beløb, idet der skal være et centralt budget til at betale for alle dispensationerne.

    Det vil kræve en gennemgang af alle elever enkeltvis for at kunne opgøre det præcise antal, der vil være omfattet af dispensationerne. Der er lavet to nedslag på nye visiterede elever ved opstarten af de seneste to skoleår. Her ligger dispensationerne på omkring 40 %. Det betyder, at omkring 40 % af de 28,2 mio. kr. vil forventes fastholdt placeret centralt, hvis der vælges en model, hvor de ekstra dispensationer fastholdes.

    Tabel der viser en beskrivelse af hvilke elever, der hører under distriktsskolernes betaling medbringes på udvalgsmødet.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet, at alternativ 4 godkendes med en overgangsperiode på 3 år.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 16-12-2019

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalg og Byråd at alternativ 4 godkendes med en overgangsperiode på 3 år.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 14-01-2020

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalg og Byrådet at alternativ 5 godkendes med en overgangsperiode på 4 år med start fra 1. januar 2020 til udgangen af skoleåret 2023/2024.

    I tilfælde af at en elev er kommet til kommunen udefra, og kommer tilbage til distriktsskolen fra Pindstrupskolen, ønsker Udvalget for familie og institutioner at skoleomkostningen på Pindstrupskolen følger eleven fra Pindstrupskolen til distriktsskolen.

    Særstandpunkt: Jesper Yde Knudsen (Ø) kan ikke tilslutte sig tildelingsmodellen. Ud af de opstillede modeller er model 5 dog den mest rimelige.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at alternativ 5 godkendes med en overgangsperiode på 4 år med start fra 1. januar 2020 til udgangen af skoleåret 2023/2024.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    For stemte 24: Ole Bollesen (A) Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Michael Stegger Jensen (A) Laila Sortland (O) Riber Hog Anthonsen (V) Jan Fischer (A) Else Marie Høgh (V) Kim Lykke Jensen (F) Ole S. Hansen (A) Tommy Bøgehøj (C) Christoffer Pedersen (V) Morten Siig Henriksen (F) Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) Michael Aakjær (A) Per Dalgaard (O) Marianne Kirkegaard (V) Mette Foged (Å)Gunnar Sørensen (V) Helle Røge (F) Niels Gyldenlund Mikkelsen (A) Michael Mikkelsen (O) Torben Therkelsen (V) og Anita Søholm (A)

    Imod stemte 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Med stemmerne 24 for og 1 imod godkender Byrådet alternativ 5 med en overgangsperiode på 4 år med start fra 1. januar 2020 til udgangen af skoleåret 2023/2024.

Show video
Punkt 489 Afrapportering for tilsyn med Socialområdets tilbud
  • Resumé

    Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om tilsynet med socialområdets tilbud fra august 2018 til udgangen af 2019. Tilsynet foretages af Socialtilsyn Midt med hjemsted i Silkeborg.

  • Sagsfremstilling

    Socialtilsynet fører tilsyn med sociale døgntilbud, ambulante stofmisbrugstilbud og alkoholtilbud. Tilbuddene modtager løbende anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fra Socialtilsyn Midt.

    Administrationen afrapporterer årlig til Byrådet, Økonomiudvalget og Udvalget for sundhed, ældre og social angående tilsynet med institutionerne. Seneste afrapportering er sket forUdvalget for sundhed, ældre og social den 15. august 2018 med efterfølgende orientering i Økonomiudvalget den 22. august 2018 og Byrådet den 29. august 2018.

    Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos et tilbud ud fra den såkaldte Kvalitetsmodel. Modellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets faglige vurdering af tilbuddets kvalitet. Kvaliteten vurderes ud fra syv temaer.

    1. Uddannelse og beskæftigelse
    2. Selvstændighed og relationer
    3. Målgruppe, metoder og resultater
    4. Sundhed og Trivsel
    5. Organisation og ledelse
    6. Kompetencer
    7. Fysiske rammer

    Socialtilsynet skal registrere godkendelse af tilbuddet, samt resultatet af tilsynene på Tilbudsportalen under hvert enkelt tilbud. Socialtilsynets registreringer er her tilgængelige for Tilbudsportalens brugere.

    Socialtilsynet vurderer i langt de fleste rapporter, at tilbuddene lever op til kravene i Lov om Socialtilsyn, og at tilbuddene har den fornødne kvalitet i henhold til målgruppen.

    Ved tilsynet med Kollegiet den 30. januar 2019 vurderede tilsynet dog, at Kollegiet Rodskovvej ikke havde den fornødne kvalitet, da der blev konstateret indskrivning af borgere uden for målgruppen samt manglende kvalitet i indsatsen omkring dokumentation. Efter fornyet ansøgning godkendte Socialtilsynet den 25. april 2019 en udvidelse af målgruppen på Kollegiet og vurderede, at tilbuddet herefter samlet set opfylder betingelserne i lov om socialtilsyn.

    Ved tilsynet med Aktivitetstilbud Marie Magdalene og Skovly den 12. november 2018 blev der givet en henstilling til, at ledelsen sikrer de nødvendige godkendelser til at anvende seler til borgere, der ikke kan give informeret samtykke. Henstillingen blev taget til efterretning af tilbuddet.

    Socialtilsynets samlede vurdering og eventuelle opmærksomhedspunkter for hvert enkelt tilsynsbesøg indgår i sagen som bilag.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om Syddjurs Kommunes tilbud fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, fremgår af Lov om Socialtilsyn §§ 6 og 12-18.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at Udvalget for sundhed, ældre og social tager orienteringen til efterretning, og indstiller sagen til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 04-12-2019

    Udsættes til januar.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 15-01-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at afrapportering for tilsyn med Socialområdets tilbud tages til efterretning, med bemærkning om anerkendelse af ledelse og personale i socialområdet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at afrapportering for tilsyn med Socialområdets tilbud tages til efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager afrapportering for tilsyn med Socialområdets tilbud til efterretning.

Show video
Punkt 490 Uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn i Syddjurs Kommunes plejeboliger 2019
  • Resumé

    Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt i henhold til § 151, stk.2 i lov om social service, skal kommunalbestyrelsen gennemføre tilsynsbesøg i kommunens plejeboliger i form af et uanmeldt årligt tilsyn. Der er i 2019 gennemført uanmeldte tilsyn, og der foreligger tilsynsrapporter for hvert af kommunens fem plejecentre samt en samlet årsredegørelse til Byrådets efterretning.

  • Sagsfremstilling

    Formålet med tilsynsforpligtelsen er, at Byrådet som myndighed har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet, som myndigheden inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være gældende i kommunen. Byrådet skal således aktivt, opsøgende og systematisk påse, at beboerne på kommunens plejecentre får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen ydes i overensstemmelse med den fastsatte service. Derudover har tilsynet til formål at skabe mulighed for læring og faglig udvikling.

    Tilsynets gennemførelse

    De uanmeldte tilsynsbesøg i 2019 og er varetaget af konsulentfirmaet Hjortshøj Care ved sundhedsfaglige konsulenter Mette Hjortshøj og Mette Riisberg Evald. Tilsynsvirksomheden er efter aftale metodeudviklet og tilrettelagt således, at den fremmer vidensdeling og læring blandt plejecenterledere og medarbejdere, så god kvalitet i pleje og omsorg fortsat udvikles.

    Tilsynet skal sikre, at borgerne i plejeboligerne får den personlige og praktiske hjælp samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens §§ 83 og 86 ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau.

    Ud over de fastsatte tilsynsområder har der gennem årene været aftalt et særligt fokusområde for tilsynet med henblik på efterfølgende læring og udvikling. I 2019 har målepunkterne for tilsynet været følgende:

    • Livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed
    • Personlig- og praktisk hjælp og rehabilitering
    • Borgeraktivitet
    • Ernæring og kost
    • Borgere med demens
    • Borgerens sidste tid
    • Arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
    • Medicintjek
    • Sundhedsfaglig dokumentation

    Der i 2019 afholdt otte tilsyn på de fem plejecentre, hvor de to største plejecentre har modtaget tilsyn flere gange for at få tilstrækkelig bredde i det samlede tilsyn.

    Konklusion på tilsynet

    Hjortshøj Care har efter tilsynsbesøgene lavet en samlet vurdering baseret på de forhold, der er gennemgået. Kategoriseringen af det enkelte plejecenter er sket på baggrund af en samlet vurdering af den faglige indsats med konkret afsæt i de målpunkter, der er gennemgået. Kategoriseringen sker inden for de fire kategorier: Ingen bemærkninger, bemærkninger, betydende mangler og kritisable forhold. Med den baggrund kategoriseres plejecentrene på følgende måde:

    Plejecenter

    Kategori

    Rosengården

    Ingen bemærkninger

    Lillerupparken – Team: Jasmin, Kornblomsten og Valmuen

    Bemærkninger

    Lillerupparken – øvrige

    Bemærkninger

    Søhusparken – HUS C+F2

    Bemærkninger

    Søhusparken – Hus A+D+F1

    Bemærkninger

    Søhusparken – Hus B+E+F3

    Ingen bemærkninger

    Lyngparken

    Bemærkninger

    Frejasvænge

    Ingen bemærkninger

    I de tilfælde tilsynets fund har givet anledning til bemærkninger, er der udarbejdet handleplaner, som er sendt til chefen for Sundhed og Omsorg og tilsynsførende. Der skal ikke ske yderligere opfølgning.

    Generelle kommentarer

    Af tilsynsrapporterne fremgår, at alle målepunkter relateret til borgeroplevet kvalitet er opfyldt på alle plejecentre. Medarbejderne leverer generelt god pleje, omsorg og praktisk hjælp til beboerne, hvor der tages hensyn til beboerens ret til selvbestemmelse og beboeren understøttes i de situationer, hvor beboeren ikke selv kan. Medarbejderne har generelt fokus på den rehabiliterende indsats, og lader beboeren gøre mest mulig selv.

    Der foregår mange aktiviteter på plejecentrene, der forsøger at matche beboernes behov. Det fremgår af tilsynet, at beboerne oplever disse aktiviteter som meningsfulde. Der er endvidere fokus på at inddrage borgerne i hverdagsaktiviteter såsom borddækning og madlavning.

    Generelt er der en stor tilfredsheds med maden og måden maden serveres på samt den atmosfære, der er under måltiderne. Det fremhæves, at alle beboere bliver ernæringsscreenet ved indflytning, og at der er et godt samarbejde med de ernæringsfaglige medarbejdere og kommunens diætist. Dette giver mulighed for fokus på borgerens tilstand og menuønsker.

    Der er etableret et godt tværfagligt samarbejde omkring borgere med demens. Personalet tager udgangspunkt i den personcentrerede omsorg og det vurderes, at kommunens demenskoordinator er tilgængelig for faglig sparring.

    Tilsynet vurderer, at der mangler en systematik omkring indhentning af borgernes ønsker til livets afslutning og vurderer, at der er fare for, at samtalen tilbydes for sent i forløbet eller at samtalen helt udebliver.

    Arbejdsmiljøet opleves generelt samskabende og godt. Der samarbejdes på tværs af boenheder/teams, og medarbejderne hjælper hinanden og de forskellige faggrupper sparer med hinanden og profiterer af hinandens kompetencer.

    Tilsynet vurderer, at der skal arbejdes videre med medicintjek og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. Dette gælder særligt i forhold til informeret samtykke, livshistorier, funktionsevnetilstande, helbredsoplysninger og helbredstilstande.

    Tilsynsførende har i hvert tilsyn beskrevet specifikke anbefalinger til fortsat udvikling af den faglige indsats – eksempelvis stemning ved måltider, udførelse af dokumentation samt medicintjek.

    Vedlagt sagen er de enkelte tilsynsrapporter samt en samlet vurdering fra tilsynsførende.

    Tilsynsførende og områdeleder for plejeboligerne vil på mødet uddybe tilsynets fund og anbefalinger.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Tilsynet baseres på, at borgerne i plejebolig får praktisk hjælp/bistand samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens § 83, 83a, 86, 124-137, 148 og 151 ud fra det vedtagne kommunale serviceniveau.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn tages til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 15-01-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn tages til efterretning.

  • Beslutning i Ældrerådet den 21-01-2020

    Orienteret.

    Ældrerådet tager de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn til efterretning og ønsker at give ros til ledere og personale på plejecentrene og påskønner, at der er stort fokus på dokumentationen. Ældrerådet gør opmærksom på vigtigheden af den sidste tid herunder fokus på borgerens livstestamente og om der f.eks. indhentes en vågekone. Derudover peger Ældrerådet på vigtigheden af, at de enkelte plejecentre har læger tilknyttet.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn til efterretning.

Show video
Punkt 491 Sundhedsfagligt tilsyn i Søhusparken 2019
  • Resumé

    Styrelsen for Patientsikkerhed skal som en af sine hovedopgaver føre tilsyn med udvalgte behandlingssteder i det offentlige sundhedsvæsen. I den forbindelse gennemførte Styrelsen et sundhedsfagligt tilsyn i plejeboligerne i Søhusparken den 5. september, der medførte et påbud. Der er siden påbuddet blevet arbejdet systematisk med dokumentationspraksis og sikkerhedsprocedurer. Efter et opfølgende tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed den 11. november 2019 har Styrelsen ophævet deres påbud.

    Med denne sag forelægges den endelige tilsynsrapport til efterretning i Udvalget for sundhed, ældre og socialt, Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Sagsfremstilling

    Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af autoriserede sundhedspersoner eller af personer, der handler på deres ansvar, samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

    Styrelsen for Patientsikkerhed fører, ud fra en risikovurdering, tilsyn med de behandlingssteder, hvor der vurderes at være de største risici for patientsikkerheden.Formålet med tilsynet er at vurdere patientsikkerheden og at understøtte læring på behandlingsstederne.

    Der vælges årligt temaer for de planlagte tilsyn, og behandlingssteder udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering eller ved stikprøve.

    Plejeboligerne Søhusparken fik gennemført et tilsyn den 5. september 2019 på baggrund af en tilfældig stikprøve.

    Konklusioner på tilsyn i Søhusparken den 5. september 2019

    Styrelsen for Patientsikkerhed har på baggrund af tilsynet den 5. september 2019 givet et påbud til plejeboligerne Søhusparken, idet målepunkter i de gennemførte stikprøver var uopfyldte. Styrelsen for Patientsikkerhed fremsendte den 22. oktober 2019 den endelige tilsynsrapport og dermed afgørelsen om påbuddet. Det er Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at fejlene og manglerne i relation til medicinhåndteringen, plejen og behandlingen, journalføringen og informeret samtykke samlet set udgør problemer af kritisk betydning for patientsikkerheden.

    Ledelse og medarbejdere i Søhusparken har siden tilsynet arbejdet konstruktivt og systematisk med dokumentationspraksis og sikkerhedsprocedurer vedrørende medicinhåndtering. Stedet havde frist til den 29. oktober 2019 til at rette op på forholdene.

    Styrelsen ophæver påbud i Søhusparken efter reaktivt tilsyn den 11. november 2019

    Styrelsen for Patientsikkerhed var den 11. november 2019 på et reaktivt tilsyn hos plejeboligerne Søhusparken. Der var tale om et opfølgende tilsyn med henblik på at undersøge, om påbuddet var efterlevet. Der foreligger nu en endelig tilsynsrapport.

    På baggrund af tilsynet den 11. november 2019 vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at Søhusparken fremstod som sundhedsfagligt velorganiseret. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der var arbejdet konstruktivt med opdateringen af journalerne samt korrekt medicinhåndtering, og at Søhusparken var bevidst om, at der skulle implementeres nye arbejdsgange for også fremadrettet at opretholde en god dokumentationspraksis samt korrekt medicinhåndtering.


    Det fremgår af tilsynsrapporten, at der er sket en markant ændring siden det planlagte sundhedsfaglige tilsyn foretaget den 5. september 2019, og at manglerne i forhold til journalføring og medicinhåndtering, hygiejne samt øvrige fund var få og spredte.

    Efter gennemgang af forholdene vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed således, at der er tale om mindre problemer af betydning for patientsikkerheden. Syddjurs Kommune har i partshøring fremsendt en redegørelse, hvori Søhusparken har redegjort for, hvordan der rettes op på de enkelte fund i tilsynet. Det er Styrelsens vurdering, at Søhusparken kan rette op på disse forhold ud fra den rådgivning, der blev givet under tilsynet og ved at efterkomme henstillingerne i handleplanen.

    Styrelsen ophæver på den baggrund påbud af 22. oktober 2019 til Søhusparken og afslutter tilsynet.

    Redegørelsen fra Søhusparken samt Styrelsens tilsynsrapporter er vedlagt denne sag som bilagsmateriale.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at tilsynsrapporterne for det risikobaserede tilsyn i Søhusparken tages til efterretning.

    Direktionens beslutning forlægges på udvalgsmødet i Udvalget for sundhed, ældre og social.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at tilsynsrapporterne for det risikobaserede tilsyn i Søhusparken tages til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 15-01-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at tilsynsrapporterne for det risikobaserede tilsyn i Søhusparken tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at tilsynsrapporterne for det risikobaserede tilsyn i Søhusparken tages til efterretning.

  • Beslutning i Ældrerådet den 21-01-2020

    Orienteret.

    Ældrerådet tager det sundhedsfaglige tilsyn i Søhusparken til efterretning med bekymring for afgørelsen. Ældrerådet vil følge tæt på opfølgning.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager tilsynsrapporterne for det risikobaserede tilsyn i Søhusparken til efterretning.

Show video
Punkt 492 Praksisplan for fysioterapi til godkendelse
  • Resumé

    Der er udarbejdet en ny praksisplanen for fysioterapi i den midtjyske region. Praksisplanen har tidligere været i høring og sendes nu til kommunerne med henblik på godkendelse og ikrafttrædelse fra 1. februar 2020.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    I forlængelse af ikrafttrædelse af de nationale overenskomster for fysioterapi 1. januar 2019 udarbejdes en praksisplan for fysioterapi i den midtjyske region. Formålet med praksisplanen er blandt andet, at planlægge og tilrettelægge kapaciteten af fysioterapi i praksissektoren og dermed den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner har ansvaret herfor.

    Praksisplanen omfatter den fysioterapi, der gives i praksissektoren efter en lægehenvisning. Her er tale om henholdsvis vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi (et kommunalt myndighedsområde) og almen fysioterapi og almen ridefysioterapi(et regionalt myndighedsområde). Region Midtjylland varetager administration og udbetaling, der vedrører området.

    Praksisplanen giver mulighed for at sætte fokus på konkrete problemstillinger og ønsker. I praksisplanen lægges der op til, at region og kommuner sætter særligt fokus på:

    • At sikre en effektiv fysioterapi af høj kvalitet
    • At der ikke sker udvidelse af kapaciteten
    • At udgifterne per patient bringes ned på niveau med landsgennemsnittet
    • At styrke dialog, samarbejde og en sammenhængende sundhedsindsats på tværs af sektorer

    Kommuner, Region Midtjylland og fysioterapeuter modtog tidligere på året et høringsudkast til en administrativ høring, hvortil Syddjurs Kommune indgav høringssvar.

    Kommunerne har nu modtaget et revideret forslag til den nye praksisplan for fysioterapi, med henblik på godkendelse. Forslaget ønskes behandlet således, at praksisplanen kan træde i kræft fra den 1. februar 2020.

    Høring og ændringer i praksisplanen

    Den Kommunale Styregruppe på Sundhedsområdet (KOSU) har modtaget 18 høringssvar, hvilket har givet anledning til ændringer i praksisplanen, herunder:

    • Analyse af henvisningspraksis i almen praksis prioriteres som ét af de første initiativer i udmøntningen af praksisplanen
    • Igangsættelse af undersøgelse vedrørende, hvordan en mere ligelig fordeling af den nuværende kapacitet inden for regionen kan tilvejebringes. Udgangspunktet vil være de muligheder, der er inden for overenskomsten
    • Det er tilføjet, at en revurdering af kapaciteten i regionen kan blive nødvendig. Dette sker hvis den ønskede udvikling i forhold til økonomi og aktivitet, ikke kan tilvejebringes på anden vis. En revurdering af kapaciteten vil have konsekvenser for kapaciteten både for den almene og vederlagsfrie fysioterapi. Der tages højde for udvikling i antal patienter og demografi
    • Tydeliggørelse af en fælles rehabiliterende tilgang til patienten på tværs af sektorer
    • Udarbejdelse af idékatalog med anbefalinger og konkrete erfaringer med det gode samarbejde til styrkelse af de lokale samarbejdsfora mellem privatpraktiserende fysioterapeuter og kommunen
    • Opdateret Økonomi- og aktivitetsdata

    Flere af Syddjurs Kommunes kommetarer fra høringssvaret er blevet imødekommet og indgår nu som en del af den netop udsendte praksisplan.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Linjen fra den tidligere praksisplan for fysioterapi om, at der ikke må ske kapacitetsudvidelser på området og at udgifterne skal nærme sig landsgennemsnittet fastholdes, som udgangspunkt. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følger aktiviteten og økonomien, som bearbejdes to gange årligt. Fremadrettet vil disse data blive sendt til kommunerne.

  • Lovgrundlag

    Sundhedsloven § 140 a

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at praksisplanen for fysioterapi godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 10-12-2019

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at praksisplan for fysioterapi godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at praksisplan for fysioterapi godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet godkender praksisplan for fysioterapi.

Show video
Punkt 493 Orientering om kommende udbud og vagtcentralsamarbejde – Beredskab & Sikkerhed(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.