Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Byrådet 30-10-2019 16:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 418 Spørgetid 30/10-2019
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Vinni Kjærgaard Jørgensen, Søby, stillede spørgsmål vedrørende specialbørn.

    Hanne Møller Jensen, Knebel, stillede spørgsmål vedrørende fliser i Lyngparken, øremærkede penge og Rønde Bibliotek. Der sendes skriftligt svar.

    Ole Kragelund, Rønde, stillede spørgsmål vedrørende skolebesparelser. Der sendes skriftligt svar.

    Tine Grynnerup, formand for skolebestyrelsen Hornslet Skole, stillede spørgsmål vedrørende tildelingsmodellen. Der svares under budgetbehandlingen.

    Inge Nielsen, formand for Centerrådet ved Solbakken, Ebeltoft, stillede spørgsmål vedrørende nedlæggelse af centerråd. Der svares under budgetbehandlingen.

Show video
Punkt 419 Budget 2020 - 2. behandling
  • Resumé

    Byrådets 2. behandling af budget 2020 og overslagsårene 2021 til 2023. Der tages stilling til indkomne ændringsforslag i forhold til byrådets 1. behandling af budgetforslaget på mødet den 9. oktober 2019.

    Der er den 24. oktober 2019 indgået en budgetaftale om ændringsforslag til byrådets 2. behandling.

  • Sagsfremstilling

    Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i overslagsår 2020 i det vedtagne budget for 2019. Budgetgrundlaget er pris- og lønfremskrevet og korrigeret med KL´s skøn fra marts 2019. Dog er stigningen reduceret med på baggrund af en ny udmelding fra KL om et forventet lavere niveau for 2019 og 2020.

    Budgettet tager afsæt i et budgetoplæg i balance i henhold til Byrådets økonomiske politik og budgetstrategi. Budgetoplægget svarer til det oplæg, der indgår i budgetkataloget, som har været i høring fra den 27. september 2019. Der har været afholdt borgermøde med budgettet den 1. oktober 2019 og digitalt den 7. oktober 2019.

    Der er med budgettet taget bestik af de vejledende service- og anlægsrammer for Syddjurs Kommune, hvilket har været en ekstraordinær udfordring i dette budgetlægningsarbejde. Der er fortsat begrænset plads til at overføre forbrug og budget fra tidligere budgetår uden, at det påvirker kassebeholdningen. Det skærper kravene til budgetdisciplin.

    Økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL, på vegne af kommunerne, danner fundamentet for indtægtssiden i budgettet. Der er ekstraordinær usikkerhed om finansieringssiden i overslagsårene, da Regeringen har bebudet en tilskuds- og udligningsreform fra 2021.

    Der foreligger til 2. behandling følgende ændringsforslag:

    1. Teknisk administrativt ændringsforslag på baggrund af udmeldte tilskud og udligning samt udmøntning af reducerede skøn for pris- og lønudvikling.

    Netto, 1.000 kr.

    2020

    2021

    2022

    2023

    Teknisk administrativt ændringsforslag i alt

    -1.272

    0

    0

    0

    Kassepåvirkning
    (- ved forbrug af kassebeholdning)

    1.272

    0

    0

    0

    1. Budgetaftale for budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023. Forlig vedrørende budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 er indgået mellem følgende partier i Byrådet: Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Alternativet.

    Tabel: Ændringsforslag til budgetforslag ved 1. behandling

    Netto, 1.000 kr.

    2020

    2021

    2022

    2023

    Drift

    1.371

    -26.354

    -50.559

    -84.419

    Anlæg

    -23.750

    12.400

    5.250

    4.000

    Lån

    -2.250

    0

    0

    0

    Ændringsforslag fra budgetaftalen i alt

    -24.629

    -13.954

    -45.309

    -80.419

    Kassepåvirkning
    (- ved forbrug af kassebeholdning)

    24.629

    13.954

    45.309

    80.419

    Budgetaftalen er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.

    Under driftsændringer er punkt 11-U-1 rettet således at ” Åben rådgivning i Børn, Unge og Familie nedlægges” er ændret til Åben rådgivning i Børn, Unge og Familie reduceres.

    De to ændringsforslag medfører tilsammen følgende påvirkning af kassebeholdningen:

    2020

    2021

    2022

    2023

    Teknisk administrativt ændringsforslag

    1.272

    0

    0

    0

    Budgetaftalen

    24.629

    13.954

    45.309

    80.419

    Kassepåvirkning i alt
    (- ved forbrug af kassebeholdning)

    25.901

    13.954

    45.309

    80.419

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Budgetlægningen danner den økonomiske ramme for kommunens virksomhed i det kommende år.

    Budgetforslaget som det forelå ved 1. behandlingen:

    Netto, 1.000 kr.

    2019

    2020

    2021

    2022

    2023

    Finansiering i alt

    -2.636.746

    -2.734.513

    -2.798.954

    -2.854.947

    -2.941.145

    Driftsvirksomhed i alt

    2.567.729

    2.581.502

    2.570.190

    2.564.726

    2.587.217

    Pris- og lønstigning

    -66.495

    61.866

    124.116

    184.880

    Renter

    374

    -250

    300

    700

    970

    Resultat af ordinær drift

    -135.138

    -153.261

    -166.598

    -165.405

    -168.078

    Skattefinansieret anlægsvirksomhed

    100.753

    103.667

    108.857

    113.499

    117.622

    Resultat: Skattefinansieret virksomhed

    -34.385

    -49.594

    -57.741

    -51.906

    -50.456

    Forsyningsvirksomhed

    42

    43

    43

    42

    42

    Lånefinansieret anlæg (90%)

    11.784

    3.150

    3.150

    0

    1.800

    Lån til almene- og plejeboliger

    -11.522

    -3.150

    -3.150

    0

    -1.800

    Finansforskydninger m.v

    8.082

    9.850

    18.550

    4.750

    4.750

    Afdrag

    41.500

    45.300

    45.900

    46.100

    45.700

    Optagelse af lån

    -33.000

    -20.000

    -20.000

    -20.000

    -20.000

    Resultat: Effekt på kassebeholdning

    -17.499

    -14.401

    -13.248

    -21.014

    -19.964

    (+ = underskud)

    Tabellen er i 2020 eksklusive låneoptagelse og afdrag på byggekredit, der netto giver nul.

    Der er i forslaget forudsat valg af statsgaranti af skat, tilskud og udligning og dermed statens skøn for udviklingen i de skattepligtige indkomster i 2020, og statens skøn for befolkningstallet den 1. januar 2020 på 43.009.

    Der er i 2020 forudsat uændrede skatteprocenter i forhold til 2019 på 25,9 for kommunal indkomstskat, og 1,00 for kirkeskat samt uændret grundskyldspromille på 33,80.


    Budgetforslaget som det vil se ud med indarbejdning af ændringsforslag 1. teknisk administrative ændringsforslag, og ændringsforslag 2. budgetaftale for budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023:

    Netto, 1.000 kr.

    2019

    2020

    2021

    2022

    2023

    Finansiering i alt

    -2.636.746

    -2.735.785

    -2.798.954

    -2.854.947

    -2.941.145

    Driftsvirksomhed i alt

    2.567.729

    2.582.873

    2.543.836

    2.514.167

    2.502.798

    Pris- og lønstigning

    -66.495

    0

    61.866

    124.116

    184.880

    Renter

    374

    -250

    300

    700

    970

    Resultat af ordinær drift

    -135.138

    -153.162

    -192.952

    -215.964

    -252.497

    Skattefinansieret anlægsvirksomhed

    100.753

    79.917

    121.257

    118.749

    121.622

    Resultat: Skattefinansieret virksomhed

    -34.385

    -73.245

    -71.695

    -97.215

    -130.875

    Finansforskydninger og forsyning

    8.124

    9.893

    18.593

    4.792

    4.792

    Lånefinansieret anlæg (90%)

    11.784

    3.150

    3.150

    0

    1.800

    Lån til almene- og plejeboliger

    -11.522

    -3.150

    -3.150

    0

    -1.800

    Afdrag

    41.500

    45.300

    45.900

    46.100

    45.700

    Optagelse af lån

    -33.000

    -22.250

    -20.000

    -20.000

    -20.000

    Resultat: Effekt på kassebeholdning

    -17.499

    -40.302

    -27.202

    -66.323

    -100.383

    (+ = underskud)

  • Lovgrundlag

    Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst tre ugers mellemrum. Byrådets 2. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal foretages senest den 15. oktober. I 2019 foretages 2. behandlingen af forslaget for 2020 dog senest den 5. november 2019.

    Der stemmes ikke om det samlede budgetforslag, men om ændringsforslag til budgettet, som det forelå ved 1. behandlingen. Når afstemningen om ændringsforslagene er afsluttet, er budgettet vedtaget.

  • Indstilling

    Direktionen indstiller, at der tages stilling til indkomne ændringsforslag

    1. Tekniske administrative ændringer som beskrevet i bilag videresendt fra Økonomiudvalgets møde den 23. oktober 2019.
    2. Budgetaftale for budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023. Forlig vedrørende budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 er indgået mellem følgende partier i Byrådet: Socialdemokratiet,Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Alternativet.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Enhedslisten har fremsendt følgende ændringsforslag:

    Forslag

    Udvalg

    Blok Nr

    Bloknavn

    2020

    2021

    2022

    2023

    Ø-1

    FI

    11-B-16

    Besparelse tages ikke

    0

    2.500

    6.000

    6.000

    Ø-2

    FI

    Ny

    Forlængelse af engangsreduktion på skoler tages ikke

    4.000

    2.333

    0

    0

    Ø-3

    FI

    11-B-15

    Pengene følger eleven udgår

    0

    0

    0

    0

    Enhedslisten ønsker afstemning om Ø-1 og Ø-2 samlet og Ø-3 for sig selv:

    Ø1:

    For stemte: 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Imod stemte: 26: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Riber Hog Anthonsen (V), Else Marie Høgh (V), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Michael Mikkelsen (O), Jan Kjær Madsen (B), Tommy Bøgehøj (C), Michael Stegger Jensen (A), Jan Fischer (A), Ole S. Hansen (A), Michael Aakjær (A), Christian Haubuf (A), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Anita Søholm (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F) og Mette Foged (Å).

    Undlod at stemme: Ingen

    Ø2:

    For stemte: 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Imod stemte: 26: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Riber Hog Anthonsen (V), Else Marie Høgh (V), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Michael Mikkelsen (O), Jan Kjær Madsen (B), Tommy Bøgehøj (C), Michael Stegger Jensen (A), Jan Fischer (A), Ole S. Hansen (A), Michael Aakjær (A), Christian Haubuf (A), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Anita Søholm (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F) og Mette Foged (Å).

    Undlod at stemme: Ingen

    Ø3:

    For stemte: 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Imod stemte: 26: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Riber Hog Anthonsen (V), Else Marie Høgh (V), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Michael Mikkelsen (O), Jan Kjær Madsen (B), Tommy Bøgehøj (C), Michael Stegger Jensen (A), Jan Fischer (A), Ole S. Hansen (A), Michael Aakjær (A), Christian Haubuf (A), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Anita Søholm (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F) og Mette Foged (Å).

    Undlod at stemme: Ingen

    1. Økonomiudvalget har fremsendt Tekniske administrative ændringsforslag som beskrevet i bilag videresendt fra Økonomiudvalgets møde den 23. oktober 2019.

    For stemte: 26: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Riber Hog Anthonsen (V), Else Marie Høgh (V), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Michael Mikkelsen (O), Jan Kjær Madsen (B), Tommy Bøgehøj (C), Michael Stegger Jensen (A), Jan Fischer (A), Ole S. Hansen (A), Michael Aakjær (A), Christian Haubuf (A), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Anita Søholm (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F) og Mette Foged (Å).

    Imod stemte: 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Undlod at stemme: Ingen

    1. Der er indgået Budgetaftale for budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023. Forlig vedrørende budget 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 er indgået mellem følgende partier i Byrådet: Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Alternativet. Budgetaftalen med ændringsforslag sættes til afstemning:

    For stemte: 26: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Riber Hog Anthonsen (V), Else Marie Høgh (V), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Michael Mikkelsen (O), Jan Kjær Madsen (B), Tommy Bøgehøj (C), Michael Stegger Jensen (A), Jan Fischer (A), Ole S. Hansen (A), Michael Aakjær (A), Christian Haubuf (A), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Anita Søholm (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F) og Mette Foged (Å).

    Imod stemte: 1: Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Undlod at stemme: Ingen

Show video
Punkt 420 Lokalplan nummer 423 for område til boligformål ved Marienhoffvej i Ryomgård. Forslag
  • Resumé

    Udvalget for plan, udvikling og kultur besluttede på møde den 7. november 2018 at igangsætte en lokalplanproces. Administrationen har nu udarbejdet udkast til lokalplanforslag nummer 423, som er vedlagt dagsordenen som bilag.

    Byrådet anmodes om at træffe beslutning om vedtagelse af lokalplanforslaget med henblik på fremlæggelse i en offentlig høring i otte uger.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Melgaard Ejendomme ApS har indsendt ansøgning om lokalplanlægning for ejendommen Marienhoffvej 19b til otte tæt-lave rækkehuse. Melgaard Ejendomme Aps har ligeledes indsendt udstykningsønsker for Marienhoffvej 30 til åben-lave parcelhuse med mulighed for dobbelthuse.

    Syddjurs Kommune har desuden vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage et større område end de to ovenstående ejendomme med henblik på at overføre en række gårdbebyggelser fra landzone til byzone, samt justere lokalplanlægningen for et område omfattet af Lokalplan nummer 97 for boligområde ved P. Vejsgaardsvænget, som ejes af Syddjurs Kommune. I den forbindelse er grundejerne indenfor lokalplanens område blevet partshørt i perioden fra den 2. til den 16. august 2018.

    Èn af grundejerne har i den forbindelse udtrykt bekymring for ejendomsskatteforhold ved overførsel af landzoneejendom til byzone. Administrationen har på den baggrund kontaktet Skat om mulige konsekvenser. Per 1. oktober 2018 er der indført nye beregningsregler, og Vurderingsstyrelsen hos Skat kunne derfor ikke umiddelbart oplyse yderligere om de konkrete parametre for en vurdering. Dog oplyses generelt, at man som grundejer må forvente en mindre stigning i ejendomsskatten ved overførsel til byzone, hvis det dermed bliver nemmere at søge om udstykning af en ejendom.

    Grundejer af Marienhoffvej 25 har desuden udtrykt ønske om at udnytte en del af ejendommen op til fem tæt-lave rækkehuse. Administrationen har vurderet, at der maksimalt kan etableres op til to åben-lave parceller på denne del af ejendommen. Denne mulighed er således indarbejdet i lokalplanforslaget.

    Området

    Lokalplanområdet ligger i Ryomgårds nordvestlige del ved P. Vejsgaardsvænget umiddelbart nord for Midtdjurshallen og Marienhoffskolen og omfatter et samlet areal på cirka 3,85 hektar.

    Lokalplanens indhold

    Lokalplanen har til formål at skabe mulighed for udstykning af dele af områderne til henholdsvis tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Det er samtidig formålet at overføre landzonearealer til byzone. For området omkring den eksisterende gårdbebyggelse har lokalplanen også til formål at sikre mod yderligere udstykning omkring de ældre gårdbebyggelser med henvisning til kulturmiljøet.

    Lokalplanens område er inddelt i fem delområder.

    Delområde I omfatter de eksisterende gårdbebyggelser. Delområdet indeholder mulighed for udstykning af to grunde til åben-lave parcelhuse nord for adgangsvejen til eksisterende bebyggelse til Marienhoffvej 25-27.

    Delområde II udlægges til åben-lave parcelhusgrunde med mulighed for at etablere dobbelthuse, når grundene er mindst 800 m2.

    Delområde III og IV udlægges til tæt-lav boligbebyggelse. Delområde III er disponeret omkring en øst-vest gående intern vej, hvor boligerne er placeret i to rækker. Den nordligste række kan opføres med bebyggelse i op til to etager, og den sydlige i en etage, for at tage højde for indbliksgener med videre til tæt-lave rækkehuse mod syd. Delområde IV er disponeret med en bebyggelse placeret langs med P. Vejsgaardsvænget.

    Disponeringen af delområderne III og IV tager blandt andet udgangspunkt i jordbundsforhold og eksisterende terræn, hvor en lavning skal udgøre et centralt placeret fælles opholdsareal. Opholdsarealet indgår i delområde IV, men kan udgøre skybrudsbassin ved overløb fra delområde III ved en ekstremregnhændelse, ligesom det vil skabe afstand og åbenhed mellem de tre rækkehusbebyggelser indenfor og op til lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer desuden stigennemgang, der forbinder begge delområder til det overordnede stinet.

    Delområde V udlægges til vej- og stiarealer.

    Indenfor delområde I og II er der lagt vægt på, at ny bebyggelse opføres i traditionel byggestil med 1½ etage og symmetrisk sadeltag i tråd med eksisterende bebyggelser i lokalplanområdet.

    Indenfor delområderne III og IV er der derimod lagt vægt på en tættere bebyggelse, der kan opføres i et mere nutidigt formsprog med eksempelvis flade tage, der harmonerer med eksisterende tæt-lave bebyggelser umiddelbart øst for lokalplanområdet.

    I hele området fastlægges en maksimal bygningshøjde på 7,5 meter, ligesom ny bebyggelse skal udføres i teglsten, som skal fremstå i farver indenfor jordfarveskalaen eller materialets naturlige farve.

    Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljø indenfor delområde I

    I 2016 blev der udarbejdet en SAVE-registrering af bygningerne i området. Stuehuset på Marienhoffgården er vurderet med bevaringsværdien fire, ligesom to bygninger på ejendommen Marienhoffvej 27 er vurderet med bevaringsværdien fire. Tre øvrige bygninger indenfor lokalplanens område er vurderet med en bevaringsværdi på fem.

    Kulturmiljøet i lokalplanens delområde I opleves som en enklave af gårdbebyggelser, som står i kontrast til de traditionelle parcelhusudstykninger og tæt-lave rækkehusbebyggelser i områderne omkring.

    Administrationen har vurderet, at dette oprindelige kulturmiljø ikke længere kan aflæses alene udfra de bevaringsværdige bygningers arkitektur, men i højere grad af den matrikulære struktur, som underbygges med beplantning, hegn og bygningernes placering.

    Lokalplanen har derfor til formål at bevare den matrikulære struktur indenfor delområde I.

    Lokalplanen fastlægger herudover bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi over fire ikke må nedrives uden Byrådets tilladelse, og at bygninger med bevaringsværdi fem skal søges løftet i SAVE-systemet ved at genskabe bygningernes oprindelige udtryk ved faginddeling, materialevalg og proportioner jf. lokalplanens §§ 8.1-8.5.

    Når en ejendom er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, kan en fravigelse fra forbuddet mod nedrivning kun ophæves ved en dispensation fra lokalplanens bevaringsbestemmelser, såfremt en dispensation ikke strider mod lokalplanens formål.

    Bygningernes bevaringsbestemmelser er ikke indarbejdet i lokalplanens formål.

    Kommuneplan

    Lokalplanen er i overensstemmelse med Syddjurs Kommuneplan 2016.

    Miljøvurdering

    I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er truffet afgørelse om, at der i nærværende tilfælde ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Afgørelsen vedlægges inden Byrådsmødet.

    Høringsperiode og offentligt møde

    Ved vedtagelse af planforslaget skal det fremlægges i offentlig høring i otte uger og Administrationen anbefaler, at der tages stilling til afholdelse af offentligt møde i forbindelse med lokalplanforslagets offentliggørelse samt fastlæggelse af dato for et eventuelt møde. Forslag til mødedato fremgår af indstillingen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur at

    1. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at Lokalplan nummer 423 vedtages som forslag
    2. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at planforslaget fremlægges i otte ugers offentlig høring
    3. tage stilling til afholdelse af et offentligt møde med følgende forslag til tidspunkt onsdag den 20. november 2019 kl. 17.00.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-10-2019

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. Lokalplan nummer 423 vedtages som forslag.
    2. planforslaget fremlægges i otte ugers offentlig høring.

    Udvalget for plan, udvikling og kultur godkender, at der afholdes offentligt møde vedrørende Lokalplan nummer 423 onsdag den 20. november 2019 kl. 17.00.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at

    1. Lokalplan nummer 423 vedtages som forslag
    2. planforslaget fremlægges i otte ugers offentlig høring
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at

    1. Lokalplan nummer 423 vedtages som forslag,
    2. planforslaget fremlægges i otte ugers offentlig høring.
Show video
Punkt 421 Ophævelse af Lokalplan 173 for et område til golfbane ved Ebeltoft (Øer) Maritime Ferieby. Endelig behandling
  • Resumé

    Syddjurs Kommune har i maj 2019 igangsat en procedure for ophævelse af Lokalplan nummer 173 herunder en høring af de berørte lodsejere med videre. Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til ophævelse af Lokalplan nummer 173.

  • Sagsfremstilling

    Planloven om ophævelse af lokalplaner herunder procedure

    Planloven giver mulighed for, at lokalplaner kan ophæves uden, at der udarbejdes en ny lokalplan.

    Det kan blandt andet, som i nærværende tilfælde, ske for lokalplaner i landzone, når området forbliver i landzone og en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

    I henhold til planloven kan en beslutning om at ophæve en lokalplan i landzone først ske efter høring af de berørte ejere med en frist på mindst fire uger.

    Lokalplan nummer 173 og begrundelse for ophævelsen

    Lokalplan nummer 173 fra 1992 omfatter et areal på cirka 94 hektar, der giver mulighed for at etablere en golfbane nord for Ebeltoft (Øer) Maritime Ferieby.

    Der har imidlertid ikke vist sig ønske om at anlægge golfbanen og behovet for udøvelse af sporten er i dag dækket af andre golfbaner. Byrådet har derfor vurderet, at planlægningen er uaktuel og derfor ikke længere nødvendig. Byrådet har tilkendegivet dette med udtagelsen af rammeområdet i kommuneplanen.

    Betydning af ophævelsen af lokalplanen

    Med ophævelsen af lokalplanen er det ikke længere muligt at etablere golfbane på arealet.

    Områdets fremtidige udnyttelse vil herefter ske efter planlovens bestemmelser for byggeri og anlæg i landzone. Her kan der primært etableres byggeri og anlæg til jordbrugserhverv. Øvrigt byggeri og anlæg kan kun i ganske begrænset omfang ske med en landzonetilladelse efter planlovens bestemmelser.

    Da området i forvejen er i landzone, sker der ingen tilbageførsel af areal til landzone med beslutningen om ophævelse af lokalplanen.

    Screening for miljøvurdering

    Ophævelse af en lokalplan er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter”. Der er gennemført en miljøscreening af forslag om ophævelse af Lokalplan nummer 173, og det er vurderet, at ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering.

    Afgørelsen om miljøvurdering er annonceret på Syddjurs Kommunes hjemmeside samtidig med høringen om forslag til ophævelse af Lokalplan nummer 173.

    Høring

    På baggrund af ovenstående har Administrationen sendt beslutningen om at ophæve Lokalplan nummer 173 i høring hos ejerne af ejendomme inden for lokalplan 173’s område i perioden fra 6. august 2019 til den 3. september 2019. Forslag til ophævelsen af Lokalplan nummer 173 er samtidig annonceret på Syddjurs Kommunes hjemmeside og på plandata.dk (det digitale register for fysisk planlægning i Danmark).

    Der er ikke indkommet indsigelser imod ophævelsen i høringsperioden.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, Økonomiudvalget og Byrådet, at Lokalplan nummer 173 ophæves.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-10-2019

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Lokalplan nummer 173 ophæves.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Lokalplan nummer 173 ophæves.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at Lokalplan nummer 173 ophæves.

Show video
Punkt 422 Boligselskabet af 2014, helhedsplan for afdeling 6, skema A
  • Resumé

    Kuben Management A/S har på vegne af Boligselskabet af 2014 fremsendt ansøgning om godkendelse af skema A for en helhedsplan for afdeling 6, Syddjurs. Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med Landsbyggefonden.

    Sagen indstilles med henblik på godkendelse af skema A, samt godkendelse af de for helhedsplanen nødvendige låneoptag og kommunegarantier.

  • Sagsfremstilling

    Boligselskabet af 2014 er en boligorganisation, der blev dannet efter Randersegnens Boligforenings konkurs i 2011. Boligselskabet består af de afdelinger, der tidligere hørte under Randersegnens Boligforening.

    Boligselskabet har to afdelinger i Syddjurs Kommune, afdeling 6 og afdeling 10. Afdeling 10 er beliggende på Marie Magdalene, og består af almene ældreboliger. Afdeling 6 består af almene familieboliger og har afsnit placeret i flere byer, herunder i Rønde, Knebel, Mørke, Ebeltoft, Ryomgård, Kolind og Nimtofte, med hovedparten af boligerne placeret i Rønde.

    I forbindelse med opstarten af det nye boligselskab blev der igangsat helhedsplaner for alle de afdelinger, der blev overdraget. Flere af afdelingerne havde økonomiske og renoveringsmæssige udfordringer, der skulle håndteres i samarbejde mellem boligselskabet, kommune, Landsbyggefonden og kreditgivere via helhedsplanerne.

    Der blev i 2014 lavet en finansieringsskitse fra Landsbyggefonden, der beskrev behovet for kapitaltilførsel, og finansieringsskitsen blev godkendt af Syddjurs Kommune i 2015.

    Der blev også igangsat helhedsplan vedrørende afdeling 6, og Kuben Management har nu sendt ansøgning om godkendelse af skema A.

    Helhedsplanen omfatter primært udbedring af bygningsmæssige udfordringer.

    Mange af afdelingens boliger lider under de anvendte byggematerialers, ikke uvæsentlige, dårlige kvalitet og dermed betydelige byggetekniske udfordringer. Blandt andet kan det nævnes, at på flere adresser smuldrer bølgeeternitpladerne, og tegltagsten er under betydelig nedbrydning. Træværk generelt samt flere af afdelingens vinduer og døre er også under betydelig nedbrydning.

    Opretning af alle identificerede byggetekniske problemstillinger i afdelingen ville indebære et samlet anlægsbudget på cirka 63 mio. kr. og medføre en uforholdsmæssig høj huslejestigning på cirka 15 %.

    For at begrænse huslejestigningen prioriteres i første omgang væsentlige opretningsarbejder på klimaskærmen. Den samlede anlægssum reduceres dermed med cirka 19 mio. kr.

    Helhedsplanen indeholder blandt andet:

    • Tagudskiftning
    • Udskiftning af vinduer og døre
    • Diverse reparations- og opretningsarbejder

    Da det samlede projekt i afdelingen, primært omhandler opretning af klimaskærmen, vil det ikke være nødvendigt at skulle genhuse beboerne.

    Afdelingens gennemsnitlige husleje før realisering af helhedsplanen udgør 858 kr. per m2/per år. Med udgangspunkt i afdelingens nuværende økonomiske situation, finansieringsskitsens og efterfølgende

    drøftelser, er der udarbejdet et budgetforslag, der efter realisering af helhedsplanen udviser en huslejestigning på op til 6,02 % svarende til en gennemsnitlig årlig husleje på kr. 910,- per. m2/per år.

    De udskudte arbejder vil skulle gennemføres på et senere tidspunkt.

    Helhedsplanen er godkendt på ekstraordinært afdelingsmøde den 13. marts 2019, og på hovedorganisationens bestyrelsesmøde den 7. maj 2019.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Projektets samlede anlægsøkonomi fordeler sig som følger:

    Opretning (gruppe 1 arbejder)

    6.132.342

    Ekstraordinære moderniseringsvedligeholdelsesarbejder (gruppe 2)

    37.717.839

    Samlet anlægssum

    43.850.181

    Renoveringsarbejderne finansieres som følger:

    Støttet realkreditlån (gruppe 1 arbejder)

    6.132.342

    Ustøttet realkreditlån (gruppe 2 arbejder)

    37.717.839

    Samlet finansiering

    43.850.181

    Det er en forudsætning for Landsbyggefondens endelige støtte til ovennævnte renovering, at Byrådet godkender lånoptagelsen, samt påtager sig garanti for en del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse får pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Der er på nuværende tidspunkt ikke indhentet en vurdering af nødvendig lånegaranti ved afdelingens realkreditinstitut.

    Det forventes, at Syddjurs Kommune skal yde lånegaranti på det støttede lån på 100 % svarende til cirka 6,1 mio. kr.

    Den endelige garantiprocent vil blive endeligt fastsat ved færdigmelding af renoveringsarbejderne, og den efterfølgende vurdering. Landsbyggefonden yder regaranti på 50 % af det støttede lån.

    I forbindelse med lånoptagelsen til ekstraordinære moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder (ustøttet belåning) forventes der også at skulle ydes 100 % lånegaranti, svarende til cirka 37 mio. kr.

    Der anmodes endvidere om, at der gives principgodkendelse af lånegaranti for de udskudte ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder svarende til arbejder for 19 mio. kr. med et forventet behov for lånegaranti på 100 %. Det kan på nuværende tidspunkt ikke oplyses, hvornår de udskudte arbejder skal udføres.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nummer 119 af 1. februar 2019 ”Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.” (Lov om almene boliger).

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. Skema A for helhedsplan for Boligselskabet af 2014, afdeling 6, Syddjurs godkendes
    2. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 6,1 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden
    3. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for ustøttede realkreditlån indtil 37,7 mio. kr.
    4. der meddeles principtilsagn om kommunegaranti for de udskudte arbejder indtil 19 mio. kr.
    5. det godkendes, at der optages lån til finansiering af projektet
    6. det den foreløbigt fastsatte fremtidige husleje godkendes.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. skema A for helhedsplan for Boligselskabet af 2014, afdeling 6, Syddjurs godkendes
    2. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 6,1 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden
    3. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for ustøttede realkreditlån indtil 37,7 mio. kr.
    4. der meddeles principtilsagn om kommunegaranti for de udskudte arbejder indtil 19 mio. kr.
    5. det godkendes, at der optages lån til finansiering af projektet
    6. den foreløbigt fastsatte fremtidige husleje godkendes.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at

    1. skema A for helhedsplan for Boligselskabet af 2014, afdeling 6, Syddjurs godkendes
    2. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for den lovbestemte del af det støttede realkreditlån indtil 6,1 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden
    3. der meddeles tilsagn om kommunegaranti for ustøttede realkreditlån indtil 37,7 mio. kr.
    4. der meddeles principtilsagn om kommunegaranti for de udskudte arbejder indtil 19 mio. kr.
    5. det godkendes, at der optages lån til finansiering af projektet
    6. den foreløbigt fastsatte fremtidige husleje godkendes.
Show video
Punkt 423 djursBO - afd. 121, Strandvejen Ebeltoft, skema A
  • Resumé

    djursBO har fremsendt skema A, anmodning om tilsagn til opførsel af almene boliger for projektet Strandvejen i Ebeltoft, første etape.

  • Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget besluttede den 22. maj 2019 at give forhåndstilsagn til opførsel af 6.000 m2 almene boliger på Slagterigrunden, Strandvejen 10, 8400 Ebeltoft.

    djursBO sender nu skema A på første etape ud af to etaper af byggeri på grunden.

    Det samlede projektet omfatter 6.000 m2 almene boliger placeret ud mod Strandvejen og forventeligt cirka 6.000 m2 privatopførte boliger tættest på Ebeltoft Vig. Projektet forventes realiseret etapeopdelt over en årrække. djursBO køber byggeretter til gennemførelse af etape 2 i forbindelse med realisering af etape 1.

    Første etape af de almene boliger består af 39 almene familieboliger i varierende størrelser. Der vil blive etableret 14 toværelseslejligheder, 18 treværelseslejligheder og syv fireværelseslejligheder med et samlet boliggennemsnit på 86 m2.

    Anden etape forventes fremsendt til godkendelse ultimo 2020.

    Anskaffelsessum for første etape af projektet udgør 67,3 mio. kr.

    Huslejen ved skema A udgør 930,33 kr. per m2 per år svarende til en månedlig husleje på 5.669 kr. for en toværelseslejlighed, 6.908 kr. for en treværelseslejlighed, og 7.837 kr. for en fireværelseslejlighed.

    Henset til den væsentlige beliggenhed i Ebeltoft, foreslås det at stille betingelse om, at projektets endelige udformning fastlægges ved gennemførelse af et parallelopdrag, hvor to til tre anerkendte arkitektfirmaer inviteres til at give deres bedste bud på Slagterigrundens fremtidige arkitektur med udgangspunkt i lokalplanens bestemmelser.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Projektet finansieres som følger:

    Realkreditlån

    60.630.000

    Kommunalt grundkapitalindskud

    5.389.000

    Beboerindskud

    1.347.000

    I alt

    67.366.000

    Som det fremgår, skal Syddjurs Kommune yde et grundkapitalindskud i Landbyggefonden på 5,3 mio. kr. Beløbet forfalder til betaling ved godkendelse af skema B forventeligt i 2020.

    Det foreslås derfor, at beløbet afsættes i budget 2020.

    Det er en forudsætning for tilsagnet, at Syddjurs Kommune garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan først endeligt opgøres, når byggeriet er opført og skema C godkendes.

  • Lovgrundlag

    Lov om almene boliger.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. ansøgning om skema A fra djursBO om opførelse af 39 almene familieboliger på Strandvejen i Ebeltoft med en samlet anskaffelsessum på 67.366.000 kr. inklusiv moms godkendes, og
    2. det godkendes, at der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi, og
    3. den foreløbige husleje godkendes med en gennemsnitlig leje på 930,33 kr. per m2 per år, og
    4. det som en betingelse for tilsagnet stilles vilkår om, at projektets endelige udformning fastlægges ved gennemførelse af et parallelopdrag.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. ansøgning om skema A fra djursBO om opførelse af 39 almene familieboliger på Strandvejen i Ebeltoft med en samlet anskaffelsessum på 67.366.000 kr. inklusiv moms godkendes, og
    2. det godkendes, at der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi, og
    3. den foreløbige husleje godkendes med en gennemsnitlig leje på 930,33 kr. per m2 per år, og
    4. det som en betingelse for tilsagnet stilles vilkår om, at projektets endelige udformning fastlægges ved gennemførelse af et parallelopdrag.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at

    1. ansøgning om skema A fra djursBO om opførelse af 39 almene familieboliger på Strandvejen i Ebeltoft med en samlet anskaffelsessum på 67.366.000 kr. inklusiv moms godkendes, og
    2. det godkendes, at der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, og
    3. den foreløbige husleje godkendes med en gennemsnitlig leje på 930,33 kr. per m2 per år, og
    4. det som en betingelse for tilsagnet stilles vilkår om, at projektets endelige udformning fastlægges ved gennemførelse af et parallelopdrag.
Show video
Punkt 424 djursBO - Ansøgning om ekstern låneoptagelse i afdeling 6
  • Resumé

    djursBO har rettet henvendelse med ansøgning om godkendelse af optagelse af lån med pant i afdeling 6s ejendom, med kommunal garanti for lånet.

  • Sagsfremstilling

    djursBO afdeling 6 består af 104 boliger i tæt/lav bebyggelse beliggende i Hornslet og Mørke.


    Der er behov for udskiftning af tag i afsnittet på Degnevænget i Hornslet, der består af 66 boliger. Der er endvidere også lavet løbende forbedringsarbejder i de øvrige afsnit i afdelingen, uden huslejestigninger.

    Renoveringsprojektets samlede budget på 9,3 mio. kr. forudsættes finansieret ved hjemtagelse af et 30-årigt fastforrentet kreditforeningslån på 8,3 mio. kr., samt afdelingens opsparede midler fra drift- og vedligeholdelsesplanen på 1,0 mio. kr..

    Renoveringsprojektet vil medføre en huslejestigning på 5,5 %.

    Renoveringsprojektet og huslejestigningen, samt optagelse af lån, er godkendt på afdelingsmøde og i djursBOs bestyrelse.

    Syddjurs Kommune skal godkende optagelse af lån og pant i almene boliger, jævnfør almenboliglovens § 29, ligesom der er stillet krav om garanti for lånet.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er fra realkreditinstituttets side stillet krav om kommunal garanti for lånet, hvilket der normalvis ikke vil være behov for i forbindelse med renoveringssager.

    Baggrunden for, at der stilles krav om kommunal garanti er, at afdelingen i sin tid er opført med finansiering via et 50-årigt, inkonvertibelt indekslån, da det var den type lån, der på opførelsestidspunktet var påbudt via lovgivningen. Det betyder, at lånet ikke kan indfries til kurs 100, som et almindeligt kontantlån kan, og en førtidig indfrielse vil derfor medføre tilbagebetaling af et større beløb, end den oprindelige hovedstol, også selvom der løbende er afdraget på lånet.

    Indekslånene medfører derfor, at der beregningsmæssigt ikke er tilstrækkelig friværdi i ejendommen til, at realkreditinstituttet kan yde tillægsbelåning, uden der gives en kommunal garanti. Når realkreditinstituttet skal beregne friværdien i ejendommen, indgår et indekslån med en betydelig større tyngde på grund af indfrielsesvilkårene, og derfor er friværdien lavere.

    Der er således tale om en ekstraordinær situation, hvor afdelinger, der er opført i den tidsperiode, hvor indekslån var den påbudte finansieringsform, ikke kan gennemføre nødvendige renoveringsarbejder, uden at der ydes kommunal garanti.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nummer119 af 1. februar 2019 ”Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. ”, § 29, hvorefter udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. godkende optagelse af lån
    2. der stilles garanti for lånet op til 8,3 mio.kr.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at

    1. godkende optagelse af lån
    2. der stilles garanti for lånet op til 8,3 mio. kr.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at

    1. der optages lån,
    2. der stilles garanti for lånet op til 8,3 mio. kr.
Show video
Punkt 425 djursBO - afdeling 51, 101, 107 og 111, låneomlægning
  • Resumé

    djursBO har anmodet om, at Syddjurs Kommune godkender omlægning af lån i fire afdelinger, afdeling 51, 101, 107 og 111.

  • Sagsfremstilling

    djursBO har anmodet om Syddjurs Kommunes godkendelse af omlægning af lån i fire afdelinger. Det drejer sig om følgende lån:

    Nuværende lån

    Afdeling

    Nuværende lånetype

    Hovedstol

    Løbetid

    Rente

    afd. 51

    Kontantlån

    5.875.536

    29 år, 3 måneder

    1,62

    afd. 101

    Kontantlån

    418.754

    20 år

    4,04

    afd. 107

    Kontantlån

    11.608.898

    20 år

    2,07

    afd. 111

    Kontantlån

    1.390.715

    28 år, 3 måneder

    2,19

    Nye lån

    Afdeling

    Ny lånetype

    Hovedstol

    Løbetid

    Rente

    afd. 51

    Kontantlån

    5.931.000

    29 år, 3 måneder

    0,77

    afd. 101

    Kontantlån

    448.000

    20 år

    0,45

    afd. 107

    Kontantlån

    11.677.000

    20 år

    0,45

    afd. 111

    Kontantlån

    1.427.000

    28 år, 3 måneder

    0,77

    Som det fremgår, omlægges der til lån, der medfører en væsentlig rentebesparelse.

    Der er tale om låneomlægning, der ikke medfører provenu, og der er ikke medfører forlænget løbetid.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Godkendelsen medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nummer 119 af 1. februar 2019 ”Lov om almene boliger”, hvorefter kommunen skal godkende optagelse af lån.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at låneomlægningerne godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at låneomlægningen godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender låneomlægningen.

Show video
Punkt 426 djursBO - afdeling 54, 75 og 77, kapitaltilførsel
  • Resumé

    djursBO har rettet henvendelse omkring de tre afdelinger 54, 75 og 77, der er finansieret via ustøttede lån. Sagen indstilles med henblik på stillingtagen til kapitaltilførselssag via Landsbyggefonden.

  • Sagsfremstilling

    Tre afdelinger i djursBO, afdeling 54, 75 og 77 er finansieret med ustøttede lån. Ejendommene er opført af daværende Boligforeningen Djursland i perioden 2004-2006 og er opført i henhold til sideaktivitetsbekendtgørelsen, det vil sige uden kommunal godkendelse.

    Det har siden vist sig, at denne fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med lovgivningen, hvorfor praksis er ophørt.

    Afdeling 54 består af afsnit i Kolind, Pindstrup og Ryomgård, og det er alene enkelte afsnit, der er finansieret med ustøttede lån. Afdeling 75 er en etageejendom beliggende på Tingvej i Hornslet. Afdeling 77 er en rækkehusbebyggelse beliggende på Tendrup Møllevej i Hornslet.

    Alle tre afdelinger er finansieret med ustøttede lån, bestående dels af realkreditlån uden afdrag og banklån med høj rente.

    Perioden med afdragsfrihed er ved at udløbet, hvilket medfører, at alle tre afdelinger vil skulle varsle og gennemføre betydelige huslejestigninger for at betale de løbende afdrag. Henset til det nuværende huslejeniveau, vurderes det ikke realistisk, at der kan gennemføres de nødvendige huslejestigninger.

    Der er derfor igangsat en kapitaltilførselssag via Landsbyggefonden, for at sikre, at der gennemføres de nødvendige tiltag for at afdelingerne bliver økonomisk levedygtige fremadrettet, uden at der skal gennemføres en huslejeforhøjelse.

    Landsbyggefonden har lavet et oplæg vedrørende de tre afdelinger.

    For så vidt angår afdeling 54 indebærer Landsbyggefondens oplæg, at der etableres en kapitalstøtteordning på samlet 760.000 kr. og at der etableres en driftsstøtteordning for afdelingen.

    For så vidt angår afdeling 75 indebærer Landsbyggefondens oplæg, at der optages et tillægsrealkreditlån til indfrielse af banklånet, og at der etableres en driftsstøtteordning. Der er således ikke behov for kommunal støtte.

    For så vidt angår afdeling 77 indebærer Landsbyggefondens oplæg, at der etableres en kapitalstøtteordning på samlet 875.000 kr., og at der etableres en driftsstøtteordning for afdelingen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Når Landsbyggefonden opstarter en kapitalstøttesag, anvendes der en kapitalstøtteordning (1/5-dels ordning) i sager, hvor der er behov for tilvejebringelse af støtte til en afdeling. Kapitalstøtteordningen består af et engangstilskud fordelt mellem kommune, realkreditinstitut, boligorganisation og Landsbyggefonden (2/5), hvilket betyder, at Syddjurs Kommune skal afholde 1/5 af det samlede engangstilskud. Det giver behov for følgende tilskud fra Syddjurs Kommune i forhold til de tre afdelinger:

    Kapitalstøtteordning

    Samlet engangstilskud (5/5)

    Afd. 54

    760.000

    Afd. 77

    875.000

    I alt

    1.635.000

    Kommunens andel (1/5)

    Afd. 54

    152.000

    Afd. 77

    175.000

    I alt

    327.000

    En driftsstøtteordning finansieres af boligorganisationen via dispositionsfonden og kræver således ikke kommunalt tilskud.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nummer 119 af 1. februar 2019 ”Lov om almene boliger” og ”Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden”.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. der gives engangstilskud til djursBO, afdeling 54 og afdeling 77, og
    2. der i 2019 gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til Finansforskydninger (bevilling 10.825) vedrørende kapitalstøtteordning, djursBO afdeling 54 og 77, der finansieres af kassebeholdningen.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. der gives engangstilskud til djursBO, afdeling 54 og afdeling 77, og
    2. der i 2019 gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til Finansforskydninger (bevilling 10.825) vedrørende kapitalstøtteordning, djursBO afdeling 54 og 77, der finansieres af kassebeholdningen.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at

    1. der gives engangstilskud til djursBO, afdeling 54 og afdeling 77, og
    2. der i 2019 gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til Finansforskydninger (bevilling 10.825) vedrørende kapitalstøtteordning, djursBO afdeling 54 og 77, der finansieres af kassebeholdningen.
Show video
Punkt 427 Sommerhusloven - udlejning af helårsboliger
  • Resumé

    I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye sommerhuslov er der givet mulighed for, at Syddjurs Kommune kan beslutte at hæve grænsen for udlejning af helårsboliger til ferie- og fritidsformål fra 70 til 100 dage om året.Sagen indstilles med henblik på stillingtagen til, om grænsen skal hæves.

  • Sagsfremstilling

    Folketinget har med ikrafttræden 1. maj 2019 vedtaget en lov (sommerhusloven), der giver ret til korttidsudlejning af egen helårsbolig i 70 dage per kalenderår også i byer, hvor der er vedtaget en lokalplan med helårsboligpligt. Loven giver kommunerne mulighed for at tillade udlejning i op til 100 dage.

    Loven bestemmer, at en ejer eller en lejer kan korttidsudleje sin helårsbolig til ferie- og fritids-bolig med videre i 70 dage per kalenderår. Udlejningen skal omfatte hele boligen.

    Byrådet kan beslutte at hæve den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage og op til maksimum 100 dage per kalenderår. Det vil sige, at Byrådet kan træffes beslutning om, at grænsen skal være for eksempel 80 eller 90 dage. Byrådet kan derimod ikke bestemme, heller ikke i en lokalplan, at grænsen skal være mindre end 70 dage.

    Beslutter Byrådet et højere maksimum skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Byrådet kan efterfølgende beslutte at nedsætte antallet af maksimumdage med virkning fra et kommende kalenderår.

    Administrationens bemærkninger

    Det er Administrationens vurdering, at en af barriererne for turismeudvikling i Syddjurs Kommune er manglende kapacitet i overnatningssektoren specielt i højsæsonen men også i skuldersæsonerne i foråret og efteråret, hvor der har været vækst i turismen i Syddjurs Kommune.

    En udvidelse af mulighederne for at udleje helårsboliger fra 70 dage til 100 dage årligt vil derfor bidrage til en udvidelse af overnatningskapaciteten og dermed muligheder for at øge turismeomsætningen. Dette er i tråd med Syddjurs Kommunes”Vision og Udviklingsstrategi for Syddjurs Kommune 2018-2030”, der har turismen som et strategisk indsatsfelt i forhold til, at jobskabelse, øgede skatteindtægter og muligheder for at nye virksomheder kan etablere sig.

    Indsatsfeltet er desuden inkluderet i ”Erhvervs- og Beskæftigelsespolitikken 2019-2022”, som beskæftiger sig med initiativer til udvikling af erhverv og beskæftigelse.Turismen har en indvirkning i virksomheders muligheder for at vækste og udvikle sig ikke blot i de direkte turismerelaterede virksomheder inden for overnatning, oplevelser, bespisning og lignende men også afledte erhverv som detailhandel, håndværksydelser, fødevarer med videre er sikret indtjening som leverandører ind i turismen.

    Der har i de senere år været vækst i turismen på Djursland og dermed også i Syddjurs Kommune. Der er store muligheder i fortsat at arbejde med udviklingen af turismen for at skabe jobs og muligheder for at flere virksomheder etablerer sig eller sikres en økonomisk indtjening, fordi mulighederne og rammerne er til stede.

    Da der er taleom udlejning af helårsboliger som ferieboliger påvirker dette ikke behovet for større kapacitet i forhold til renovation, spildevand, infrastruktur med videre, eftersom helårsboligområder i forvejen er indrettet til anvendelse hele året.

    Administrationen vurderer derfor, at det vil være i tråd med de vedtagne politiske strategier og handleplaner at hæve grænsen for udlejning af helårsboliger til ferie- og fritidsformål fra 70 til 100 dage om året.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Lov nummer 368 af 9. april 2019 ”Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, om den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage per år hæves til 100 dage per år.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage per år hæves til 100 dage per år.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender, at den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage per år hæves til 100 dage per år.

Show video
Punkt 428 Europæisk Kulturregion. Deltagelse
  • Resumé

    Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Samarbejdet blev skabt på baggrund af erfaringerne fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus2017. Der er nu udarbejdet en ny strategi og organisering for arbejdet, og det foreslås at Syddjurs Kommune tilslutter sig samarbejdet ud fra disse papirer.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Kommune tilsluttede sig i efteråret 2017 Europæisk Kulturregion. Udvalget for plan, udvikling og kultur blev på møder den 11. juni 2018 og 16. januar 2019 orienteret om indholdet i samarbejdet.

    Afrapportering

    Som det fremgår af vedlagte afrapportering har Europæisk Kulturregion i opstartsperioden 2018 og 2019 leveret de lovede aktiviteter. Disse har blandt andet omfattet afholdelse af Kulturforum i forbindelse med Kulturmødet på Mors, den geografisk bredt favnende festival GENOPDAG, en kommunikationsindsats med egen visuel identitet, hjemmeside og videreudvikling af facebook-side med videre.

    I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen om Europæisk Kulturregion i begyndelsen af 2018 blev det samtidig besluttet, at der sideløbende med gennemførelse af de aftalte aktiviteter i perioden skulle formuleres en ny strategi og en plan for, hvordan de 19 kommuner og Region Midtjylland udvikler Europæisk Kulturregion på lang sigt.

    Ny strategi

    På baggrund af oplæg fra den nuværende styregruppe for Europæisk Kulturregion, bestående af kulturchefer og -konsulenter fra kommunerne og regionen, har kredsen af kulturdirektører i forsommeren udarbejdet et forslag til ny strategi med afsæt i de foreløbige erfaringer fra samarbejdet.

    I forslaget til ny strategi for Europæisk Kulturregion er det europæiske samarbejde og udsyn omdrejningspunktet for samarbejdet mellem de 19 kommuner og regionen. Visionen er, at Europæisk Kulturregion sikrer kulturaktører og andre samarbejdspartnere en stærk udviklingsplatform med europæisk perspektiv, skaber flere og nye muligheder for kulturaktører, borgere og besøgende, samt sikrer fortsat national og international synlighed. Strategien omfatter fire områder:

    1. Styrkelse af det europæiske samarbejde og udsyn
    2. Forbedring af kulturaktørernes udviklingsvilkår
    3. Kommunikation og styrkelse af synlighed
    4. Årligt kulturforum for kulturaktører og politikere

    Fremover gennemføres der ikke en kulturfestival i regi af Europæisk Kulturregion, da der ønskes en mere strategisk indsats. Kulturindsatsen i Europæisk Kulturregion skal resultere i mere kultur til flere borgere. Det skal ske ved at arbejde med at styrke det europæiske samarbejde for og med aktører i kommunerne og ved at styrke kulturaktørernes vilkår for udvikling.

    Der lægges op til at fortsætte med en styringsmodel baseret på den nuværende model, hvor politikerne udstikker de overordnede rammer, og implementeringen varetages af en styregruppe. Der lægges desuden op til en styrkelse af den ledelsesmæssige forankring i styregruppen, så den fremover består af kredsen af kommunernes kulturdirektører, udviklingsdirektøren fra Region Midtjylland og en kommunaldirektør udpeget af kommunaldirektørnetværket. Styregruppen betjenes af et fælles sekretariat bestående af kommunale og regionale embedsmænd, der inddrager eksterne interessenter i forbindelse med arbejdet.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Det forventes, at samarbejdet videreføres inden for samme økonomiske ramme, det vil sige 1 kr. per indbygger per kommune, altså i alt 1,3 mio. kr. årligt. Dette matches med tilsvarende midler fra Region Midtjylland.

    Region Midtjylland finansierer derudover bidraget fra Central Denmark EU Office i forhold til den europæiske dimension og bidrager endvidere med sekretariatsbetjening

    Syddjurs Kommunes bidrag har hidtil været finansieret af Kulturpuljen under Udvalget for plan, udvikling og kultur.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at

    1. afrapporteringen tages til efterretning,
    2. strategien indstilles til Byrådet for godkendelse,
    3. den økonomiske udgift ved deltagelse finansieres fra Kulturpuljen.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-10-2019

    Udvalget for plan, udvikling og kultur

    1. tager afrapporteringen til efterretning
    2. indstiller strategien for Europæisk Kulturregion til Byrådet til godkendelse.
    3. godkender at Syddjurs Kommunes deltagelse i Europæisk Kulturregion finansieres fra Kulturpuljen.
  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet godkender Strategien for Europæisk Kulturregion.

Show video
Punkt 429 Kapitalforvaltning ved faldende likviditet
  • Resumé

    Ved Byrådets behandling af punkt 391 ”Opgørelse af kassebeholdning: Likviditet 31. juli 2019” den 28. august 2019 blev der fremsat ønske om en gennemgang af Syddjurs Kommunes kapitalforvaltning ved faldende likviditet.

    Denne sag beskriver de tiltag, Administrationen tager på baggrund af den faldende likviditet, og hvilke forudsætninger, der ligger til grund herfor. Sagen sendes frem til Byrådets efterretning.

  • Sagsfremstilling

    Ved Byrådets behandling af punkt 391 ”Opgørelse af kassebeholdning: Likviditet 31. juli 2019” den 28. august 2019 blev der fremsat ønske om en gennemgang af Syddjurs Kommunes kapitalforvaltning ved faldende likviditet.

    Nedenstående giver et overblik over den nuværende forvaltning af Syddjurs Kommunes likviditet, udviklingen i kommunens likviditet og håndteringen af kapitalforvaltningen ved faldende likviditet baseret på Syddjurs Kommunes finansielle strategi.

    Status på forvaltningen af kommunens likviditet

    Syddjurs Kommune har sin overskydende likviditet placeret i værdipapirer, aktier og obligationer gennem to kapitalforvaltere. Den ene kapitalforvalter er kommunens hovedbank, Djurslands Bank, der forvalter en portefølje for kommunen med en nuværende værdi på godt 81 mio. kr. Kommunens eksterne kapitalforvalter, Sydbank, forvalter en portefølje for kommunen med en nuværende værdi på cirka 116 mio. kr. Samlet set har Syddjurs Kommune værdipapirer med en nuværende værdi på 197 mio. kr.

    Udviklingen i kommunens likviditet

    Syddjurs Kommunes likviditet, set over et 365 dages gennemsnit, har siden medio 2018 været faldende (se også bilag 1). Fra godt 252 mio. kr. medio 2018 til 150 mio. kr. ved udgangen af august, og med en forventning om et fortsat fald i likviditeten frem mod en stabilisering på 80-90 mio. kr. i 2020. Forventningen om denne stabilisering er baseret på Direktionens budgetoplæg og kan blive ændret på baggrund af den endelige vedtagelse af budget 2020.

    Syddjurs Kommunes finansielle strategi

    Syddjurs Kommune benytter minimum to kapitalforvaltere til at placere kommunens ledige likviditet i aktier og obligationer, hvoraf den ene er kommunens hovedbank. Grundet behovet for at omsætte værdipapirer og frigive likviditet, såfremt kommunens samlede likviditet er faldende, har kommunens to kapitalforvaltere forskelligt mandat i forhold til varigheden på de værdipapirer, der investeres i på kommunens vegne. Værdipapirer, som kommunens eksterne kapitalforvaltere investerer i, må have en varighed på tre til fem år, mens værdipapirer, som hovedbanken investerer i, må have en varighed på et til to år. Hermed kan Syddjurs Kommune forholdsvis hurtigt omsætte værdipapirer i hovedbanken til frigørelse af likviditet.

    Likviditeten kan i løbet af en måned have udsving på op til cirka 200 mio. kr., hvor den typisk falder i slutningen af måneden med lønudbetalingen og stiger igen, når skatteindtægterne bogføres. For at sikre den nødvendige finansielle fleksibilitet i kommunens drift, har Syddjurs Kommune en driftskredit på op til 250 mio. kr.

    Administrationen håndterer Syddjurs Kommunes likvidkonti, handel med værdipapirer inden for rammerne af den finansielle strategi, og placeringen af overskudslikviditet.

    Syddjurs Kommunes kapitalforvaltning ved faldende likviditet

    Administrationen har informeret kommunens hovedbank om udviklingen i kommunens likviditet og prognoserne på et videre fald. På baggrund af Syddjurs Kommunes driftskredit på 250 mio. kr., har der indtil nu ikke været behov for at omsætte værdipapirer for herigennem at frigive likviditet. Udviklingen i kommunens likviditet medfører dog, at Administrationen indleder en proces for at frigøre likviditet.

    Baseret på Direktionens budgetoplæg, viser prognoserne, at den faldende likviditet er en midlertidig udfordring (se bilag 2), hvorfor Administrationen i første omgang vil justere på porteføljens størrelse ved kommunens hovedbank, da værdipapirerne her er af kort varighed.

    I første omgang tages initiativ til, at Syddjurs Kommune halverer sin portefølje ved hovedbanken. Hermed frigøres 40 mio. kr. i likvide midler. Administrationen vil herefter løbende overvåge udviklingen i kommunens likviditet og indgå i dialog med hovedbanken om yderligere nedjustering af kommunens portefølje, hvis dette viser sig nødvendigt.

    Ved frigørelsen af 40 mio. kr. vil Syddjurs Kommune kunne håndtere de daglige udsving i likviditeten uden at overskride kommunens driftskredit på 250 mio. kr.

    Ovenstående initiativ sker på baggrund af udviklingen i likviditeten baseret på Direktionens budgetforslag. Hvis forudsætninger for beregningen ændres, og at der på baggrund heraf forventes en længere periode med lav likviditet, vil Administrationen arbejde på at udjævne forskellen mellem kommunens kapitalforvaltere.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Syddjurs Kommunes portefølje ved kommunens hovedbank, Djurslands Bank, nedbringes med 40 mio. kr. for hermed at frigøre den nødvendige likviditet til at håndtere kommunens daglige udsving i likviditeten uden at overskride kommunens driftskredit.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at sagen tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 07-10-2019

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at sagen tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at kapitalforvaltningen ved faldende likviditet tages til efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet tager kapitalforvaltningen ved faldende likviditet til efterretning.

Show video
Punkt 430 Kassebeholdningsopgørelse: Likviditet per 30. september 2019
  • Resumé

    Hermed fremsendes likviditetsopgørelse efter 3. kvartal 2019. Likviditetsopgørelsen viser et fortsat fald i likviditeten på linje med de tidligere fremsendte likviditetsprognoser.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Kommunes likviditet opgøres som summen af kommunens beholdninger på bankkonti samt værdien af de værdipapirer, Syddjurs Kommune har ved kapitalforvaltere ved Sydbank og Djurslands Bank.

    Likviditeten kan i løbet af en måned have udsving med cirka 200 mio. kr., hvor den typisk falder i slutningen af måneden med lønudbetalingen og stiger igen, når skatteindtægterne bogføres. For at give et nøgletal renset for disse udsving benyttes derfor et gennemsnit over 30 eller 365 dage.

    Tabel 1: Likviditet – gennemsnit over 365 dage - kassekreditreglen

    Pr.

    Beløb i Kr.

    30-09-2019

    141.122.732

    31-08-2019

    150.415.132

    31-07-2019

    160.027.257

    30-06-2019

    170.041.920

    31-05-2019

    185.392.423

    30-04-2019

    200.660.228

    31-03-2019

    212.758.888

    28-02-2019

    225.293.962

    31-01-2019

    230.460.273

    31-01-2019

    230.460.273

    31-12-2018

    236.546.190

    30-11-2018

    240.911.318

    31-10-2018

    245.053.568

    30-09-2018

    247.962.656

    Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er per 30. september 2019 på 141,1 mio. kr., og er dermed faldet med 9,3 mio. kr. siden ultimo august. Samlet set er likviditeten siden ultimo september 2018 faldet med 106,8 mio. kr.

    I bilaget ”Likviditetsopgørelse per 30. september 2019” er vist en grafisk fremstilling over likviditetsudviklingen i Syddjurs Kommune.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nummer 1580 af 17. december2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier med videre, jævnfør§ 9 om kassekreditreglen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet, at likviditetsopgørelsen per 30. september 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet tager kapitalforvaltningen ved faldende likviditet til efterretning.

Show video
Punkt 431 Orientering om godkendt sundhedsaftale 2019-2023
  • Resumé

    Sundhedsaftalen 2019-2023 er godkendt i regionsrådet og byrådene og gælder fra 1. juli 2019

  • Sagsfremstilling

    Sundhedsaftalen som af flere omgange har været i høring i politiske udvalg, byråd og regionsråd er nu endeligt godkendt.

    Sundhedsaftalen er gældende fra 1. juli 2019 og omfatter samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Aftalen fastsætter en fælles politisk retning for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og andre relaterede velfærdsområder hvor hospitaler, kommuner og almen praksis er hovedaktører.

    Aftalen er dynamisk, hvilket betyder, at der løbende skal foretages politiske prioriteringer indenfor få konkrete områder for at skabe et mere effektfuldt og enkelt grundlag for samarbejdet.

    Sammen om ældre borgere

    Først med fokus på akutområdet

    Den nære psykiatri

    Først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom

    Fælles investering i forebyggelse

    Først med fokus på rygning (overvægt er næste fokusområde)

    Selve udmøntningen af sundhedsaftalen sker via konkrete initiativer. Initiativerne kan være specifikke projekter eller aftaler, som er udsprunget lokalt i en klynge og som efterfølgende ønskes udbredt til resten af den midtjyske region. Initiativerne aftales og udvikles i aftaleperioden, hvor der løbende udarbejdes prøvehandlinger og samarbejdsaftaler.

    Eksempler herpå er:

    -Fokus på at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere ved hjælp af en honoreringsaftale med lægerne.

    -10 initiativer i den nære psykiatri, der udvikles og afprøves

    -Samarbejdsaftale med hospitalet, hvor rygere med hospitalskontakt, der har et ønske om rygestop, henvises til kommunale rygestop initiativer.

    Når der er god udvikling i de først prioriterede indsatser, udvælger Sundhedskoordinationsudvalget nye indsatser.

    Film om sundhedsaftalen 2019 -2023

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Kommunerne medfinansierer det regionale sundhedsvæsen via aktivitetsbestemt medfinansiering. I Syddjurs Kommune er der i budget 2019 afsat 162 mio. kr. til medfinansieringen.

    Ændringer i opgavefordelingen i det nære sundhedsvæsen kan få betydning for udgifterne fremadrettet. Dels de kommunale sundhedsudgifter, men også den aktivitetsbestemte medfinansiering ville kunne påvirkes.

    I sundhedsaftalen er det beskrevet, at de økonomiske konsekvenser skal være klarlagt, når der indgås aftaler der ændrer på opgavevaretagelsen mellem perterne.

  • Lovgrundlag

    Udarbejdelse af sundhedsaftaler er besluttet via Sundhedslovens § 204 og 205. Rammerne er beskrevet i bekendtgørelse og vejledning ”Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at godkendelse og ikrafttrædelse af sundhedsaftalen 2019 -2023 forelægges til orientering i Udvalget for sundhed, ældre og social, Udvalget for familie og institutioner, samt byrådet

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 01-10-2019

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-10-2019

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

  • Beslutning i Handicaprådet den 10-10-2019

    Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådets orientering, at Regionsrådet har godkendt sundhedsaftalen 2019-2023, der trådte i kraft 1. juli 2019.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet blev orienteret om, at Regionsrådet har godkendt sundhedsaftalen 2019-2023, der trådte i kraft 1. juli 2019.

Show video
Punkt 432 Orientering om opgørelse af omgørelser fra Ankestyrelsen
  • Resumé

    Orientering om resultatet af Børne- og socialministeriets årlige opgørelse af, hvor mange sager der omgøres, når borgerne klager over afgørelser til Ankestyrelsen. Der foretages en opgørelse for børnehandicapområdet, for voksenhandicapområdet og for socialområdet samlet set.

  • Sagsfremstilling

    Børne- og Socialministeriet har offentliggjort, hvor mange sager der omgøres, når borgere klager til Ankestyrelsen over kommunernes afgørelser. Omfanget af omgørelser opgøres på baggrund af realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen, hvilket betyder, at afviste eller henviste sager ikke tælles med i opgørelserne.

    Omgørelse af en sag betyder, at afgørelsen er ændret, eller at sagen er hjemvist til kommunen til fornyet sagsbehandling eksempelvis grundet manglende oplysninger i sagen. En hjemvisning af sagen betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen bliver ændret.

    Bemærk at en ændret afgørelse ikke nødvendigvis er udtryk for en fejlagtig praksis. Der er således tilfælde, hvor praksis på området er uklar, og Ankestyrelsen med afgørelsen af sagen etablerer en bindende praksis for kommunen. Endelig kan der også være sager, hvor Ankestyrelsens afgørelse senere underkendes i retten.

    Børnehandicap

    Omgørelsesprocenterne for børnehandicapområdet vedrører afgørelser om:

    • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
    • Merudgiftydelse § 41
    • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
    • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

    Danmarkskortet for kommunernes omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2018 kan ses her: https://socialministeriet.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-2018/.

    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen i 2018 har behandlet 23 klagesager fra borgere i Syddjurs Kommune på børnehandicapområdet. Resultatet af klagebehandlingen var:

    • 9 % ændringer af afgørelsen
    • 30 % hjemvisninger af sagen til fornyet sagsbehandling
    • I alt 39 % omgørelser.

    I forhold til 2017 er niveauet af klager og omgørelser nogenlunde det samme, men der er sket langt færre ændringer i afgørelser i 2018 sammenlignet med 2017. I 2017 behandlede Ankestyrelsen således 20 klager fra borgere i Syddjurs Kommune, hvilket resulterede i: 25 % ændringer, 15 % hjemvisninger og dermed en omgørelsesprocent på i alt 40 %.

    Sammenlignet med landsgennemsnittet har Syddjurs Kommune i 2018 et lavere niveau for både ændringer af afgørelser, hjemvisninger og omgørelser samlet set. På landsplan blev 47 procent af sagerne således omgjort, heraf 14 % ændringer og 33 % hjemvisninger.

    Voksenhandicap

    Omgørelsesprocenterne for voksenhandicapområdet vedrører afgørelser om:

    • Voksne – kontante tilskud § 95
    • Voksne – borgerstyret personlig assistance § 96
    • Voksne – ledsageordning § 97
    • Voksne – merudgifter § 100

    Danmarkskortet for kommunernes omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2018 kan ses her:https://socialministeriet.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-2018/.

    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen i 2018 har behandlet 11 klagesager fra borgere i Syddjurs Kommune på voksenhandicapområdet. Resultatet af klagebehandlingen var:

    • 0 % ændringer af afgørelsen
    • 64 % hjemvisninger af sagen til fornyet sagsbehandling
    • I alt 64 % omgørelser.

    I forhold til 2017 er antallet af behandlede klager i 2018 mere en halveret, der er forsat ingen ændringer i afgørelser, men andelen af hjemvisninger (og omgørelser) er steget. I 2017 behandlede Ankestyrelsen således 24 klager på voksenhandicapområdet fra borgere i Syddjurs Kommune, hvilket resulterede i 0 % ændringer, 4 % hjemvisninger og dermed en omgørelsesprocent på i alt 4 %.

    Sammenlignet med landsgennemsnittet har Syddjurs Kommune i 2018 et lavt niveau for ændringer af afgørelser på voksenhandicapområdet, men et højere niveau for hjemvisninger og omgørelser samlet set. På landsplan blev 7 % af afgørelserne således ændret og 25 % af sagerne blev hjemvist, svarende til en samlet omgørelsesprocent på 32 procent.

    Socialområdet samlet set

    Omgørelsesprocenten for socialområdet samlet set medtager alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børneområdet og voksenområdet indgår også i kortet for socialområdet generelt.

    Danmarkskortet for kommunernes omgørelsesprocenter på socialområdet i 2018 kan ses her: https://socialministeriet.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-2018/

    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen i 2018 har behandlet 64 klagesager fra borgere i Syddjurs Kommune på socialområdet generelt. Resultatet af klagebehandlingen var:

    • 5 % ændringer af afgørelsen
    • 34 % hjemvisninger af sagen til fornyet sagsbehandling
    • I alt 39 % omgørelser.

    I forhold til 2017 er antallet af behandlede klager i 2018 faldet, der er færre ændringer i afgørelser, men andelen af hjemvisninger (og omgørelser) er steget. I 2017 behandlede Ankestyrelsen således 82 klager på socialområdet fra borgere i Syddjurs Kommune, hvilket resulterede i 7 % ændringer, 17 % hjemvisninger og dermed en omgørelsesprocent på i alt 24 %.

    Sammenlignet med landsgennemsnittet har Syddjurs Kommune i 2018 et lavt niveau for ændringer af afgørelser på socialområdet generelt og et lidt højere niveau for hjemvisninger og omgørelser samlet set. På landsplan blev 9 % af afgørelserne således ændret og 27 % af sagerne blev hjemvist, svarende til en samlet omgørelsesprocent på 36 procent.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelserne skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Direktionen, Handicaprådet, Udvalget for Sundhed, ældre og social, Udvalget for familie og institutioner og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 01-07-2019

    Direktionen indstiller til Handicaprådet, Udvalget for sundhed, ældre og social, Udvalget for familie og institutioner og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 14-08-2019

    Indstilles til Byrådets efterretning med bemærkning om, at Udvalget for sundhed, ældre og social vil følge med i udviklingen på området iforhold til sagsbehandlingskvaliteten med baggrund i ønske om forbedring for at kunne ligge bedre end landsgennemsnittet af kommuner.

  • Beslutning i Handicaprådet den 22-08-2019

    Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Handicaprådet påpeger, at der er en risiko for, at der er sager, som burde have været påklaget, som ikke bliver det, fordi borgerne ikke har ressourcer til det. Handicaprådet påpeger desuden, at det er vigtigt at være opmærksom på hastigheden i sagsbehandlingen i forhold til, at borgernes situation - særligt for børn og unge - kan være ændret i løbet af sagsbehandlingstiden. Endelig påpeger Handicaprådet, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange borgere tror, de har klaget, når de har givet en indsigelse.

    Handicaprådet anmoder om en handlingsplan for, hvordan man vil hæve sagsbehandlingskvaliteten, eksempelvis ved en form for tjekliste for påkrævet dokumentation i sagsbehandlingen, og at handlingsplanen indeholder mål for sagsbehandlingskvaliteten på området.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring/ophævning: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

    Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

    Eksempel: Hvis en kommune har en ændringsprocent på 9 og en hjemvisningsprocent på 28 i 2018, fx inden for Serviceloven generelt giver det en omgørelsesprocent på 37 pct. (9+28).

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 01-10-2019

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering, med bemærkning om at Udvalget for familie og institutioner følger nøje med i udviklingen på området.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 23-10-2019

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at opgørelsen af omgørelser i Ankestyrelsen tages til efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 30-10-2019

    Byrådet tager opgørelsen af omgørelser i Ankestyrelsen til efterretning.

Show video
Punkt 433 Køb af ejendom i Ebeltoft(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.