Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Økonomiudvalget (ØK) 19-02-2020 12:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 686 Kapitalforvaltning - afkast af aktier og obligationer 2019
  • Resumé

    Der har i 2019 været et samlet afkast af Syddjurs Kommunes porteføljer på 2,44 % eller godt 4,7 mio. kr. Der har været et mindre negativt afkast på stats- og realkreditobligationer, mens der har været store afkast på aktier, virksomhedsobligationer og obligationer fra fremspirende markeder (dette betegnes herefter som emerging markets obligationer).

    På grund af Syddjurs Kommunes faldende likviditet, har kommunen ultimo 2019 afhændet værdipapirer og dermed nedjusteret størrelsen på porteføljen med 60 mio. kr. Det forventes, at kommunen i 2020 vil afhænde yderligere værdipapirer.

    Sagen fremsendes til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Kommunes likviditet er placeret i aktier og obligationer med det formål at få det bedst mulige afkast. I alt har Syddjurs Kommune ultimo 2019 137,6 mio. kr. placeret via to kapitalforvalteraftaler ved henholdsvis Sydbank og Djurslands Bank. Dette er et fald fra 196,9 mio. kr. ved seneste afrapportering til Økonomiudvalget medio 2019. Grunden herfor er Syddjurs Kommunes faldende likviditet, hvilken har medført, at Syddjurs Kommune i dialog med Hovedbank har afhændet værdipapirer for 60 mio. kr. I den opgørelse af kassebeholdningen, der blev fremlagt Byrådet i januar 2020, fremgik det, at der var afhændet værdipapirer for 40 mio. kr., men grundet yderligere behov for at frigøre midler, er yderligere 20 mio. kr. afhændet.

    Syddjurs Kommunes likviditet er placeret jævnfør nedenstående investeringsramme.

    Tabel 1: Investeringsrammer jævnfør Syddjurs Kommunes finansielle strategi

    Beholdningstype

    Andel

    Kontant

    Maksimalt 10 mio. kr.

    Danske stats- og realkreditobligationer

    70-100 %

    Kreditobligationer (virksomheds- og emerging markets obligationer)

    0-20 %

    Aktier i udbyttegivende investeringsforeninger

    0-20 %

    Sammensætning af porteføljerne ultimo 2019

    Byrådet godkendte i 2019 en revideret finansiel strategi for Syddjurs Kommune. Her blev det muligt for kommunens kapitalforvaltere at investere en større del af porteføljen i aktier, virksomhedsobligationer og emerging markets obligationer. I tidligere strategi skulle minimum 80 % af porteføljen være investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Denne minimumsgrænse blev med den reviderede strategi nedsat til 70 %. Den nuværende sammensætning af Syddjurs Kommunes porteføljer ved de to kapitalforvaltere fremgår af nedenstående tabel.

    Tabel 2: Sammensætningen af Syddjurs Kommunes porteføljer ultimo 2019 (mio. kr.)

    Beholdningstype

    Sydbank

    Djursland

    Total

    Stats- og realkreditobligationer

    89,7 (77,3 %)

    15,4 (71,5 %)

    105,1 (76,4 %)

    Aktier

    11,8 (10,2 %)

    3,7 (17,2 %)

    15,5 (11,3 %)

    Virksomhedsobligationer

    2,9 (2,5 %)

    2,4 (11,3 %)

    5,3 (3,9 %)

    Emerging markets obligationer

    8,2 (7,1 %)

    0 (0 %)

    8,2 (5,9 %)

    Kontant

    3,5 (3 %)

    0 (0 %)

    3,5 (2,5 %)

    Samlet værdi af porteføljer

    115,9

    21,6

    137,6

    Note: I parentes er angivet procentdelen af porteføljen

    Som det fremgår af tabellen, har begge kapitalforvaltere, på baggrund af den reviderede finansielle strategi, nedjusteret andelen af stats- og realkreditobligationer til fordel for andre værdipapirer.

    Syddjurs Kommune har i 2019 haft fokus på implementeringen af den for nyligt opdaterede finansielle strategi, som Byrådet godkendte 26. juni 2019. Heri indgår også øget fokus på bæredygtighed i kommunens investeringer. Syddjurs Kommune investerer i investeringsforeninger med etiske værdier, hvor investeringer i kul og olie med mere fravælges. Ydermere har Syddjurs Kommune i 2019 haft en række værdipapirer med decideret grønt fokus.

    Afkast i 2019

    Syddjurs Kommunes samlede afkast for 2019 er 2,44 % eller 4,7 mio. kr. I nedenstående tabel ses både en opgørelse over afkastet fordelt på de forskellige værdipapirer Syddjurs Kommune har i porteføljerne samt afkast i kroner fordelt på værdipapirer ved begge kapitalforvaltere og det totale afkast.

    Tabel 3: Afkast fordelt på type værdipapir og porteføljeforvalter

    Afkast (1000 kr.)

    Procent

    Sydbank

    Djursland Bank

    Total

    Stats- og realkreditobligationer

    -0,47 %

    -421

    -233

    -653

    Aktier

    27,79 %

    2.450

    904

    3.354

    Virksomhedsobligationer

    9,41 %

    440

    766

    1.206

    Emerging Markets obligationer

    12,85 %

    876

    -

    876

    Gebyr

    -63

    0

    -63

    Totalt afkast

    3.283

    1.438

    4.720

    Note: Procentafkastet er baseret på afkast fra Sydbank, men er i al væsentlighed retvisende for begge porteføljer.

    Som det fremgår af ovenstående tabel, så har der i 2019 været et mindre negativt afkast på stats- og realkreditobligationer. Grunden herfor er de fortsat meget lave renter. Samlet set var det negative afkast på disse obligationer 653.000 kr. Som det også fremgår, var der i 2019 et højt afkast på Syddjurs Kommunes aktier – knap 28 %. Baggrunden herfor findes særligt i en nedskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, samt en afklaring på Storbritanniens udtrædelse af EU-samarbejdet. Det samlede afkast på kommunens aktier i 2019 var på godt 3,35 mio. kr. Derudover var der forholdsvis store afkast på kommunens virksomhedsobligationer og emerging markets obligationer med afkast på henholdsvis 9,41 og 12,85 %. Disse obligationer gav et samlet afkast på knap 2,1 mio. kr. Det samlede afkast for Syddjurs Kommunes porteføljer i 2019 var på godt 4,7 mio. kr.

    Nedenstående tabel giver en oversigt over Syddjurs Kommunes porteføljer samt det endelige resultat for 2019.

    Tabel 4: Samlet resultat i 2019 i mio. kr.

    Sydbank

    Djurslands Bank

    Samlet

    Primo beholdning

    112,7

    80,5

    193,1

    Ultimo beholdning

    115,9

    21,6

    137,6

    Hævet

    0,0

    60,3

    60,3

    Resultat

    3,3

    1,4

    4,7

    Resultat (%)

    2,91 %

    1,79 %

    2,44 %

    Note: Djurslands Bank angiver i rapporten et resultat på 1,55 %. Forskellen på de to tal er metoden, hvormed de er opgjort. De 1,79 %, som angivet i tabellen ovenfor, er sammenlignelig med resultatet fra Sydbank.

    Fremadrettede tiltag

    Administrationen vil løbende forsøge at justere størrelsen på Syddjurs Kommunes portefølje ved de to kapitalforvaltere, så den svarer til den aktuelle gennemsnitlige kassebeholdning. Med en kassebeholdning på knap 118 mio. kr. ultimo 2019, og en samlet portefølje på 137,6 mio. kr., betyder det, at Administrationen allerede nu vil se på at frigøre midler for omkring 20 mio. kr.

    Samlet set forventes kassebeholdningen at falde mod omkring 80 mio. kr. ultimo 2020. Derfor vil der i løbet af 2020 blive afhændet yderligere værdipapirer for at tilpasse porteføljens størrelse til kassebeholdningen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Det bemærkes, at resultatet ikke direkte kan aflæses i regnskabet, idet tab/gevinster på aktier og obligationer først bogføres, når det enkelte værdipapir sælges og gevinsten eller tabet realiseres.

    Nedjusteringen af Syddjurs Kommunes portefølje vil have en indflydelse på de fremtidige afkast. I 2018 var der et negativt afkast på 1,5 mio. kr., og i 2019 et positivt afkast på 4,7 mio. kr. Det er derfor ikke muligt at præcisere de økonomiske konsekvenser yderligere.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at afkastrapporteringen vedrørende 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at orientering om at afkastrapporteringen vedrørende 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager orienteringen om afkastrapportering vedrørende 2019 til efterretning.

    Økonomiudvalget ønsker en politisk drøftelse i Byrådet om den finansielle strategi herunder afklaring af muligheder for politisk at rammesætte investeringer i eksempelvis lande, muligheder for opfølgning på investeringsaftalens udmøntning etc.

Punkt 687 Budget 2020 - Orientering om forslag til udligningsreform
  • Resumé

    Med sagen gives en orientering om Regeringens forslag til udligningsreform.

  • Sagsfremstilling

    Ifølge Regeringen vil udspillet flytte 1,4 mia. kr. fra kommuner i Nordsjælland og hovedstaden til blandt andet provins- og yderkommuner.Hovedstadsudligningen foreslås afskaffet. Det vil alt andet lige medføre en flytning af midler fra øst til vest. Der omflyttes dog formentlig også betydelig midler indenfor hovedstadsområdet.


    Samtidig har regeringen foreslået at målrette 1 mia. kr. til udsatte ø- og yderkommuner. Heraf er 500 mio. kr. ny statslig finansiering.

    Ifølge regeringen vil forslaget desuden rette op på en række elementer i udligningssystemet, som trækker mere og mere skævt.Herunder er vist regeringens egen opsummering af ændringer:

    Forslag, der får Danmark til at hænge bedre sammen

    • Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes
    • Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner
    • Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner
    • Et knæk i selskabsskatteudligningen
    • Øget refusion i dyre socialsager

    Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd

    • Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg

    Forslag, der skaber en mere retfærdig udligning

    • Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning
    • Flere penge til kommuner med mange svage ældre
    • Større vægt på sociale udgiftsbehov
    • Boligkriterier skal følge med udviklingen
    • Au pairs skal ikke udløse tilskud
    • Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op
    • Rimelig overgang til nyt system

    Forslag, der løser bundne opgaver

    • Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres
    • Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning
    • Justering af udlændingeudligningen
    • Datagrundlaget gøres mere robust med reformen
    • Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen

    Det er i skrivende stund ikke frigivet mange detaljer om reformen, hvorfor der udestår svar på en lang række forhold.

    Syddjurs Kommune

    Det fremgår af de foreløbige meldinger fra Regeringen, at Syddjurs Kommune vil have en gevinst af reformen på 21,2 mio. kr. samt modtage et midlertidigt overgangsløft på 6,2 mio. kr. alene i 2021 og 2022 vedrørende revideret uddannelseskriterium. Det midlertidige overgangsløft kan dog ses i lyset af et tidligere indført midlertidigt tilskud på 14 mio. kr., hvilket bortfalder i 2021.

    Serviceramme

    Det fremgår ikke af reformudspillet, hvordan kommunernes serviceramme vil blive håndteret. Når nogle kommuner stilles bedre, og derved får mulighed for at øge serviceudgifterne, må andre kommuner selvsagt skulle sænke deres udgifter. Men med ganske betragtelige kassebeholdninger i velstillede kommuner, er det ikke klart, hvordan overholdelse af servicerammen skal kunne håndteres.

    Ny styreform i store kommuner

    Med udspillet foreslås desuden en omlægning af de store kommuners styreform. Visse iagttagere betragter dette element som et holdkæftbolsje til de store kommuners borgmestre.

    Der er tale om et forhandlingsudspil, hvorfor effekten af den endelige reform for Syddjurs Kommune kan afvige en del fra udspillet.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen forslag til udligningsreform til orientering i Økonomiudvalget

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller forslag til udligningsreform til orientering i Økonomiudvalget.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager orienteringen om forslag til udligningsreform til efterretning.

Punkt 688 Budgetopfølgning 2020 - Forberedelse af initiativer der skal sikre budgetoverholdelse i 2020
  • Resumé

    Som en rettidig forberedelse til budgetopfølgning i 2020, lægges der med sagen op til at understøtte udvalgene i en tæt opfølgning på overholdelse af budget 2020, og muligheder for tidlig indsats, såfremt ubalancer opstår.

  • Sagsfremstilling

    Der arbejdes løbende med at forbedre fagudvalgenes muligheder for at følge budgetudviklingen i årets løb, gennem strategiske ikke-finansielle mål og centrale økonomiske parametre. Dette for også at kunne få tidlig viden om ubalancer, hvis de skulle opstå.

    Budgetoverholdelse er afgørende, og derfor foreslås igangsat en proces, hvor fagområder og fagudvalg begynder arbejdet med forslag til et beredskab af balanceinitiativer på forkant af første budgetopfølgning.

    Målet med processen er, at der i samarbejde mellem fagudvalg og fagområde udarbejdes balanceinitiativer, der kan implementeres fagligt og politisk med kort varsel og senest efter første budgetopfølgning, såfremt det viser sig nødvendigt.

    Der foreslås en proces med to drøftelser i fagudvalg og en opsamling i Økonomiudvalget:

    1. En rammesættende drøftelse i marts 2020, hvor fagområdet præsenterer en række temaer for initiativer, der kan iværksættes såfremt området ikke forventes at gå i balance i 2020
    2. Endelig godkendelse i april af konkrete initiativer forelagt for udvalget af fagområdet
    3. Opsamling af fagudvalgenes drøftelse i Økonomiudvalget i april.

    Det er fagområdets opgave at udarbejde konkrete forslag til initiativer, som fagudvalget skal forholde sig til. En omlægning af serviceniveau fastlagt af Byrådet skal godkendes af Byrådet, ligesom beslutninger vedtaget af budgetforligskredsen skal godkendes af forligskredsen.

    Derfor forslås et måltal for budgetforbedringer på 30 mio. kr. fordelt ud over alle driftsområder. Måltallet er fastsat ud fra udvalgenes andel af kommunens serviceudgifter.

    Tabellen herunder fordeler budgetforbedringsinitiativer på samlet 30 mio. kr. efter serviceudgifter.

    Mio. kr.

    2020

    Økonomiudvalg

    -4,5

    Udvalget for Familie og Institutioner

    -11

    Udvalget for Sundhed, Ældre og Social

    -11

    Udvalget for Natur, Teknik og Miljø

    -2

    Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur

    -1

    Udvalget for Erhverv og beskæftigelse

    -0,5

    Budgetforbedring serviceudgifter på udvalg

    -30,0

    Sammenhæng til råderumsprocessen i 2021-2023

    Kommissoriet for råderumsprocessen – som Økonomiudvalget har vedtaget den 22. januar 2020 – sætter rammen for arbejdet med at udmønte råderum på 100 mio. kr. i 2021 til 2024. Heri indgår en vurdering af, hvilke opgaver, der er henholdsvis ”kan”- og ”skal”-opgaver. Områder, der ikke forventer merudgifter i 2020, kan indtænke de samme budgetforbedringsinitiativer i 2020 og i råderumsprocessen for 2021 til 2024.

    Omprioriteringer af budget

    Udvalgene har ansvar for deres egen økonomiske balance og kompetence til at omfordele budget mellem aftaleholdere inden for en bevilling. Økonomiudvalget har kompetence til at omprioritere på tværs af bevillinger, forudsat omprioritering går i nul.

    Ved Økonomiudvalgets behandling af budgetopfølgningen i maj 2020 kan udvalget således beslutte eventuelle omfordelinger af ressourcer på tværs af bevillinger, såfremt det viser sig nødvendigt. Ved Økonomiudvalgets og Byrådets drøftelse af budgetopfølgningen i maj 2020, kan der således tages stilling til, om der undtagelsesvist skal flyttes ressourcer på tværs af udvalg.

    Tidsplan

    Herunder forslag til konkret tidsplan

    Dato

    Møde

    Indhold

    22. februar 2020

    Økonomiudvalg

    Godkendelse af handleplan

    10. og 11. marts 2020

    Fagudvalg

    En rammesættende drøftelse

    14. til 15. april 2020

    Fagudvalg

    Godkendelse af konkrete initiativer

    22. april 2020

    Økonomiudvalg

    Drøftelse af samlede forslag til initiativer samt forslag på Økonomiudvalgets område

    12. til 13. maj 2020

    Fagudvalg

    Første budgetopfølgning

    20. maj 2020

    Økonomiudvalg

    Første budgetopfølgning

    29. maj 2020

    Byråd

    Første budgetopfølgning

    Ud over ovenstående første politiske budgetopfølgning, udarbejdes der budgetopfølgning til fagudvalg, Økonomiudvalg samt Byråd på baggrund af forbrug ultimo juli samt ultimo september. Kommunens driftsvirksomhed gennemfører som udgangspunkt løbende månedlige budgetopfølgninger.

    Generelt vil budgetopfølgningen og regnskabet desuden kunne danne grundlag for input til den faseopdelte budgetlægningsproces, hvor kommunerne primo maj sender signal til KL, om de største udfordringer i kommunernes økonomi i 2021.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget at tage Administrationens handleplan for forberedelse af initiativer, der bringes i spil i tilfælde af økonomisk ubalance i forlængelse af første budgetopfølgning, til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at tage Administrationens handleplan for forberedelse af initiativer, der bringes i spil i tilfælde af økonomisk ubalance i forlængelse af første budgetopfølgning, til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager Administrationens handleplan for forberedelse af initiativer, der bringes i spil i tilfælde af økonomisk ubalance i forlængelse af budgetopfølgning, til efterretning.

Punkt 689 Budget 2021 - Drejebog for Budget 2021
  • Resumé

    Sagen udgør en drejebog for budgetlægningsprocessen for Budget 2021 med overslagsårene 2022-2024. Budgetlægningsprocessen tager udgangspunkt i den evaluering af budgetprocessen for 2020 som fag- og Økonomiudvalg gennemførte i december 2019.

  • Sagsfremstilling

    Budgetlægningen tager udgangspunkt i kommunens økonomiske politik, hvori der indgår seks økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde.

    • Fortsat decentralisering, høj kvalitet og innovation
    • Skatten må ikke stige
    • 100 mio. kr. i ordinært driftsresultat
    • 80-100 mio. kr. i anlægsudgifter
    • Gennemsnitlig kassebeholdning på cirka 200 mio. kr.
    • Gælden må ikke vokse

    Desuden har Byrådet vedtaget i den økonomiske politik, at Syddjurs Kommune så vidt muligt vil overholde de årlige kommuneaftaler indgået med Regeringen med hensyn til rammerne for service, anlæg og skat.

    Kommissoriet for råderumsarbejdet, der skal udmønte et råderum på 100 mio. kr. i 2023 – og som Økonomiudvalget har behandlet 22. januar - indgår som forudsætning i drejebogen.

    Det er Direktionen, der har ansvaret for at udarbejde et administrativt oplæg til budgettet, som overholder kommunens økonomiske politik og øvrige rammer.

    Inddragelse af fagudvalg og Økonomiudvalg

    I forlængelse af fag- og Økonomiudvalgets evaluering af sidste års budgetproces, er processen for budget 2021-2024 generelt tilrettelagt med en tidligere og mere inddragende proces af fag- og Økonomiudvalg samt Byråd. Det afspejler sig i øget inddragelsen af udvalgene og Byrådet henover foråret blandt andet vedrørende råderum, anlæg, bæredygtighed, strategiske mål og budgetbemærkninger. Desuden ønskes det digitale borgermøde gentænkt.

    Råderum på 100 mio. kr. i 2023

    Det indgår i aftalen om Budget 2020, at der over en periode på tre år skal skabes et økonomisk råderum i Syddjurs Kommune på 100 mio.kr. for at styrke likviditeten og efterleve målsætningerne i kommunens økonomiske politik.

    Økonomiudvalget har på sit møde d. 22. januar 2020 vedtaget et kommissorium for den proces, der skal udmønte råderummet på henholdsvis 33, 66 og 100 mio. kr. i perioden 2021-2023. Fagudvalg og Økonomiudvalg vil blive inddraget i processen. Kommissoriet anviser en konkret fordeling af udgifterne. Der vil i første halvår af 2020 blive igangsat en række analyser og udviklingsforløb, der skal sikre udarbejdelse af konkrete initiativer til, hvordan råderummet udmøntes i 2021 og efterfølgende år.

    Heri vil løbende omstilling med sigte på effektivisering og modernisering af kommunens virksomhed samt tilretning af serviceniveauet være en del af udfaldsrummet.

    Til støtte for råderumsarbejdet, udarbejdes nøgletal og ledelsesinformation.

    Anlæg

    I lighed med budgetlægningen for 2020-2021, udarbejdes et anlægsbudget for 2021-2024 samt en 10 årig anlægsplan, der skal understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning på anlægsområdet. Fag- og Økonomiudvalg vil blive inddraget i processen i foråret, og der afholdes et temamøde for Byrådet om anlæg inden sommeren 2020.

    Kommende tilskud og udligningsreform

    En væsentlig usikkerhedsfaktor for budgetlægningen for 2021-2023, er den kommende tilskuds- og udligningsreform. Reformen bliver emne for temamødet for Byrådet i maj 2020. En repræsentant fra Social- og Indenrigsministeriet vil give et indblik i reformen og aktuel kommunaløkonomi.

    Befolkningsprognosen

    Befolkningsprognosen danner grundlagt for budgetmodellerne, der tildeler budget til kommunens driftsvirksomhed samt for vurdering af anlægsbehovet på de demografiafhængige områder, som typisk er dagtilbud, skoler, infrastruktur, ældrepleje med videre. Befolkningsprognosen behandles af Økonomiudvalg i marts..Byråd orienteres i april.

    Holdbare budgetter og budgetmodeller

    I lyset af kommunens aktuelle udfordrede økonomiske situation, vil der i processen være øget fokus på holdbare budgetter. Det betyder, at områder, som er særligt udfordret, vil have særligt ansvar i forhold til at indarbejde initiativer, der sikrer budgetoverholdelse.

    Byrådets beslutning om harmonisering af overførselsadgang af underskud og overskud vil øge fokus på budgetoverholdelse og dermed på budgetforudsætningerne. Byrådet har vedtaget budgetmodeller der tildeler budget til alle større demografiafhængige udgiftsområder. Via budgetmodellerne har Byrådet som udgangspunkt taget stilling til den påvirkning af budgetterne, som demografiudviklingen medfører. Effekten af budgetmodellerne indgår i det tekniske budgetoplæg og budgetbemærkningerne.

    Aftale mellem KL og regeringen

    Aftalen mellem KL og regeringen indgår i det materiale som Byrådet får til orientering før sommerferien. KL orienterer normalt om aftalen i midten af juni måned.

    Strategiske mål og budgetbemærkninger

    Budgetternes størrelse og kommunens strategiske mål er tæt forbundne. Derfor forudsættes de strategiske mål vedtaget i forbindelse med budgettet. Samtidig er budgetbemærkningerne justeret så de i højere grad beskriver områdernes overordnede opgaver og strategi. Hermed sigtes mod at gøre budgetbemærkninger til et bedre og lettere tilgængeligt styringsværktøj for politikere og borgere. Budgetbemærkninger behandles af fagudvalg, Økonomiudvalg samt Byråd i juni.

    Bæredygtig udvikling

    I Budget 2020 vedtog Byrådet, at vækst og udvikling skal knyttes op på princippet om bæredygtighed. Budgetlægningen vil inkludere en bred fortolkning af bæredygtighed inden for miljø, økonomi, social, faglig og arbejdsmiljømæssig bæredygtighed. Bæredygtighedsudvalgets rapportering i marts 2020 er indtænkt i budgetlægningen. Fag- og Økonomiudvalg samt Byrådet får lejlighed til at drøfte bæredygtighed med afsæt i udvalgets anbefalinger i foråret 2020.

    Med- og borgerinddragelse

    Kommunens medarbejdere involveres i budgetarbejdet og har mulighed for at drøfte budgetlægningen herunder budgetanalyserne. I årshjulet for hovedudvalgets arbejde indgår budget 2021 som et fast punkt på alle ordinære møder hele året.

    Der afholdes dialogmøde mellem HovedMedUdvalg og Økonomiudvalg om budgettet i september.

    Budgetmaterialet sendes i høring hos interessenterne samtidig med byrådets orientering om budgettet i august. Høring af budgetforslaget foretages i alle medudvalg, på personalemøder, i ældre- og handicapråd, folkeoplysningsudvalg, skolebestyrelser og forældrebestyrelser.

    Der informeres løbende om modtagne høringssvar på kommunens hjemmeside. Der er ingen egentlige tidsfrister for høringssvar.

    Der vil blive afholdt borgermøde som optakt til budgetforhandlingerne i september. Det digitale borgermøde gentænkes.

    Forhandlingsværktøj

    Som en del af optakten til budgetforhandlingerne, vil der blive anvendt et budgetforhandlingsværktøj, som skal understøtte Byrådets udveksling af tilkendegivelser om budgettet samt give Byrådet støtte i beslutningsprocesserne i forhandlingsforløbet.

    Forhandlingsprocessen

    Byrådets orientering om budgettet den 20. august 2020, samt budgetseminaret den 10. og 11. september 2020, udgør starten på forhandlingsprocessen.

    Som led i Byrådets behandling af budgetforslaget, vil Byrådet i lighed med tidligere år få lejlighed til at stille spørgsmål til budgettet i et internt forum.

    Resultatopgørelse, anlægsbudget, 10-årsplan, budgetkatalog, prioriteringsværktøjet med videre udgør en væsentlig del af materialet i forhandlingsprocessen.

    Konkrete datoer, tidspunkter og aktører for budgetforhandlingerne udmeldes af Borgmesteren senest i forlængelse af budgetseminaret.

    Evaluering af budgetprocessen

    Som oplæg til budgetprocessen for 2022, gennemføres en evaluering af budgetprocessen i december.

    Forudsætninger for budgetlægningsprocessen

    Budgetlægningen foretages i budgetårets, det vil sige 2021 pris- og lønniveau. Der tages udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings pris og lønskøn.

    Anlæg, hvortil der er givet anlægsbevilling, prisfremskrives med arten for entreprenør og håndværkerydelser, medens øvrige rådighedsbeløb ikke prisfremskrives, idet de som oftest er afsat som afrundede cirkabeløb.

    Basisbudget

    Udarbejdelsen af basisbudgettet for 2021 består af den helt grundlæggende tilretning af overslagsår 2021 i det vedtagne budget for 2020. Det drejer sig om:

    • Prisfremskrivning til 2021-priser
    • Rettelser, hvor to beløb, der skal være ens fremskrives med forskellige procenter
    • Rettelser for eventuelle tekniske fejl i overslagsåret
    • Reguleringer for politiske beslutninger, der er vedtaget efter budgetvedtagelsen
    • Nulstilling af demografipuljer.

    Tekniske korrektioner

    Budgettets tekniske korrektioner omfatter konsekvenser af politiske beslutninger, konsekvenser af lovændringer med videre, demografiske ændringer samt andre rent tekniske ændringer eller fejl. De tekniske korrektioner indgår som blokke i budgetkataloget. Økonomiudvalg og Byråd får forelagt forslag til tekniske korrektioner i juni.

    Lov- og cirkulæreprogram

    I bloktilskuddet indgår ændringer som følge af Regeringens lov- og cirkulæreprogram. I programmet reguleres for mer- eller mindreudgifter som følge af statslige love og regler. Disse indregnes i budgettet efter en konkret vurdering, hvor det eksempelvis vurderes, om fagområdet allerede er kompenseret for lovændringen. Økonomiudvalg og Byråd får forelagt forslag til indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogram i juni.

    Budgetkatalog

    I budgetkataloget indgår elementer fra budgetarbejdet frem til august måned:

    • Udgangspunktet i form af basisbudgettet og oplægget til anlægsbudget
    • Tekniske blokke herunder demografiudvikling i nedadgående retning
    • Blokke vedrørende demografi i opadgående retning
    • Blokke med udgangspunkt i analyser
    • Konsekvenser af lov- og cirkulæreprogram
    • Reduktionsblokke og udvidelsesblokke i øvrigt.
  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen forslag til drejebog for budgetlægningen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller forslag til drejebog for budgetlægningen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller forslag til drejebog for budgetlægningen til godkendelse i Byrådet.

Punkt 690 Budget 2021 - KL's overvejelser om en ny budgetlov
  • Resumé

    Budgetloven skal i henhold til lovens §22 revideres til brug for Budget 2021. KL har udarbejdet et notat med ønsker til en ny lov.

  • Sagsfremstilling

    KL foreslår i deres notat, at følgende elementer bør indgå i en kommende revision af budgetloven:

    • Et flerårigt perspektiv med mulighed for at overføre over- og underskud mellem årene indenfor en vis udsvingsmargin
    • Mulighederne for, at den strukturelle saldo fremover kan opgøres korrigeret for særligt store og væsentlige investeringer for eksempel klimainvesteringer af engangs- eller midlertidig karakter bør afsøges
    • Der bør løbende være en politisk diskussion af kravene til den strukturelle saldo for eksempel i forhold til om Danmark fortsat skal operere med et strammere krav til den strukturelle saldo, end EU’s regler kræver.
    • Der bør være en stillingtagen i forhold til, hvor definitivt saldokravet skal fortolkes i det enkelte år. For eksempel er det uhensigtsmæssigt med pludselige opbremsninger eller tiltag blot, fordi underskuddet er tæt på saldogrænsen, hvis ellers dansk økonomi er sund, og der er plads til små udsving, jævnfør i øvrigt finanspagtens mulighed herfor.
    • Der indarbejdes en bestemmelse om, at budgetloven skal evalueres med et fast interval for eksempel hvert fjerde eller femte år.
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Den nuværende budgetlov indeholder et driftsloft for kommunernes nettodriftsudgifter til service under et. Hvis loftet overskrides, er der mulighed for en individuel og kollektiv økonomisk sanktion i form af nedsættelse af bloktilskuddet.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, lovbekendtgørelse nummer 1084 af 28. oktober 2019.

    Budgetlov – Lov nummer 547 af 18. juni 2012.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Direktionen, at sagen fremsendes til orientering i Økonomiudvalget.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at orientering om sagen tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager orienteringen om sagen til efterretning.

Punkt 691 Ny ferielov - økonomi og finansiering
  • Resumé

    Syddjurs Kommune skal senest medio 2020 beslutte, hvilken model kommunen vil benytte for indbetaling til fonden ”Lønmodtagernes Feriemidler”, som følge af den nye ferielov.

    De indefrosne feriemidler i Syddjurs Kommune forventes 1. september 2020 at udgøre cirka 140 mio. kr. Det anbefales, at disse midler løbende over de næste 60 år indbetales til fonden, og udgiften finansieres ved reduktion af den eksisterende lønsum ved institutioner og afdelinger.

  • Sagsfremstilling

    Folketinget vedtog den 25. januar 2018 et lovforslag, der udmønter den politiske aftale om ny ferielov. Det indfører et nyt system for måden, lønmodtagere optjener ferie på. Fra september 2020 er der indført et nyt feriesystem med samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode.

    Vedtagelsen af den nye ferielov betyder, at lønmodtagere får indefrosset feriemidler, som opspares i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Syddjurs Kommune vil per 31. august 2020 have en konkret liste over cirka 3.300 medarbejdere, der har været ansat i indefrysningsperioden, og hvor meget de har til gode i indefrosne feriemidler. Disse oplysninger giver Syddjurs Kommune videre til Lønmodtagernes Feriemidler.

    På baggrund af indefrosne feriemidler de sidste fire måneder af 2019, vurderes det, at det samlede beløb, som Syddjurs Kommunes skal bogføre som skyldige indefrosne feriepenge er cirka 140 mio. kr.

    Syddjurs Kommune skal over de næste 50-60 år betale dette til Lønmodtagernes Feriemidler. Det er muligt at betale disse midler over kortere periode og endda betale det hele i 2021.

    Det skal understreges, at den samlede lønomkostning per medarbejder ikke ændrer sig. Den nye ferielov betyder udelukkende en tidsmæssig fremrykning af udgiften til medarbejdernes ferie, hvor ferieomkostningen fremrykkes.

    Anbefalet model for betaling til Lønmodtagernes Feriemidler

    Det anbefales grundet Syddjurs Kommunes økonomiske situation, at betaling af opsparede feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler sker i takt med, at medarbejderne får opsparingen udbetalt. Det vil sige fordelt over cirka 60 år.

    Syddjurs Kommune meddeler derved fonden, at der vælges en model, hvor der først indbetales, når medarbejdere, der har arbejdet i Syddjurs Kommune i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 går på pension eller af anden årsag stopper på arbejdsmarkedet. Syddjurs Kommune kan på senere tidspunkt ændre denne beslutning, såfremt det ønskes.

    Tabel 1:Aldersfordeling ansatte 2019

    Aldersinterval

    Antal ansatte

    Under 25 år

    113

    25-29 år

    218

    30-34 år

    312

    35-40 år

    346

    40-44 år

    415

    45-49 år

    446

    50-54 år

    489

    55-59 år

    517

    60-64 år

    399

    65 år eller derover

    66

    I alt

    3.321

    På baggrund af alderssammensætningen på medarbejderne kan fordelingen af omkostningen beregnes. Syddjurs Kommune har relativt mange medarbejdere i alderen 50-60 år. Det vil medføre den største omkostning om cirka 5-15 år. På baggrund af aldersfordelingen vurderes omkostningerne at være cirka 3,5 mio. kr. årligt indtil 2026, hvorefter omkostningen stiger til 4,5 mio. kr. årligt. I 2040 vil den årlig omkostning falde til cirka 3 mio. kr.

    I 2021 vurderes udgiften dog at være cirka 7 mio. kr., idet her skal udbetales indefrosne feriemidler for medarbejdere, der er gået på pension i hele perioden 1. september 2019 til 31. december 2021. Dette er beregnet på baggrund af de nuværende kendte pensionsregler.

    Finansieringsmodeller

    Nedenstående modeller for finansiering gælder udelukkende for månedslønnede medarbejdere. For timelønnede medarbejdere gælder, at institutionen og afdelingen har ferieudgiften med det samme, som også er tilfældet i dag.

    Model 1A: Den enkelte afdeling eller institution afholder udgiften ved pensionstidspunkt

    Den umiddelbare model vil være, at udgiften finansieres af den afdeling/institution, som den konkrete person, som går på pension, har været ansat ved. Udgiften er tilknyttet lønomkostningen.

    Denne model er simpel, men kan over tid give problemer. Hvis der for eksempel om 25 år kommer en opkrævning til en institution, som ikke eksisterer længere. Det kræver, at der ved fremtidige organisationsændring tages stilling til, hvilken institution eller afdeling, der har forpligtigelsen.

    Ydermere, så kan enkelt institutioner/afdelinger med mange medarbejdere i samme alder blive påvirket uhensigtsmæssigt i år, hvor mange går fra.

    Model 1B: Den enkelte afdeling eller institution afholder udgiften ved opsigelsestidspunkt

    Denne model sikrer, at finansiering findes ved institutionen/afdelingen på opsigelsestidspunktet. Ved opsigelse beregnes de indefrosne feriemidler, og institutionen bærer omkostningen.

    Modellen har den fordel, at der er tilvejebragt finansiering for medarbejdere, og der derfor ikke om 35 år kommer regninger på medarbejdere, som der bliver uklarhed over, hvem skal betale. Syddjurs Kommune har en personaleomsætning på 15,3 % Modellen kan derfor særligt de første fem år påføre institutioner med stor personaleomsætning en betydelig merudgift. Det vil i gennemsnit betyde en merudgift i 2021 på 20-30 mio. kr., hvoraf de fleste vil blive akkumuleret centralt til senere betaling.

    Model 2A: Central pulje etableres – finansieres ud fra lønsum

    Der etableres en central pulje på 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. efterfølgende til betaling af de indefrosne feriemidler. Betalingen sker, når medarbejdere ansat i indefrysningsperioden går på pension. Finansieringen af puljen sker ud fra lønsummen i 2020. Omkostningen vil derfor fortsat blive finansieret af afdelinger og institutioner, hvor lønbudgettet også er. Lokale forhold omkring pensionsalder eller personaleomsætning vil dog ikke påvirke omkostningen. En institution med mange i pensionsalderen vil ikke blive mere påvirket på kort sigt end andre institutioner.

    Model 2B: Central pulje etableres – Finansiering via de kommende budgetforhandlinger

    Der etableres en central pulje på 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. efterfølgende til betaling af feriemidlerne, og finansiering af midlerne indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2021. Med en central pulje vil håndteringen af de indefrosne feriemidler fungere på samme vis som tjenestemandpensionsforpligtigelsen, som også finansieres centralt.

    Staben anbefaler, at model 2A vælges. Udgiften er direkte tilknyttet lønudgiften til medarbejdere ved de enkelte enheder. Model 2A sikrer dog en udjævning over årene, så en institution ikke bliver uhensigtsmæssigt ramt, hvis der er flere medarbejdere, der går på pension samme år.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Det foreslås, at der ved Budget 2021 afsættes 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022-2024 under Økonomiudvalgets område.

    Ydermere forslås, at der ved Budget 2021 indarbejdes en reduktion i alle lønbudgetter svarende til udgiften til betaling af indefrosne feriemidler. Det svarer til 0,5% i 2021 og cirka 0,25% efterfølgende.

    Kommunes likviditet vil løbende blive reduceret med det beløb, der betales til Lønmodtagernes Feriemidler, og samlet set over 60 år med 140 mio. kr. Forudsat, at det vælges, at betaling til Lønmodtagernes Feriemidler sker ved pensionstidspunkt.

    De foreslåede reduktioner i lønsummen vil modsvare dette, så likviditeten netto er upåvirket.

  • Lovgrundlag

    L 116 Forslag til lov om ferie

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. betaling til Lønmodtagernes Feriemidler sker ved pensionstidspunkt
    2. der etableres en central pulje til betaling af indefrosne feriemidler med 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022-2024
    3. finansieringen af puljen sker via en tilsvarende reduktion i lønsummen i kommunens afdelinger og institutioner.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. betaling til Lønmodtagernes Feriemidler sker ved pensionstidspunkt
    2. der etableres en central pulje til betaling af indefrosne feriemidler med 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022-2024
    3. finansieringen af puljen sker via en tilsvarende reduktion i lønsummen i kommunens afdelinger og institutioner.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. betaling til Lønmodtagernes Feriemidler sker ved pensionstidspunkt
    2. der etableres en central pulje til betaling af indefrosne feriemidler med 7 mio. kr. i 2021 og 3,5 mio. kr. i 2022-2024
    3. finansieringen af puljen sker via en tilsvarende reduktion i lønsummen i kommunens afdelinger og institutioner.

Punkt 692 Sygefraværsindsats
  • Resumé

    Der orienteres om fokus i kommunens tværgående sygefraværsindsats i 2020 og 2021, som primært vil være centreret om SOSU- og daginstitutionsområdet, hvortil der også er tildelt puljemidler. Der gives desuden en overordnet status på sygefraværet samt en status på den tværgående sygefraværsindsats.

  • Sagsfremstilling

    Fokus i indsatsen i 2020:

    En del af at arbejde professionelt og dedikeret med at have høj trivsel og lavt sygefravær er at centrere sine indsatser de steder, hvor udfordringerne er størst. Det er besluttet, i samarbejde med cheferne for henholdsvis Sundhed og Omsorg og Børn og Læring, at der i 2020 afsættes særlige ressourcer til at understøtte arbejdet med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne på daginstitutioner og på SOSU-området (Plejeboliger og Hjemmeplejen), som er de medarbejdergrupper, der har de største udfordringer med sygefraværet – også sammenlignet med andre kommuner. Samtidig fortsætter indsatsen som hidtil inden for resten af organisationen.

    Indsatsen inden for henholdsvis SOSU- og daginstitutionsområdet vil tage afsæt i de tværgående fokusområder i sygefraværsindsatsen:

    • Tydeligt ledelsesfokus og tæt samarbejde i MED og TRIO
    • Tidlige indsatser, opfølgning og hurtig tilbagevenden
    • Systematik i sygefraværssamtaler
    • Kulturændring/-fastholdelse på arbejdspladserne vedr. trivsel, sygefravær og fastholdelse

    Gennem tættere sparring og opfølgning understøttes og kompetenceudvikles lederne TRIO-grupperne i forhold til udfordringerne i sygefraværsindsatsen lokalt. Se bilag 1.

    Denne særlige indsats inden for to store områder kræver særlige ressourcer. Inden for SOSU-området vil HR-ledelseskonsulenten med særligt fokus på sygefravær og trivsel prioritere denne indsats. Inden for daginstitutionsområdet vil der, finansieret af midler fra en STAR-pulje, blive ansat en ledelseskonsulent til opgaven i en projektstilling på to år.

    STAR-puljemidler til nedbringelse af sygefraværet i daginstitutioner

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udbød i december 2019 en pulje til nedbringelse af sygefraværet på offentlige arbejdspladser (med undtagelse af SOSU-området). I denne forbindelse har HR på vegne af Børn og Læring ansøgt om og fået bevilget midler til at ansætte en HR-ledelseskonsulent til understøttelse af lederne på daginstitutionsområdet i arbejdet med nedbringelse af sygefraværet. Stillingen vil være forankret i Sekretariat for Børn og Læring og vil i den daglige opgaveløsning have et tæt samarbejde med HR afdelingen. Der er samtidigt bevilget midler til at tilbyde medarbejdere i daginstitutionerne deltagelse i Sund i Syddjurs-forløb (se bilag 2).

    I alt beløber omfanget af puljemidlerne sig til 1.105.000 kr. fordelt på de to år, hvor projektet løber.

    Status på sygefraværsindsatsen generelt

    I den tværgående sygefraværsindsats ”Nærvær og forebyggelse – med kerneopgaven i centrum, sygefraværsindsats i Syddjurs Kommune 2019-2020” er ansvaret for at initiere indsatser og handlinger til at øge trivslen og sænke sygefraværet primært forankret hos områdecheferne, med OmrådeMED som en central aktør, samt på de enkelte arbejdspladser. Herved tages der i indsatsen højde for områdespecifikke udfordringer, samt gives mulighed for indsatser, der tager højde for fagspecifikke rammer for kerneopgaven.

    Status på tværgående mål

    Sygefraværsstatus fordelt på områder er vedlagt som bilag.

    I sygefraværsindsatsen er et af målene at øge andelen af langtidsfriske medarbejdere på tværs af kommunens arbejdspladser. I denne sammenhæng kategoriseres langtidsfriske medarbejdere som medarbejdere med højest tre sygefraværsdage/år.

    Af status fremgår det, at andelen af medarbejdere med højest tre sygefraværsdage/år er på 51,8 %, hvilket er højere end tallet for januar 2019, hvor tallet var 50,7 % (se bilag 3).

    Ovenstående mål suppleres med det kvalitative mål: ”Syddjurs Kommune er en arbejdsplads, hvor der på alle ledelsesniveauer arbejdes professionelt og dedikeret med at have høj trivsel og lavt sygefravær. Der arbejdes målrettet med en optimal håndtering af sygefravær samt med at skabe en kultur, hvor der tales åbent om sygefravær.”

    Der er efterhånden skabt en kultur på arbejdspladserne i Syddjurs Kommune, hvor høj trivsel og lavt sygefravær ses som et fælles anliggende. For at sikre, at denne kultur fastholdes og udvikles yderligere, er sygefraværsindsatsen og status på denne på nuværende tidspunkt en fuldt integreret del af alle møder i Hovedudvalget og i alle møder i OmrådeMED. Samtidig er indsatsen også en del af det obligatoriske introforløb for alle nye medarbejdere på tværs af Syddjurs Kommunes arbejdspladser, således at nye medarbejdere introduceres til indsatsen og til, hvad man som ny medarbejder kan forvente i denne sammenhæng. Dette både i forhold til håndteringen af den enkelte medarbejders sygefravær og forventningerne til den enkelte om at tage fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen, herunder.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Direktionen, at

    1. orientering om status på sygefraværsindsats tages til efterretning
    2. orientering om status på sygefraværsindsats indstilles til Hovedudvalget til orientering.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 20-01-2020

    Direktionen tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning og indstiller til Hovedudvalget, fagudvalg og Økonomiudvalget til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 04-02-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø tager orienteringen til efterretning.

    Det bemærkes at Udvalget for natur, teknik og miljø ønsker, at der fokuseres på og arbejdes med indflydelse på eget arbejde og en sund medarbejderkultur på alle kommunale arbejdspladser.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 04-02-2020

    Udvalget for familie og institutioner tager status på den aktuelle sygefraværsindsats til efterretning

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 05-02-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 05-02-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social tager orientering om sygefraværsstatus til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning.

Punkt 693 Retningslinjer for byrådspolitikeres besøg på institutioner
  • Resumé

    På baggrund af et ønske om at besøge en institution i Syddjurs Kommune, beder Administrationen Økonomiudvalget og Byrådet tage stilling til forslag til retningslinje for politikeres institutionsbesøg. På den måde kan Administrationen sikre, at alle besøg tilrettelægges efter samme praksis.

  • Sagsfremstilling

    Medlemmer af Byrådet har ret til, som led i deres hverv, at aflægge besøg på kommunens institutioner.

    Baggrunden er, at byrådsmedlemmer har del i det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Retten til at besøge institutioner hænger sammen med, at medlemmer skal være i stand til effektivt at føre kontrol med den kommunale administration i det omfang, vedkommende finder det nødvendigt og ønskeligt. Dermed understøtter retten byrådsmedlemmets muligheder for gennem sit hverv at øve indflydelse på alle kommunens anliggender, herunder den virksomhed, der udøves på kommunens institutioner.

    Borgmesteren eller Administrationen kan altså ikke afslå et besøg, som medlemmet har ret til at aflægge som led i varetagelsen af sit kommunale hverv. Men der kan fastsættes en praksis og retningslinje for, hvordan institutionsbesøg tilrettelægges.

    Et byrådsmedlems ret til at besøge institutioner forudsætter ikke, at man oplyser, hvilket formål besøget skal tjene. Byrådsmedlemmet er heller ikke forpligtet til at oplyse på hvilken måde, besøget indgår som et led i vedkommendes hverv. Hvis det konstateres, at en anmodning om besøg på en institution alene fremsættes som led i varetagelsen af eksempelvis partipolitiske eller private interesser, uden sammenhæng med byrådshvervet, vil en anmodning om besøg kunne afslås. Begrundelsen herfor er, at besøget ikke udføres som led i hvervet som byrådsmedlem.

    Som udgangspunkt skal medlemmers henvendelser, om besøg på en institution som led i deres hverv, rettes til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for tilrettelæggelsen af forvaltningens daglige arbejde. Der kan dog besluttes, at henvendelser rettes til Administrationen - eksempelvis et medlem af Direktionen.

    Administrationen har mulighed for at anvise et andet tidspunkt for besøget end det, som medlemmet måske oprindelig har ønsket, hvis dette er begrundet i hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter med videre på institutionen.

    Retten til at aflægge besøg på kommunale institutioner som led i sit hverv, omfatter ikke en ret til at medtage gæster. Dette skyldes, at retten til at besøge institutioner er nært knyttet til hvervet som byrådsmedlem.

    Dette udelukker ikke, at en kommune kan have en praksis, hvorefter medlemmerne har ret til at medtage gæster ved sådanne besøg. Lovgivningen er i så tilfælde ikke til hinder for, at Byrådet fastsætter andre regler for medlemmernes muligheder for at medtage gæster på sådanne besøg i en periode op til et valg end i andre perioder, når blot alle medlemmer efter reglerne har lige muligheder herfor.

    I perioder op til et Kommunalvalg, kan der fastsættes andre regler for afviklingen af besøg end dem, der gælder på andre tidspunkter.

    Forslag til retningslinjer

    Administrationen foreslår nedenstående retningslinje for institutionsbesøg i Syddjurs Kommune

    1. Byrådsmedlemmet henvender sig til Direktøren for området, der sørger for at besøg planlægges
    2. Besøgene gennemføres uden eksterne gæster
    3. Direktøren orienterer borgmester og kommunaldirektør samt fagudvalg, når der er politisk besøg på institutionerne
    4. Besøg gennemføres med tilstedeværelse af institutionsleder og Direktør eller chef for området.

    Besøg fra Minister koordineres af Direktøren for området med orientering af Borgmester og Kommunaldirektør samt fagudvalg.

    Besøg af et folketingsmedlem eller en folketingskandidat koordineres ligeledes af Direktøren for området, der også tager stilling til, om besøget kan lade sig gøre. Borgmester og Kommunaldirektør samt fagudvalg orienteres.

    Det gælder for alle besøg, at de skal kunne indpasses i institutionens dagligdag. Dette hensyn vil indgå i Direktørens vurdering af arrangement og tidspunkt.

    Der er en periode på tre uger forud for valg til Byråd, Folketing og EU, hvor der ikke arrangeres besøg hos Syddjurs Kommunes institutioner.

    Der vil ud over ovennævnte besøg være fagudvalgenes institutionsbesøg, som koordineres via Direktøren for området.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller forslag til retningslinje for politikeres institutionsbesøg til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller forslag til retningslinje for politikeres institutionsbesøg til Byrådets godkendelse dog med tilføjelse af:

    1.At besøgene ikke nødvendigvis gennemføres med deltagelse af chef eller direktør, men med disses godkendelse/koordination

    2.At besøgene for Byrådets medlemmer ikke gennemføres tre måneder forud for et forestående valg

Punkt 694 Status på indsats angående informationssikkerhed
  • Resumé

    Administrationen har udarbejdet en årsrapport for indsatsen om informationssikkerhed i 2019. I sagen redegøres for udvalgte resultater i 2019 samt fokusområder i 2020. Årsrapporten indstilles til efterretning i Direktion, Økonomiudvalg og Byråd.

  • Sagsfremstilling

    Årsrapporten for informationssikkerhed i 2019 indeholder blandt andet databeskyttelsesrådgiverens statusrapport samt status på arbejdet med databehandleraftaler og cybersikkerhed. Rapporten er godkendt i Informationssikkerhedsudvalget i november 2019.

    Udvalgte resultater fra 2019

    Omfattende arbejde med databehandleraftaler

    Kommunen indgår databehandleraftaler med leverandører, der behandler persondata for kommunen. Per 31. oktober 2019 var der registreret 422 sager om databehandleraftaler, hvoraf 26 var i proces. Der er ikke indgået databehandleraftaler med techgiganter som Facebook, Twitter, LinkedIn. Informationssikkerhedsorganisationen har derfor vejledt fagområderne til ikke at tilføje persondata i disse løsninger.

    Uddannelse

    Der arbejdes kontinuerligt med uddannelse inden for informationssikkerhed. Målet er at klæde ledere og medarbejdere på til at tage ansvar for datasikkerhed samt, at medarbejderne undgår at falde for for eksempel phishingmails – altså mails, hvor brugere lokkes til at angive deres personlige oplysninger. Tiltagene består blandt andet af:

    • E-læring. Minilektioner efterfulgt af en quiz, sendt til alle medarbejdere
    • Information på intranettet med nyheder, regler, vejledninger, videoer og e-læring fra KL
    • Informationssikkerhed er en del af introkurserne
    • Post-its med budskaber om informationssikkerhed
    • Deltagelse på leder- og afdelingsmøder samt husmøder
    • Videoer med en humoristisk vinkel på informationssikkerhed.

    Fokusområder i 2020

    Tilsyn med databehandlere

    I 2020 vil Syddjurs Kommune have endnu større fokus på tilsynet med it-leverandører, der behandler kommunens data. Arbejdet løftes i samarbejde med Favrskov og Norddjurs Kommuner.

    Øget teknisk understøttelse i forhold til databeskyttelse og cybersikkerhed

    I 2020 skal der implementeres flere løsninger i en samlet indsats omkring understøttelse af databeskyttelse og cybersikkerhed blandt andet:

    • Implementering af et system til centralstyring af mobile enheder (smartphones og tablets)
    • Implementering af et system til skanning af alle data og dokumenter på medarbejdernes fildrev og mailsystem
    • 2-faktor login på alle it-løsninger

    Fokus på større ledelsesmæssigt ansvar og ansvar hos medarbejderne

    Der er behov for at ledere og medarbejdere får og tager et større ansvar i forhold til informationssikkerhed. Blandt andet i form af deltagelse i tilbudte uddannelsestiltag som e-læringslektionerne. Gennemførsel af lektionerne ligger på omkring 30 % i Syddjurs Kommune og er lavere end hos andre kommuner, som bruger samme e-læringssystem.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget og Byrådet, at årsrapporten for indsatsen om informationssikkerhed 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at orientering om årsrapporten for indsatsen omkring informationssikkerhed 2019 tages til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at orientering om årsrapport for indsatsen angående informationssikkerhed 2019 tages til efterretning.

Punkt 695 Regulativ for Skod Å og Pederstrup Å. Endelig godkendelse
  • Resumé

    Der fremlægges forslag til nyt regulativ for vandløbet Skod Å med tilløb fra Pederstrup Å og Kukkebæk til endelig godkendelse i Byrådets efter, at det har været i offentlig høring. Der er modtaget to høringssvar, der er indsat kommenteret i regulativets bilag.

  • Sagsfremstilling

    Der fremlægges forslag til nyt regulativ for vandløbet Skod Å med tilløb fra Pederstrup Å og Kukkebæk.

    I forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativet er der udpeget flere vandløbsstrækninger, som Udvalget for natur, teknik og miljø ved tidligere lejlighed har vedtaget skal nedklassificeres fra offentligt til privat vandløb.

    Den forudsatte omklassificering betyder blandt andet, at der i det fremlagte regulativ udelukkende indgår vandløbsstrækninger, som i Statens Vandområdeplan 2015-2021 er fastsat som miljømål.

    Skod Å

    Skod Å er generelt et stærkt reguleret vandløb, der på flere strækninger fremstår snorlige. Den offentlige del af vandløbet har en længde på 9.338 meter. Vandløbet er flere steder stærkt påvirket af sandvandring. Flere steder mellem station 5.500 og 6.000 meter er der dog strækninger med grus- og stenbund.

    Pederstrup Å

    Pederstrup Å har en længde på 5.134 meter inklusiv den nedre del af Kukkebæk. Den øvre del af Pederstrup Å har generelt sandet bund med jævn strøm. Den nedre del af vandløbet har større fald (strømhastighed) og med mere gruset og stenet bund. Ved udløbet i Skod Å er det tydeligt, at der flyder sand ud fra Pederstrup Å.

    Økologisk tilstand

    For både Skod Å og Pederstrup Å er der i Statens Vandområdeplan (2015-2021) fastsat samme miljømål: God økologisk tilstand.

    De to vandløb er karakteriserede som ”naturlige vandområder”, det vil sige, at der ikke er tale om kunstige eller stærkt modificeret vandløb. Ingen af strækningerne har egentlige blødbund.

    Regulativet

    Et vandløbsregulativ beskriver lodsejeres og vandløbsmyndighedens (kommunen) pligter og rettig­heder, og det skal indeholde en række lovpligtige bestemmelser. Vandløbsregulativet skal sikre, at de offentlige vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til vandløbets miljømæssige målsætninger. Regulativet skal derfor blandt andet kunne håndtere de konflikter, som måtte opstå mellem en effektiv afvanding og hensynet til vandløbets naturtilstand.

    For Skod Å og Pederstrup Å gælder for øjeblikket to regulativer: ”Skod Å. Regulativ. Amtsvandløb nummer 33 beliggende i Ebeltoft, Grenå og Midtdjurs Kommuner” (Århus Amt, august 1996) og ”Regulativ for Pederstrup Å. Kommunevandløb nummer 16 (Midtdjurs Kommune, juni 1997). Det reviderede regulativ skal erstatte disse ældre regulativer, så der fremover kun er ét samlet regulativ for de to vandløb. Regulati­vet med tilhørende oversigtskort og bilag er vedlagt denne sagsfremstilling.

    Forslaget til nyt regulativ har været i otte ugers offentlig høring hos berørte lodsejere og interessenter, foruden at der har været afholdt et informationsmøde. Der er i den forbindelse modtaget to høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Rønde & Omegn Sportsfiskerforening. De to høringssvar og Administrationens kommentarer er indsat i regulativets bilag 4.

    Administrationen vurderer, at vandløbene fungerer relativt tilfredsstillende for bredejere og øvrige interessenter. Derfor lægges der ikke op til ændringer af den nuværende vedligeholdelsespraksis.

    Det vurderes, at regulativet ikke vil få afvandingsmæssige eller negative miljømæssige konsekvenser.

    Dele af Skod Å er grænsevandløb til Norddjurs Kommune, hvorfor regulativet sideløbende fremlægges til godkendelse af Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er i perioden 2014-2017 i gennemsnit anvendt henholdsvis 164.281 kr. og 19.390 kr. per år til varetagelse af Syddjurs Kommunes vedligeholdelsespligter for Skod Å og Pederstrup Å. Med det fremlagte regulativ, forventes der umiddelbart en mindre, årlig driftsbesparelse på cirka 30.000 kr.

    De årlige driftsomkostninger til Kukkebæk, Attrupkær vandløbet, Balleledningen, Kringelbækken og Kelstrup Bæk, som forudsættes nedklassificeret har været ret beskedne, idet Syddjurs Kommune som udgangspunkt kun har gennemført tilsyn og enkeltstående reparationer. Det anslås, at den samlede årlige driftsomkostning for disse har været i en størrelsesorden på under 10.000 kr.

    I forbindelse med omklassificeringen af disse vandløb er det aftalt med de berørte lodsejere, at der gennemføres en række renoveringsarbejder svarende til cirka 200.000 kr., der finansieres inden for eget budget.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om lov om vandløb.

    Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø og Byrådet, at det fremlagte regulativ for Skod Å og Pederstrup Å godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 04-02-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at forslaget til regulativ for Skod Å og Pederstrup Å godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at forslaget til regulativ for Skod Å og Pederstrup Å godkendes.

Punkt 696 Lokalplan 423 for område til boligformål ved Marienhoffvej i Ryomgård. Endelig behandling
  • Resumé

    Byrådet vedtog den 30. oktober 2019 forslag til lokalplan 423 for et område til boligformål ved Marienhoffvej i Ryomgård. Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i otte uger.

    Der er indkommet i alt fire høringssvar, hvoraf to har samme afsender. Byrådet skal tage stilling til lokalplanens endelige vedtagelse jævnfør nedenstående.

  • Sagsfremstilling

    Området

    Lokalplanområdet ligger i Ryomgårds nordvestlige del ved P. Vejsgaardsvænget umiddelbart nord for Midtdjurshallen og Marienhoffskolen og omfatter et samlet areal på cirka 3,85 hektar.

    Lokalplanens indhold

    Lokalplanen skaber mulighed for udstykning af dele af områderne til henholdsvis tæt-lav og åben-lav bebyggelse og overfører landzonearealer til byzone. For området omkring eksisterende gårdbebyggelser har lokalplanen også til formål at sikre mod yderligere udstykning omkring de ældre gårdbebyggelser med henvisning til kulturmiljøet.

    Lokalplanens område er inddelt i fem delområder, der samlet giver mulighed for op til cirka 23-25 boliger i form af tæt-lave rækkehusbebyggelser og åben-lave parcelhuse.

    Lokalplanen fastlægger bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi over fire ikke må nedrives uden Byrådets tilladelse, og at bygninger med bevaringsværdi fem skal søges løftet i SAVE-systemet ved at genskabe bygningernes oprindelige udtryk ved faginddeling, materialevalg og proportioner jf. lokalplanens §§ 8.1-8.5.

    Når en ejendom er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, kan en fravigelse fra forbuddet mod nedrivning kun ophæves ved en dispensation fra lokalplanens bevaringsbestemmelser, såfremt en dispensation ikke strider mod lokalplanens formål.

    Bygningernes bevaringsbestemmelser er ikke indarbejdet i lokalplanens formål.

    Offentlig høring

    Planforslaget har været i offentlig høring i otte uger i perioden fra den 12. november 2019 til den 7. januar 2020. Der er indkommet fire høringssvar, hvoraf to er fra grundejer af Marienhoffvej 25, en fra grundejer af Marienhoffvej 21 samt en fra Ryomgård Distriktsråd. Høringssvarene er behandlet i vedlagte bemærkningsnotat og omhandler følgende emner:

    A: Sti/fortov

    B: Bevaringsværdig bebyggelse

    C: Byggemulighed for del af Marienhoffvej 25 i delområde I

    D: Anvendelse og afgrænsning

    E: Etageantal i delområde III

    F: Spørgsmål til beskatning.

    Høringssvarene i deres fulde længde samt Administrationens bemærkningsnotat er vedlagt som bilag.

    Der blev holdt offentligt møde om planforslaget den 20. november 2019. Notat med synspunkter fra mødet er vedlagt som bilag.

    Anbefalinger til ændringer af planforslaget

    Høringssvarene har givet anledning til at foreslå følgende ændringer/justeringer af lokalplanen:

    • Bygning med bevaringsværdi på 5 på Marienhoffvej 25 tages ud af udpegningen på kortbilag 2 i vedlagte forslag til Lokalplan. Redegørelsen konsekvensrettes jævnfør dette.
    • Bebyggelse nord for adgangsvej i delområde III kan opføres i 1 etage og i op til 2 etager, når de enkelte boligenheder ikke er sammenbygget i 1. salshøjde.

    Der vil desuden blive foretaget redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning.

    Rettelserne vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet i forbindelse med offentlig bekendtgørelse af lokalplanen.Lokalplanforslaget, som det har været fremlagt i offentlig høring, er vedlagt dagsordenen som bilag.

    Ønske om tæt-lav bebyggelse på Marienhoffvej 25

    Som det fremgår af vedlagte bemærkningsnotat, har ejer af Marienhoffvej 25 genfremsendt ønske om mulighed for at opføre fem tæt-lave boliger som seniorboliger i den nordligste trekant af delområde I og har medsendt dispositionsforslag og visualisering, som fremgår af bilag med høringssvar.

    Ønsket blev ligeledes fremsendt ved forudgående partshøring af grundejere indenfor lokalplanområdet i perioden fra den 2. til den 16. august 2018. Ønsket blev behandlet i forbindelse med sag om igangsætning af lokalplanen på møde i Udvalget for plan, udvikling og kultur den 7. november 2018, hvor det blev vurderet, at der maksimalt kan etableres op til to åben-lave parceller, og at det skulle undersøges i lokalplanprocessen, om der kunne indarbejdes mulighed for dobbelthuse.

    Lokalplanforslaget har imidlertid ikke indarbejdet mulighed for dobbelthuse, da Administrationen har vurderet, at arealet har en naturlig sammenhæng med de eksisterende gårdbebyggelser i delområde I, blandt andet med baggrund i den fælles indkørsel til ejendommene, og på den baggrund vurderet, at to åben-lav parceller vil være tilpasset delområdets tæthed og karakter.

    Et større antal boliger vil desuden kræve justering af vejudlæg, der blandt andet tager højde for at kørebanebredde skal være mindst 5,5 meter samt udlæg til rabatter, vendeareal, parkeringspladser med videre. Hertil kommer krav om tilstrækkelige fælles opholdsarealer, grundstørrelser med videre.

    Som det fremgår af bemærkningsnotat, anbefales bemærkningen således ikke imødekommet.

    Den ønskede ændring til tæt-lave boliger vurderes at kræve ny offentlig høring af planforslaget.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelse nummer 287 af 16. april 2018 ”Bekendtgørelse af lov om planlægning” (Planloven).

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nr. 423 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

    Hvis høringssvar vedrørende mulighed for tæt-lav bebyggelse på ejendommen Marienhoffvej 25 i delområde I ønskes imødekommet, forudsætter det, at der tilvejebringes nyt planforslag med ny offentlig høring.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 05-02-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nr. 423 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

    Udvalget for plan, udvikling og kultur bemærker overfor Udvalget for natur, teknik og miljø, at der snarest muligt bør etableres et fortov i lokalområdets længde langs Marienhoffvej og i forlængelse af eksisterende fortov. Det vurderes som væsentligt for en god realisering af Lokalplan 423, at trafiksikkerheden i området forbedres.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller forslaget til lokalplan nr. 423 med ændringer jævnfør sagsfremstilling til Byrådets godkendelse dog med den tilføjelse til lokalplanens § 3, at den nordlige del af matrnr 3u delområde 1 desuden kan anvendes til i alt to dobbelthuse, hvis den enkelte grund mindst udgør 1000 m2, og hvis bebyggelsesprocenten svarer til åben-lave bebyggelse.

Punkt 697 Samarbejdsaftale om sundhedsvisitation til godkendelse
  • Resumé

    Kommunerne i Region Midtjylland har modtaget en samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen ”Sundhedsvisitationer i alle klynger” med henblik på godkendelse og ikrafttrædelse marts 2020.

  • Sagsfremstilling

    I Sundhedsaftalen gældende for perioden 2019 til 2023 er der et klart fokus på at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, når akut sygdom opstår. Etablering af en sundhedsvisitation i hver af regionens klynger er en del af udmøntningen af Sundhedsaftalen indenfor indsatsområderne ”Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet” og ”Udvikling af den nære psykiatri”.

    Syddjurs Kommune og de øvrige kommuner i den midtjyske region har i denne forbindelse modtaget et forslag til en samarbejdsaftale omkring sundhedsvisitationer med henblik på godkendelse senest 1. marts 2020 med efterfølgende ikrafttrædelse.

    Forslaget til samarbejdsaftalen er udarbejdet i en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionen, kommuner og almen praksis. Udkastet til denne aftale har været sendt til kommentering i kommuneklyngerne, samt været drøftet i Den Administrative styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region (DASSOS), Den Kommunale Styregruppe på sundhedsområdet i den midtjyske region (KOSU), Den regionale styregruppe for akutte patientforløb, samt Sundhedsstyregruppen.

    Sundhedskoordinationsudvalget samt Sundhedstyregruppen i Region Midtjylland har godkendt samarbejdsaftalen om sundhedsvisitationer i alle klynger.

    Beslutningen fra Syddjurs Kommunes Direktion vil blive præsenteret på mødet for Udvalget for sundhed, ældre og social.

    Formålet med en aftale om sundhedsvisitationerne

    Sundhedsvisitationerne er en del af samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og de praktiserende læger. Formålet med at oprette sundhedsvisitationerne er, at sikre:

    • At alle borgere får den rette behandling
    • At borgeren oplever sammenhæng i det forløb, som iværksættes
    • At flest muligt behandles i eget hjem eller i kommunale akuttilbud, hvis der ikke er behov for en akut indlæggelse
    • At skabe mere lighed i sundhed for borgerne, hvad enten sygdommen er psykisk eller somatisk
    • At de samlede ressourcer i sundhedssystemet anvendes bedst muligt

    Beskrivelse af sundhedsvisitationerne

    Der etableres en sundhedsvisitation i hver af de fem klynger, som er centreret om regionens akuthospitaler. Sundhedsvisitationerne bliver organiseret i de nuværende hospitalsvisitationer, men skal løse opgaver i et tæt samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og de praktiserende læger.

    Sundhedsvisitationen skal understøtte, at de forskellige tilbud til akut syge borgere, udnyttes bedst muligt. Dette skal være til gavn for borgerne og skal desuden bevirke, at de ressourcer, som anvendes til akut syge borgere samlet set, bliver brugt så effektivt som muligt.

    Opgaverne i sundhedsvisitationerne består i at visitere akut syge borgere til den rette indsats, når læger, vagtlæger og kommunale samarbejdsparter henvender sig. Sundhedsvisitationen i hver klynge udgør én indgang til akutte hospitalstilbud og vil være tilgængelige døgnet rundt alle årets dage.

    Dette kræver. at sundhedsvisitationen har et godt overblik over de akutte tilbud, der findes, og hvor der er ledige pladser.

    For kommunen indebærer sundhedsvisitationerne, at:

    • der er eller etableres få og let overskuelige indgange til de kommunale akuttilbud. Eksempelvis et nummer til socialpsykiatrien og et til sygeplejeakutteam/akutenhed.
    • der løbende leveres opdaterede informationer om relevante kommunale tilbud

    Implementering

    Implementeringen påbegyndes, når samarbejdsaftalen forventeligt træder i kraft den 1. marts 2020. Herefter skal samarbejdsaftalen implementeres gennem klyngesamarbejdet i Randersklyngen, som Syddjurs Kommune er en del af.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    En fuld implementering af Sundhedsvisitationen vil betyde, at flere borgere vil få andre former for tilbud når de er akut syge, end hvad de gør i dag. Flere borgere forventes at blive behandlet i kommunale tilbud. Det forventes derfor at medføre et øget ressourcepres på de kommunale tilbud.

    Det er nødvendigt at Syddjurs indgår i et tæt samarbejde med hospitalet og de ørige samarbejdsparter for at sundhedsvisitationen kan fungere optimalt. Dette gør sig særligt gældende i forhold til de socialpsykiatriske akuttilbud, hvor det vurderes, at der er behov for at etablere og udvikle samarbejdsrelationer yderligere. Det må forventes, at Syddjurs Kommune afsætter tid og ressourcer til etablering, udvikling og vedligeholdelse af samarbejdet.

    Sundhedsvisitationen skal understøtte, at de forskellige tilbud til akut syge borgere udnyttes bedst muligt med det formål, at ressourcerne samlet set anvendes så effektivt som muligt.

    Etablering af sundhedsvisitationerne indebærer, at Region Midtjylland bemander, udvikler og drifter de fem sundhedsvisitationer, så de kan varetage de beskrevne opgaver. Hospitalerne har modtaget midler til denne opgave i forbindelse med Budget 2019 for Region Midtjylland.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende samarbejdsaftalen for Sundhedsvisitationer i alle klynger.

    Direktionens beslutning forelægges på mødet i Udvalget for sundhed, ældre og social.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-02-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende samarbejdsaftalen for Sundhedsvisitationer i alle klynger.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 05-02-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende samarbejdsaftalen for Sundhedsvisitationer i alle klynger med bemærkning om, at Udvalget for sundhed, ældre og social er opmærksom på, at aftalen kan medføre øgede kommunale udgifter.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende samarbejdsaftalen for Sundhedsvisitationer i alle klynger.

Punkt 698 Orientering 19. februar 2020
  • Sagsfremstilling

    1.Orientering fra Administration samt udvalg/Borgmester.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller orienteringentil Økonomiudvalgets efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 19-02-2020

    Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Punkt 699 Vejadgang til de private fællesveje i Ladegårdsparken(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.