Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) 05-02-2020 08:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 264 Uddannelse til mangelområder på velfærdsområdet
  • Resumé

    Kompetencespor er en af indsatserne i beskæftigelsesområdet, som skal opkvalificere ledige med nye kompetencer, der betyder, at de kan varetage et job. Et af kompetencesporene handler om uddannelse af ledige til velfærdsområdet. På udvalgsmødet er der dialog med borger, som har gennemført et forløb, uddannelseskoordinator og administrationen om kompetencespor inden for SoSu-området. .

  • Sagsfremstilling

    Kompetencespor er indsatserne i beskæftigelsesområdet, som skal uddanne ledige med nye kompetencer, der betyder, at de kan varetage et job. Et af kompetencesporene handler om uddannelse af ledige til velfærdsområdet.

    Med et stigende antal ældre er der et stort behov for flere medarbejdere i kommunens plejecentre og i hjemmeplejen. Ældreområdet har derfor i samarbejde med Erhverv og beskæftigelse udviklet tilbuddene ”Før-Sosu” & ”Klar-parar til Sosu start”. Her har ledige over 25 år mulighed for at smage på en uddannelse som social- og sundhedshjælper på ældreområdet gennem fem ugers undervisning og to en halv uges praktik.

    Uddannelsestilbuddet er en succes og efter endt forløb vælger mange at tage den fulde uddannelse som social- og sundhedshjælper i Randers.

    På udvalgsmødet deltager uddannelseskoordinator i ældreområdet, sosu-assistent, som har gennemført forløb, mentor i og leder for afdelingen Mentor og Vejledning i Erhverv og Beskæftigelse.

    Dagsorden:

    1. Introduktion til kompetencespor SoSu ved afdelingsleder af Mentor og Vejledning
    2. Ældreområdets oplevelser af kompetencespor ved uddannelsesleder i ældreområdet.
    3. Min historie ved borger, som har gennemført kompetencespor.
    4. Hvordan støtter vi vores borgere under forløbet? Praktiske historier ved mentor i Mentor og Vejledning.
    5. Dialog.
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til drøftelse i Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse anerkender de opnåede resultater fra de før-forløb for SOSU-uddannelsen, som er udviklet af Syddjurs Kommune og nu gennemført for fire hold.

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse drøftede endvidere, hvordan de indhøstede erfaringer kan overføres til andre kompetencespor.

Punkt 265 Tema - Aktivering og kompetenceudvikling af ledige og sygemeldte
  • Resumé

    Erhvervs- og Beskæftigelsesplanen, der er handlingsplanen for Erhverv og Beskæftigelse, har som overordnet fokus at bringe ledige i arbejde og fastholde sygemeldte i arbejde, og at arbejde med at virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Til det formål er der udviklet og samlet en række indsatser. På mødet introduceres, hvordan der arbejdes med indsatser i den såkaldte ”Tilbudsvifte”.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Lov om aktiv beskæftigelsesindsats sætter rammerne for kommunernes arbejde med at bringe ledige ind på arbejdsmarkedet og opkvalificere arbejdsstyrken med henblik på at medvirke til et velfungerende arbejdsmarked.

    Kommunerne har ansvaret for at sikre det rette tilbud til ledige inden for alle målgrupper og kan udlicitere opgaver til eksterne aktører.

    Målgrupperne for tilbuddene er: Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, modtagere af selvforsørgelses og hjemrejseydelse, modtagere af overgangsydelse, sygedagpengemodtagere, modtagere af jobafklaringsforløb, modtagere af ressourceforløb, revalidender, modtagere af ledighedsydelse, samt ledige selvforsørgende.

    Syddjurs Kommunes tilbud til ledige

    Erhvervs- og Beskæftigelsesplanen, som er handlingsplanen for Erhverv og Beskæftigelse, har fokus på at få flere i arbejde, at bidrage til, at der skabes flere arbejdspladser, og at arbejdskraften kompetenceudvikles med henblik på at skabe et arbejdsmarked i balance.

    I 2019 er der arbejdet på, at tilbud som udgangspunkt bringes i spil på tværs af målgrupper igennem en tværgående tilbudskatalog, som er tilgængeligt for alle medarbejdere i Erhverv og Beskæftigelse og i Styrket Helhed. Tilbudsviften er ved samme anledning blevet revideret i henhold til erfaring med effektvurdering, belægning, formål med videre. Det betyder, at nye tilbud er etableret, og andre er lukket, og at status på tilbudsviften således afspejler den aktuelle lovgivning og Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2020-2022.

    Målgrupper for indsatser

    Indsatserne retter sig mod tre målgrupper på tværs af ydelsesområder i Erhverv og Beskæftigelse:

    Indsatsmålgruppe 1: Borgere med jobperspektiv

    Indsatsmålgruppe 2: Borgere med indsatsperspektiv og risiko for langtidsledighed

    Indsatsmålgruppe 3: Borgere med tværfagligt perspektiv.

    Indsatserne

    I Tilbudskataloget er der udvalgt og udviklet en række indsatser, som understøtter udvikling af ledige og sygemeldtes kompetencer og ressourcer, sådan at de bliver klar til at møde arbejdsmarkedets behov for faglige, personlige og sociale kompetencer.

    Indsatserne er dels virksomhedsrettede tilbud og dels vejledende og opkvalificerende tilbud. Den virksomhedsrettede indsats er den primære indsats, da alle analyser viser, at tilknytningen til en virksomhed i et forløb giver langt de største resultater i forhold til en efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.

    Der er defineret fem overordnede tilbudskategorier:

    • Livsmestring
    • Helbredsmestring
    • Faglig opkvalificering
    • Jobrettet: Jobsøgning, jobmesse, strategi for jobsøgning
    • Træningsbaner og virksomhedspraktik

    Aktiviteterne i forbindelse med livsmestring og helbredsmestring står ikke alene men kombineres med jobrettet tilbud.

    Overvågning og effekt

    Aktuelt pågår der et arbejde med løbende at overvåge effekten af tilbud. Med effekt menes, at ledige og sygemeldte opnår selvforsørgelse, eller de forventedes at udvikle sig frem mod at kunne bringe sig selv i selvforsørgelse.

    Der er til sagen knyttet to bilag henholdsvis Tilbudskataloget og bilag med tre cases.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er afsat cirka 20 mio.kr. til vejledende og opkvalificerende tilbud, AMU-kurser (Arbejdsmarkedsuddannelser) med videre i 2020. Forbrug afhænger af hvor mange indsatser, der igangsættes, da aftalerne er indgået med en stykpris.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til orientering i Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Punkt 266 Godkendelse af plan for temadrøftelser og dialogmøder 2020
  • Resumé

    På udvalgsmødet den 15. janaur 2020 besluttede udvalget for Erhverv og Beskæftigelse emner for dialogmøder med borgere og temadrøftelser i 2020. Med denne sag fremlægges plan for 2020 med forslag til, hvilke særligt fokus de enkelte temaer kan indeholde. Udvalget skal på baggrund af dette træffe beslutning om planens endelige udformning.

  • Sagsfremstilling

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse besluttede på sit møde den 15. januar 2020 emner for temadrøftelser i 2020. Med denne sag fremlægges en tidsplan for temadrøftelserne samt forslag til fokus i forhold til de enkelte temaer:

    Borgerdialogmøder

    Emnet er behandlet i særskilt sag og det planlagte møde med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob er indsat i nedenstående plan:

    Marts

    Udvalgsmøde: Besøg af Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord – det østjyske arbejdsmarked

    April

    Erhvervsudvikling

    • Redegørelse for området generelt
    • Præsentation af plan for styrket erhvervsindsats.

    Maj

    Dialogmøde med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob

    Særskilt arrangement: Studietur til Aarhus til iværksættermiljøer.

    Juni

    Virksomhedssamarbejdet i beskæftigelsesindsatsen

    • Status og effekt
    • Forebyggelse af sygefravær
    • Tidlig indsats på sygedagpengeområdet.

    August

    Unge, uddannelse og arbejde

    • Lokalisering – eksempelvis Kolind
    • Uddannelsesvejledning
    • FGU (forberedende grunduddannelse)
    • STU-analyse (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og relationerne til FGU
    • Job til ung.

    September

    Eventuelt dialogmøde med kontanthjælpsmodtagere.

    Oktober

    Seniorer på arbejdsmarkedet

    • Fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
    • Barrierer og muligheder i at ansætte og fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

    November

    Kompetenceudvikling af arbejdskraften

    • Besøg af to virksomheder, som henholdsvis har valgt at have en plan for kompetenceudikling af ansatte, og en som ikke har.
    • Besøg af medarbejder, som har taget imod kompetenceudvikling og én som ikke har.

    December

    Social ansvarlighed / Det rummelige arbejdsmarked

    • Hvad omfatter det rummelige arbejdsmarked og begrebet social ansvarlig?
    • Hvordan gribes arbejdet med at få virksomheder til at tage socialt ansvar an?
    • Besøg af en virksomhed, som har valgt at tage social ansvar og en, der har valgt ikke at arbejde med social ansvarlighed med henblik på en drøftelse af barrierer, gevinster og tiltag, som kan gøre det lettere for virksomheder at tage socialt ansvar.

    Besøgsplan for udvalgsmøderne

    Udvalgets besøgsplan til virksomheder og institutioner tilrettelægges efter godkendelse af plan for temadrøftelser, så der er sammenhæng mellem tema og besøg på virksomhed/institution.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at Udvalget for erhverv og beskæftigelse godkender plan for temadrøftelser og dialogmøder 2020.

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Godkendt med den præcisering, at

    • møde i Udvalget for erhverv og beskæftigelse i april indeholdes også udvikling af virksomhedernes evne til skabe nye jobs
    • møde i Udvalget for erhverv og beskæftigelse i august indeholdes også temaet ”fritidsjobs” som en del af oplæg og drøftelse.
Punkt 267 Dialogmøder med borgere
  • Resumé

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse har den 9. maj 2018 besluttet at styrke dialogen med borgere, som er i kontakt med beskæftigelsesområdet. Der har været afholdt et dialogmøde i 2019 og ét blev aflyst. Udvalget for erhverv og beskæftigelse skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal afholdes dialogmøder i 2020 og indholdet af disse.

  • Sagsfremstilling

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse har den 9. maj 2018 besluttet at styrke dialogen med borgere, som er i kontakt med beskæftigelsesområdet. Dette er sket gennem afholdelse af dialogmøder med borgere grupperet efter modtagelse af ydelsestype.

    Afholdte dialogmøder

    I 2018 blev der afholdt et dialogmøde med borgere. I 2019 er der afholdt et dialogmøde og et blev aflyst på grund af meget få tilmeldte borgere:

    2018 - Dialogmøde med borgere med en aktiv sag i sygedagpenge.

    2019 - Dialogmøde med jobparate ledige – dagpengemodtagere.

    2019 - Dialogmøde med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og virksomhedsrepræsentanter – aflyst på grund af manglende tilmelding.

    Såfremt målgruppen for et dialogmøde bliver alle kontanthjælpsmodtagere – det vil sige jobparate og aktivitetsparate – er det Administrationens vurdering, at det vil være muligt at afholde et møde med tilstrækkelig deltagelse af borgere.

    Dialogmøder 2020

    Der har i løbet af 2018 og 2019 været afholdt dialogmøder med borgere på hovedydelsesgrupper. Der mangler afholdelse af dialogmøde med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob.

    Administrationen foreslår, at der som i 2019 afholdes til to dialogmøder i 2020. Nedenfor er foreslået fire mulige emner for dialogmøder:

    1. Dialogmøde med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob – aftalt
    2. Dialogmøde med modtagere af kontanthjælp
    3. Dialogmøde med nydanske iværksættere – foreslået på udvalgsmødet den 15. januar 2020.
    4. Dialogmøde med borgere, som vælger at videreuddanne sig og borgere, der ikke ønske dette– forslået på udvalgsmødet den 15. januar 2020.

    Forslag til første dialogmøde

    Der er tidligere aftalt dialogmøde med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob. Administrationen foreslår, at dialogmødet afholdes maj 2020 i én af følgende modeller.

    1. Model I: fleksjobbere inviteres til dialog på udvalgsmøde i 1 time af mødet.
    2. Model II: fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere inviteres til særskilt dialogmøde tidsramme 1,5-2 timer.

    Det foreslås, at mødet er en dialog om: ”Hvordan er det at være i fleksjob”, og ”Hvordan opleves indsatsen i kommunen frem mod at blive visiteret til et fleksjob”.

    Forslag til andet dialogmøde

    Administrationen foreslår, at det andet dialogmøde afholdes med kontanthjælpsmodtager, og at indbydelsen omfatter både de jobparate og de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for erhverv og beskæftigelse at

    1. der afholdes to dialogmøder i 2020
    2. første møde afholdes i maj måned med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob, og at modellen for mødeafholdelse vælges
    3. andet dialogmøde afholdes efteråret2020 med kontanthjælpsmodtagere som målgruppe.
  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse godkender, at

    1. der afholdes to dialogmøder i 2020
    2. første møde afholdes i juni måned med modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob som særskilt møde i tilknytning til udvalgsmødet
    3. andet dialogmøde afholdes efteråret 2020 med kontanthjælpsmodtagere som målgruppe-
Punkt 268 Afrapportering af Cirkulært Innovationsnetværk
  • Resumé

    Cirkulært Innovationsnetværk blev iværksat som et toårigt pilotprojekt med det formål at accelerere den cirkulære økonomis potentiale i Syddjurs Kommune samt skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser på en bæredygtig måde. Udvalget for erhverv og beskæftigelse orienteres med denne sag om hovedpointer fra evalueringen. Der perspektiveres ydermere til det fremtidige arbejde med erhvervsudvikling indenfor Cirkulær Økonomi som en del af styrket erhvervsindsats..

  • Sagsfremstilling

    Definition af cirkulær økonomi

    Den lineære økonomi, som i mange år har været fremherskende betyder, at der udvindes råstoffer, fremstilles produkter, forbruges og smides ud. Dermed går mange ressourcer tabt. I cirkulær økonomi indgår produkter og deres indholdsstoffer i kontinuerlige kredsløb. Brug-og-smid-væk er erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkterne bruges flere gange, eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen. Skadelige indholdsstoffer er elimineret, og al produktion er baseret på vedvarende energi. Cirkulær økonomi omfatter derfor hele værdikæden i produktion af varer.

    Pilotprojektet Cirkulær Økonomi

    Pilotprojektet Cirkulær Økonomi har med sin løbetid på to år med udløb ultimo 2019 været igennem den sidste evaluering. Der er i denne sammenhæng udfærdiget et spørgeskema, der søger at afdække virksomhedernes oplevelse af, hvilken effekt Cirkulært Innovationsnetværk har haft på deres arbejde med cirkulær økonomi. Besvarelser fra evalueringen sammenholdes med de løbende samtaler med deltagervirksomhederne under de afholdte netværksmøder.

    Evaluering af projektet

    Ud af de 46 adspurgte netværksmedlemmer har 21 svaret på spørgeskemaet.

    Der er i alt afholdt otte netværksmøder i 2018 og 2019. Der har været god opbakning til netværksmøderne, som i gennemsnitligt har haft 20 deltagere. De løbende tilbagemeldinger samt midtvejsevalueringen af møderne har overvejende været positive i forhold til indhold og temaer.

    I evalueringen for 2019 efterspørges der mere tyngde i forhold til den forretningsmæssige del i at arbejde med cirkulær økonomi.

    I hovedtræk peger evalueringen på, at der er skabt god dialog om cirkulær økonomi blandt virksomhederne i netværket, og der er i nogen grad også skabt nye kontakter mellem netværkets virksomheder og virksomheder uden for netværkets medlemskreds. Cirka halvdelen af de virksomheder, der har besvaret evalueringen, har selv taget kontakt til andre virksomheder i netværket for at komme i dialog omkring cirkulær økonomi og har tænkt cirkulær økonomi ind i deres forretning.

    Der er i overvejende grad positive tilkendegivelser i forhold til netværkets aktiviteter, men også en overvejende enighed om, at selve driften af netværket og ansvaret for indholdet bør være projektlederens ansvar. Udgangspunktet for projektet har dog været, at planlægning af temaer for netværksmøderne har skullet ske i samråd med de deltagende virksomheder. Det har dog ikke været muligt at få virksomhederne til at byde ind. Virksomhederne er ikke interesserede i at tage del i drift og tilrettelæggelse af indholdet for netværksmøderne.

    Den første periode af netværkets drift gav mulighed for at mødes og drøfte temaer i mellem virksomhederne helt uforpligtende, men der er nu et behov for at fokusere yderligere i forhold til, hvad der giver værdi for virksomheder. Det er Administrationens vurdering, at projektet bør skifte karakter, så der kan arbejdes fokuseret på forretningsudvikling på baggrund af arbejdet med cirkulær økonomi, og at erfaringerne og evalueringen leder frem mod næste fase i arbejdet med cirkulær økonomi..

    Opsummering af opnåede effekter

    Kvantitativt er der skabt et netværk med 46 medlemmer med flest virksomheder/iværksættere. Uddannelses- og videninstitutioner samt relevante repræsentanter fra Syddjurs Kommune er også repræsenteret.

    I forhold til kvalitative effekter kan følgende fremhæves:

    • Der er skabt rum for videndeling, idegenerering og nye partnerskaber på tværs af sektorer og brancher, som bliver oplevet som værdifuldt for de deltagende aktører
    • Styrket dialog mellem kommune og det lokale erhvervsliv
    • Syddjurs Kommunes erhvervsprofil indenfor grøn omstilling er blevet styrket og der er opmærksomhed på Cirkulært Innovationsnetværk fra andre kommuner samt fra virksomheder og organisationer eksternt kommunen.
    • Det er blevet mere klart, hvor Syddjurs Kommune bør sætte ind i forhold til at understøtte erhvervslivet i en grøn omstillingsproces i de kommende år.

    Perspektiver for 2020 og 2021

    Med udgangspunkt i feedback og læring fra de to evalueringer fra henholdsvis 2018 og 2019 er der blevet iværksat en række nye grønne initiativer på erhvervsområdet med opstart primo 2020. Det er initiativer, der vil søge at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter mere handlingsorienterede tiltag.

    Det drejer sig om ECSMV (Regionsprojekt i forhold til energioptimering i små og mellemstore virksomheder), hvor virksomheder kan få finansiel og faglig støtte til at afdække samt omstille til mere grønne løsninger i deres respektive forretninger. Arbejdet udføres dels af erhvervskonsulent fra Syddjurs Kommune, som foretager den første screening og kontakt til virksomheder, hvorefter konsulent med specialviden foretager en mere uddybende afdækning sammen med de virksomheder, der ønsker det. Såfremt virksomhederne ønsker det, kan de efterfølgende ansøge om at få individuel strategirådgivning med henblik på, at virksomhederne udvikler en grøn forretningsmodel.

    På baggrund af evalueringen vurderes det også, at der efterspørges mere branchespecifik viden og cases, der er mere nærværende for den enkelte virksomhed. Det kan derfor være en mulighed at danne et antal små netværk, hvor virksomhederne kan møde virksomheder fra samme branche, og at Cirkulært Innovationsnetværk på den måde videreføres og tilrettes en model, som virksomhederne efterspørger.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for erhverv og beskæftigelse, at

    1. orientering om afrapporteringen af Cirkulært Innovationsnetværk tages til efterretning.
    2. der udarbejdes en plan for det videre arbejde med cirkulær økonomi, som en del af den styrkede erhvervsindsat i 2020 og kommende år.
  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse

    1. tager orientering om afrapporteringen af Cirkulært Innovationsnetværk til efterretning
    2. godkender, at der udarbejdes en plan for det videre arbejde med cirkulær økonomi, som en del af den styrkede erhvervsindsats i 2020 og kommende år.
Punkt 269 Status på implementering af Lærings- og trivselspolitikken
  • Resumé

    Udvalget for familie og institutioner besluttede den 20. november 2018, at der fremover skal gives en orientering om status på skolerne og dagtilbuddenes arbejde med implementeringen af Lærings- og Trivselspolitikken én gang årligt. Opfølgningen orienteres på et temamøde med Byrådet.

    Udvalget for Familie og Institutioner præsenteres i denne sagsfremstilling for status for arbejdet med Lærings- og Trivselspolitikken.

  • Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 29. marts 2017 en Lærings- og Trivselspolitik gældende frem mod 2020. Politikken indeholder tre pejlemærker, som danner rammen for skolernes og dagtilbuddenes daglige arbejde med børn og unges læring og trivsel. Hvert pejlemærke har tilknyttet effektmål, der understøtter implementeringen af politikken. Skolerne arbejder aktivt med effektmålene gennem både lokale og fælles initiativer og indsatser. De tre pejlemærker er:

    1. Inkluderende læringsfællesskaber
    2. Samarbejde om, at alle børn og unge lykkes
    3. Sammenhæng i børn og unges læring, trivsel, sundhed og udvikling

    I opfølgningen af arbejdet med implementeringen af Lærings- og Trivselspolitikken har hver skole og dagtilbud indrapporteret de indsatser, som understøtter arbejdet med politikkens pejlemærker og effektmål.

    Nedenfor præsenteres eksempler på indsatser, som knytter sig til skolerne og dagtilbuddenes arbejde med hver af Læring- og Trivselspolitikkens pejlemærker og som går igen ved flere skoler eller dagtilbud. I bilag 1 og 2 fremgår en uddybende oversigt over, hver enkelt skole og dagtilbuds arbejde med Lærings- og Trivselspolitikkens effektmål.

    Skolernes indsatser:

    Pejlemærke 1: Inkluderende læringsfællesskaber for alle (effektmål 1a, 1b og 1c)

    • Elevsamtaler
    • Udarbejdelse af anti-mobbestrategi og/eller lokale handleplaner
    • Inddragelse af elevråd i trivselsarbejde
    • Fællesskaber på tværs af klasser f.eks. gennem venskabsklasser.

    Pejlemærke 2: Samarbejde om, at alle børn og unge lykkes (effektmål 2a, 2b, 3, 4 og 5)

    • Målrettet arbejde med Professionelle læringsfællesskaber
    • Indsatser ift. ordblindhed
    • Etablering af tolærerordning/co-teaching og inddragelse af vejledere i undervisningen
    • Tidlige sprogindsatser
    • Mentorsamtaler mellem ældre og yngre elever
    • Øget forældreinddragelse i 7. -8. klasse, herunder dialogmøder med forældre.
    • Praktik, brobygning og virksomhedsbesøg
    • Praktisk forløb i samarbejde med erhvervslivet
    • Aktivt arbejde med Den Åbne Skole f.eks. med deltagelse i HOP-IN.

    Pejlemærke 3: Sammenhæng i børn og unges læring, trivsel, sundhed og udvikling (effektmål 6 og 7)

    • Tæt samarbejde med Familieafdelingen og socialfaglige rådgivere
    • Systematisk opfølgning på bekymrende elevfravær med udgangspunkt i kommunes handleplan
    • Deltagelse i tværkommunalt projekt om tidlig opsporing af skolefravær.

    Dagtilbuddenes indsatser:

    På dagtilbudsområdet fokuseres der på pejlemærke 1 og 3, og derfor fremgår pejlemærke 2 ikke herunder.

    Pejlemærke 1: Inkluderende læringsfællesskaber for alle (effektmål 1)

    • Differentieret forældresamarbejde/forældremøder
    • Øget fokus og arbejde med inkluderende læringsfællesskaber
    • Øget forældreinformation for eksempel ved udarbejdelse af nyhedsbreve og andet materiale.

    Pejlemærke 3: Sammenhæng i børn og unges læring, trivsel, sundhed og udvikling (effektmål 2, 3a, 3b og 4).

    • Udarbejde af en fælles forståelse og praksis i Tidlig OpsPoring og Indsats (TOPI)
    • Inddeling af børnene i sproggrupper blandt andet i samarbejde med forældrene
    • Uddannelse af sprogvejlere
    • Inddragelse af HR-afdelingen, herunder deltagelse i Sygefraværsspillet
    • Fokus på det gode arbejdsmiljø i MED-udvalg.
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi eller organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at Udvalget for familie og institutioner tager orienteringen om status på implementering af lærings- og trivselspolitikken til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 14-01-2020

    Udvalget for familie og institutioner tager orienteringen om status på implementering af lærings- og trivselspolitikken til efterretning.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Sagen sendes til orientering i Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager evalueringen af handleplanen til efterretning.

    Udvalgetfor erhverv og beskæftigelse bemærker, at den forstærkede erhvervsindsats som drøftet i tidligere fællesmøder med Udvalget for familie og institutioner er vanskelig at læse i skolernes tilbagemeldinger.

    I et kommende fællesmøde med Udvalget for familie og institutioner ønskes dette drøftet.

Punkt 270 Temadrøftelse om anbringelse af udsatte børn og unge
  • Resumé

    Udvalget for familie og institutioner ønsker en temadrøftelse af anbringelsesområdet i Syddjurs Kommune.

    Administrationen orienterer på mødet om status og tendenser indenfor anbringelsesområdet med henblik på en efterfølgende dialog med Udvalget for familie og institutioner.

  • Sagsfremstilling

    Nedenfor beskrives baggrund og tendenser indenfor anbringelsesområdet i Syddjurs Kommune, og er tænkt som afsæt for temadrøftelsen med Udvalget for familie og institutioner. I bilagsmaterialet findes oversigter over anbringelsesområdet i tal samt faktuelle beskrivelser af anbringelsestyper med videre. Endvidere vil Administrationen illustrere tendenserne i Syddjurs Kommune med en række cases på udvalgsmødet.

    Af Sektorplanen for Familieområdet 2016 – 2020, er opstillet 3 overordnede visioner:

    At styrke den tidlige og forebyggende indsats,

    • så sårbare og udsatte børn og unge får tilført de nødvendige kompetencer tidligst muligt i livet og indgår i inkluderende fællesskaber, hvor de opnår sundhed, læring og trivsel på lige fod med alle andre børn og unge

    At styrke det tværprofessionelle samarbejde,

    • så børn, unge og familier oplever større helhed og sammenhæng i dialogen med Syddjurs Kommune

    At styrke målrettede og effektive indsatser i nærmiljøet,

    • så børn, unge og familier oplever målrettede og effektive tilbud og indsatser, som sikrer at børnene og de unge opnår sundhed, læring og trivsel. Disse tilbud og indsatser skal tilbydes på en sådan måde, at børn og unge i videst muligt omfang kan bevare kontakt og relation til nærmiljøet, og opleve sig som en del af rummelige og inkluderende fællesskaber

    I Familierådgivningscentret er der derfor et vedvarende fokus på, at tilbud og indsatser til børn, unge og familier ydes ud fra disse visioner.Som illustration af grundtanken bruges Indsatstrappen, der er vedlagt som bilag.

    Som illustreret i indsatstrappen vurderes anbringelse på en døgninstitution som den mest indgribende form for anbringelse. Anbringelse i netværksplejefamilier eller på eget værelse vurderes som den mindst indgribende anbringelsesform. I anbringelsessager skal muligheden for anbringelse i netværksplejefamilie eller eget værelse derfor altid undersøges og prioriteres, hvis der er mulighed for det. Alternativt skal der findes en professionel plejefamilie, som matcher barnets specifikke behov.

    I særlige tilfælde kan der være behov for, at børn og unge anbringes på en døgninstitution i kortere, eller længere tid. Det sker eksempelvis ved massive behandlingskrævende vanskeligheder, hvor familieområdets egne tilbud og indsatser ikke er tilstrækkelige, eller når der er tale om Ungdomssanktioner og lignende, hvor unge typisk anbringes på sikrede institutioner. Når der sker anbringelse på en døgninstitution, skal der inden anbringelsen være udarbejdet konkrete og specifikke mål for et tidsafgrænset anbringelsesforløb. Under anbringelsen skal der være et tæt samarbejde mellem den konkrete institution og familieområdets medarbejdere. Det tætte samarbejde har til formål at sikre viden om og relation til de institutionsanbragte børn og unge med henblik på at fokusere målrettet på barnets tilbagevenden til deres kendte miljø hos forældre, slægts- eller plejefamilie, eller på eget værelse (jævnfør Indsatstrappen).

    Tendens

    Statsministeren satte med sin nytårstale den 1. januar 2020 politisk fokus på anbringelser af børn og unge. Siden har området også jævnligt været genstand for en øget mediedækning.

    I tråd med Regeringens fokus på anbringelsesområdet udsendte Social og Indenrigsministeriet den 22. januar 2020 en velfærdspolitisk analyse om, hvordan tidligere anbragte klarer sig som voksne. Rapporten peger på, at børn og unge der har været anbragt i løbet af barndommen, klarer sig dårligere på en række parametre som unge voksne i forhold til dem, der ikke har været anbragt. Rapporten peger også på, at unge, der anbringes første gang som teenagere, får kortere uddannelse, er mere på kontanthjælp og kæmper mere med kriminalitet og misbrug end tidligt anbragte. Rapporten er vedlagt som bilag.

    Også lokalt i Syddjurs Kommune er anbringelsesområdet i fokus og under pres. Familierådgivningscentret har gennem 2018 og 2019 oplevet et stadigt stigende antal anbringelser af børn og unge. Særligt giver tendenserne i forhold til unges misbrug og kriminalitet anledning til bekymring. I 2019 har misbrug og/eller kriminalitet været direkte eller indirekte årsag til flere omkostningstunge anbringelser på døgninstitutioner. Kendetegnende for disse anbringelser er, at de pågældende unge ikke synes at være motiverede for at ændre på situationen, og at de ikke selv har erkendelse af misbruget og den rolle, stofferne har for deres adfærd. De pågældende unges motivation for at indgå i et afrusningsforløb er således begrænsede.

    De pågældende institutionsanbringelser har bidraget til at rykke fordelingen mellem anbringelser på eget værelse og anbringelser på døgninstitution således, at der er kommet langt flere indgribende og omkostningstunge institutionsanbringelser frem for anbragte på eget værelse. Familieområdet arbejder fokuseret på at vende udviklingen. Nøgleaktørerne i indsatsen er Familierådgivningscentret, SSP (skole, socialforvaltning og politi), Center for Børn Unge og Familier, Rusmiddelcentret, den kommunale unge indsats (KUI), skoleområdet samt de pågældendes forældre og de unges netværk.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Lov om social service § 66

    § 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være:

    1)

    plejefamilier,

    2)

    kommunale plejefamilier,

    3)

    netværksplejefamilier,

    4)

    egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,

    5)

    opholdssteder for børn og unge,

    6)

    døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller

    7)

    pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

    Adoptionsloven lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner til orientering og drøftelse samt til orientering i Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 27-01-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner til orientering og drøftelse samt til orientering i Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 04-02-2020

    Udsættes

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udsættes

Punkt 271 Kommissorium vedrørende indfrielse af økonomisk råderum
  • Resumé

    Med aftalen om budget 2020 skal der over en periode på tre år skabes et øget råderum i Syddjurs Kommune på 100 mio.kr. for at styrke likviditeten og efterleve målsætningerne i kommunens økonomiske politik.

    Økonomiudvalget bedes med denne sag godkende kommissoriet for råderumsarbejdet.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Vedlagte kommissorium beskriver rammerne for arbejdet med at indfri det økonomiske råderum.

    Kommissoriet indeholder forslag til:

    • Økonomisk fordeling af råderumsopgaven.
    • Tematikker, som vil kunne indgå i råderumsarbejdet.

    At etablere et økonomisk råderum på 100 mio. kr. i Syddjurs Kommune er en strategisk opgave, der vil medføre betydelige servicetilpasninger og større forandringer i opgaveløsningen. For at lykkes med opgaven er det afgørende, at der samtidigt arbejdes både med effektiviseringer og større transformationer. Chefområderne har ansvar for at skabe gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget i forhold til eventuelle servicetilpasninger.

    Arbejdet med at etablere økonomisk råderum vil i videst muligt omfang sikre, at borgere i Syddjurs Kommune får lejlighed til at komme med input til råderumsopgaven. Desuden skal der løbende hentes input fra kommunens ledere og medarbejdere både i forhold til tematikker i råderumsarbejdet, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling mv. Involveringen vil blandt andet ske gennem involvering af de relevante niveauer i samarbejdsorganisationen.

    Den samlede råderumsopgave forankres politisk i Økonomiudvalget med inddragelse af fagudvalgene efter behov.

    Direktionen er styregruppe for den samlede råderumsopgave, mens de enkelte initiativer bliver direktør- og chefforankret.

    For flere initiativer vil det i øvrigt gøre sig gældende, at de kun kan løses på tværs af områder. Direktionen har derfor en særlig rolle i at sikre et tværgående koncernperspektiv i løsningen af råderumsopgaven. Direktionen kan derudover løbende justere opgaveløsningen frem mod indfrielsen af det samlede råderum. Økonomi- og fagudvalg efterrettes herom.

    Økonomisk fordeling af råderumsopgaven

    Det foreslås, at råderummet tilvejebringes ligeligt fordelt i 2021, 2022 og 2023 ud fra følgende overordnede principper:

    • Halvdelen af det samlede råderum tilvejebringes ud fra budgetforbedringsinitiativer fordelt forholdsmæssigt på de enkelte chefområder.
    • En andel af råderummet fordeles ud fra en forventning om potentiale samt med hensyntagen til hvilke områder, som senest har været igennem en større råderumsopgave. Det betyder, at alle områder biddrager ind i arbejdet i alle tre budgetår, men i forskelligt tempi.
    • På baggrund af tværkommunale nøgletal forventes desuden, at der kan realiseres budgetforbedringer på overførselsudgifter på hhv. 7, 14 og 21 mio. kr. i 2021, 2022 og 2023.
    • Alle initiativer, der igangsættes i råderumsarbejdet, igangsættes i løbet af 2020, men vil skabe økonomisk råderum i forskelligt tempi.

    Tabel 1. Udmøntning af råderum på 100 mio. kr.

    Mio.kr.

    2021

    2022

    2023

    Årlige budgetforbedringer

    -26

    -37

    -49

    Faseopdelte fokusområder

    0

    -15

    -30

    Råderum serviceudgifter

    -26

    -52

    -79

    Råderum vedrørende overførselsudgifter

    -7

    -14

    -21

    Råderum i alt

    -33

    -66

    -100

    Af kommissoriet fremgår et forslag til fordeling mellem chefområder. Denne er som udgangspunkt fordelt efter områdernes forholdsmæssige andel af budgettet.

    Råderumstematikker

    Der peges i kommissoriet på en række overordnede råderumstematikker, der i forskellig grad vil kunne bidrage både i forhold til servicetilpasninger og effektiviseringer samt mere transformative tiltag. Desuden skal de forskellige råderumstematikker på forskellig vis kunne levere råderum på kort sigt, på længere sigt eller begge dele:

    • Gennemgang af ”kan/skal” opgaver
      Den kommunale service skal fokusere på kerneopgaven. Der skal derfor ses nærmere på, hvilke af de opgaver, der er henholdsvis kan- og skal-opgaver. Hvilke opgaver kan eksempelvis løses ved øget samarbejde med civilsamfund, digitaliseres, løses på anden måde eller udelades af den kommunale portefølje?

    • Indsats- og tilbudsvifte
      Med henblik på at sætte borgeren i centrum og for at optimere indsatsen for den enkelte borger skal det sikres, at der er større effekt af og mindre overlap mellem indsatser/tilbud.

    • Indsatser i livsfaser med effekt for borgeren
      Med henblik på at sikre mere effektfulde indsatser for den enkelte borger sættes der i råderumsarbejdet fokus på borgernes behov for og forventninger til den kommunale indsats på tværs af chefområder. Der vil være et særligt fokus på de overgange, borgerne kan opleve mellem forskellige forvaltninger internt i Syddjurs Kommune og mellem parter udenfor kommunalt regi. Et element er også at se på de borgere, som har en stor berøringsflade med kommunen både indenfor et område eller på tværs af områder, hvilket kan være tidskrævende for borgeren og omkostningstungt for kommunen.

    • Tværgående tematikker
      Udover ovenstående er der identificeret en række tematikker af mere tværgående karakter, som kan blive omdrejningspunkt for at indfri råderum indenfor og på tværs af områder.

    Tidsplan

    Tid

    Aktivitet

    22. januar

    Godkendelse af kommissorium i Økonomiudvalget

    29. januar

    Status for arbejdet på Byrådets temamøde

    29. januar

    Status for arbejdet på byrådsmøde

    Februar

    Drøftelse af kommissorium på fagudvalgsmøder

    19. februar

    Tidsplan for budget 2021 drøftes på Økonomiudvalget (indeholdende aktiviteter i forbindelse med etablering af råderum)

    18. marts

    Efterretning i Økonomiudvalget

    24. juni

    Afrapportering af råderumsprocessens fase 1 samt status på fase 2 og 3 på Byrådets temamøde

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller via Direktionen til Økonomiudvalget at godkende

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførselsudgifter.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 13-01-2020

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at godkende

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførselsudgifter.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-01-2020

    Økonomiudvalget godkender

    1. det vedlagte kommissorium i sin helhed
    2. den foreslåede fordeling af tilvejebringelse af råderummet mellem årlige budgetforbedringer, faseopdelte fokusområder samt overførelsesudgifter.

    Økonomiudvalget sender sagen til Byrådets orientering.

  • Beslutning i Byrådet den 29-01-2020

    Byrådet tager sagen til efterretning.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Kommissorium for indfrielse af økonomisk råderum er godkendt af Økonomiudvalget og forelægges her til fagudvalgenes efterretning.

    Den samlede råderumsopgave forankres politisk i Økonomiudvalget med inddragelse af fagudvalgene efter behov.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 04-02-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø tager orienteringen til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 04-02-2020

    Udvalget for familie og institutioner tager orienteringen til efterretning

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager orienteringen om kommissorium for indfrielse af økonomisk råderum til efterretning.

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse noterer sig, at der i oplægget skal findes et råderum på op til 21 millioner i 2021-2023 på overførselsområdet, hvorfor Direktionen anmodes om at komme med et oplæg til hvordan der på området arbejdes med at nå dette mål.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 05-02-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur tager orienteringen om kommissorium for indfrielse af økonomisk råderum til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 05-02-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social tager kommissorium for indfrielse af økonomisk råderum til efterretning.

Punkt 272 Sygefraværsindsats
  • Resumé

    Der orienteres om fokus i kommunens tværgående sygefraværsindsats i 2020 og 2021, som primært vil være centreret om SOSU- og daginstitutionsområdet – hvortil der også er tildelt puljemidler. Der gives desuden en overordnet status på sygefraværet, samt en status på den tværgående sygefraværsindsats.

  • Sagsfremstilling

    Fokus i indsatsen i 2020:

    En del af at arbejde professionelt og dedikeret med at have høj trivsel og lavt sygefravær er at centrere sine indsatser de steder, hvor udfordringerne er størst. Det er besluttet, i samarbejde med cheferne for henholdsvis Sundhed og Omsorg og Børn og Læring, at der i 2020 afsættes særlige ressourcer til at understøtte arbejdet med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne på daginstitutioner og på SOSU-området (Plejeboliger og Hjemmeplejen), som er de medarbejdergrupper, der har de største udfordringer med sygefraværet – også sammenlignet med andre kommuner. Samtidig fortsætter indsatsen som hidtil inden for resten af organisationen.

    Indsatsen inden for henholdsvis SOSU- og daginstitutionsområdet vil tage afsæt i de tværgående fokusområder i sygefraværsindsatsen:

    • Tydeligt ledelsesfokus og tæt samarbejde i MED og TRIO
    • Tidlige indsatser, opfølgning og hurtig tilbagevenden
    • Systematik i sygefraværssamtaler
    • Kulturændring/-fastholdelse på arbejdspladserne vedr. trivsel, sygefravær og fastholdelse

    Gennem tættere sparring og opfølgning understøttes og kompetenceudvikles lederne TRIO-grupperne i forhold til udfordringerne i sygefraværsindsatsen lokalt. Se bilag 1.

    Denne særlige indsats inden for to store områder kræver særlige ressourcer. Inden for SOSU-området vil HR-ledelseskonsulenten med særligt fokus på sygefravær og trivsel prioritere denne indsats. Inden for daginstitutionsområdet vil der, finansieret af midler fra en STAR-pulje, blive ansat en ledelseskonsulent til opgaven i en projektstilling på to år.

    STAR-puljemidler til nedbringelse af sygefraværet i daginstitutioner

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udbød i december 2019 en pulje til nedbringelse af sygefraværet på offentlige arbejdspladser (med undtagelse af SOSU-området). I denne forbindelse har HR på vegne af Børn og Læring ansøgt om og fået bevilget midler til at ansætte en HR-ledelseskonsulent til understøttelse af lederne på daginstitutionsområdet i arbejdet med nedbringelse af sygefraværet. Stillingen vil være forankret i Sekretariat for Børn og Læring og vil i den daglige opgaveløsning have et tæt samarbejde med HR afdelingen. Der er samtidigt bevilget midler til at tilbyde medarbejdere i daginstitutionerne deltagelse i Sund i Syddjurs-forløb (se bilag 2).

    I alt beløber omfanget af puljemidlerne sig til 1.105.000 kr. fordelt på de to år, hvor projektet løber.

    Status på sygefraværsindsatsen generelt

    I den tværgående sygefraværsindsats ”Nærvær og forebyggelse – med kerneopgaven i centrum, sygefraværsindsats i Syddjurs Kommune 2019-2020” er ansvaret for at initiere indsatser og handlinger til at øge trivslen og sænke sygefraværet primært forankret hos områdecheferne, med OmrådeMED som en central aktør, samt på de enkelte arbejdspladser. Herved tages der i indsatsen højde for områdespecifikke udfordringer, samt gives mulighed for indsatser, der tager højde for fagspecifikke rammer for kerneopgaven.

    Status på tværgående mål

    Sygefraværsstatus fordelt på områder er vedlagt som bilag.

    I sygefraværsindsatsen er et af målene at øge andelen af langtidsfriske medarbejdere på tværs af kommunens arbejdspladser. I denne sammenhæng kategoriseres langtidsfriske medarbejdere som medarbejdere med højest tre sygefraværsdage/år.

    Af status fremgår det, at andelen af medarbejdere med højest tre sygefraværsdage/år er på 51,8 %, hvilket er højere end tallet for januar 2019, hvor tallet var 50,7 % (se bilag 3).

    Ovenstående mål suppleres med det kvalitative mål: ”Syddjurs Kommune er en arbejdsplads, hvor der på alle ledelsesniveauer arbejdes professionelt og dedikeret med at have høj trivsel og lavt sygefravær. Der arbejdes målrettet med en optimal håndtering af sygefravær samt med at skabe en kultur, hvor der tales åbent om sygefravær.”

    Der er efterhånden skabt en kultur på arbejdspladserne i Syddjurs Kommune, hvor høj trivsel og lavt sygefravær ses som et fælles anliggende. For at sikre, at denne kultur fastholdes og udvikles yderligere, er sygefraværsindsatsen og status på denne på nuværende tidspunkt en fuldt integreret del af alle møder i Hovedudvalget og i alle møder i OmrådeMED. Samtidig er indsatsen også en del af det obligatoriske introforløb for alle nye medarbejdere på tværs af Syddjurs Kommunes arbejdspladser, således at nye medarbejdere introduceres til indsatsen og til, hvad man som ny medarbejder kan forvente i denne sammenhæng. Dette både i forhold til håndteringen af den enkelte medarbejders sygefravær og forventningerne til den enkelte om at tage fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Direktionen, at

    1. orientering om status på sygefraværsindsats tages til efterretning
    2. orientering om status på sygefraværsindsats indstilles til Hovedudvalget til orientering.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 20-01-2020

    Direktionen tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning og indstiller til Hovedudvalget, fagudvalg og Økonomiudvalget til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 04-02-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø tager orienteringen til efterretning.

    Det bemærkes at Udvalget for natur, teknik og miljø ønsker, at der fokuseres på og arbejdes med indflydelse på eget arbejde og en sund medarbejderkultur på alle kommunale arbejdspladser.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 04-02-2020

    Udvalget for familie og institutioner tager status på den aktuelle sygefraværsindsats til efterretning

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 05-02-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur tager orientering om status på sygefraværsindsats til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 05-02-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social tager orientering om sygefraværsstatus til efterretning.

Punkt 273 Orienteringspunkter 5. februar 2020
  • Sagsfremstilling

    1. Orientering fra formand
    2. Kommende møder og arrangementer
      • Konference: Djursland som en del af Den Østjyske Millionby – den21. februar 2020 kl. 8.30-13.00
      • Detailhandelskonference – den 10. marts 2020 kl. 12.00-15.30
    3. Kommende sager til udvalget (oversigt vedlagt som bilag)
  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 05-02-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse tager orienteringspunkterne til efterretning.