Åbningstid for restaurationer

Ændring af den almindelige åbningstid for restaurationer i Syddjurs kommune jf. restaurationslovens § 28, stk. 1.

Som udgangspunkt har alle restaurationer i Nord- og Syddjurs kommuner med alkoholbevilling jf. restaurationsloven tilladelse til at holde åbent til kl. 2400.

Igennem adskillige år har Lokalpolitiet i Grenaa vurderet, at det er rimeligt, at borgerne i de tyndtbefolkede områder også kan gå i byen til kl. 0200 uden at skulle bevæge sig til en større by. Det har derfor været fast procedure, at politiet har anbefalet kommunerne at give tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 0200 for alle restaurationer, når de har søgt herom.

Økonomiudvalget i Syddjurs Kommune har d. 5. oktober 2010 godkendt udvidet åbningstid til kl. 0200 til alle restauranter i Syddjurs kommune.

Der vil naturligvis være mulighed for at begrænse åbningstiden, hvis politiet eller kommunen finder, at det er påkrævet.

 
 
Opdateret: 30-09-2013 08:28

Kontakt

Feedback