Gå til hovedindhold
Arrangementer

E-mail Marketing der sælger

På denne workshop arbejder vi målrettet med, hvordan du tjener flere penge på din e-mail-liste gennem struktur, automations og psykologisk forståelse af, hvad der får mennesker til at åbne, læse og handle

E-mail marketing er fortsat en af de mest rentable marketingkanaler – men kun hvis den bruges rigtigt.

På denne workshop arbejder vi målrettet med, hvordan du tjener flere penge på din e-mail-liste gennem struktur, automations og psykologisk forståelse af, hvad der får mennesker til at åbne, læse og handle.

Workshoppen faciliteres af Benjamin Kloster, CMO i F&H Group, som gennem årene har arbejdet strategisk og operationelt med e-mail marketing, flows og konverteringsoptimering – både i større organisationer og i vækstvirksomheder.

Dette er en hands-on workshop, hvor vi ikke kun taler om mulighederne – vi arbejder konkret med dem.

Vi dykker ned i:

  • Automations, der skaber kontinuerlig omsætning
    Welcome flows, abandoned cart, win-back flows, segmentering og adfærdsbaserede e-mails
  • Hvordan du øger åbningsrater og engagement
    Emnelinjer, preview-tekst, timing og psykologiske greb, der får mails åbnet
  • Hvordan du “trigger” e-mails rigtigt
    Adfærd, segmenter, databrug og automatiske handlinger, der sikrer relevans
  • Struktur frem for tilfældigheder
    Hvordan du bygger et system, så e-mail marketing ikke bliver noget, du “lige sender ud”, men en integreret salgs- og relationskanal
  • Fra kampagne til maskine
    Hvordan du bevæger dig fra manuelle udsendelser til en opsætning, der arbejder for dig – også når du ikke selv gør

Workshoppen bygger videre på tidligere forløb, og vi arbejder konkret med deltagernes egne cases og opsætninger. Målet er, at du går derfra med:

En klar plan for dine vigtigste flows
Forståelse for, hvordan du maksimerer værdien af din eksisterende liste
Konkrete justeringer, der kan øge din omsætning

Hvor: Kolind+, Bygtrupvej 33, 8560 Kolind

Hvornår: 15. april, kl. 17.30 – 21.00

Tilmelding: Senest 13. april, kl. 09.00

For tilmelding - tryk her