Gå til hovedindhold
Arrangementer

For dig der driver kreativ virksomhed

Er du kunstner, håndværker, designer, musiker eller på anden måde kreativ? Og er du nysgerrig på at starte din egen virksomhed?

For at styrke de kreative erhverv i Syddjurs udbyder Syddjurs Erhvervsenhed, Ovation og Maltfabrikken sammen to gratis workshops målrettet kunstnere, kreative og selvstændige i kommunen. Målet er at hjælpe dig med at udvikle en bæredygtig forretning på din kreativitets præmisser. Dette er den første workshop.

Måske har du en faglighed, du godt kunne tænke dig at leve af. Måske er der en idé, der har ligget og ulmet. Eller måske er du bare begyndt at spørge dig selv: kunne jeg egentlig godt gøre det her på mine egne præmisser?

Til denne workshop arbejder vi med præcis dét. Du møder Christoffer Jakobson fra Ovation, som i over 10 år har hjulpet hundredvis af kunstnere og kreative med at bygge bæredygtige forretninger. Du får et praksisnært møde med de værktøjer, som professionelle forretningsudviklere bruger. Og du lytter ikke bare, du arbejder med udgangspunkt i din egen situation og din egen idé.

Du møder også Christina Millgaard Busk, leder af Syddjurs Erhvervsenhed, og Nina Renée Larsen, projektchef Maltfabrikkens arbejdsfællesskab, og du får et indblik i, hvilke muligheder og miljøer der allerede findes for kreative og selvstændige i kommunen.

Og så er der tid til netværk over let forplejning. Du kommer til at møde andre, der er i samme situation som dig, kreative og selvstændige der også er ved at finde fodfæste. Et lokalt netværk er guld værd når man overvejer at etablere sig som selvstændig.

Klar til mere?

For dem, der ønsker at gå videre efter workshoppen, tilbyder Ovation individuelle forretningsudviklingsforløb, skræddersyet til kunstnere og kreative, der vil bygge en forretning, de reelt kan leve af. Hør mere om mulighederne på dagen.

Du skal deltage fordi:

– du får konkrete input til arbejdet med din egen idé – ikke generel teori

– du møder et stærkt fagligt netværk af ligesindede i Syddjurs

Varighed: 1,5 time

Pris: Gratis - Pladser er begrænsede.

Arrangeret af Syddjurs Erhvervsenhed, Maltfabrikken og Ovation

For tilmelding til d. 17/9 - tryk her
For tilmelding til d. 12/11 - tryk her