Rønde Vest

Storparcel i Ladegårdsparken udbydes til salg

Adresse: Ladegårdsparken, Rønde

 

Del.

Kvm.

Matr. nr.

Antal byggeretter

Vejledende pris

1

6.109

10az

12

2,3 mio. kr. (RESERVERET)

2

8.601

10aæ

12

Solgt

3

2.900

10 aæ (delareal)

Op til 3,5

Solgt

Udbud

Storparcellen udbydes til almindeligt salg.

Tilladt bebyggelse og pris

Storparcellen er omfattet af lokalplan nr. 66, delområde IV, hvoraf følger, at bygninger må opføres med 1, 1½ eller 2 etager og kælder under terræn.

Bebyggelsesprocenten for tæt lav byggeri er ifølge kommuneplanrammen for området på 35%.

Prisen er kun vejledende, og der er mulighed for at byde højere eller lavere. Syddjurs Kommune accepterer dog kun bud, hvis det vurderes, at buddet mindst svarer til parcellens markedspris.

Bebyggelsen skal placeres inden for de byggefelter, der er vist i kortbilaget til den gældende lokalplan (se link til lokalplanen under kortet).

Tilslutningsafgifter

Prisen er eksklusiv tilslutningsafgifter til kloak, el, vand og varme. Syddjurs Kommune har betalt tilslutningsafgifter vedr. kloak og fjernvarme, hvorfor køber skal refundere Syddjurs Kommune disse. Tilslutningsafgifter vedr. el og vand opkræves af de relevante forsyningsselskaber.

Andre vilkår

Køber afholder alle udgifter vedr. byggemodning inden for storparcellen.

I forbindelse med handlen vil der blive lyst en deklaration om byggepligt og tilbageskødningspligt.

De angivne priser er ekskl. moms.

Lokalplan

Se lokalplan for området her

Hvordan afgives bud?

Budgivning foregår ved at udfylde en tilbudsblanket, der findes i salgsmaterialet nedenfor. Denne skal indscannes, og sendes til ejendomsadministration@syddjurs.dk.

Tilbudsblanketten kan også sendes til Syddjurs Kommune, Ejendomsadministration, Lundbergvej 2, 8400 Ebeltoft.

Alle indkomne bud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Salgsmateriale findes nederst på siden

HUSK at holde øje med denne side for at se, om der kommer opdateringer til materialet. Det vil i så fald blive annonceret på siden.

 

Opdateret: 12-04-2018 10:45

Kontakt

Relaterede links

Feedback