Erhvervsprojekter

I Syddjurs Kommune igangsætter og understøtter vi løbende projekter, der skal være til gavn for borgere og erhvervslivet.

Cirkulært Innovationsnetværk

Cirkulært Innovationsnetværk er mødestedet for iværksættere og virksomheder på Djursland med interesse for innovation og bæredygtighed. På netværksmøderne deler deltagerne viden og erfaringer, indgår samarbejder og udvikler nye løsninger, services og produkter – alt sammen med fokus på den tredobbelte bundlinje: Miljø, mennesker og økonomi.

Formålet med netværket er at skabe et inspirations- og vidensrum med udgangspunkt i bæredygtighed som driver for forretningsudvikling, innovation og vækst. Her opstår de møder, der ikke nødvendigvis sker af sig selv. Det kan være mellem virksomheder og iværksættere på tværs af brancher, rådgivere, uddannelses- og vidensinstitutioner samt offentlige institutioner.

Vil du vide mere? Kontakt projektleder Bine Boldsen på telefon 8753 6124 eller e-mail binb@syddjurs.dk.  

 

SmartSyddjurs

Smart Syddjurs er en vision om et samfund, hvor borgere, virksomheder og det offentlige samarbejder aktivt om at bruge de digitale teknologier til at skabe og udvikle det gode liv i Syddjurs Kommune.

Strategiplanen for Smart Syddjurs varer ind til 2030 og skal give inspiration og værktøjer til, hvordan en forbedret digital infrastruktur styrker kommunens evne til at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder samt styrke turismen.

Borgere, erhvervsliv, foreninger, distriktråd og andre interesserede er inviteret til at byde ind med idéer til strategien.


Du kan læse mere om Smart Syddjurs her.
 

Open Data Dk

Syddjurs Kommune er en del af det landsdækkende samarbejde Open Data DK, der gør det muligt for virksomheder at tilgå data fra kommuner og regioner.

Det overordnede formål er at gøre offentlige data frit tilgængelige for at understøtte produktivitet og innovation gennem udnyttelse af data.

Data bliver stillet gratis til rådighed via portalen Open Data DK.

Opdateret: 06-03-2019 10:48

Kontakt

Feedback