Anmeldeordninger for husdyrbrug

Ejer du et husdyrbrug, kan du få tilladelse til mindre ændringer uden en forudgående miljøgodkendelse

For hver anmeldeordning er der en række betingelser, som skal opfyldes, for at ordningen kan anvendes. I Miljøstyrelsens Digitale Vejledning (link) er der beskrevet, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at du kan benytte ordningen.

Flere af anmeldeordningerne er dog ret komplicerede, og du kan med fordel inddrage din landbrugskonsulent. Bemærk, at du i de fleste tilfælde også skal have en byggetilladelse som skal indhentes separat.

Alle anmeldelser af ændringer, der ikke er tilladelses- eller godkendelsespligtige, skal indsendes via www.husdyrgodkendelse.dk. Hører du ikke fra os indenfor 3 uger har vi accepteret din ansøgning som fyldestgørende, og du kan forvente en afgørelse i sagen senest 2 mdr. efter indsendelsen.

Supplerende oplysninger og bilag skal også indsendes via www.husdyrgodkendelse.dk.

Følgende kan anmeldes:

 

Etablering, udvidelse eller ændring af halmlade, maskinhal, malkeanlæg/-stald eller korn-/foderlager - § 10

- Malkeanlæg/-stalde som ikke skal indrettes og drives som en del af husdyrbrugets produktionsareal

 

Etablering, udvidelse eller ændring af ensilageplads eller ensilagesilo - § 11

- Maks. 3000 m2

 

Etablering af produktionsareal til vinteropstaldning af dyrehold til naturafgræsning - § 12

- Gælder kun arealer der er fredede, omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller udpeget som Natura 2000-område.

- Maks. 200 m2 produktionsareal.

- Dyreholdet må kun være opstaldet i perioden fra den. 1. oktober til den 15. maj.

- Dyreholdet må kun bestå af andre dyretyper end dem, der er på husdyrbruget før indgivelse af anmeldelse.

- Dyreholdet må kun bestå af ammekøer med tilhørende kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder), får, geder eller heste.

 

Etablering af produktionsareal til opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter - § 13

- Til brug for et dyrehold bestående af andre dyretyper end dem, der er på husdyrbruget før indgivelse af anmeldelse.

- Maks. 25 m2.

 

Skift mellem dyretyper - § 14

Skift mellem dyretyper kan kun foretages inden for hver enkelt af de i nr. 1-5 nævnte dyregrupper, fra de i nr. 3-5 til de i nr. 1 og 2 nævnte dyregrupper eller fra den i nr. 2 til den i nr. 1 nævnte dyregruppe

1. Ammekøer med tilhørende kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder), får, geder eller heste.

2. Malkekøer med tilhørende opdræt.

3. Slagtesvin, smågrise eller søer.

4. Slagtekyllinger, høns eller andet fjerkræ.

5. Mink eller andre kødædende pelsdyr.

 

Skift i miljøtekniske løsninger - § 15

Kun for husdyrbrug, som er:

- Godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

- Tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug .

- Godkendt eller tilladt efter § 16 a eller §16 b i husdyrloven.

 

Afprøvning af miljøeffektive teknologier eller teknikker - § 16

Kun for husdyrbrug, som er:

- Tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

- Godkendt eller tilladt efter § 16 a eller § 16 b i husdyrloven.

 

Emissionsorienteret produktionstilpasning (slagtesvin) - § 17

Kun for husdyrbrug der er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

 

Skift mellem dyretyper, staldsystemer og miljøteknologi - § 18

Gælder kun for husdyrbrug, der har fået tilladelse eller godkendelse efter § 16 a eller § 16 b i husdyrloven.

Skift mellem dyretyper kan kun foretages inden for hver enkelt af de i nr. 1-5 nævnte dyregrupper, fra de i nr. 3-5 til de i nr. 1 og 2 nævnte dyregrupper eller fra den i nr. 2 til den i nr. 1 nævnte dyregruppe

1. Ammekøer med tilhørende kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder), får, geder eller heste.

2. Malkekøer med tilhørende opdræt.

3. Slagtesvin, smågrise eller søer.

4. Slagtekyllinger, høns eller andet fjerkræ.

5. Mink eller andre kødædende pelsdyr.

Opdateret: 30-01-2018 18:57

Kontakt

Feedback