Udvidelse/ændring af erhvervsmæssigt dyrehold med mindst 100 m2 produktionsareal

Etablering, ændring eller udvidelse af et husdyrhold på 100 m2 eller mere kræver en § 16 a miljøgodkendelse eller § 16 b miljøtilladelse

Ændring eller udvidelse af et erhvervsmæssigt dyrehold kræver forudgående godkendelse eller tilladelse, hvis du har eller ønsker mere end 100 m² produktionsareal. Du skal da ansøge via www.husdyrgodkendelse.dk. Mange vælger at få en konsulents hjælp til at ansøge.

Sammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et målfast oversigtskort, en situationsplan, kort over bygningsudvidelser, afløbsplaner, opbevaringsanlæg, kapacitetsberegning, beredskabsplan samt oversigt over boringer der anvendes til indvinding af vand.

 

Der gives en godkendelse efter § 16 a i husdyrloven til:

  • Besætninger der udleder mere end 3.500 kg NH3-N pr. år

  • Besætninger med flere end 750 stipladser til søer

  • Besætninger med flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg)

  • Besætninger med flere end 40.000 stipladser til fjerkræ

Er du omfattet af § 16a, skal du desuden indsende en miljøkonsekvensrapport.

 

Der gives en tilladelse efter § 16 b i husdyrloven til:

  • Besætninger der udleder mindre end 3.500 kg NH3-N pr. år

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en kvittering – det er ikke tilladt at påbegynde en udvidelse eller ændring af de ovennævnte husdyrbrug uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.

 

Undtagelser fra krav om godkendelse eller tilladelse

Nedenstående besætningstyper kan være undtaget fra reglerne om miljøgodkendelse eller tilladelse:

  • Besætninger af heste / ammekvæg / geder / får på dybstrøelse, hvor produktionsarealet er større end 175 m² (300 m² ved vinteropstaldning).

  • Besætninger med heste, hvor produktionsarealet er større end 200 m².

  • Øvrige dyrehold end de ovenfor nævnte, hvor produktionsarealet i stalden er større end 100 m².

Der skal stadig indsendes en ansøgning, der dokumenterer, at kravene for undtagelse opfyldes.

 

Sagerne sendes i høring

Søger du om miljøgodkendelse eller tilladelse skal din sag sendes i høring og kan påklages. Du vil altid kunne finde aktuelle høringer på vores hjemmeside.

Opdateret: 31-01-2018 11:14

Kontakt

Relaterede links

Feedback