Gyllebeholdere

Beholderalarm

Afhængigt af en gyllebeholders geografiske beliggenhed, kan den være omfattet af krav om beholderalarm, beholderbarriere eller terrænændring (se infoboks). Ansvaret for at overholde disse krav påhviler den enkelte beholderejer.

 

Det er således dennes ansvar at få afklaret, om en beholder er omfattet af et eller flere af kravene i bestemmelsen. Der gøres opmærksom på, at såfremt en landbrugsvirksomhed ikke overholder de ovennævnte krav, da kan det give anledning til nedsættelse af landbrugsstøtten ved en Krydsoverensstemmelseskontroal af Landbrugsstyrelsen. Kommunen er ikke myndighed på Krydsoverensstemmelseskontrol.

 

Reglerne for beholderalarm

Gyllebeholdere, der ligger 100 meter eller nærmere til et vandløb eller søer over 100 m2, skal være udstyret med et alarmsystem.

Gyllebeholdere, der ligger 100 meter eller nærmere til et vandløb eller søer over 100 m2 og indenfor et risikoområde skal, udover en alarm, også etablere en gyllebarriere.

Gyllebeholdere, der ligger indenfor et risikoområde, men er beliggende mere end 100 meter fra et vandløb eller søer over 100 m2 skal, udover en alarm, også etablere en terrænændring.

  • Risikoområde: et risikoområde er i denne sammenhæng områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader målt fra beholderen til nærmeste vandløb eller sø større end 100 m2.
  • Terrænændring: er en ændring i terrænet, der mindst kan tilbageholde 25 m3 flydende husdyrgødning.

 

Kilder: Husdyrgødningsbekendtgørelsen (kan findes på www.retsinformation.dk) samt Miljøstyrelsens vejledning til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer.

 

Egenkontrol

Driftsherren skal løbende og regelmæssigt og mindst én gang om måneden føre optegnelser i en logbog. Hvis der er erfaringer med, at overdækningen på en beholder i perioder forsvinder helt eller delvist, skal kontrollen foretages oftere. Du her kan finde skema til logbog og vejledningen på Miljøministeriets hjemmeside.

 

Beholderkontrol

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets ”Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand” skal beholdere over 100 m3 kontrolleres mindst hvert 10. år. For beholdere der er beliggende i et område der skråner ned mod en sø eller et vandløb, og for alle beholdere der ligger 100 m eller nærmere til et vandløb eller en sø, er der krav om beholderkontrol hvert 5. år.

 

Såfremt din gyllebeholder ikke benyttes og beholderen ønskes tages ud af drift, skal dette meddeles til kommunen. Meddelelse om, at beholderen tages ud af drift sendes på skema til kommunen. Skemaet findes i menuen til venstre under Blanketter/Selvbetjening. Anmodning om kontrol af beholder skal gøres ved at sende skema til autoriseret kontrollant.

 

Omfattet af brugerbetaling

Når kommunen modtager en beholderkontrolrapport og der heri er lavet en indstilling fra kontrollanten, at der skal udføres et supplerende eftersyn eller der skal foretages reparationer på beholderen, er det kommunens opgave at sikre, at det beskrevne forhold bringes i orden. Denne sagsbehandling vil være omfattet af brugerbetaling.

 

Timeprisen for brugerbetaling fastsættes og reguleres årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Opdateret: 08-01-2020 16:21

Kontakt