Betaling og fakturering

Standardbetingelser ved betaling af Syddjurs Kommunes leverandører m.v. 
Syddjurs Kommune sender betaling for leverede varer og tjenesteydelser 30 kalenderdage efter leverandørens fremsendelse af elektronisk faktura. Sidste rettidige betalingsdag er således fakturaens fremsendelsesdag plus 30 kalenderdage. Falder den sidste rettidige betalingsdag ikke på en bankdag, vil førstkommende bankdag herefter være sidste rettidige betalingsdag.
 
Ovenstående betalingsbetingelser er udgangspunktet for betalinger fra Syddjurs Kommune. I det omfang, der via lovgivning eller anden aftale er fastsat andre betalingsfrister, anvendes disse. Fakturabeløbet debiteres Syddjurs Kommunes bankkonto sidste rettidige betalingsdag og krediteres leverandørens bankkonto i henhold til leverandørens aftale med eget pengeinstitut.
 
Fakturering
Syddjurs Kommune tager i henhold til lovgivningen kun imod elektroniske fakturaer fra vores leverandører. Fakturaen skal være i det elektronisk format OIOUBL.
 
Brug NemHandel
Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der flere muligheder for at komme i gang:
 
Har din virksomhed et økonomisystem? Så forhør dig hos din it-leverandør om dit system allerede har indbygget NemHandel, eller hvornår det bliver muligt at opgradere til en ny systemversion med NemHandel.
 
Har du et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, men ikke har indbygget forsendelse, kan du finde en oversigt over udbydere af NemHandelsprogrammer på www.ibiz-center.dk/leverandoerregister (link is external). Du kan evt. downloade Nemhandelsprogrammet på www.nemhandel.dk (link is external)
 
Har du ikke et økonomisystem, kan du sende NemHandelsfaktura via fakturaportaler på internettet. Nogle indtastningsportaler er gratis, mens andre tager et gebyr for deres service. Find en oversigt over indtastningsløsninger på www.ibiz-center.dk/leverandoerregister (link is external). Prøv evt. den gratis fakturablanket på www.virk.dk (link is external)
 
Find evt. en it-leverandører eller udbydere af økonomisystemer, der kan hjælpe dig i gang med NemHandel på www.ibiz-center.dk/leverandoerregister
 
EAN-lokationsnummer
Når du sender en elektronisk faktura til Syddjurs Kommune, er det vigtigt, at fakturaen lander hos den korrekte modtager. Ikke blot den rigtige myndighed, men også den rigtige person eller afdeling. For at sikre dette anvendes et EAN-lokationsnummer, der entydigt identificerer den endelige modtager. Leverandører har derfor siden 1. februar 2005 skulle angive modtagerens EAN-lokationsnummer på alle fakturaer til offentlige myndigheder.
 
Syddjurs Kommune har valgt ikke at offentliggøre sine EAN-numre. Derfor anmoder vi leverandørerne om - når de handler med en institution eller afdeling i Syddjurs Kommune - at de får oplyst institutionens eller afdelingens EAN-nummer, hvilket sikrer at fakturaen kommer frem til den korrekte modtager. Dette sikrer den hurtigste sagsbehandling og hurtigste betaling af fakturaen.
 
Er du en virksomhed, som har behov for kende et EAN nummer for en kommunal afdeling/institution bedes du kontakte den pågældende afdeling direkte. Kontakt via Syddjurs kommunes hovedtelefonnummer 87535000.
 
Har leverandøren ret til at opkræve gebyr med henvisning til kravet om elektronisk fakturering?
Hverken loven eller bekendtgørelserne berører muligheden for at pålægge gebyrer. Det er derimod i lovens forarbejder forudsat, at indførelse af elektronisk fakturering også rummer besparelsespotentiale for leverandørerne, hvilket skulle fjerne behovet på gebyrer – uagtet at indførelse af elektronisk fakturering måtte medføre investeringsomkostninger for leverandørerne.
 
Indførelse af gebyr må derfor bero på den aftale, der er indgået mellem leverandøren og myndigheden, da dette påfører myndigheden en udgift (og dermed i realiteten er en prisforhøjelse).
 
Der kan derfor kun gyldigt pålægges gebyr, hvis leverandøren har en udtrykkelig ret til dette i form af en klausul i en samhandelsaftale eller hvis parterne på anden vis udtrykkeligt har aftalt det. Pålægger leverandøren gebyr uden at det udtrykkeligt er aftalt, er myndigheden berettiget til at afvise det.
 
Læs Ind Service
Den offentlige støtte til Læs Ind service ophørte pr. 1. juli 2009. Du kan forsat sende via Læs Ind Service, men du vil blive opkrævet et gebyr for den service, som Læs Ind bureauet yder i forbindelse med behandling af din faktura. Læs mere på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside om e-fakturering af den offentlige sektor (link is external).

 

Opdateret: 03-10-2016 15:15
Feedback