Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Byrådet 16-12-2015 16:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 508 Spørgetid 16/12-2015
  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Spørger Thøger Pauli indleder med at læse op af høringssvar afgivet fra Thorsager Distriktsråd i forbindelse med etablering af trinbrædt til Letbanen i Thorsager. Afslutningsvis spørger han: Hvis det besluttes i dag at sende standsestedet ved Thorsager videre til ekstern finansiering i staten, er det så ikke en god ide at trække den dyre udvidelse af Stationsvej ud af projektet så det bliver mere spiseligt?

Show video
Punkt 509 Budgetopfølgning pr. 31.10.2015 vedr. anlæg - Økonomiudvalget
  • Resumé

    Der er lavet en budgetopfølgning for anlæg med udgangspunkt i tallene ved udgangen af oktober måned 2015. Ud fra forbruget på anlægsprojekterne er det vurderet, hvad der forventes at blive forbruget i regnskabet for 2015 og hvad der eventuelt skal overføres af rådighedsbeløb til 2016. Der er også lavet en vurdering af behovet for anlægsbevillinger.

  • Sagsfremstilling

    På årets sidste byrådsmøde forelægges en status for anlægsprojekterne i regnskabsåret. På økonomiudvalgets område er der fire hovedområder,

    • jordforsyning,
    • køb og salg af ejendomme,
    • projekter som samlingen af administrationsbygninger, ombygningen af administrationsbygninger, arbejdsmiljøforanstaltninger i administrationsbygningerne samt et projekt med en forsikringssag vedrørende en brand på Lindegården,
    • erhvervsudvikling

    På jordforsyning har der oprindeligt været budgetlagt med en indtægt fra salg af grunde på 10,0 mio. kr. Der er ved udgangen af oktober måned opnået en indtægt på ca. 10,5 mio. kr. og dermed en merindtægt i 2015 på ca. 0,5 mio. kr.

     

    På køb og salg af ejendomme er der en samlet merindtægt på 0,4 mio. kr. Beløbet består af en ikke budgetlagt indtægt på 1,0 mio. kr. vedr. salg af Ramtenvej 14D i Nimtofte til Midtdjurs Friskole. Der er udgifter på 0,4 mio. kr. i forbindelse med køb og salg af ejendomme samt en salgsindtægt der er 0,2 mio. kr. mindre end forudsat.

     

    For projekter i forbindelse med samlingen i to administrationsbygninger er der stadig en rest fra forsikringssummen til udgifter i forbindelse med genhusning og flytning m.v. på 0,6 mio. kr. Beløbet foreslås overført til 2016 bl.a. til nedtagning af pavilloner og retablering af arealerne ved administrationsbygningen i Ebeltoft. Rådighedsbeløb og anlægsbevillinger til de to administrationsbygninger i Ebeltoft og Hornslet blev oprindeligt skønsmæssigt fordelt på de 2 projekter. Det har vist sig, at ombygningen i Hornslet er dyrere end skønnet og ombygningen i Ebeltoft er billigere. Der foreslås derfor flyttet et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. fra Ebeltoft til Hornslet.

     

    I et projekt der omhandler en forsikringssag vedrørende en brand på Lindegården i Mørke søges der om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger til udgifter og indtægter der netto giver nul. Udgifterne på i alt ca. 0,9 mio. kr. er dækket af indtægter fra forsikringsselskabet. 

     

    Under erhvervsudvikling er der afsat et beløb på 3,9 mio. kr. til Syddjurs Udviklingspark. Det er indtil videre forudsat, at beløbet bruges i 2015, idet eventuelle ikke forbrugte rådighedsbeløb vil indgå i sagerne om overførsler og regnskab.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

     Rådighedsbeløb

    Korrigeret budget

    Forventet forbrug

    Forskel

    Ansøgt tillægs-bevilling

    Overførsel til 2016

    10.022

    Jordforsyning

    -3.505.000

    -3.975.109

    -470.109

    -471.084

    0

    10.025

    Ejendomme

    -2.900.000

    -3.313.816

    -413.816

    -413.816

    0

    10.645

    Administrativ organisation

    23.176.212

    22.594.048

    -582.164

    -600.000

    600.000

    10.648

    Erhvervsudvikling

    3.875.000

    3.875.000

    0

    0

    0

     

    Samlet

    20.646.212

    19.180.123

    -1.466.089

    -1.484.900

    600.000

     

     Anlægsbevillinger

    Anlægs-bevilling

    Forventet udgift

    Forskel

    Ansøgt anlægs-bevilling

    10.022

    Jordforsyning

    -51.786.860

    -52.256.968

    -470.108

    -471.083

    10.025

    Ejendomme

    2.234.282

    1.820.467

    -413.815

    -413.815

    10.645

    Administrativ organisation

    39.031.422

    34.288.459

    -4.742.963

    0

    10.648

    Erhvervsudvikling

    4.625.000

    4.625.000

    0

    0

     

    Samlet

    -5.896.156

    -11.523.042

    -5.626.886

    -884.898

     

     

    En detaljeret oversigt over ændrede rådighedsbeløb og anlægsbevillinger er vedlagt som bilag.

     

    I forskellen på anlægsbevilling under administrativ organisation indgår, at der fortsat efter 2015 er en uforbrugt anlægsbevilling til færdiggørelsen af ombygningen af administrationsbygninger.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til økonomiudvalget og byrådet, at

    1. Der samlet gives en negativ anlægsbevilling på 884.898 kr. til økonomiudvalgets område fordelt som beskrevet under økonomiske konsekvenser.
    2. Der samlet i 2015 gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.484.900 kr. fordelt som beskrevet under økonomiske konsekvenser.
    3. Der i 2016 gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 600.000 kr. med baggrund i overførsel af rådighedsbeløb som beskrevet under økonomiske konsekvenser.
    4. Kassebeholdningen tilføres 1.484.900 kr. i 2015 og der foretages et kassetræk på 600.000 kr. i 2016.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 24-11-2015

    Det indstilles til Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

    Ad 1 at der samlet gives en negativ anlægsbevilling på 884.898 kr. til økonomiudvalgets område fordelt som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 2 at der samlet i 2015 gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.484.900 kr. fordelt som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 3 at der i 2016 gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 600.000 kr. med baggrund i overførsel af rådighedsbeløb som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 4 at der tilføjes kassebeholdningen 1.484.900 kr. i 2015 og der foretages et kassetræk på 600.000 kr. i 2016.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Det indstilles til Byrådet,

     

    Ad 1 at der samlet gives en negativ anlægsbevilling på 884.898 kr. til økonomiudvalgets område fordelt

    som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 2 at der samlet i 2015 gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.484.900 kr. fordelt

    som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 3 at der i 2016 gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 600.000 kr. med baggrund i overførsel

    af rådighedsbeløb som beskrevet under økonomiske konsekvenser.

    Ad 4 at der tilføjes kassebeholdningen 1.484.900 kr. i 2015 og der foretages et kassetræk på 600.000

    kr. i 2016.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 510 Budgetopfølgning pr. 31.10.2015 vedr. anlæg - Udvalget for natur, teknik og miljø
  • Resumé

    Fagområdet har i samarbejde med økonomistaben udarbejdet budgetopfølgning for anlæg pr. 31.10.2015 jvf. vedlagte bilag, hvor de enkelte anlægsprojekter fremgår. Ud fra det samlede forbrug på de enkelte anlægsprojekter er der foretaget en vurdering af, hvad der forventes af forbrug i 2015, samt omfordeling af rådighedsbeløb vedrørende budget 2015. Denne vurdering er ligeledes anvendt til at lave en opgørelse over, hvad der skal overføres til budget 2016 af ikke forbrugt anlægsmidler til færdiggørelse af igangsatte anlægsprojekter.

  • Sagsfremstilling

    Natur, teknik og miljø har udarbejdet budgetopfølgning på anlæg pr. 31.10.2015 jf. vedlagte bilag hvor de enkelte anlægsprojekter fremgår.

     

    I samarbejde med Økonomi er det samlede forbrug pr. 31.10.2015 opgjort på de enkelte anlægsprojekter. Ved gennemgang af de enkelte anlægsprojekter, er der opgjort, hvad der forventes forbrugt i 2015 samt omfordeling af rådighedsbeløb vedrørende budget 2015. Derudover er der lavet en opgørelse over, hvad der skal overføres til budget 2016 af de ikke forbrugte midler til færdiggørelse af igangsatte anlægsprojekter. Sidst men ikke mindst er der sket en kontrol af anlægsbevillingen.

    Formålet er altid at have overensstemmelse mellem primo forbrug + budgetårets rådighedsbeløb + fremtidige rådighedsbeløb og anlægsbevillingen på alle anlægsprojekter.

     

    Jordforsyningsområdet er pr. 1. januar 2011 underlagt virksomhedsmoms, det har den virkning at der er blevet oprettet nye konti til de enkelte projekter under virksomhedsmomsordningen, derfor vil der på de enkelte byggemodninger stå konti både til momsudligningsordningen og til virksomhedsmoms.

     

    Der flyttes ca.2,8 mio. kr. fra puljen til byggemodning (bevilling 14.022) ud på byggemodningsprojekt P. Vejsgårdsvænget lkp. 310, Lokalpl. 41 og 48 Mørke, Søndermarken/Enggårdsbakken, Ågårdvej/Amaliegårdvej og Diverse anlæg.

    Derudover flyttes ikke forbrugte rådighedsbeløb ca.4 mio. kr. fra diverse byggemodninger og puljer til puljen for byggemodning 2016

     

    Der gives negativ tillægsbevilling til anlægsbevilling på 540.494 kr. til de enkelte projekter under jordforsyning.

     

    Rådighedsbeløb til jordforsyningen nedreguleres med ca. 4 mio. kr. i 2015 beløbet tilføres kassebeholdningen, rådighedsbeløb til jordforsyningen opreguleres med ca. 4 mio. kr. i 2016, beløbet finansieres af kassebeholdningen. Beløbet er disponeret, jfr. Sag 15/48011 – byggemodning, Hornslet.

     

    Rådighedsbeløb til ejendomme (bevilling 14.025) nedreguleres med ca. 5,5 mio. kr. i 2015 og at beløbet tilføres kassebeholdningen, samtidig indstilles at rådighedsbeløb til ejendomme opreguleres med ca. 5,5 mio. kr. i 2016, beløbet finansieres af kassebeholdningen. Beløbet er disponeret til konkrete energirenoveringsprojekter.

     

    Rådighedsbeløb vedrørende vej og parkvæsen (bevilling 14.228) nedreguleres med ca. 5,3 mio. kr. i 2015 og at beløbet tilføres kassebeholdningen, rådighedsbeløb til Vej og Parkvæsen opreguleres med ca. 5,3 mio. kr. i 2016, beløbet finansieres af kassebeholdningen. Beløbet er disponeret til vejafvandingsbidrag for 2015.

     

    Der sker gives tillægsbevilling til anlægsbevilling på 2.906.950 kr. til de enkelte projekter under vej og parkvæsen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Nedennævnte skema opsummerer vedlagte anlægsoversigt.

     

     

     

    Tillæg til rådigheds-beløb 2015

    Overførsel til 2016

    Tillæg til anlægsbevilling

    14.022

    Jordforsyning

    -3.962.891

    3.962.891

    -540.494

    14.025

    Ejendomme

    -5.500.000

    5.500.000

    0

    14.228

    Vej og parkvæsen

    -5.319.234

    5.319.234

    2.906.950

    10.822

    Forskydninger i likvide aktiver (sum af ovenstående)

    14.782.125

    -14.782.125

     

     

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at

    1. budgetopfølgningen tages til efterretning.
    2. der gives anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb jf. skema under økonomiske konsekvenser.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 24-11-2015

    Ad 1 indstilles til Udvalget, Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning.

     

    Ad 2 indstilles til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 30-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Ad 1 indstilles til Byrådets efterretning.

    Ad 2 indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Ad 1 taget til efterretning

    Ad 2 godkendt

Show video
Punkt 511 Budgetopfølgning 2015 - pr. 31. oktober - Udvalget for familie og institutioner - Anlæg
  • Resumé

    Fagområdet har i samarbejde med økonomistaben udarbejdet budgetopfølgning for anlæg pr. 31.10.2015 jvf. vedlagte bilag, hvor de enkelte anlægsprojekter fremgår. Ud fra det samlede forbrug på de enkelte anlægsprojekter er der foretaget en vurdering af, hvad der forventes af forbrug i 2015, samt omfordeling af rådighedsbeløb vedrørende budget 2015. Denne vurdering er ligeledes anvendt til at lave en opgørelse over, hvad der skal overføres til budget 2016 af ikke forbrugte anlægsmidler til færdiggørelse af igangsatte anlægsprojekter.

  • Sagsfremstilling

    Familie

    Familieområdet har ingen anlægsprojekter.

     

    Skoleområdet

    Samlet forventes der budgetoverholdelse på skoleområdets anlægsprojekter.

     

    Der søges om at anvende 0,5 mio. kr. fra projektet ”Hornslet skole renovering og ombygning” til ”Radon udbedring Rosmus skole”. Der er tidligere givet en ekstra bevilling til projektet i Hornslet som ikke anvendes fuldt ud.

     

    Dagtilbud til børn

    Samlet forventes der budgetoverholdelse på dagtilbudsområdet anlægsprojekter.

     

    1 mio. kr. til ”Ny daginstitution ved Molsskolen” flyttes fra 2015 til 2016, således at der er 2,0 mio. kr. i budget 2016 og 8,0 mio. kr. i budget 2017.

     

    Projektet ”Mosegaarden Hornslet” bliver ikke færdig i 2015 og der søges om at flytte 0,5 mio. kr. til 2016.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

     

     

    Forbrug
    1 - 10
    2015

    Korrigeret budget
    31.10.2015

    Tillæg til rådigheds-beløb 2015

    Overførsel til 2016

    11

    Udvalget for familie og institutioner

    13.818.288

    19.707.309

    -1.500.000

    1.500.000

    11322

    Folkeskolen

    6.137.820

    8.612.829

    0

    0

    11338

    Ungdomsskolen

    40.113

    98.431

    0

    0

    11525

    Dagtilbud til børn og unge

    7.640.355

    10.996.049

    -1.500.000

    1.500.000

     

    På bevilling 11322 Folkeskolen flyttes rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. fra ”Hornslet skole renovering og ombygning” til ”Radon udbedring Rosmus skole”.

     

    På bevilling 11525 flyttes 0,5 mio. kr. i rådighedsbeløb på ”Mosegaarden Hornslet” fra budget 2015 til budget 2016.

     

    På bevilling 11525 flyttes 1,0 mio. kr. i rådighedsbeløb på ”Ny daginstitutioner ved Molsskolen” fra budget 2015 til budget 2016.

     

    Se bilag for de enkelte anlægsprojekter.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller,

     

    1.     at budgetopfølgningen forelægges til orientering i Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalg og Byråd.

    2.     at der godkendes anlægsbevillinger og tillægsbevillinger til rådighedsbeløb som der fremgår af økonomiske konsekvenser og vedlagte bilag.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 24-11-2015

    Ad 1 indstilles til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets orientering

     

    Ad 2 Indstilles til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 30-11-2015

    Ad 1 indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering

     

    Ad 2 Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Ad 1 indstilles til Byrådets orientering.

    Ad 2 Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Ad 1 taget til efterretning

    Ad 2 godkendt

Show video
Punkt 512 Budgetopfølgning pr. 31.10.15 vedr. anlæg - Udvalget for plan, udvikling og kultur
  • Resumé

    Der er lavet en budgetopfølgning på anlæg med udgangspunkt i regnskabstallene ved udgangen af oktober måned 2015. Ud fra forbruget på anlægsprojekterne er det vurderet, hvad der forventes at blive forbrugt i regnskabet for 2015, og hvad der eventuelt skal overføres af rådighedsbeløb til 2016. Der er også lavet en vurdering af behovet for anlægsbevillinger. 

  • Sagsfremstilling

    Der forventes samlet et mindre forbrug på anlæg i 2015 på 14,9 mio. kr., som søges overført til 2016 til videreførelse af projekterne. Der søges flyttet et rådighedsbeløb og anlægsbevilling imellem 2 projekter, og endelig søges om en omfordeling af anlægsbevillingen på 3 anlægsprojekter mellem udgifter og indtægter.

     

    Der henvises til bemærkningerne i notatet til budgetopfølgningen, og følgende skal særligt bemærkes:

     

    Bevilling 15.025 - Kolind Byfornyelse, Landsbyfornyelse 2014 og 2015 samt Mørke Byfornyelse

    Anlægsprojekterne er igangværende, og der forventes at være et mindre forbrug, som skal overføres til 2016 til videreførelse af projekterne. Hvad angår Kolind Byfornyelse søges om en omfordeling af anlægsbevillingen, og hvad angår Landsbyfornyelse 2015 og Mørke Byfornyelse søges om en korrektion af anlægsbevillingen, sådan at nettoanlægsbevillingen fordeles på henholdsvis udgifter og indtægter.

     

    Bevilling 15.032 - Kunstgræsbane Rønde og Idrætspulje

    Anlægsprojektet Kunstgræsbane Rønde er afsluttet og der er et mindre forbrug i 2015, som søges overført til anlægsprojektet Hotel Rønde Renovering til dækning af forventede merudgifter til håndtering af jordforurening. Samtidig søges en korrektion af anlægsbevillingen.

    Idrætspuljen udmøntes ikke i 2015, og beløbet søges derfor overført til 2016.

     

    Bevilling 15.332 - Bibliotek og borgerhus i Kolind (Kolind+), Branden Bibliotek samt Ebeltoft biblioteket flyttes til bykerne.

    Anlægsprojekterne er igangværende, og der forventes at være et mindre forbrug, som skal overføres til 2016 til videreførelse af projekterne.

     

    Bevilling 15.335 – Hotel Rønde Renovering.

    Anlægsprojektet er igangværende, og det afsatte rådighedsbeløb forventes anvendt i 2015. Som nævnt ovenfor søges der - fra Kunstgræsbane Rønde - overført et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling til indeværende anlægsprojekt til dækning af merudgifter til håndtering af jordforurening. Det skal bemærkes, at der forventes en merudgift på ca. 0,4 mio. kr. i 2016, som skyldes restfinansiering af merudgifter til håndtering af jordforurening. Dette merforbrug søges finansieret af et mindre forbrug vedr. kloakering af Ebeltoft Sundhedscenter i 2016.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

    Bevil-

    ling

    Sted

    Forbrug

    31.10.15

    Forventet

    Forbrug

    31.12.15

    Korrigeret budget

    2015

    Forskel= Tillæg til rådigheds-beløb

    Overførsel til 2016

    15025

    Indsatspuljen

    -199.160

    0

    0

    0

    0

    15025

    Kolind Byfornyelse

    -99.242

    -916.129

    1.351.156

    -2.267.285

    2.267.285

    15025

    Landsbyfornyelse 2014

    652.219

    -1.155.038

    -955.038

    -200.000

    200.000

    15025

    Landsbyfornyelse 2015

    626.320

    1.200.000

    1.700.000

    -500.000

    500.000

    15025

    Midtbyplaner, Rønde og Hornslet

    358.713

    358.713

    345.156

     

     

    15025

    Mørke Byfornyelse

    368.345

    471.430

    1.171.430

    -700.000

    700.000

    15025

    Stationspladserne Mørke Ryom Kolind projektering

    985

    985

    40.515

    -39.530

    39.530

    15032

    Idrætsanlæg m.v. - pulje

     

    0

    1.000.000

    -1.000.000

    1.000.000

    15032

    Kunstgræsbane Rønde

    19.850

    19.850

    170.000

    -150.150

     

    15332

    Bibliotek og borgerhus i Kolind

    1.628.417

    6.664.875

    13.964.875

    -7.300.000

    7.300.000

    15332

    Branden Bibliotek, oprydning og genhusning

    1.088.423

    1.187.635

    3.537.635

    -2.350.000

    2.350.000

    15332

    Ebeltoft Bibliotek flyttes til bykerne

    690.000

    693.001

    1.193.001

    -500.000

    500.000

    15335

    Hotel Rønde - renovering

    9.093.181

    10.288.625

    10.138.475

    150.150

     

    I alt

     

    14.228.050

    18.813.946

    33.657.205

    -14.856.815

    14.856.815

     

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til udvalget, økonomiudvalget og byrådet: 

    1. At budgetopfølgningen tages til efterretning.
    2. At der gives negativ tillæg til rådighedsbeløb vedr. anlæg på kr. 14.856.815 i 2015, som beskrevet i økonomiske konsekvenser. Beløbet tilføres kassebeholdningen i 2015.
    3. At der gives tillæg til rådighedsbeløb vedr. anlæg på kr. 14.856.815 i 2016, som beskrevet i økonomiske konsekvenser. Beløbet finansieres af kassebeholdningen i 2016.
    4. At der gives negativ tillæg til rådighedsbeløb i 2015 og negativ tillæg til anlægsbevilling på 150.150 kr. vedr. Kunstgræsbane Rønde (bevilling 15.032).
    5. At der gives tillæg til rådighedsbeløb i 2015 og tillæg til anlægsbevilling på 150.150 kr. til Hotel Rønde Renovering (bevilling 15.335). 
    6. At der sker omfordeling af anlægsbevillingen i henhold til vedlagte notat vedr. Kolind Byfornyelse mellem udgifter og indtægter, der netto giver nul (bevilling 15.025).
    7. At der sker omfordeling af anlægsbevillingen i henhold til vedlagte notat vedr. Landsbyfornyelsen 2015 og Mørke Byfornyelse, sådan at nettobevillingen fordeles på henholdsvis udgifter og indtægter (bevilling 15.025).
  • Beslutning i Direktionsmøde den 24-11-2015

    Det indstilles til Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

    Ad 1 at budgetopfølgningen tages til efterretning.

    Ad 2 at der gives negativ tillæg til rådighedsbeløb vedr. anlæg på kr. 14.856.815 i 2015, som beskrevet i økonomiske konsekvenser. Beløbet tilføres kassebeholdningen i 2015.

    Ad 3 at der gives tillæg til rådighedsbeløb vedr. anlæg på kr. 14.856.815 i 2016, som beskrevet i økonomiske konsekvenser. Beløbet finansieres af kassebeholdningen i 2016.

    Ad 4 at der gives negativ tillæg til rådighedsbeløb i 2015 og negativ tillæg til anlægsbevilling på 150.150 kr. vedr. Kunstgræsbane Rønde (bevilling 15.032).

    Ad 5 at der gives tillæg til rådighedsbeløb i 2015 og tillæg til anlægsbevilling på 150.150 kr. til Hotel Rønde Renovering (bevilling 15.335). 

    Ad 6  at der sker omfordeling af anlægsbevillingen i henhold til vedlagte notat vedr. Kolind Byfornyelse mellem udgifter og indtægter, der netto giver nul (bevilling 15.025).

    Ad 7 at der sker omfordeling af anlægsbevillingen i henhold til vedlagte notat vedr. Landsbyfornyelsen 2015 og Mørke Byfornyelse, sådan at nettobevillingen fordeles på henholdsvis udgifter og indtægter (bevilling 15.025).

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Ad 1 indstilles til Byrådets orientering.

    Ad 2-7 indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Ad 1 taget til efterretning

    Ad 2-7 godkendt

Show video
Punkt 513 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 vedr. anlæg - Udvalget for Sundhed, Ældre og Social
  • Resumé

    Denne sag er vedrører budgetopfølgning vedr. anlæg. Opfølgningen er udarbejdet på baggrund af rapport pr. 31. oktober 2015

     

    Der er for hvert enkelt anlægsprojekt foretaget vurdering af den forventede udgift/indtægt i 2015, og sammenholdt det med de afsatte rådighedsbeløb. Der er endvidere foretaget vurdering af, om de godkendte anlægsbevillinger svarer til de forventede samlede anlægsudgifter.

     

    Der ansøges om ændring af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb.

  • Sagsfremstilling

    12.462 og 12.532 – Anlægsbevillinger under Sundheds- og  Ældreområdet

     

    Området har dels projekter der bliver afsluttet i 2015, dels projekter der fortsættes i 2016 og dels projekter der først i gangsættes i de kommende år.

     

    Følgende projekter forventes afsluttet i 2015:

    -     Renovering af kapel sundhedscenter

    -       Dagcenter Søhusparken (Kernehuset)

    -     Køle/vakuum mad, Syddjurs

    -       Parkering Tirstrup asfalt

    -     Sektorplanlægning ældreområdet

    -       Varmtvandsbassin i Tirstrup

     

    Følgende projekter forsættes i 2016:

     

    -     ABA-brandalarmering, plejecentre og –boliger

    -     Kvalitetsfondspulje, ældreområdet

    -        Velfærdsteknologi

    -       Søhusparken servicearealer (bevilling 12.538)

     

     Følgende projekter er ikke igangsat:

      

    -       Renovering Bakkegården Ebeltoft

     

    Der ansøges om ændring af rådighedsbeløb til 2015 samt ændring af anlægsbevilling.

    Overførsel af ikke anvendte midler foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen.

     

    12.538 – Anlægsbevillinger under Social og Voksen/Handicapområdet

     

    Voksen/handicapområdet har dels projekter der bliver afsluttet i 2015 og dels projekter der fortsættes i 2016.

     

    Følgende projekter forventes afsluttet i 2015:  

    -     Aktivitetscenter Marie Magdalene ombygning af bad og køkken (Forventes afsluttet)

    -     Tendrup Møllevej, indkøb af inventar (Forventes afsluttet)

     

    Følgende projekter forsætter i 2016:

    -     Servicearealer Marie Magdalene

    -     Servicearealer Tendrup Møllevej

     

    Overførsel af ikke anvendte midler foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen. Derudover henvises der til bilag med taloversigt og noter.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

    Anlæg

     

    Forbrug 1-10   2015

    Korr. Budget

    Forventet regnskab 2015

    Forskel til rådig-hedsbeløb

    Overførsel til 2016

    Tillæg til anlægs-bevilling

    12

    Udvalget for sundhed, ældre og social

    8.637.775

    10.390.826

    14.160.037

    3.769.211

    0

    0

    12.462

    Sundhedsområdet

    309.904

    302.400

    309.904

    7.504

    0

    7.504

    12.532

    Tilbud til ældre og handicappede

    6.835.069

    9.453.003

    9.445.499

    -7.504

    0

    -7.504

    12.538

    Tilbud til voksne med særlige behov

    1.492.802

    635.423

    4.404.634

    3.769.211

    0

    0

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,

     

    1. At der til bevilling Sundhedsområdet (12.462) godkendes tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 7.504 kr.
    2. At der til bevilling Tilbud til ældre og handicappede (12532) godkendes negativ tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 7.504 kr.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 24-11-2015

    Indstilles til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. SÆ forventer at fortsat uafsluttede byggeregnskaber for bl.a. Søhusparken og DjursMad afsluttes hurtigst muligt

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 514 Godkendelse af Budget 2016 Beredskab og Sikkerhed
  • Resumé

    Kommunalbestyrelserne i de 4 kommuner, som samordner beredskaberne den 1. januar 2016 i Beredskab og Sikkerhed, skal godkende det fælles beredskabs budget. Et budgetforslag er fremlagt. Budgetforslaget indebærer, at Syddjurs Kommune i 2016 skal bidrage til det fælles budget med 9.410 mio. kr. Beredskab og Sikkerheds budget i 2016 er i alt 43,2 mio. kr. 

  • Sagsfremstilling

    Det påhviler kommunalbestyrelserne at godkende budget og regnskab for Beredskab og Sikkerhed Randers - Favrskov - Djursland. Der er udarbejdet følgende driftsbudget for 2016 for Beredskab og Sikkerhed.

    Budgettets udgangspunkt er at de midler, som kommunerne sædvanligvis anvender på beredskabet overføres til det fælles beredskab. Det drejer sig om 46,2 mio. kr.

    Som konsekvens af aftalen mellem KL og regeringen om samordning af beredskaberne gennemføres en besparelse på 3,0 mio. kroner i 2016 (fase 1).

    Den politiske styregruppe for det fælles beredskab har udarbejdet en plan for realiseringen af fase 1 besparelserne. Den indebærer en organisationsændring som konsekvens af, at der fremover er en beredskabsdirektør mod hidtil 3 beredskabschefer. Herved reduceres personalebudgettet i 2016 med 700.000 kr.

    Realiseringen af den resterende besparelse på 2,3 mio.kr. forudsætter, at kommunalbestyrelserne godkender en ny fælles risikobaseret dimensionering af beredskabet. Der er udarbejdet et forslag, som er sendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen den 18. september 2015. Kommunalbestyrelserne kan ikke træffe beslutning om forslaget til risikobaseret dimensionering før Beredskabsstyrelsens udtalelse foreligger. Den afventes stadig.

    Det forventes, at der i løbet af 2016 (fase 2) identificeres yderligere besparelsespotentialer på i størrelsesordenen 3,9 mio. kroner, som vil blive udmøntet i budget 2017.

     

     Budget 2016 - forslag                                                              (1000 kr)

    Oprindeligt budget 2016

    Besparelse

    Korrigeret budget 2016

    Beredskab og Sikkerhed

     46.247

     - 3.001

     43.246

    Personale

     19.843

     - 700

     19.143

    Materiale-, aktivitets- og administrationsudgifter

     21.692

     

     21.692

    It, inventar, materiel, drift af køretøjer

     5.393

     

     5.393

    Grunde og bygninger

     1.600

     

    1.600

    Indtægter

     -2.281

     

    -2.281

    Budgetbesparelsespulje

     

    -2.301

    -2.301

     

    Budgetbesparelsespuljen på 2,3 mio. kr. vil, under forudsætning af at forslaget til risikobaseret dimensionering godkendes af kommunalbestyrelserne, blive indarbejdet i budgettet, som det fremgår af nedenstående oversigt.

     

    Budgetbesparelsespulje

    -2.301

    Personale

    -1.747

    Materiale-, aktivitets- og administrationsudgifter

    -150

    It, inventar, materiel, drift af køretøjer

    -404

    Grunde og bygninger

    0

    Indtægter

    0

    Af nedenstående oversigt fremgår de 4 interessentkommuners andel af budgettet. Det svarer til, hvad der sædvanligvis har været anvendt på at drive beredskabet i kommunerne.

    Oversigten er dels opdelt i en oversigt over direkte udgifter til redningsberedskabet, som udgør i alt 42,2 mio. kr., dels en oversigt over udgifterne til administration af beredskabet på 1,1 mio.kr.

    For Norddjurs og Syddjurs kommuners vedkommende svarer det til, hvad der hidtil har været anvendt til administration af Brand og Redning Djursland. Det dækker udgifterne til administrative funktioner som personaleadministration, budget- og regnskabsfunktioner, it, udbud og forsikringsadministration m.v. De 2 kommuner har hver bidraget med et budget svarende til 3 % af bruttoudgifterne i beredskabet.

    Randers og Favrskov kommuners andel af administrationsudgifterne er beregnet på tilsvarende vis, dog således at den del af udgifterne, som betales til Falck, kun indgår med 1,5 %. Begrundelsen herfor er, at Falck selv varetager løn udbetalinger m.v. og at de administrative opgaver i forbindelse med de opgaver, som Falck løser, er mindre omfattende end for de kommunalt drevne brandvæsener.

     

    Beredskab og Sikkerhed

    Randers

    Favrskov

    Syddjurs

    Norddjurs

    I alt

    Korrigeret budget 2016

     16.972

     7.811

    9.114

    8.289

     42.186

    Budget til administration

     320

    175

     296

     269

     1.060

    BUDGET 2016 i alt

    17.292

    7.986

    9.410

    8.558

    43.246

    Kommunernes andel af de samlende omkostninger

    40,0 %

    18,5 %

    21,8 %

    19,8 %

    100 %

     

    Det forventes, at der i løbet af 2016 vil blive fremlagt justeringer til det budget, der med denne indstilling fremlægges til vedtagelse, da der fortsat arbejdes på at fastsætte en leje for Beredskab og Sikkerhed anvendelse af kommunale brandstationer på et ensartet grundlag.
    Det forudsættes, at lejebetalingen vil blive udgiftsneutral for både udlejer (kommunerne) og lejer (Beredskab og Sikkerhed), idet den fremtidige kommunale lejeindtægt vil blive modsvaret af et tilsvarende højere bidrag fra kommunerne.

    Budgetforslaget er endvidere udarbejdet ud fra den forudsætning, at Beredskab og Sikkerhed ikke har udgifter til husleje i administrationslokaler i 2016, men at der i løbet af 2016 forventes fastsat en leje for 2017 og frem, som vil medføre justeringer i budgettet.

    I budgettet er der heller ikke taget højde for de endelige udgifter til forsikring. Beredskaberne indgår i dag i varierende omfang i kommunernes selvforsikring. Der er pt. udbud af forskningsopgaverne med henblik på at vurdere, om det er mest fordelagtigt at indgå forsikringsaftaler eller videreføre selvforsikringsprincipperne. Spørgsmålet afklares i december 2015.

    Ifølge vedtægterne for Beredskab og Sikkerhed følger det interne ejerforhold mellem de 4 interessentkommuner den forholdsmæssige driftsøkonomiske fordeling. Fordelingen vil per 1. januar 2016 basere sig på tallene fra 2016 budgettet. Med forbehold for de ændringer som følger de ovenstående uafklarede spørgsmål, viser ovenstående oversigt ejerforholdet mellem de 4 kommuner, som fordeler sig som andelen af de samlede omkostninger, jf. tabellen ovenfor.

     

    Den politiske styregruppe for Beredskab og Sikkerhed godkendte budget for 2016 på deres møde den 27. november 2015. De forventer, at der i løbet at 2016 vil blive fremlagt justeringer til budgettet vedrørende husleje for kommunale bygninger og forsikringsomkostninger.

    Den politiske styregruppe besluttede, at indstille til de 4 kommuners kommunalbestyrelser, at budget for 2016 godkendes.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Konsekvenserne for Syddjurs Kommune er, at der overføres 9,410 mio. kr. til Beredskab og Sikkerhed. Beløbet er allerede indarbejdet i budgettet og overføres fra Bevilling 10.058 Redningsberedskab

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til byrådet at beslutningen fra den politiske styregruppe for Beredskab og Sikkerhed indstilles således,

     

    1. At budget 2016 for Beredskab og Sikkerhed godkendes  og

    2. At der overføres 9,410 mio. kr. fra Syddjurs kommunes budget, som beskrevet ovenfor.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt med tilføjelse af en ekstra bullits:

     

    Da den risikobaserede dimensionering først forventes vedtaget i løbet af 1. kvartal 2016, kan der forventes en merudgift til beredskabet i 2016.

Show video
Punkt 515 Finanslovsaftalen for 2016: Betydning for Syddjurs
  • Resumé

    19. november 2015 blev der indgået finanslovsaftale for 2016 blandt et flertal af folketingets partier.

     

    Vedlagt er dels finanslovsaftalen samt et notat, der beskriver de umiddelbare konsekvenser heraf for Syddjurs Kommune, som forelægges til drøftelse.

  • Sagsfremstilling

    19. november 2015 blev der indgået finanslovsaftale for 2016 blandt et flertal af folketingets partier.

     

    Vedlagt er dels finanslovsaftalen samt et notat, der beskriver de umiddelbare konsekvenser heraf for Syddjurs Kommune.

     

    Desuden vedlagt KL’s bemærkninger til aftalen.

     

    Der ønskes under punktet en drøftelse af aftalens konsekvenser for Syddjurs Kommune. Særligt på ældre og sundhedsområdet indeholder aftalen finansiering til en række statsligt angivne initiativer.

     

    Derudover påkalder særligt fastfrysning af grundskylden sig interesse, da det endnu er uklart hvorledes kommunerne kompenseres for denne fastfrysning. Syddjurs Kommune budgetterer med en stigning på grundskylden på 11,4 mio. kr. fra 2015 til 2016. 

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller sagen til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 01-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Koncernledelsesmøde den 09-12-2015

    Økonomichefen orienterede om finansloven og betydningen for Syddjurs Kommune.

     

    Taget til orientering.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets efterretning, med den bemærkning at Finansloven reducerer og nedlægger en række puljer vedrørende bl.a. landsbyer og mulighederne for medfinansiering af etablering af cykelstier. Det må forventes at få negativ betydning for Syddjurs Kommune.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Taget til efterretning.

Show video
Punkt 516 Projekt "strategisk økonomirapportering"
  • Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget og byrådet godkendte på møde d. 30.9.2015 henholdsvis d. 28.10.2015 kommissorium vedr. videreudvikling af den kvartalsvise økonomirapportering målrettet det strategiske niveau i Syddjurs Kommune.

     

    Målgruppen for  den kvartalvise rapportering er: direktion, fagudvalg, økonomiudvalg og byråd. Kommissorium for projektet er vedlagt sagen.

     

    Økonomirapporteringen er i projektet søgt udbygget således, at den understøtter resultatbaseret styring på et strategisk niveau. Økonomirapporteringen indeholder således en opfølgning på en række strategisk kritiske, ikke-finansielle mål. De ikke-finansielle mål er udviklet i dialog mellem koncernledelse og de ansvarlige politiske udvalg i løbet af november måned. De ikke-finansielle mål gør det muligt at følge udmøntningen af beslutninger i forlængelse af budgetforliget for 2016, men også en række andre strategiske fokusområder.

     

    Ambitionen i projektet har været, at forenkle og konsolidere styringsrapporteringen således at rapporteringen i tekst og tal bliver endnu mere fokuseret på de kritiske succeskriterier (fagligt og økonomisk). Nøgletal og budskaber i rapporteringen er således søgt skærpet yderlig. Det nye styringskoncept er udviklet i dialog med direktion og koncernledelse samt de politiske udvalg.

     

    Rapportdesignet er således i de sidste par måneder udviklet i en form, der nu indstilles til økonomiudvalgets og byrådets godkendelse med henblik på ”idriftsættelse” af rapporteringskonceptet fra 1.1.2016.

     

    Fremadrettet vil opfølgning på budget og ikke-finansielle mål finde sted kvartalsvist, dvs. i april, september og november måned hvert år.

     

    Økonomirapporteringskonceptet, bilagt, består af tre hoveddele:

     

    • Budgetopfølgning – drift.
    • Budgetopfølgning – anlæg.
    • Ikke-finansielle mål – opfølgning på strategiske indsats- og fokusområder bl.a som udløber af budgetforliget.

     

    Budgetopfølgningen vedr. drift og anlæg adskilles i hver sin rapportering fremadrettet, men behandles parallelt og som to på hinanden følgende punkter på de politiske dagsordener. De økonomistyringsmæssige opmærksomhedspunkter og vilkår er grundlæggende forskellige, hvilket generelt gør det hensigtsmæssigt at behandle drøftelserne af drift og anlæg hver for sig.

     

    Når den kvartalsvise økonomirapportering forelægges økonomiudvalget og byråd samles fagudvalgenes drøftelser af henholdsvis drift og anlæg i en samlet rapportering for den samlede skattefinansierede virksomhed for at styrke et koncernperspektiv på drifts- og anlægsvirksomheden.

     

    Den samlede koncernøkonomirapportering indeholder desuden et kort resumé indledningsvist indeholdende en sammenfatning på den samlede skattefinansierede virksomhed fra forventet ”toplinje” til forventet ”bundlinje” og således et blik på tværs af drift og anlæg.

     

    Med henblik på at gøre det ”nye” økonomirapporteringskoncept konkret, er der i vedlagte rapportering taget afsæt i den seneste budgetopfølgning for 2015 vedr. drift og anlæg. Den seneste budgetopfølgning i det ”oprindelige” rapporteringsformat er således ”oversat” og skrevet ind i det ”nye” format for at gøre sagen mere begribelig. Målgruppen for den vedlagte rapportering er økonomiudvalg og byråd.

     

    Da forenklingen af bevillingsstrukturen først har gennemslag i budget 2016 er der i vedlagte eksempel vedr. 2015 taget afsæt i den eksisterende bevillingsstruktur.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Budgetneutralt.

  • Lovgrundlag

    Styrelsesloven

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at:

     

    • Økonomirapporteringskonceptet godkendes med ikrafttrædelse fra 1. januar 2016.
    • Økonomirapporteringskonceptet oversendes og drøftes på alle fagudvalgsmøderne i januar måned med deltagelse fra Økonomisk Sekretariat.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 01-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Koncernledelsesmøde den 09-12-2015

    Økonomichefen orienterede om sagen.

    Taget til orientering.

     

    Økonomichefen deltager på udvalgsmøder i januar 2016 med henblik på en drøftelse af budgetrapporteringen.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 517 Udpegning af observatører til beredskabskommission Beredskab og Sikkerhed
  • Resumé

    Der skal udpeges observatører fra henholdsvis de frivillige og medarbejderne til beredskabskommissionen for Beredskab og Sikkerhed  - Randers Favrskov og Djursland. Udpegningen godkendes af de 4 kommunalbestyrelser og sker på baggrund af indstilling fra henholdsvis Beredskabsforbundet og medarbejderudvalget for det fælles beredskab.

  • Sagsfremstilling

    Statsforvaltningens tilsyn godkendte den 9. november 2015 endeligt vedtægterne for ”Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland”.

    Beredskab og Sikkerheds øverste myndighed er beredskabskommissionen. Ifølge beredskabslovens § 10 er interessentkommunernes borgmestre samt politidirektøren fødte medlemmer i beredskabskommissionen. Endvidere følger det af vedtægterne, at hver interessentkommune udpeger ét medlem blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Denne udpegning kom på plads i forbindelse med godkendelsen af samordning af beredskab i efteråret 2015.  

    Af beredskabslovens § 10 følger ligeledes, at de frivillige skal være repræsenteret i beredskabskommissionen enten som medlem eller med observatørstatus. Det er i vedtægterne fastlagt, at en repræsentant fra de frivillige skal deltage med observatørstatus. Desuden følger det af vedtægterne, at der også skal udpeges en medarbejderrepræsentant.

    Det er kommunalbestyrelserne, der skal foretage udpegningen af observatører fra henholdsvis de frivillige og medarbejderne. Udpegningen skal ske på baggrund af indstilling fra henholdsvis Beredskabsforbundet og medarbejderudvalget for det fælles beredskab.

    Observatører og medlemmer af Beredskabskommissionen følger samme valgperiode som kommunalbestyrelsen.

    Indstilling af observatører fra de frivillige (Beredskabsforbundet):

    Beredskabsforbundet har indstillet Ole Knutsson til observatørposten.

    Indstilling af observatører fra medarbejderne:

    MED udvalgetfor det nye beredskab etableres først i 2016. Indtil da er der etableret et midlertidigt medarbejderudvalg. Derfor har det midlertidige medarbejderudvalg fået opgaven at indstille kandidater til observatørposten i den nye beredskabskommission. Når en MED aftale er på plads er det personalesiden i MED organisationen som skal foretage en indstillingaf kandidater til observatørposten, som så skal udpeges af kommunalbestyrelsen. Såfremt det kommende MED indstiller samme kandidat, som kommunalbestyrelserne allerede har udpeget, vil kommunalbestyrelsen ikke blive forelagt sagen igen.

    Det midlertidige medarbejderudvalg har indstillet Jan Møller Nielsen til observatørposten.     

    Den politiske styregruppe for Beredskab og Sikkerhed besluttede på deres møde den 27. november 2015 at indstille til de 4 kommunalbestyrelser atOle Knutsson udpeges som observatør til beredskabskommissionen fra de frivillige, og atJan Møller Nielsen udpeges som observatør til beredskabskommissionen fra medarbejderne, og atsåfremt medarbejdersiden i MED indstiller at samme person fortsat skal repræsentere medarbejderne, da skal der ikke ske en ny udpegning i kommunalbestyrelserne.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til byrådet, at indstillingen fra den politiske styregruppe indstilles således, at

    1. Ole Knutsson udpeges som observatør til beredskabskommissionen fra de frivillige
    2. Jan Møller Nielsen udpeges som observatør til beredskabskommissionen fra medarbejderne
    3. såfremt medarbejdersiden i MED indstiller at samme person fortsat skal repræsentere medarbejderne, da skal der ikke ske en ny udpegning i kommunalbestyrelserne.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 518 Pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice
  • Resumé

    Ifølge Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg skal Syddjurs Kommune mindst en gang om året udarbejde pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice. De reviderede pris – og kvalitetskrav fremlægges til Byrådets godkendelse.

  • Sagsfremstilling

    Kvalitetskrav

    Kommunens kvalitetskrav til leverandørerne udformes med udgangspunkt i de fastlagte kvalitetsstandarder på området. Kvalitetskravene er således ens for de private leverandører og den kommunale leverandør.

     

    På baggrund af ændringer i kvalitetsstandarden vedrørende madservice er kvalitetskravene for 2016 ændret i forhold til de krav, der blev stillet til leverandørerne i 2015. Kvalitetskravene er først gældende fra den 1. januar 2016.

     

    De væsentligste ændringer er følgende:

    • at mødefrekvensen i kostrådet ændres fra to gange årligt til én gang årligt.
    • at leverandøren ikke må rette personlig eller telefonisk henvendelse til borgere på deres bopæl eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på at indgå en aftale om madservice.

    Kvalitetskravene skal offentliggøres og er ens for de private leverandører og den kommunale leverandør.

     

    Kvalitetskravene samt kontakten for 2016 er vedlagt som bilag.

     

    Priskrav

     

    Priskravet skal udtrykke de reelle omkostninger, som den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af madservice i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetskrav.

     

    Priskravet udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal anvende ved betaling af alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med. Priskravet gælder således både for private leverandører og den kommunale leverandør.

     

    Priskravet fastsættes ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Beregningen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne (dvs. samtlige udgifter til løn, administration, IT, transport, råvareindkøb, materielanskaffelser mv.).

     

    Beregningen af priskravet er baseret på Djurs Mad I/S’s afregningspriser i 2016, tillagt kommunens udgift til forrentning af det anlægsbeløb, som er anvendt til anskaffelse af køkkenet - korrigeret for den årlige afskrivning. Djurs Mad I/S’s afregningspriser i 2016 blev godkendt på selskabets bestyrelsesmøde den 15. juni 2015.

     

    Beregningen medfører, at der er følgende priskrav til leverandørerne i 2016:

      

    Ydelse

    Priskrav i 2016

    Madservice med udbringning (pris pr. leveret portion):

    ·     Hovedret

    ·     Biret

    ·     Hovedret diæt

    ·     Biret diæt

     

    50,50

    13,50

    67,50

    13,50

    Madservice uden udbringning (pris pr. portion):

    ·     Hovedret

    ·     Biret

    ·     Hovedret diæt

    ·     BIret diæt

     

    46,50

    12,50

    62,00

    12,50

     

    Sagen sendes til høring i Ældrerådet.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Prisfastsættelsen betyder ikke ændringer i det vedtagne budget 2016.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til SÆ-udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at pris- og kvalitetskravene for 2016 til leverandører af madservice godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 18-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, med bemærkning om, at udvalget frem mod næste års vedtagelse drøfter økologi som en del af fremtidige kvalitetskrav.

  • Beslutning i Ældrerådet den 17-11-2015

    Ingen kommentarer fra Ældrerådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt med redaktionelle ændringer.

Show video
Punkt 519 Orla Andersens Vej, Hornslet - Lokalplan 391 Boligområde ved Herredsvej Hornslet - Byggemodning, etape 1
  • Resumé

    Igangsætning af byggemodning af nyt boligområde øst for udstykningen Vendehøj.

  • Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget har på mødet den 14. november 2013 besluttet at igangsætte udstykning i Hornslet.  Matr. nr. 1 t, Hornslet by, Hornslet omfattet af lokalplan nr. 391 er købt således, at byggemodning af 46 grunde kan gennemføres. Byggemodningen af etape 1 omhandler dog kun de første 22 grunde.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Byggemodningen beløber sig til ca. 4,4 mio. kr.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at

    1. der gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til byggemodning og tilslutningsbidrag til byggegrunde i Hornslet i 2015.
    2. der gives negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb og negativ anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til bevilling 14.022 byggemodning Boliger Syddjurs i 2015.
    3. at der gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 3.7 mio. kr. til byggemodning og tilslutningsbidrag til byggegrunde i Hornslet i 2016.
    4. der gives negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb og negativ anlægsbevilling på 3.7 mio. kr. til bevilling 14.022 byggemodning Bolig Syddjurs i 2016.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 30-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 520 Letbanestandsested i Thorsager - Projektoplæg
  • Resumé

    Den 22. maj 2015 afsatte Folketinget (den daværende SR-regering, DF, SF og Ø) 5 mio. kr. til et nyt standsested i Thorsager. Beløbet indgik i aftalen om ”Kollektiv trafik i yderområderne”.

     

    Det afsatte beløb var en opfølgning på Folketingets trafikaftale af den 12. juni 2014 vedr. ”Metro, letbane, nærbane og cykler”. I denne indgår det, at ”parterne i Aarhus Letbane-projekt kan vurdere mulighed for bl.a. standsested ved Thorsager, når beslutningen om indkøb af materiel til banen er truffet”.

     

    På denne baggrund vedtog byrådet den 25. juni at igangsætte en screening af anlægsøkonomi og konsekvenser af et nyt standsested i Thorsager.

     

    Forvaltningen har nu afsluttet arbejdet med screeningen, og indstiller, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med etablering af standsested på baggrund af notatet ”Projektoplæg om standsested i Thorsager”.

  • Sagsfremstilling

    Der henvises til ”Projektoplæg om et letbanestandsested i Thorsager”, for at læse den samlede gennemgang af potentialer, udfordringer og muligheder for at arbejde videre med et standsested ved Thorsager.

     

    De faglige vurderinger, som ligger til grund for indstillingen og projektoplægget findes i:

    • Bilag A Skitseprojekt over et standsested og omgivende faciliteter. Herunder et anlægsoverslag.
    • Bilag B Vurdering af planlægningsmæssige muligheder og udfordringer i Thorsager.
    • Bilag C Forbedret adgang mellem Thorsager og standsestedet
    • Bilag D Det samlede kollektive transporttilbud.

     

    Hovedkonklusioner

    Den overordnede konklusion er, at et standsested ved Thorsager vil styrke Thorsager som bysamfund uden mærkbare negative konsekvenser for andre passagerer på letbanen. Det forventes, at Thorsager vil kunne betjenes med timedrift, og halvtimesdrift i myldretiden. Forventningerne til den mulige betjening er med forbehold for den endelige køreplansimulering.

     

    Der er dog en række udfordringer, som man bør forholde sig til, inden man går videre med at etablere et standsested.

     

    • Ud over det beløb, Folketinget har afsat til et standsested, vil der være et yderligere likviditetsbehov på op mod 7 mio. kr.
    • Afstanden mellem Thorsager og standsestedet betyder, at hvis man ønsker at udnytte de muligheder et standsested giver, bør der derfor investeres i adgangen fra Thorsager til standsestedet.
    • Alt andet lige, vil et standsested gøre Thorsager mere attraktiv som bosætningsby, men det er umuligt at sige noget om, hvorvidt det skaber et vækstpotentiale. – Her er Thorsager både et supplement til de øvrige letbanebyer som bosætningssted, og i konkurrence med letbanebyerne om tilflytterne.
    • Det anbefales at planlægge for et mindre antal grunde nord for Ryomvej, hvis standsestedet etableres.
    • Et standsested i Thorsager vil ændre på måden man bruger den kollektive trafik på, når man krydser kommunegrænsen til Norddjurs eller Aarhus. Det må forventes at kunne få konsekvenser for betjeningen med regionale busser.

     

    Beliggenhed, skitseprojektering og anlægsoverslag

     

    Projektoplægget for standsestedet er lavet med udgangspunkt i én mulig placering på sydsiden af letbanen øst for Stationsvej. Der henvises til bilag A, for den faglige gennemgang.

     

    Placeringen er valgt, dels fordi det er her, man får det bedste overblik over standsestedet fra Thorsager. Dels fordi der ingen boliger/bygninger er, som skal overtages og nedrives, hvilket vil fordyre projektet væsentligt.

     

    Skitseprojektet for standsestedet og faciliteter indeholder:

    • perron
    • mulighed for fremtidigt busstop i direkte tilknytning til perron
    • 20 p-pladser
    • Overdækket cykelparkering
    • Toilet bygning
    • Ventefaciliteter
    • Adgangsvej, og forlægning af eksisterende grusvej

     

    Rambøll har udarbejdet et anlægsoverslag for standsested og tilhørende faciliteter på 6.757.000 kr. incl. et 30%-tillæg til uforudsete udgifter. 30%-tillægget er sædvanligt i anlægsprojekter af denne type, når projektet endnu ikke er detailprojekteret. Hvis man undlader at etablere busstop, er der et besparelsespotentiale på 1,4 mio. kr.

     

    Dertil forventer, har Rambøll anslået, procesudgifter, som f.eks.

    ·         Godkendelse af projektet ved Trafikstyrelsen

    ·         Godkendelse af projektet ved Banedanmark

    ·         Projektering og rådgivning

    ·         Terrænopmåling

    ·         Supplerende geotekniske boringer

    ·         Tilsyn

    ·         Fremføring af stærkstrøm til aptering og belysning

    ·         Eventuelle ledningsomlægninger (afklares i detail-/udbudsfasen)

     

    Disse udgifter har Rambøll anslået til 970.000, men bemærker at summen er forbundet med meget stor usikkerhed.

     

    Forbedring af Stationsvej mellem Thorsager og Standsestedet

    Fra standsestedet til rundkørslen i Thorsager er der ca. 1,2 km.  Denne afstand til Thorsager er en klar udfordring, når den enkelte borger skal træffe beslutning om transportform.

     

    Hvis Byrådet beslutter at arbejde videre med at etablere et standsested i Thorsager, vurderer forvaltningen, at Stationsvej bør opgraderes, således at standsestedet fremstår mere tilgængeligt og attraktivt.

     

    Der henvises til bilag C for den faglige gennemgang og vurdering.

     

    Den anbefalede opgradering omfatter, at

     

    ·         Stationsvej udvides mellem Ryomvej og standsestedet fortov og cykelsti i begge vejsider.

    ·         der etableres gadebelysning, på den del af vejen som mangler i dag.

    ·         Vejen anlægges herefter til 50km/t, men af hensyn til tidligere konstaterede høje hastigheder anlægges der chikaner i form af heller. Hellerne kan anlægges som krydsningsheller og derved atter øge adgangen for cyklister og gående.

     

    Samlet set anslås opgraderingen af Stationsvej at andrage 4.250.000 kr.

     

    Arealerhvervelse

    Arealet til forpladsen er privatejet i dag, og det anslås, at der skal erhverves et areal på op mod 5.000 m2 til forplads mv.

     

    Det forudsættes, at der kan opnås en frivillig aftale med lodsejer. Der er ikke taget kontakt med lodsejer vedr. eventuel overtagelse.     

     

    Et vejudlæg på 13 m på Stationsvej vil på hele strækningen forudsætte arealerhvervelse på mellem 1 og 4 meter fra de nuværende tilstødende ejendomme.

     

    Konsekvenser for Busdriften

    Der henvises til bilag D for den faglige vurdering.

     

    Midttrafik har vurderet samspillet mellem letbane og 2 de to regionale busruter:

    ·         Rute 120 – Grenaa-Kolind-Thorsager-Rønde-Aarhus

    ·         Rute 121 – Ryomgård-Thorsager-Rønde-Aarhus

    Letbanen vil overtage en stor del af rute 120s kommuneoverskridende rejser, ifølge Midttrafiks vurdering. Omkring 20% af de rejsende på denne strækning, er passagerer fra Thorsager med mål i Aarhus eller Grenaa, og vil kunne benytte toget i stedet for bus.

     

    Midttrafik konkluderer, at rute 121 ikke vil blive påvirket væsentlig, idet kun 6% af de rejsende vil kunne bruge letbanen i stedet for bus.

     

    Driftsøkonomien på det to ruter påvirkes, hvis der etableres et standsested ved Thorsager. Det gælder især for rute 120. Det kan ikke udelukkes, at ruternes drift justeres, hvis Region Midtjylland vurderer, at den regionale transport i højere grad varetages via letbanen. Alternativet kan i givet fald blive, at Syddjurs kommune bidrager til ruternes drift.

     

    Ryomgård-Rønde og Thorsager-Rønde er de to strækninger, som især kan blive svækket, hvis der justeres på busdriften, som følge af etablering af et letbane-standsested.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Folketinget har afsat 5 mio. kr. til etablering af Standsested.

     

    Den samlede anlægssum for standsested og en påkrævet forbedring af adgangsforholdene fra centrum af Thorsager er anslået til i alt 11,107 mio. kr. fordelt på

    ·         6.757.000 kr. overslag over standsested og tilhørende faciliteter; (Rambøll)

    ·         970.000 kr. udgifter til rådgivning, godkendelse opkøb af jord mv

    ·         4.250.000 kr. overslag over opgradering af adgangsvej; (Syddjurs Kommune)

     

    Der må derfor anslås et likviditetsbehov på 12 mio. kr. til det samlede projekt.

     

    Det anslås således, at der er et yderligere likviditetsbehov på 7 mio. kr. til selve standsestedet, tilhørende faciliteter, til en tidssvarende adgang fra centrum af Thorsager, og nødvendige procesudgifter.

     

    Der ligger et besparelsespotentiale på 1,4 mio. kr., hvis der ikke anlægges busholdeplads.

     

    Nærværende sag og projektoplæg bygger på den forudsætning at Staten kan indgå med yderligere finansiering.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller at

    • Syddjurs Kommune henvender sig til Midttrafik og Aarhus Letbane med henblik på, at man sammen beslutter at arbejde videre under de forudsætninger som er skitseret i ”projektoplæg for et standsested i Thorsager”, herunder at
    • nærværende oplæg fremsendes til Staten med henblik på deres godkendelse af projektet og afklaring af den samlede finansiering.
    • Endvidere indstilles det til parterne, at såfremt standsested-projektet gennemføres, forudsættes det, at anlægget gennemføres i 2016-17 i den periode Grenaa-banen er lukket pga. elektrificering og hastighedsopgradering.
    • Sagen genoptages, når Staten har meldt tilbage.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 30-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 521 Syddjurs Spildevand A/S - Godkendelse af ændring i betalingsvedtægt
  • Resumé

    Godkendelse af ændring i Syddjurs Spildevands betalingsvedtægts kapitel 4 vedrørende klagemulighed.

  • Sagsfremstilling

    I henhold til lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) skal kunderne kende til deres klageadgang. Derfor skal der ske tilpasninger i betalingsvedtægten for Syddjurs Spildevand A/S. Energistyrelsen har udsendt forslag til tilføjelser til betalingsvedtægten.

     

    Fra 1. oktober 2015 kan kunder hos almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber fremsende klager over forsyningerne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Bliver klagen indgivet, forsøges tvisten i første ombæring at løses i en mediationsfase. Er dette ikke muligt, overgår klagesagen til Forbrugerklagenævnet. Samtidig med klageadgangen pålægges forsyningerne en generel informationspligt, som skal fremgå af betalingsvedtægten. Forsyninger skal også specifikt oplyse om klagemuligheden, når der er en tvist mellem forsyningen og forbrugeren.

     

    Selv om betalingsvedtægten ikke er nået at blive tilrettet, gælder forbrugerklageloven alligevel. Efter anbefaling fra DANVA har Syddjurs Spildevand A/S derfor efterlevet loven ved at informere  om klageadgangen på deres hjemmeside.

     

    Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Indgiver kunden en klage, er omkostningen i første omgang fastsat til 100,- kr. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400,- kr. Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får medhold.

     

    Ændringerne i betalingsvedtægten er fremhævet med gult.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ændringen i vedtægten medfører ingen økonomisk eller organisatorisk konsekvenser for kommunen.

  • Lovgrundlag

    Forbrugerklageloven og lov om betalingsregler for spildevand.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at den ændrede betalingsvedtægt for Syddjurs Spildevand A/S godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 30-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 522 Syddjurs Spildevand A/S - Takster for kloakforsyningen i 2016
  • Resumé

    Syddjurs Spildevand A/S har fremsendt selskabets takstblad for 2016 til Byrådets godkendelse, idet Byrådet i henhold til Vandsektorloven skal sikre, at spildevandstaksterne er lovlig fastsat i forhold til Vandsektorloven og selskabets betalingsvedtægt.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Spildevand A/S har fremsendt selskabets takstblad for 2016 til Byrådets godkendelse. Byrådet skal dog ikke godkende selve taksten – dette er alene en opgave for selskabets bestyrelse.

     

    Standardtilslutningsbidraget og det faste bidrag er indeksreguleret efter Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder, hvilket giver anledning til et prisfald på 1,2 %.

     

    Såvel taksten for vandafledningsbidraget som for modtagelse af slam er beholdt uændret på 49,92 kr./m3.

     

    Forsyningssekretariatet har for alle vand- og spildevandsselskaber udmeldt et prisloft for 2016 baseret på de enkelte selskabers drift og anlæg. Princippet for prisloftet er, at en fuld udnyttelse af prisloftet er det, der er nødvendigt for at opretholde selskabets drift, ledninger, renseanlæg etc. set over tiden.

    En fuld udnyttelse af det prisloft Syddjurs Spildevand A/S har fået meldt ud, ville have medført en takst inkl. moms på 50,50kr./m3.

     

    Vedrørende takster skal det også nævnes, at den indførte trappemodel betyder en mindre budgetteret omsætning på 800 t.kr. sammenlignet med standardsatsen.

     

    Byrådet skal ved sin godkendelse - den såkaldte legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, dvs. at prisloftet og hvile i sig selv-princippet overholdes. Syddjurs Spildevand A/S oplyser, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med betalingsloven.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Forslaget medfører ingen økonomisk eller organisatorisk konsekvens for Syddjurs Kommune ud over kommunens egen betaling for afledning af spilde- og regnvand, hvor prisen fastholdes på samme niveau som i år.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at

    1.     Syddjurs Spildevands takstblad for 2016 tages til efterretning.

    2.     Byrådet godkender, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til Vandsektorloven.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 30-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Ad 1. taget til efterretning

    Ad 2. godkendt

Show video
Punkt 523 Den Ny Maltfabrik - bibliotek og museum. Igangsætning af projekt
  • Resumé

    Byrådet besluttede juni 2013 at medvirke til realiseringen af projektet ”Den Ny Maltfabrik” ved placering af Ebeltoftafdelingerne af Syddjurs Bibliotek og dele af Museum Østjylland i tilknytning til Den ny Maltfabrik. Der er planlagt etableringen af et nybyggeri på 1000 m2, der skal rumme fremtidens bibliotek og museum i Ebeltoft.  Den kommunale finansiering af nybyggeriet er budgetlagt og anlægssummen opgjort til anslået 25. mio. kr.

     

    Fonden, der forestår renoveringen af den historiske fabrik, skal finde en samlet finansiering på anslået 122 mio. kr. førend projektet er fuldfinansieret. Der udestår 34,2 mio. kr. førend fonden er helt i mål.

     

    Det er afdelingens anbefaling, at Byrådet igangsætter projektet på det foreliggende grundlag. Er økonomien ikke endelig på plads ved den forestående projektkonkurrences afslutning, vil Byrådet få lejlighed til at revurdere projektet.

     

    For det videre samarbejde mellem Fonden og Syddjurs Kommune er der udarbejdet et forslag til en rammeaftale. Som navnet antyder, står aftalen ikke alene, idét der skal indgås en lang række af aftaler mellem parterne i takt med, at projektet udvikles. Rammeaftalen forelægges til vedtagelse som retningsgivende for de fremtidige aftaler parterne imellem. I rammeaftalen indgår forslag til fremadrettet organisering af samarbejdet, der ligeledes foreligger til politisk behandling.

  • Sagsfremstilling

    Historik

    I 2013 erhvervede Syddjurs Kommune fra fonden Den ny Maltfabrik en matrikel på 400 m2 i tilknytning til Maltfabrikken, hvor den tidligere Spiresal efterfølgende blev nedrevet. På denne matrikel er planlagt etableringen af byggeri på 1000 m2, der skal rumme fremtidens bibliotek og museum i Ebeltoft. 

    Efterfølgende indgik de to parter, Syddjurs Kommune (ved Udvalget for Plan, udvikling og kultur) og den erhvervsdrivende fond Den ny Maltfabrik marts 2014 en samarbejdsaftale (vedlagt som bilag 1).

     

    På baggrund af denne samarbejdsaftale er projektet i 2014 og 2105 blevet videreudviklet mellem de to parter. Dette blandt andet i form af en række inddragende processer med de relevante medarbejdere på tværs af institutioner og funktioner; med borgerne i Ebeltoft/Syddjurs Kommune; med iværksættere og virksomhedsejere; og med ungegrupper.

     

    På grundlag af disse processer er der udarbejdet et ”kulturelt byggeprogram” (bilag 2), der har fokus på værdier, indhold og funktioner, og som skal danne baggrund for de mere fysiske og tekniske rum- og byggeprogrammer, der vil indgå i det kommende konkurrenceprogram.

    Der er endvidere foretaget opmåling og udarbejdet digitalt tegnsæt for bygningsmassen samt lavet beskrivelse for bærende bevaringsværdier (bilag 3) i Maltfabrikken, ligesom der er udarbejdet anbefalinger til rumprogram (bilag 4). Disse vil ligeledes indgå i det kommende konkurrenceprogram.

     

    Som fælles bygherrerådgiver valgte partnerskabet i april 2015 Rambøll A/S som bygherrerådgiver. Med tilknytningen af bygherrerådgiveren gik projektet ind i en konkretiserende fase. Valget af én fælles bygherrerådgiver er sket med henblik på at sikre størst mulig sammenhæng mellem projekterne/byggerierne.

     

    Aktuelt projektstade

    Den Ny Maltfabrik er nu på et stadie, hvor projektet er klar til at gå ind i anlægsfasen.

     

    Følgende funktioner vil danne grundstammen i det samlede anlæg:

     

    • Syddjurs Kommunes Bibliotek (Ebeltoft-funktionerne)
    • Museum Østjylland (Ebeltoft-funktionerne - administration, arkiv, nyudviklet udstilling)
    • Erhverv - Klynge af kreative erhvervsdrivende, designere, arkitekter, filmskabere etc.
    • Erhverv - Mikrobryggeri/mikromalteri i det gamle pakhus, marked for lokale fødevarer, madhus
    • Kulturfunktioner - ungekulturmiljø, foreningslokaler/øvelokaler samt fleksible udstillingsfaciliteter
    • Ebeltoft Kulturhus (flyttes fra Festpladsen)
    • Kunst/design - Værkstedsfaciliteter og showroom for kunstnere og kunsthåndværkere
    • Kunst – Artists-in-Residence i partnerskab med Statens Værksteder for Kunst (under Kulturministeriet)
    • Kulturarv – Maltfabrikken skal formidle historien om et af de få tilbageværende industriminder fra perioden.

     

    Af byrumskortet (bilag 5) fremgår de arealer, der er en del af det samlede projekt. Heraf indgår følgende arealer for nuværende i det konkrete anlægsprojekt:

     

    • De røde arealer (ejet af fonden Den ny Maltfabrik med undtagelse af den matrikel på 400 m2, hvor bibliotek/museum bygges)
    • De grønne arealer, der udgør et infrastrukturens rum til parkering og adgangsveje (ejet af Syddjurs Kommune)
    • De gule arealer, der udgør forpladsen i form af opholds- og aktivitetsarealer (ejet af fonden Den ny Maltfabrik)

     

    De blå arealer (ejet af Syddjurs Kommune) beliggende på den anden side af Strandvejen ned mod kysten indgår ikke i første omgang i det egentlige anlægsprojekt. Det er dog medtaget på det udarbejdede kort for at illustrere, at projektet for Maltfabrikken vil indgå som en integreret del af Udviklingsplanen for Ebeltoft Havn og By (bilag 6), der har som et sine formål via Maltfabrikken at forbinde byen og havnen/kysten.

    I forbindelse med projektkonkurrencen ønsker partnerskabet derfor, at de bydende firmaer givet et bud på den fremtidige indretning og anvendelse af disse arealer således, at sammenhæng mellem Maltfabrikken og kysten allerede på nuværende tidspunkt indtænkes. Finansiering af et efterfølgende anlægsprojekt for disse arealer indgår ikke for nuværende i det opstillede budget.

     

     

    Tidsplan

    Rambøll har udarbejdet en samlet tidsplan for projektet (bilag 7) ifølge hvilken, projektet indvies endeligt marts måned 2019.

     

    Partnerskabet har med henblik på udvælgelse af arkitekter og ingeniører valgt en 2-faset projektkonkurrence, hvilket indebærer, at det vindende firma/partnerskab udvælges gennem et 2-faset udbudsforløb. Dette giver mulighed for i løbet af konkurrenceafholdelsen at kvalificere projektet, ligesom det sikrer en bedre økonomistyring end den traditionelle arkitektkonkurrence (den 2-fasede projektkonkurrence beskrives i detaljer i vedlagte bilag 8 side 15 – 19).

     

    Af tidsplanen fremgår følgende centrale milepæle for den kommende periode:

     

    • Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse – 18. december 2015
    • Valg af prækvalificerede arkitektfirmaer (op til 5 firmaer) – medio februar 2016
    • Udsendelse af konkurrenceprogram og øvrigt udbudsmateriale – 15. februar 2016
    • Udvælgelse af firmaer til 2. fase af projektkonkurrence (2-3 firmaer) – primo marts 2016
    • Udsendelse af udbudsmateriale til 2. fase af projektkonkurrencen – ultimo maj 2016
    • Endelig udvælgelse af vinder af projektkonkurrencen – primo september 2016

     

    Det bemærkes i forbindelse med ovenstående milepæle, at det er afgørende for overholdelse af den samlede tidsplan, at udbudsbekendtgørelsen offentliggøres inden 1. januar 2016, hvor nye udbudsregler træder i kraft. Nye udbudsregler, der vil medføre en forsinkelse af det samlede projekt. 

     

    Igangsættelse af projektkonkurrence og anlægsprojekt

    Fonden Den ny Maltfabrik har et samlet finansieringsbehov på 122 mio. kr. fordelt på 97 mio. kr. til den eksisterende bygningsmasse samt 25 mio. kr. til udearealer. Heraf har fonden november 2015 tilvejebragt 87,8 mio. kr. i form af fondsbevillinger samt egenfinansiering. Der udestår således en restfinansiering for fonden Den ny Maltfabrik på 34,2 mio. kr., såfremt projektet skal gennemføres i den beskrevne form.

     

    Set i lyset af de seneste måneders succesfulde fundraising, hvor der er tilvejebragt mere end 50 mio. kr. samt på baggrund af den pågående fundraising, hvori A.P. Møller Fonden aktivt medvirker, er det fondsbestyrelsens opfattelse, at anlægsprojektet og herunder projektkonkurrencen bør igangsættes på det foreliggende grundlag.

    Fonden finder det således realistisk forud for endelig igangsættelse af anlægsfasen ultimo september 2016 at tilvejebringe den nødvendige restfinansiering på 34 mio. kr.

     

    Igangsættelsen vil ske i form af offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse, der skal prækvalificere en række arkitektfirmaer samt sideløbende udarbejdelse af et konkurrenceprogram.

     

    Der henvises i denne forbindelse til, at det er aftalt mellem parterne, at alle udgifter i forbindelse med projektkonkurrencen afholdes af fonden. Fasen med projektkonkurrencen løber i henhold til tidplanen fra medio december 2015 til primo september 2016.

    Der vil i denne periode for Syddjurs Kommunes vedkommende alene blive afholdt udgifter i forbindelse med allerede bevilligede og frigivne midler til bygherrerådgivning.

     

    På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at byrådet træffer beslutning om, at anlægsprojektet med nærværende sag igangsættes i form af offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse medio december med henblik på prækvalifikation af arkitektfirmaer samt sideløbende udarbejdelse af konkurrenceprogram.

     

    Dog anbefales det, at beslutningen betinges af, at fonden Den ny Maltfabrik har tilvejebragt den samlede nødvendige restfinansiering på 34 mio. kr. ved projektkonkurrencens afslutning primo september 2016 således, at projektering og kontrahering alene kan igangsættes, såfremt den samlede økonomi er endeligt tilvejebragt.

     

    Såfremt dette ikke er tilfældet, vil parterne (herunder de involverede fonde) i fællesskab skulle tilpasse projekt – eventuelt i form af en reducering af projektet og/eller en etapevis realisering af projektet. I tilfælde heraf vil sagen blive forelagt byrådet til fornyet behandling.

     

    Såfremt byrådet træffer beslutning om igangsættelse af anlægsprojektet vil der blive udarbejdet sag vedrørende sammensætning af dommerkomite til bedømmelse i forbindelse med projektkonkurrencen. Sagen fremlægges til politisk behandling februar måned.

     

    Organisation og rammeaftale

    De to parter, Syddjurs Kommune (ved Udvalget for Plan, udvikling og kultur) og den erhvervsdrivende fond Den ny Maltfabrik, har siden marts 2014 i fællesskab udviklet projektet på baggrund af vedlagte samarbejdsaftale (bilag 1). Denne samarbejdsaftale udløber med udgangen af 2015 og foreslås erstattet af vedlagte forslag til rammeaftale (bilag 9) mellem Syddjurs Kommune og fonden Den Ny Maltfabrik.

    Der er alene tale om en rammeaftale, der i det videre forløb vil skulle udmøntes i supplerende aftaler om blandt andet:

     

    • Aftale om parternes økonomiske risikofordeling
    • Aftale om parternes samarbejde vedrørende fælles udbud af bygge- og anlægsarbejderne
    • Aftale om Syddjurs Kommunes benyttelse af fællesfaciliteter etableret af Fonden (driftsaftale)
    • Uddybende beskrivelse af det fælles byggeri og de enkelte delprojekter inden for projektområdet (omfang og forudsætninger)
    • Grundejerforeningsvedtægt
    • Ejerforeningsvedtægt

     

    Disse supplerende aftaler vil blive forelagt til politisk behandling.

     

    Af forslaget til rammeaftale fremgår endvidere en foreslået fremadrettet organisering af projektet (punkt 4.1 i rammeaftalen). Heri indgår nedsættelsen af en overordnet partnerskabsgruppe. Det forventes, at fonden Den ny Maltfabrik vil være repræsenteret heri med den samlede fondsbestyrelse (fem personer). Ligeledes kan det forventes, at de størst bidragsydende fonde vil anmode om repræsentation i denne gruppe.

     

    Administrationen anbefaler, at Syddjurs Kommune som hidtil repræsenteres i denne overordnede partnerskabsgruppe ved Udvalget for Plan, udvikling og kultur, men tillige suppleres af borgmesteren. Endvidere anbefales det, at Syddjurs Kommune repræsenteres i partnerskabsgruppen ved direktøren for området/kommunaldirektøren.

     

    Endvidere foreslås i rammeaftalen etableret en styregruppe. Administrationen anbefaler, at Syddjurs Kommune repræsenteres i denne styregruppe ved direktøren for området samt relevante fagchefer og eventuelle nøglemedarbejdere. Det kan ligeledes her forventes, at de største, bidragsydende fonde vil anmode om repræsentation i styregruppen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Rambøll har på baggrund af dels en detaljeret bygningsgennemgang af den eksisterende bygningsmasse, dels erfaringstal fra biblioteks-/museumsbyggerier andre steder i Danmark udarbejdet et samlet budget for projektet (Bilag 10).

     

    Af budgettet fremgår det, at projektet har en samlet anlægssum på 147 mio. kr. fordelt med henholdsvis 97 mio. kr. til etableringen/istandsættelsen af Maltfabrikkens eksisterende bygninger (ejet af den Fonden Den Ny Maltfabrik), 25 mio. kr. til etablering af museums-/biblioteksbygning (ejet af Syddjurs Kommune) samt 25 mio. til etablering af udearealer (ejet dels af fonden Den Ny Maltfabrik, dels af Syddjurs Kommune og finansieret af fonden Den Ny Maltfabrik).

     

    Syddjurs Kommunes andel af det samlede budget udgør 25 mio. kr. Her er der for årene 2016-2018 afsat 24 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. i 2016, 16 mio kr. i 2017 og 2 mio. kr. i 2018.

    Endvidere overføres 500.000 kr. fra budgetåret 2015 til 2016 i form af disponerede, men ikke afholdte midler. Desuden afholdes aktuelt udgifter til bygherrerådgivning svarende til 500.000 kr. i henhold til byrådsbeslutning af 26. november 2014 Udgifter til bygherrerådgivning indgår som en del af Syddjurs Kommunes samlede finansiering på 25 mio. kr. 

     

    Fonden Den ny Maltfabrik har et samlet finansieringsbehov på 122 mio. kr. fordelt på 97 mio. kr. til den eksisterende bygningsmasse samt 25 mio. kr. til udearealer.

     

    Det bemærkes i forbindelse med budgettet, at det i partnerskabet er aftalt, at alle udgifter i forbindelse med afholdelse af projektkonkurrencen (arkitektkonkurrence) afholdes af Fonden Den ny Maltfabrik svarende til i alt 1,91 mio. kr. Disse udgiftsposter henføres derfor i budgettet alene som fondens udgifter.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til byrådet,

     

    1. at projektrealiseringen igangsættes som beskrevet ovenfor og således, at i fald der ikke foreligger et fuld finansieret projekt ved projektkonkurrencens afslutning forelægges sagen til fornyet behandling
    2. at rammeaftalen godkendes.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 01-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

     

    Direktionen imødeser en sag om tilvejebringelse af nødvendigt inventar og IT løsninger for det samlede projekt.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse. Økonomiudvalget forventer ved fremtidige anlægsprojekter at disse indeholder skøn over forventede omkostninger til inventar.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 524 KulturHotellet Rønde. Inventar
  • Resumé

    KulturHotellet i Rønde står overfor at åbne, efter tilbygningen af ny sal, indeholdende nye funktioner, blandt andet et cafelignende område og et stort rum til arrangementer op til 100 mennesker.

    Det er ikke lykkedes at rejse midler til nyt inventar via yderligere fondsmidler.

  • Sagsfremstilling

    Kulturhotellet har, på baggrund af ovenstående, søgt udviklingspuljen om midler svarende til omkostningerne til nyt inventar til Cafeområdet, 1. sal (nyt møderum) og møblement til den store sal.

    Ansøgningen er ledsaget af et tilbud fra en leverandør (bilag 1).

    Afdelingen finder, efter drøftelser i Udvalget for Plan, udvikling og kultur, ikke mulighed for at imødekomme ansøgningen, idét det ansøgte ligger udenfor udviklingspuljens formål.

    Afdelingen finder imidlertid, at en ibrugtagning af huset uden at skifte/sikre nyt inventar er et dårligt afsæt for huset, der i øvrigt fremstår nyt og meget indbydende. Hertil kommer, at de hidtidige anvendte stole til salen, er meget tunge for personalet at håndtere og de er heller ikke mulige at stable, hvorfor de er uegnede til den nye multifunktionelle sal.

    Det samlede ansøgte beløb til inventar andrager 277.586 kr.  Afdelingen ser følgende muligheder:

     

    1)     at Hotellet bevilliges det fulde beløb

    2)     at Hotellet bevilges et mindre beløb, der dog bør udgøre mindst 100.000 kr. så der sikres nye stole, jævnfør tilbuddet (bilag 1).

    3)     at inventaret indkøbes nu og Hotellet låner pengene af Syddjurs Kommune, og aflægger regnskab for opnået ekstern støtte frem til 1. november 2016

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    KulturHotellet eller husets brugere kan ikke indenfor egne rammer finansiere møblerne og det er ikke lykkedes at rejse yderligere midler ved fundraising. 

     

    Der kan således ikke anvises en finansiering.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2015

    Det indstilles til Økonomiudvalget og Byråd at i forlængelse af at bestræbelserne på at ansøge fonde mm om inventar til Hotellet ikke er kommet helt i mål, gives en tillægsbevilling på 277.586 kr. til dette formål finansieret ved træk fra kassebeholdningen.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse. Økonomiudvalget forventer ved fremtidige anlægsprojekter at disse indeholder skøn over forventede omkostninger til inventar.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 525 Ændret anvendelse af kommunens bygning på A. Knudsens Vej i Ebeltoft
  • Resumé

    Kommunens boliger på A. Knudsens Vej i Ebeltoft benyttes indtil den 1. februar 2016 af kommunens specialpædagogiske team, samt af Familieværket. Herefter flyttes disse aktiviteter til andre ledige bygninger i kommunen.

     

    Fremfor et salg foreslår direktionen, at bygningen renoveres og fra den 1. april 2016 anvendes til boligplacering af flygtninge.

  • Sagsfremstilling

    Sagen kort fortalt

    Efter integrationsloven har kommunen pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted.

     

    I bygningen på A. Knudsens Vej nr. 9 i Ebeltoft vil det være muligt at etablere boliger til ca. 7 flygtninge i form af værelser og fælles køkken, bad og toilet og opholdsrum.

     

    Det er administrationens vurdering, at boligerne efterfølgende vil kunne lejes ud som permanente boliger.

     

    Dele af bygningen anvendes pt. af kommunens specialpædagogiske team. Teamets medarbejdere kører ud herfra og gennemfører også specialpædagogiske opgaver i lokalerne. Derudover anvender Familieværket lokalerne, når de har brug for, at børn, der er anbragt udenfor hjemmet mødes med deres biologiske forældre i ”neutrale” omgivelser.

     

    Disse aktiviteter flyttes ud af lokalerne den 1. februar 2016. Herefter kan renoveringen påbegyndes, så boligerne kan gøres klar til beboelse. Det er administrationens vurdering, at renoveringen vil antage et begrænset omfang.

     

    Kommunernes muligheder for at erhverve, anskaffe og omdanne bygninger til boliger til nye

    flygtninge

    Den primære adgang til at skaffe boliger til flygtninge ligger i almenboliglovens anvisningsregler. Kommunen kan dog også selv udleje eller fremleje boliger til nye flygtninge. For at sikre en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder lokalt i kommunen, kan kommunalbestyrelsen erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.

     

    Ved udlejning kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når det sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

     

    Kommunen skal sikre, at ejendommene kan anvendes som boliger gennem udlejning, herunder opfylder krav til lovlig bebyggelse i byggelov og planlov.

     

    Når kommunen selv står for udlejning eller fremleje af en bolig til en nyankommen flygtning, og

    der er tale om en permanent bolig, er det lejelovens regler, der gælder.

     

    Det er ikke muligt for en kommune gennem integrationsloven at udleje en bolig til en nyankommen flygtning under markedslejeniveauet, og dermed yde særlig økonomisk støtte til flygtningene.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    For at kunne gøre brug af bygningen til boliger skal der gennemføres en begrænset renovering.

     

    Udgifterne til renovering anslås til mellem 250.000 kr. og 350.000 kr.

     

    Midlerne finansieres af Team Ejendommes budget. Lejeindtæger fra de ny-etablerede boliger tilgår Team Ejendomme.

  • Lovgrundlag

    LBK nr. 1094 af 07/10/2014 (Integrationsloven).

  • Indstilling

    Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at bygningen på A. Knudsens Vej 9 i Ebeltoft anvendes til boligplacering af flygtninge fremfor et salg.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 17-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

     

    Det bemærkes at der i forbindelse med budget 2016 skal arbejdes med at reducere bygningsmassen, men at der er så markant et behov for boliger til flygtninge, at direktionen vurderer at det er nødvendigt at tage bygningen i anvendelse hertil.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt med stemmerne 23 for Anette Quist Busk (løsgænger), Jesper Yde Knudsen (Ø), Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen (B), Peter Andersen (L), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V) og Claus Wistoft (V), 2 stemmer imod Laila Sortland (O) og Per Dalgaard (O) og 2 der undlod at stemme Flemming Hansen (I) og Per Zeidler (I).

Show video
Punkt 526 Orientering om integrationsindsatsen i Syddjurs Kommune efterår 2015 med tilhørende finansiering
  • Resumé

    En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i (visitering). Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter), samt i den enkelte flygtnings personlige forhold. Det overordnede formål med kvotefordelingen er bl.a., at flygtninge - af hensyn til integrationen - skal fordeles jævnt over hele landet. Hvilke kommuner, der skal modtage flygtninge til integration, skifter henover årene. 

     

    Der er fortsat fokus på de eventuelle byrdefordelingsmæssige forhold, der kan opstå i kommunerne på baggrund af den ekstraordinære store tilstrømning af flygtninge. Senest har en række kommuner givet udtryk for, at de bliver underkompenseret i forhold til de faktiske udgifter til flygtninge, især på baggrund af de forestående lavere refusionssatser.

     

    Denne sag giver et overblik over indsatser til flygtninge og skønnede udgifter/indtægter forbundet med disse opgaver i Syddjurs Kommune. Sagen giver dermed mulighed for at drøfte finansieringsmæssige forhold i tilknytning til integrationsopgaven.

  • Sagsfremstilling

    Omfang

    Når man taler om integrationsområdet skal man skelne mellem asylansøgere og flygtninge:

     

    • En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.
    • En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Læs desuden nedenfor om konventionsflygtninge og kvoteflygtninge.

     

    Syddjurs kommune har over det sidste år, tillige med landets øvrige kommuner, modtaget et voksende antal flygtninge:

     

    • Syddjurs Kommune modtog71 flygtninge i 2014 (den oprindelige kvote var på 52).
    • Kvoten for 2015 er udmeldt til 142 flygtningen (hertil kommer familiesammenførte, hvor Syddjurs Kommune pt. har modtaget 30 voksne og 69 børn).
    • Kvoten for 2016 er udmeldt til 131 flygtninge (hertil kommer familiesammenførte).

     

    Typer af indsatser

    Syddjurs Kommune har ansvaret for integrationsindsatsen overfor borgere, der er tilkendt asyl i Danmark, og som er boligplaceret i Syddjurs Kommune. Integrationsindsatsen består af modtagelse af flygtninge og deres familier, introduktion til det danske samfund, herunder arbejdsmarkedet, skole, dagtilbud, danskundervisning mm. Integrationsindsatsen forestås af Jobcentret (Beskæftigelsesområdet), når det drejer sig om modtagelse af voksne og indsatsen suppleres af Familie- og Skole- og dagtilbudsområdet.

     

    Kommunen har en række opgaver forbundet med integrationsindsatsen:

     

    • Boligplacering
      Integrationsteamet i Jobcenter Syddjurs har ansvaret for at boligplacere flygtninge, der ankommer til kommunen. Flygtninge indkvarteres i første omgang i midlertidige boliger, men det er ambitionen hurtigst muligt at finde permanent bolig til flygtningene. Aktuelt har Jobcentret 56 flygtninge indkvarteret i midlertidige boliger. I forbindelse med modtagelsen sidst i november vil yderligere 8 borgere blive henvist til midlertidig bolig.
      Jobcenter Syddjurs råder pt. over 34 midlertidig boliger, herunder Lindebo i Mørke, hvor der er 10 stk. 2 vær. lejligheder og Skolevej 15 i Mørke, hvor der er 4 vær. til rådighed. Som udgangspunkt bliver borgerene indkvarteret 2 og 2 i de midlertidige boliger.
      Som antallet af flygtninge stiger, bliver det tiltagende sværere og sværere at permanent boligplacere flygtningene. Integrationsteamet arbejder i tæt samspil med Syddjurs Kommunes ejendomsadministration, boligforeninger, ejendomsmæglere med flere om at sikre boliger til flygtninge.

    • Arbejdsmarkedsrettet integrationsindsats
      Syddjurs Kommune har stor fokus på at sikre en god – og arbejdsmarkedsrettet - integration for kommunens flygtninge og familiesammenførte. I de kommende år vil der være øget fokus på praktik, løntilskud, medbragte kompetencer og uddannelsesmuligheder med sigte på at øge beskæftigelsesgraden hos kommunens flygtninge. Der investeres derfor i 2016 i en opnormering af integrationsteamet med fire virksomhedskonsulenter/mentorer, der skal sikre at der kan sættes hurtigt ind med relevant arbejdsmarkedsrettet indsats.

    • Dansk undervisning
      Senest 14 dage efter ankomst til Syddjurs Kommune visiteres borgeren til danskundervisning ved Lær Dansk i Rønde og afhængig af borgerens sprogkundskaber er målsætningen, at borgeren 3-5 måneder efter ankomst er i gang med sprogpraktikker i virksomheder, hvor borgeren har mulighed med at supplere deres danskundervisning med ”dagligdags” dansk og brancherelevante termer, faglige kvalifikationer og arbejdspladskultur. I løbet af borgerens integrationsperiode og sideløbende med danskundervisningen sættes der trinvist større og større fokus på borgerens job- og uddannelsesmuligheder i form af mere målrettede virksomhedspraktikker og løntilskud.

    • Ungeindsats
      For unge mellem 18 og 30 år, visiteret til danskuddannelse 2, suppleres danskundervisningen for nogle med Uddannelsesbroen – et forløb der to dage om ugen styrker den unges viden om det danske uddannelsessystem og skaber motivation og mindsker usikkerhed ved at overgang fra lokalt danskuddannelsestilbud til valgt uddannelse. Pt. deltager 24 unge i Uddannelsesbroen. Det er ambitionen at borgeren er i uddannelse eller job før udløb af integrationsperioden og det sikres at eventuel uddannelse og job kan kombineres med danskundervisning også efter uddannelse- eller jobstart.

    • Indsatsen på Skole- og dagtilbudsområdet
      Flygtningebørn deltager i kommunens ordinære dag- og skoletilbud.
      Der gøres i nogle tilfælde brug af tolkebistand.
      Såfremt der er brug for særlige tiltag, benyttes Specialpædagogisk Team i lighed med andre børn.

    • Indsatsen på Familieområdet
      Indsatsen på Familieområdet er i al væsentlighed tilbud efter § 11 i Serviceloven. Der er tale om lettere indsatser, som har til formål at forebygge vanskeligheder hos et barn eller en familie. Indsatserne kan bevilliges, uden at der foreligger en børnefaglig undersøgelse, hvilket letter den administrative sagsbehandling mærkbart. Flygtningeindsatsernes fordeling ligger i øvrigt fuld overensstemmelse med Familieafdelingens samlede strategiske målsætning om, at størstedelen af indsatserne tilbydes som forebyggende og tidlige indsatser efter Servicelovens § 11. I regi af Myndighedsafdelingen varetages opgaverne omkring flygtninge af to specialiserede medarbejdere, hvoraf den ene udelukkende er en administrativ ressource. Endvidere modtager myndighedsområdets modtagelsesfunktion et stigende antal henvendelser fra målgruppen, og beretter om et deraf følgende stigende opgavepres i forhold til målgruppen.

     

    Økonomi

    I afsnittet under økonomi og organisatoriske konsekvenser er beskrevet mere uddybende omkring økonomien på området, ligesom KL har udarbejdet et notat som udfolder den økonomiske problemstilling. Notatet er bilagt sagen.

     

    De overordnede finansieringskilder på området er: grundtilskud, resultattilskud, refusion og budgetgaranti / bloktilskud. Udgangspunktet for kommunernes udgifter på området til flygtninge er, at staten dækker kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven i de første 3 år. Der er dog som minimum en tidsforskydning i finansieringen, hvor en række udgifter kompenseres i efterfølgende regnskabsår.

     

    Samlet vurdering

    Samlet er det vurderingen, at der i 2016 kan være en merudgift i Syddjurs Kommune på 9,5 mio. kr. med baggrund i den byrdemæssige fordeling, hvor der modtages flere flygtninge end den landsgennemsnitlige andel af flygtninge i landet. I de efterfølgende år kan tilgangen af borgere og finansieringen fra tilskuds- og udligningssystemet ved uændrede love og regler betyde, at regnestykket ændres til som minimum balance.

     

    KL og relevante dele af statens centraladministration skal i den kommende tid sammen analysere, hvorvidt der sker en systematisk underkompensation til kommunerne. Dette arbejde afsluttes januar 2016. Dette analysearbejde forventes at give ”mere fast grund under fødderne” i de økonomifaglige vurderinger af, om kommunerne, herunder Syddjurs Kommune, systematisk underkompenseres på dette område.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Driftsøkonomien på flygtningeområdet

    Kommunen har forskellige udgifter der kan henføres til flygtningeindsatsen. Det drejer sig om: 

     

    Mio. kr.

    Budget i 2016 inkl. refusion

    Kontanthjælp, integrationsydelse

    31,5

    Udgifter til danskundervisning og aktiveringstilbud

    14,1

    Hjælp i særlige tilfælde.

    1,0

    Tolkeudgifter

    2,8

    Boliger og støtte til flygtningene med boligerne

    3,3

    Familieområdet, skønsmæssig helårsvirkning

    4,8

    Dagtilbud, skolegang og SFO, skønsmæssig helårsvirkning

    10,8

    Administrationsudgifter, 12 ansatte

    4,4

    Samlede skønsmæssige driftsudgifter

    72,7

     

     

    Til dækning af disse udgifter er der ud over refusion en række kilder til finansiering. KL har udarbejdet et notat, som beskriver finansieringen på området. Dette notat er vedlagt som bilag. Desuden vedlagt et par relevante notater udarbejder af henholdsvis Gribskov og Esbjerg Kommune.

     

    De overordnede finansieringskilder ud over refusion er grundtilskud og resultattilskud. De er i 2016 budgetlagt til henholdsvis 11,7 mio. kr. og 3,6 mio. kr.

     

    Fratrukket disse indtægter skønnes nettoudgiften på driftssiden til samlet 57,4 mio. kr.

     

    Finansieringssiden

    Til finansiering heraf er der indtægter primært fra bloktilskuddet, budgetgarantien og grundtilskud til flygtninge.

     

    Udgangspunktet for kommunernes udgifter på området til flygtninge er, at staten dækker kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven i de første 3 år. Der er dog som minimum en tidsforskydning i finansieringen, hvor en række udgifter indenfor budgetgarantien først kompenseres i efterfølgende regnskabsår.

     

    Flygtninge tæller endvidere med på lige fod med andre borgere i forhold andel af statstilskuddet til kommunernes økonomi, og flygtninge tæller med i socioøkonomiske og demografiske kriterier i tilskuds- og udligningssystemet. 300 – 400 ekstra borgere vægter alt andet lige tungt i tilskuds- og udligningssystemet. Alt efter hvor de indgår aldersmæssigt og på sociale kriterier som indvandrere og efterkommere, 20-59 årige uden beskæftigelse og uddannelse på grundniveau m.v. kan merindtægten være på mellem 15 – 20 mio. kr. Også her er der dog en tidsforskydning, idet de ikke alle vil tælle med i udregningen af tilskud og udligning i 2016. Der sker også en udligning af kommunernes merudgiftsbehov til flygtninge, hvor kommuner med relativt få indvandrere og flygtninge kompenserer kommuner med relativt flere indvandrere og flygtninge.

     

    Samlet set vurderes det, at der over tid – flerårig periode – pt. er tilnærmelsesvis balance mellem indtægter fra skatter, tilskud og udligning på et beløb svarende til nettoudgiften på driftssiden. Dog med tendens til underfinansiering. Det præcise regnestykke omkring økonomien er imidlertid komplekst at udrede og således forbundet med betydelig usikkerhed.

     

    I det følgende afsnit er der foretaget en skønsmæssig beregning af udgifter til nye kvoteflygtninge i 2016 holdt op imod den kompensation, som Syddjurs skønnes at modtage. Efter sådan en afgrænsning af udgifter og indtægter er der et skønnet tab – eller rettere udlæg/kassetræk - på ca. 9,5 mio. kr., der dog som nævnt i et længere tidsperspektiv skønnes tilnærmelsesvist kompenseret primært gennem bloktilskuddet, budgetgarantien og grundtilskuddet. 

     

    KL og relevante dele af statens centraladministration skal i den kommende tid sammen analysere, hvorvidt der sker en systematisk underkompensation til kommunerne. Dette arbejde afsluttes januar 2016. Dette analysearbejde forventes at give ”mere fast grund under fødderne” i de økonomifaglige vurderinger af, om kommunerne systematisk underkompenseres på dette område.

     

    Byrdemæssig fordeling

    Der kan desuden være en byrdefordelingsmæssig effekt, hvis en kommune modtager flere flygtninge end gennemsnittet, hvilket er tilfældet for Syddjurs Kommune. Vurdereingen er, at Syddjurs Kommunes andel af kvoteflygtninge har ligget på cirka 1,2 procent i de senere år, hvor andelen af befolkningstallet udgør cirka 0,73 procent.

     

    Tabel 1: Kvotefordeling i 2014 og 2015 

    2014

    2015

    2016

    Kvote DK

    4.400

    12.000

    12.000

    Kvote SD

    52

    142

    131

    Andel  %

    1,2

    1,2

    1,1

     

    I stigningen i budgetgarantien til 2016 indgår på landsplan 2,04 mia. kr. vedr. kontanthjælp i forbindelse med Integrationsprogrammet og 0,75 mia. kr. til driftsudgifter til aktivering, som hovedsagelig er tildelt på baggrund af flygtninge. Syddjurs Kommunes teoretiske andel af de 2,79 mia. kr. udgør cirka 20,4 mio. kr. med 0,73 procent og 30,7 mio. kr. med 1,1 procent.

     

    I forbindelse med budgetlægningen for 2016 er der lavet en teknisk korrektion på 24 mio. kr. til integrationsområdet. I det beløb indgår en budgetteret stigning i grundtilskuddet til flygtninge på 6,6 mio. kr. Sammenlagt udgør det en udgift på 30,6 mio. kr. i 2016.

     

    Det er væsentligt at fremhæve, at de to beskrevne metoder til beregning af forventede udgifter i 2016 til flygtninge i princippet ikke kan sammenlignes, om end de indikerer samme udgiftsniveau. Det er ikke sikkert, at budgetgarantibeløbene alene omfatter flygtninge, ligesom der gerne af indtægten fra grundtilskud skulle være penge til finansiering af andre udgifter end de budgetgaranterede overførselsudgifter.

     

    Gøres der alligevel den usikre antagelse, at merudgifterne på cirka 30 mio. kr. er kompenseret på et niveau i nærheden af 20 mio. kr., så skal der efterfølgende tages hensyn til at

     

    • Der er en speciel udligningsordning for kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Stigningen fra 2015 til 2016 med baggrund i antalsmæssige stigende forudsætninger er på cirka 0,5 mio. kr.

    • I beregningen af en kommunes udgiftsbehov i tilskuds og udligningssystemet indgår en parameter for antallet af indvandrere og efterkommere. Effekten heraf vil ud fra skønsmæssige beregninger være begrænset til få hundrede tusind kroner.

    • Udlændinge indgår som tidligere nævnt i de generelle ordninger nettoudligning af forskelle i kommuners skattegrundlag og udgiftsbehov. Med valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dermed indbyggertal er det forholdsvis usikkert hvordan det kan spille ind i de kommende års beregninger. Hvis der er skønsmæssigt er 150 flere flygtninge i kommunen end den forholdsmæssige andel, så vil det alene ud fra demografisk udligning og på kriteriet ”indvandrere og efterkommere” fremadrettet alt andet give en merindtægt på cirka 5 mio. kr. De skal ikke indgå i ret mange andre kriterier, for at de vil give det dobbelte.

     

    Samlet vurdering

    Samlet er det vurderingen, at der i 2016 er skønnet merudgift i Syddjurs Kommune på 9,5 mio. kr. med baggrund i den byrdemæssige fordeling, hvor der modtages flere flygtninge end den landsgennemsnitlige andel af flygtninge i landet. I de efterfølgende år kan tilgangen af borgere og finansieringen fra tilskuds- og udligningssystemet ved uændrede love og regler betyde, at regnestykket ændres til som minimum balance.

  • Lovgrundlag

    Integrationsloven (kapitel 3 om boligplacering af flygtninge er især relevant i forhold til fordelingen af flygtninge mellem kommuner)

     

    Lov om Social Service

     

    Dagtilbudsloven

     

    Folkeskoleloven

  • Indstilling

    Sagen indstilles til drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

  • Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den 01-12-2015

    Drøftet med bemærkning om at AU udvalget fremover kvartalsvist orienteres i en sag, desuden orienteres der løbende i udvalgsmøderne om området. Der udarbejdes en orientering over planlægning af boligplacering, der vedlægges sagen.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådets drøftelse.

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at den af Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede kvartalsvise opfølgning behandles i Byrådet

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Drøftet og taget til efterretning.

Show video
Punkt 527 Ældrepuljen - reduktioner 2016
  • Resumé

    I 2014 og 2015 har kommunen fået tilskud fra den såkaldte ældrepulje, hvor der indenfor et fastsat beløb (8,7 mio. kr. i 2014 og 8,81 mio. kr. i 2015) blev bevilget tilskud til konkrete indsatser på pleje og træningsområdet for ældre.

     

    Fra 2016 videreføres ordningen som en permanent ordning, således at de igangsatte projekter og indsatser videreføres i den almindelige drift. Finansieringen bliver ændret til generelt tilskud i stedet for tilskud i forhold til de ansøgte indsatser. Som følge heraf vil kommunen i 2016 kun modtage 7,1 mio. kr.

     

    Der fremlægges i denne sag et forslag til reduktion af aktiviteter med henblik på tilpasning til det økonomiske grundlag for Ældrepuljen 2016.

     

  • Sagsfremstilling

    Af aftalen vedr. Ældrepuljen fremgår det, at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov, og det gælder for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan hjælpes til at klare sig selv.

     

    Syddjurs kommune har i 2014 og 2015 valgt at prioritere en række indsatser, der tilgodeser ovennævnte formål. Med det økonomiske løft er det lykkedes at øge serviceniveau og kvalitet i ældreplejen i Syddjurs kommune. En detaljeret oversigt er vedlagt sagen som bilag.

     

    Ønsket om at fastholde budgetgrundlaget for de igangsatte aktiviteter under Ældrepuljen blev med budgetvedtagelsen for 2016 ikke imødegået. Det fremgår dog af forligsteksten, at man er enige om, at de aktiviteter som foreslås reduceret som følge af en reduceret ældrepulje forventes videreført, såfremt der i forbindelse med Finansloven for 2016 tilføres midler hertil.

     

    Forslag til reduktioner.

    Færre midler til videreførelse af aktiviteter under Ældrepuljen til almindelig drift betyder, at der må reduceres i personaleressourcer til flere aktiviteter. Med forslaget undgås, at flere direkte relaterede borgerrettede indsatser fjernes helt, men i stedet løses med et lavere serviceniveau. Det gælder eksempelvis døgnrehabiliteringsindsats og sociale aktiviteter til de svageste på plejecentre.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Forslag til reduktioner svarende til et manglende budgetgrundlag på 1,9 mio. kr. fremgår af nedenstående oversigt.

     

    Indsats/aktivitet

    Forslag til reduktion 2016

    Reduktionsbeløb

    Rehabilitering midlertidige døgnpladser

     

    Reduktion 1 stilling

     

         471.633

    Kompetenceudvikling rehabilitering

     

    Midlerne fjernes

     

           96.516

    Kompetenceudvikling demens

    Midlerne fjernes

         174.513

    Tidlig opsporing og forebyggelse

    Personaleressourcer nedjusteres og midler til aktiviteter ophører.

     

         254.886

    Sociale aktiviteter i plejeboliger

    Personaleressourcer nedjusteres og budget til aktiviteter halveres.

     

         411.611

    Udvikling og nytænkning af frivillighedsområdet 

    De 37 timer/uge afsat til koordinator på området reduceres til 22 timer/uge.

    Budget til aktiviteter udgår

     

     

     

        289.969

    Administration og revision

    Der skal ikke fremover aflægges regnskab til ministeriet, hvorfor budget hertil udgår.

     

     

        224.400

    Reduktionsbeløb i alt.

     

    1,923.528

  • Indstilling

    Direktøren indstiller,

    1.     det fremstillede forslag til reduktioner  til aktiviteter under Ældrepuljen til SÆ udvalgets og Byrådets godkendelse.

    2.     at Ældrerådet høres inden byrådets behandling af sagen.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 04-11-2015

    Sagen udsættes til SÆ mødet 18. november 2015.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 18-11-2015

    Sagen udsættes til næste SÆ møde, mhp. at kende finanslovsresultatet.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    SÆ udvalget har på møder den 4. og 18. november 2015 behandlet sagen om forslag til reduktioner under Ældrepuljen. SÆ udvalget har ønsket at kende udfaldet af Finanslovsaftalen inden stillingtagen til forslaget.

    Ældrerådet har ligeledes på møde den 17. november behandlet sagen og ønsket at afgive høringssvar, som er vedlagt.

    Resultatet af finanslovsforhandlingerne foreligger nu. Regeringen har den 19. november 2015 med aftale om Finansloven for 2015 afsat 1 mia. kr. fra 2016 og frem til at understøtte en værdig ældrepleje. Af aftaleteksten fremgår det, at kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik og redegøre for, hvordan de afsatte midler vil medføre bedre kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i pleje og omsorg af de ældre. Midlerne tildeles ud fra en objektiv fordelingsnøgle fra starten af 2016, og der skal årligt redegøres for anvendelse heraf til Sundheds – og Ældreministeriet.

    På baggrund af ovenstående indstilles det, at det fremstillede forslag til reduktioner under Ældrepuljen sættes i bero og i stedet i første halvår af 2016 indgår i det videre arbejde med værdighedspolitik og prioritering af de nye midler til ældreområdet.

    Der vil i den forbindelse blive fremlagt en ny sag for SÆ udvalget, der tager udgangspunkt i kriterierne for finansloven for 2016, og SÆ udvalget skal i den sag prioritere de tilførte midler.

     

    Indstilling.

    Direktøren indstiller,

    1.     at det fremstillede forslag til reduktioner til aktiviteter under Ældrepuljen sættes i bero

    2.     at de aktiviteter, som foreslås reduceret som følge af den reducerede Ældrepulje, søges videreført i forbindelse med anvendelse af midler, der tilføres ældreplejen som følge af Finansloven for 2016, inden for kriterierne i finansloven..

  • Beslutning i Ældrerådet den 17-11-2015

    Drøftet . Ældrerådet formulerer et skriftligt høringssvar til Byrådet.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 528 Kvalitetsstandarder for ældre - og sundhedsområdet 2016 og Tilsynspolitik for hjemmeplejen.
  • Resumé

    Serviceniveauet på ældre – og sundhedsområdet er beskrevet og politisk vedtaget i en række kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne gennemgås årligt i overensstemmelse med det vedtagne budget.

     

    Der fremlægges i denne sag Tilsynspolitik for tilbud efter Servicelovens § 83 (personlig og praktisk hjælp) samt reviderede kvalitetsstandarder for ældre – og sundhedsområdet til Byrådets behandling og godkendelse.

     

     

  • Sagsfremstilling

     

    Kvalitetsstandarder.

    Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som Byrådet fastlægger for indsatsen på ældre- og sundhedsområdet i Syddjurs Kommune.

     

    Kvalitetsstandardernes beskrivelser af indholdet, omfanget og udførelsen af de kommunale ydelser skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen.

     

    De væsentligste ændringer i de reviderede kvalitetsstandarder er affødt af ændret lovgivning på hjemmehjælpsområdet – Servicelovens § 83 og § 83.a. Det betyder følgende ændringer:

    • Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp (Servicelovens § 83) er tilpasset ændret lovgivning.
    • Ny kvalitetsstandard for rehabilitering (Servicelovens § 83 a).
    • Ny kvalitetsstandard for ekstra hjemmehjælp til særlig målgruppe – ”klippekortsordningen”

     

    Derudover er der følgende væsentlige ændringer på træningsområdet og midlertidige døgnpladser:

    • Ny kvalitetsstandard for vederlagsfri fysioterapi for den kommunale leverandør.
    • Revision af kvalitetsstandard for udvidet brug af akutpladser.
    • Den ambulante genoptræning kan nu også tilbydes som virtuelt understøttet ydelse.

     

    For de øvrige kvalitetsstandarder er der tale om forbedre beskrivelse af indholdet og redaktionelle ændringer. Sagen vedlægges et oversigtsnotat, hvoraf ændringer i de respektive kvalitetsstandarder er beskrevet.

     

    Tilsynspolitik.

    Jf. lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for sine tilbud efter Servicelovens

    § 83. Tilsynspolitikken skal indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud samt opfølgning på tilsynet. Tilsynet omfatter både kommunale og private leverandører. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt følge op på tilsynspolitikken i tilslutning til den årlige gennemgang af kvalitetsstandarderne på området.

     

    Forslag til Tilsynspolitik for tilbud efter Servicelovens § 83 fremlægges til Byrådets godkendelse.

     

    Kvalitetsstandarder og Tilsynspolitik er gennemgået på møde i Ældrerådet den 17. november. Ældrerådet fremsender høringssvar. Desuden er kvalitetsstandarderne og Tilsynspolitikken sendt til høring i Handicaprådet, der behandler sagen på møde den 26. november.

     

     

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Kvalitetsstandarderne er udarbejdet inden for den vedtagne økonomiske ramme for ældre – og sundhedsområdet.

     

    Det bemærkes, at der er et stigende pres på efterspørgslen på hjemmehjælp.

     

     

  • Indstilling

    Direktøren indstiller , at SÆ udvalget indstiller de fremsendte kvalitetsstandarder for ældre – og sundhedsområdet samt Tilsynspolitikken til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Kvalitetsstandarderne er redigeret i overensstemmelse med indkomne høringssvar og behandling i SÆ-udvalget og fremsendes nu til endelig godkendelse i Byrådet.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt med redaktionelle ændringer.

Show video
Punkt 529 Praksisplan for fysioterapi - endelig godkendelse.
  • Resumé

    Ifølge overenskomsterne for praktiserende fysioterapeuter skal regionen og kommunerne udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelse af den fysioterapeutiske betjening i regionen.

     

    Praksisplanen udarbejdes i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, der på møde 9. september 2015 godkendte, at forslaget til praksisplan nu sendes til endelig godkendelse i Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.

     

    Praksisplanen for Fysioterapi forventes at træde i kraft umiddelbart efter den endelige godkendelse hos de involverede parter.

     

     

  • Sagsfremstilling

    Baggrund.

    Praksisplanens formål er at sikre alle borgere i Region Midtjylland adgang til fysioterapeutiske tilbud af høj kvalitet. Planen skal danne grundlag for styring af kapacitet og økonomi på området. Desuden skal planen sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det resterende sundhedsvæsen.

     

    Praksisplanen indeholder visioner for fysioterapi i praksissektoren samt en række indsatser i forhold til økonomi og kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejde, som der skal arbejdes med i planperioden.

     

    Praksisplanen omfatter almen fysioterapi og almen ridefysioterapi, der er et regionalt myndighedsområde, samt vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi, der er et kommunalt myndighedsområde.

     

    Forslaget til praksisplanen er behandlet i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, der består af politiske repræsentanter fra region og kommuner samt praktiserende fysioterapeuter. Forslaget har været i høring i de midtjyske kommuner i perioden 26. november 2014 – 5. februar 2015.

    Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2015 Syddjurs Kommunes høringssvar.

     

    Samarbejdsudvalget for Fysioterapi godkendte på møde den 9. september 2015, at forslaget til praksisplan nu sendes til endelig godkendelse i region og kommuner.

     

    Ændringer efter høring.

    På baggrund af høringssvarene er der efterfølgende indarbejdet en række ændringer i praksisplanen.

    Et centralt tema i kommunerne høringssvar til praksisplanen har været behovet for bedre styringsmuligheder og opfølgning i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi. Praksisplanen er derfor blevet udbygget med fokusområder, der kan styrke den styringsmæssige indsats.

     

    Sammenfattende kan følgende ændringer i praksisplanen fremhæves:

    • Som følge af ovennævnte er er indarbejdet flere tiltag vedr. økonomi og styring. (Kapitel 5 om økonomi og kapacitet og Kapitel 6 om praksisforhold).
    • Samarbejdsudvalget for Fysioterapi får en mere central rolle i forhold til opfølgning på udvikling af området således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag end de nævnte i praksisplanen. Desuden skal samarbejdsudvalget sikre en tæt opfølgning på indsatserne i praksisplanen, herunder kvalitet og samarbejde.
    • Praksisplanens funktionsperiode skal svare til overenskomsterne på området, så der kan tages højde for eventuelle ændringer i overenskomsten med det samme.
    • Der er indarbejdet afsnit om ridefysioterapi, så planen omfatter alle specialer inden for fysioterapeutisk behandling i praksissektoren.
    • Tæt opfølgning på udvikling af området er opprioriteret.

     

    Vedlagt sagen er det færdige forsalg til Praksisplan for Fysioterapi samt et notat, der uddyber ovennævnte væsentlige ændringer i praksisplanen efter høring.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Sagen medfører ingen ændringer i det vedtagne budget for 2016.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at SÆ indstiller forslaget til Praksisplan for Fysioterapi til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 530 djursBO - Ansøgning om godkendelse af køb af ejendom
  • Resumé

    djursBO har ansøgt om godkendelse til køb af ejendommen Toftevej 2, 8543 Hornslet, lejlighed 1. Ejendommen skal benyttes som ny administrationsbygning.

  • Sagsfremstilling

    djursBO har ansøgt om godkendelse til køb af ejendommen Toftevej 2, 8543 Hornslet, lejlighed 1. Ejendommen skal benyttes som ny administrationsbygning. Ansøgning af 2. december 2015 vedlægges.

     

    djursBO oplyser, at ejendommen erhverves med baggrund i fusionen mellem Ebeltoft Boligselskab og Boligforeningen Djursland, der blev besluttet i 2012. Der er endnu ikke sket sammenlægning af de to administrationskontorer, og ejendommen erhverves med henblik på en sammenlægning af administrationen på én placering.

     

    Efter det oplyste er ejendommen dog allerede erhvervet, idet der blev indgået købsaftale den 7. marts 2015.

     

    Der er ikke forinden formelt søgt om godkendelse af købet, der dog har været kommunen bekendt.

     

    Det følger af lov om almene boliger § 26, stk. 1, at erhvervelse af ejendomme kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

     

    Det følger af bekendtgørelse om sideaktiviteter § 6, at boligorganisationen kan eje og administrere opførelse og drift af egne administrationsejendomme.

     

    Når kommunen skal godkende køb af en ejendom, skal kommunen påse, at den fornødne økonomi er til stede, og boligorganisationen skal kunne sandsynliggøre, at økonomien kan hænge sammen.

     

    Finansiering af køb og renovering/ombygning sker som følger:

     

    Udgifter:

    Købesum vedr. ejendommen

    2.200.000,00

    Totalrenovering/ombygning af lokaler

    4.174.000,00

    Udgifter i alt

    6.374.000,00

    Finansiering:

    Købesum vedr. ejendommen

    Finansieres af egenkapitalen

    2.200.000,00

    Totalrenovering/ombygning af lokaler

    Realkreditlån, Nordea Realkredit

    2.776.000,00

    Anlægslån, Nordea

    775.000,00

    Låneoptagelse i alt

    3.551.000,00

    Rest finansieres af egenkapitalen

    623.000,00

    Finansiering i alt

    6.374.000,00

     

     

    Det fremgår således, at købet af ejendommen, og den efterfølgende totalrenovering/ombygning af lokaler er fuldt finansieret, dels via låneoptag, og dels via egenkapitalen.

     

    Boligorganisationen oplyser, at der ved udarbejdelse af budget for boligorganisationen i foråret 2015 blev afsat et skønnet beløb på kr. 118.000,00 hovedforeningens budget i 2016 til den nye administrationsbygning, selvom økonomien på dette tidspunkt ikke var kendt.

     

    Boligorganisationen oplyser, at det forventes, at den allerede budgetterede udgift for hovedforeningen til drift af administrationsbygningen i 2016 vil kunne overholdes, når kontoret i Ebeltoft lukkes. Det er dog under forudsætning af, at det nuværende kontor i Hornslet bliver udlejet.

     

    Det vurderes derfor, at økonomien for købet skønnes forsvarlig.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

  • Lovgrundlag

    Lov om almene boliger

     

    § 26.     Erhvervelse af ejendomme kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives boligorganisationen meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af boligorganisationens ansøgning. Kommunalbestyrelsen mærker i forbindelse med godkendelse af beboelsesejendomme boligerne som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.

     

    Stk. 2.  Boligorganisationer kan ikke erhverve en ejendom eller opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul.

     

    Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

     

    § 6.       Boligorganisationen kan eje og administrere opførelse og drift af egne administrationsejendomme.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

     

    1. at djursBOs erhvervelse af ejendommen matr. nr. 5o, Hornslet By, Hornslet, ejerlejlighed nr. 1, beliggende Toftevej 2, 8543 Hornslet, godkendes, og

     

    1. at det godkendes, at der optages fastforrentet realkreditbelåning med en hovedstol på kr. 2.792.000,00 og med en løbetid på 20 år, og

     

    1. at det godkendes, at der optages anlægslån med variabel rente med en hovedstol på kr. 775.000,00 og med en løbetid på 20 år.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Godkendt.

Show video
Punkt 531 Revision af aftalestyringskonceptet for Syddjurs Kommune til orientering
  • Resumé

    Administrationen har revideret konceptet for aftalestyring i Syddjurs Kommune, og konceptet forelægges her til orientering.

     

    Drøftelser om eventuelle ændringer i overførselsadgang mellem budgetår indgår ikke i dette arbejde men i forbindelse med revision af den økonomiske politik i 1. kvartal 2016.

  • Sagsfremstilling

    Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog mellem niveauerne i organisationen og udmøntes i konkrete udviklingsaftaler for de enkelte fagområder.

     

    Aftalestyringen skal medvirke til, at de politiske visioner, politikker og beslutninger bliver omsat til konkrete målsætninger, og at der skabes ejerskab for dem i organisationen. Der er fokus på opnåelsen af de ønskede resultater og effekter.

    Samtidig skærpes fokus på direktionens og koncernledelsens opgave i forhold til at få omsat de politiske ønsker og beslutninger i konkrete resultat- og effektmål.

     

    For at sikre, at det øgede resultatfokus understøttes af udviklingsaftalerne for områderne,

    har koncernledelsen revideret konceptet for aftalestyring, som her forelægges til orientering.

    I revisionen er der ikke arbejdet med ændring af princippet om decentralisering. De enkelte aftaleholdere er ansvarlige for driften lokalt, og de overordnede økonomiske principper om overførselsadgang m.v. indgår heller ikke i revisionen.

    Fokus for arbejdet med konceptet har således været tydeliggørelsen af dialogprocesserne og fastsættelsen af de strategiske udviklingsområder, og den direkte kobling til kommunens styringskæde.

     

    Revisionen er sket ud fra følgende overordnede principper;

    • Styrket fokus på dialog – Det centrale omdrejningspunkt for aftalestyringen er dialogen – både  mellem det politiske og administrative niveau, og mellem chefer og aftaleholdere. Igennem dialogen fastsættes og skærpes de strategiske målsætninger, som områderne skal fokusere på i den efterfølgende periode.
    • Fastholdelse af aftaleformen – aftaleformen er fastholdt, men skematikken er skærpet for at styrke overskueligheden i aftalerne. Samtidig har de enkelte områder mulighed for at tilpasse skabelonen, således at den afspejler områdernes forskelligheder.
    • Tydeliggørelse af målhierarkiet – For at tydeliggøre målniveauerne i aftalestyringen, er konceptet revideret således, at de hidtidige ”Fælles mål” for hele organisationen udgår. For at styrke det tværgående og helhedsorienterede fokus på udviklingen i Syddjurs Kommune ændres ”Områdemål” til ”Tværgående mål”. Endvidere ændres ”Institutionsmål” til ”lokale mål”.
    • Forenkling af konceptet – For at understøtte målet om, at aftalestyringen skal være et centralt styringsværktøj, er det vigtigt at konceptet fortsat er enkelt. Enkeltheden sikrer samtidig friheden for de enkelte fagområder i at  tilpasse aftalerne deres områder. Det følger også Moderniseringsstyrelsens anbefalinger om, at der skal arbejdes med få strategiske mål.

    I det reviderede koncept er de tidligere afsnit om økonomi og basisdrift udeladt. Ledelsesrollen i Syddjurs Kommune forudsætter, at de enkelte ledere påtager sig ansvaret for både budget og ledelse af medarbejderne. De elementer der indgår i basisdriften på områderne vil i stedet indgå i en ny håndbog til lederne, som også vil danne grundlag for introduktionen af kommende nye ledere i organisationen.

     

    Dialogen mellem fagområderne og de enkelte fagudvalg tilrettelægges af de pågældende områder selv. Der er derfor behov for, at de enkelte områder beskriver dialogformen for området, og beskrivelsen vil herefter indgå i tilrettelæggelsen af årshjulet for aftalestyringen.

     

    Det er besluttet, at det reviderede koncept skal være gældende for udviklingsaftalerne 2016.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet tager revisionen af aftalestyringskonceptet til orientering.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 01-12-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Indstilles til Byrådets orientering

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Taget til efterretning.

Show video
Punkt 532 Et fleksibelt borgerservicetilbud i Syddjurs Kommune
  • Resumé

    I forbindelse med evaluering af forsøgsordningen med borgerservicemedarbejdere på bibliotekerne torsdag eftermiddag foreslår Borgerservice- og Biblioteksledelsen at ordningen ikke forlænges.  I stedet foreslås et intensiveret samarbejde mellem Borgerservice og Bibliotekerne om fælles opgaveløsninger.

    Det foreslås, at give den digitale borgerservice på bibliotekerne nyt navn – Borgerservice MINI, for at signalere at det er et andet tilbud end i Borgerservicecentret i Ebeltoft.

    Ud over borgerserviceopgaven intensiveres samarbejdet omkring særlige begivenheder såsom folketingsvalg og kampagner i relation til det digitale Danmark, og der pustes nyt liv i den fælles udviklings- og driftsgruppe med fokus på kompetenceudvikling, fælles serviceniveau, særlige kampagner og kommunikation.

  • Sagsfremstilling

    Siden 2010 har der været et samarbejde mellem Borgerservice og Bibliotekerne om borgerserviceopgaver på bibliotekerne under navnet digital borgerservice Initiativet var overordnet et led i udmøntningen af kanalstrategien, som en satsning på at digitalisere borgerne, og styrke indsatsen på selvbetjeningen og de konkrete løsninger, og herved flytte henvendelser fra personligt fremmøde til selvbetjening. Målsætningen var, at tilbyde Digital borgerservice i alle biblioteksfilialernes fulde åbningstid, så der kunne gives personlig vejledning i lokalområderne i alle digitale selvbetjeninger, som Syddjurs Kommune og Borgerservice stiller til rådighed.

     

    Byrådet besluttede den 25. april 2013 at lukke borgerservice i Hornslet og Rønde og effektueret med udgangen af januar 2015, hvor Borgerservice blev samlet i Ebeltoft. En del af beslutningsgrundlaget var, at det fortsat skulle være muligt at få digital borgerservice på bibliotekerne i Ebeltoft, Rønde, Hornlet og Kolind.

     

    Beslutningen indebar:

    ·       en tilpasning, så alle borgerservicemedarbejdere blev placeret i Borgerservicecentret, og at alle specialistfunktionerne inklusiv udstedelse af pas og kørekort håndteres her.

    ·       at bibliotekerne fortsat udfører den nuværende opgave med:

    ·       hjælp og vejledning, informationssøgning og selvbetjeningsløsninger, hjælp til udfyldning af blanketter, post til kommunen, batterier til høreapparater, NemID, lokalplaner mm.

    ·       formidling af umiddelbar kontakt til callcenter og specialistfunktioner i Borgerservicecentret for at få yderligere hjælp.

    ·       at der blev etableret en ordning, så de svageste borgere, der ikke kan få løst deres opgave på biblioteket eller via selvbetjening eller telefonisk henvendelse, får mulighed for ugentlig tidsbestilling, så borgerservicemedarbejdere kommer til Hornslet, Kolind og Rønde og hjælper med opgaven. Hvis borgeren ikke har mulighed for at bevæge sig til disse byer, kan det eventuelt aftales, at borgerservicemedarbejderen foretager besøget på et plejecenter eller i hjemmet. Denne service har senere ændret sig til, at hvis problemet ikke kan løses telefonisk, tilbyder Borgerservice i særlige tilfælde at mødes med borgeren på biblioteket, plejecentret eller i eget hjem.

     

    På baggrund af ønske fra borgmester og udvalgsformændene  i Syddjurs Kommune har der i perioden 9. april til 25. juni og fra den 13 august til november 2015 været gennemført en forsøgsordning med Borgerservicemedarbejdere på Rønde og Hornslet bibliotek torsdage mellem kl. 14-17.

     

    Der har i alt været 340 personlige henvendelser fordelt på 20 henvendelsesårsager. Det vurderes, at 6 % af henvendelserne ville kræve personlig henvendelse i Ebeltoft Borgerservice. Øvrige 94

    % kunne klares på biblioteket evt. med en opringning til en Borgerservicemedarbejder i Ebeltoft. 

     

    Det er Borgerservice- og biblioteksledelsens vurdering, at der ikke er behov for borgerservicemedarbejdere på bibliotekerne i hverdagen. Borgerservice på bibliotekerne skal præsenteres som en del af bibliotekernes informations- og vejledningspligt og skal desuden ligge i tråd med kommunens strategi om medbetjening, hvor skrankerne mellem borger og medarbejder er fjernet for at give plads til dialog og hjælp til selvhjælp tankegangen.

     

    Borgerservice- og Biblioteksledelsen foreslår, at forsøgsordningen ikke forlænges.

     

    I stedet foreslås et intensiveret samarbejde mellem Borgerservice og Bibliotekerne om fælles opgaveløsninger der består af:

    ·       et samarbejde mellem Borgerservice i Ebeltoft, Callcenteret  og bibliotekerne (Borgerservice MINI) der i fællesskab leverer et fleksibelt borgerservice-tilbud til borgerne i Syddjurs Kommune.

    ·       at skabe en særlig biblioteks- og borgerservice, som er ”super digital og langt ”fremme i skoene” med budskabet om at ”Vi klarer det sammen med borgeren”.

    ·       at give den digitale borgerservice på bibliotekerne nyt navn – Borgerservice MINI, for at signalere at det er et andet tilbud end i Borgerservicecentret i Ebeltoft. Det er et anvendt navn i andre kommuner, fordi det gør det lettere for borgere at adskille de to tilbud, samtidig med at det understøtter et fleksibelt tilbud til borgerne i kommunen.

    ·       at intensivere samarbejdet omkring særlige begivenheder såsom folketingsvalg og kampagner i relation til det digitale Danmark.

    ·       at styrke samarbejdet mellem Borgerservice og Bibliotekerne ved at genoptage en udviklings- og en driftsgruppe med repræsentanter for ledelse og medarbejdere i Borgerservice og på Bibliotekerne for at understøtte samarbejdet om opgaveløsning, udvikling og kompetenceudvikling. 

    ·       at ledelse og medarbejdere løbende koordinerer og forventningsafstemmer serviceniveau i forhold til opgaveløsningen.

     

    Borgerservice- og Biblioteksledelsen gør opmærksom på, at det er muligt at henvende sig i andre kommuners Borgerservicecentre/biblioteker for at søge generel hjælp og vejledning og desuden få udstedt pas og kørekort. Det er f.eks. Aarhus Kommune: DOKK1, Lystrup Bibliotek, Risskov Bibliotek m.fl. Randers Kommune: Borgerservice i Randers. Norddjurs Kommune: Borgerservice i Grenå og Auning Bibliotek. Favrskov Kommune: Borgerservice i Hinnerup.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Det vurderes, at forslag om fleksibelt borgerservicetilbud kan afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

    Ønskes i stedet en udvidelse af åbningstiden eller opgaveporteføljen koster det yderligere ressourcer, som ikke kan afholdes inden for de nuværende rammer:

    ·       Bemanding med Borgerservicemedarbejdere på Rønde og Hornslet bibliotek torsdag kl. 14-17 koster ca. 160.000 i lønkroner.

    ·       Bemanding med Borgerservicemedarbejdere på Rønde, Kolind og Hornslet bibliotek en dag hvert sted pr uge inklusiv udstedelse af Pas og Kørekort koster ca. 1 mio. kr. Dækker lønomkostninger og indkøb af mobilt udstyr.

    ·       Bemanding med Borgerservicemedarbejdere på Rønde, Kolind og Hornslet bibliotek i bibliotekets åbningstid inklusiv udstedelse af Pas og Kørekort koster ca. 2.4 mio. kr. Dækker lønomkostninger og indkøb af mobilt udstyr.

    ·       Åbning af Callcenter om onsdagen ville koste ca. 230.000 kr. til lønomkostninger

    ·       Åbning kl. Kl 07 på Rådhuset i Ebeltoft vil ligeledes betyde bemanding i hele huset. F.eks. hvis der kommer en borger med en byggesag, skal der være nogle til at tage sig af sagen.  

  • Indstilling

    Direktøren indstiller:

    1.    at forsøgsordningen med borgerservicemedarbejdere på bibliotekerne torsdag eftermiddag ikke forlænges. 

    2.    at den digitale borgerservice på bibliotekerne får nyt navn – Borgerservice MINI, for at signalere at det er et andet tilbud end i Borgerservicecentret i Ebeltoft, og at der etableres ny skiltning til understøttelse heraf

    3.    at Borgerservice MINI etableres fra 1. januar 2016,

    4.    at samarbejdet mellem Borgerservice og Bibliotekerne om fælles opgaveløsninger intensiveres

  • Beslutning i Direktionsmøde den 03-11-2015

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2015

    Det besluttes, at åbne sagen.

     

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2015

    Med stemmerne16 for Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen (B), Peter Andersen (L), Per Zeidler (I), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V) og Claus Wistoft (V) og 11 stemmer imod Anette Quist Busk (løsgænger), Jesper Yde Knudsen (Ø), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Flemming Hansen (I), Laila Sortland (O) og Per Dalgaard (O) blev det godkendt at forsøgsordningen med borgerservicemedarbejdere på bibliotekerne torsdag eftermiddag ikke forlænges.

     

    Der blev foreslået redaktionelle ændringer ift. de foreslåede punkter 2 – 4, der fremgår nedenfor. Følgende blev vedtaget med stemmerne 26 for Jesper Yde Knudsen (Ø), Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen (B), Peter Andersen (L), Flemming Hansen (I), Per Zeidler (I), Laila Sortland (O), Per Dalgaard (O), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V) og Claus Wistoft (V) og 1 stemme imod Anette Quist Busk (løsgænger):

    -       at borgerservice på bibliotekerne får nyt navn, der skal signalere at det er et andet tilbud end i Borgerservicecentret i Ebeltoft, og at der etableres ny skiltning til understøttelse heraf

    -       at borgerservice på bibliotekerne etableres fra 1. januar 2016

    -       at samarbejdet mellem Borgerservice og Bibliotekerne om fælles opgaveløsninger intensiveres

     

    Derudover blev det besluttet at,

     

    -       man inden næste budgetforhandling undersøger hvad det vil koste at have en ordning, hvor man kan bestille både pas og kørekort på bibliotekerne, således at emnet kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2017

    -       Økonomiudvalget fastsætter navnet for den borgerservice der ydes på bibliotekerne

Show video
Punkt 533 Den Ny Maltfabrik - bibliotek og museum. Igangsætning af projekt II(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.
Feedback