Afbrændingsforbud ophævet

Vi har nu valgt at ophæve afbrændingsforbuddet i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner med undtagelse af Anholt. 

Afbrændingsforbuddet ophæves efter grundig vurdering af vores indsatsledere, som jævnligt kører til mark- og naturbrande i kommunerne og efter at have modtaget en opdatering af DMI’s tørkeindeks, som er faldet til 3-6 ud af 10.

Vi opfordrer alle til at udvise yderste forsigtig ved brug af åben ild – afbrændingsforbud eller ej – sørg for at holde god afstand til bygninger og vegetation. Til trods for 3 dages regn er der stadig knasende tørt mange steder i Randers, Favrskov og på Djursland.

Det har været en udpræget misforståelse mange steder, at man ikke må grille, når der er afbrændingsforbud. I Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner har netop brug af gas- og kulgrill været undtaget for afbrændingsforbuddet, når de blev anvendt på privat område og på et ikke-brændbart underlag langt fra vegetation.

Vi vil gerne sige tak for den store forståelse og respekt, der har været omkring over afbrændingsforbuddet. Vi har lykkeligvis været forskånet for meget omfattende, langvarige og ødelæggende naturbrande i vores område.

Kasper Sønderdahl

Beredskabsdirektør

Opdateret: 15-08-2018 16:53
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.

Kontakt

Feedback