Ekstra sommeraktiviteter til børn og unge

Sommeraktiviteter

Kulturlivet i Syddjurs Kommune har travlt i disse dage. I sidste uge kom der besked om, at Folketinget har afsat en stor pulje til ekstra ferieaktiviteter for børn og unge. Det skal give børn mulighed for at opleve noget ekstra, efter et langt forår med corona.

Derfor er kulturinstitutioner, idrætsforeninger, spejdere, naturvejledere og ungdomsskole nu ved at lægge sidste hånd på et omfattende katalog.

"Mange har ydet en helt fantastisk indsats," siger Ole Wolf, chef for Kultur og Borger. "Vi står klar med 10 tilbud dagligt på alle hverdage fra 6. juli til 7. august. De er lidt anderledes end normale sommerferieaktiviteter, for de varer typisk 3 - 4 timer, og forældrene behøver ikke deltage."

 

Der er mulighed for at klatre i masterne på Fregatten Jylland, prøve at ride på hesteryg, lave fuglehuse, prøve hiphop dans eller være med til at lave glas.

 

"På fem dage har vi lavet et meget stort og flot udbud af aktiviteter, hvor børnene både får mulighed for at være sammen med andre børn og lære noget nyt," siger Per Viggo Larsen, chef for Børn og Unge i Syddjurs Kommune. "Der er aktiviteter overalt i kommunen, for alle alderstrin og for både vilde drenge og stille piger - og for stille drenge og vilde piger."

 

Aktiviteterne er gratis, men der er tilmeldingsfrist allerede på tirsdag kl. 12.00, så man skal skynde sig ind på oplevsyddjurs.dk, hvis man vil være med. Syddjurs Kommune har besluttet, at tilbuddene også kan bruges af borgere udenfor Syddjurs, så hvis man vil køre børnene til Syddjurs er de velkomne, så kan man evt. kombinere det med selv at være turist for en dag.

 

Find alle arrangementer på https://oplevsyddjurs.dk/

Opdateret: 24-06-2020 11:43
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt