En teknisk fejl har forsinket udbetalingen af løn til medarbejdere og visse overførselsindkomster til borgerne i kommunen

Løn til alle kommunens medarbejdere og udbetaling af visse overførselsindkomster til ydelsesmodtagere fra Syddjurs Kommune er forsinket på grund af en beklagelig teknisk fejl ved en leverandør, der nu er identificeret. Kommunens stabe med ansvar for systemerne ser med stor alvor på sagen og arbejder på højtryk med kommunens leverandører om at få udbetalt løn og ydelser så hurtigt som muligt. Ydelser til borgere og løn til ansatte forventes at blive udbetalt senere i dag.

Kommunens medarbejdere og borgere på overførselsindkomst skulle have haft udbetalt henholdsvis løn og ydelser i løbet af natten, så pengene var til rådighed fra morgenstunden i dag. På grund af en teknisk fejl ved kommunens hovedbank er udbetalingen desværre forsinket.

Det er borgere på tværs af ydelsesmålgrupper der er ramt af udfordringer med udbetalingen af deres ydelse i dag. Udbetalinger fra Udbetaling Danmark, såsom førtidspensioner, er ikke ramt. Det er kun udbetalinger fra Syddjurs Kommune der er påvirket.

Staben har arbejdet hårdt på at få afklaret det tekniske problem i samarbejde med blandt andet Nets, Silkeborg Data, KMD og Djurslands Bank. Fejlen er nu identificeret ved en leverandør og Staben forventer, at løn og ydelser vil blive udbetalt senere i dag.

Stabschef Thomas Møller Palner udtaler:

- Forsinkelsen er helt uacceptabel og utilfredsstillende og vi beklager dybt overfor både borgere og medarbejdere. Jeg kan love, at der arbejdes på højtryk på at få løst problemet i tæt samarbejde med vores leverandører. Som det ser ud nu, vil både ydelser og løn blive udbetalt i løbet af i dag.

Cirka 3.200 medarbejdere er ramt af forsinkelsen og en række forskellige ydelser.

Hvis du er borger og er berørt at den manglende udbetaling, kan du ved spørgsmål kontakte kommunens hovednummer 87535000, hvor du vil blive stillet om til din sagsbehandler.

Opdateret: 31-08-2021 11:23
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt