Få indflydelse på dit lokale landskab når der klimatilpasses

Klimatilpasning

Nord- og Syddjurs Kommuner har spurgt lodsejerne og 388 har svaret på, hvad de er klar til at lægge jord til.  Spørgsmålene er en del af tværkommunale og EU-støttede projekt Coast to Coast Climate Challenge - Grenåens Opland. Formålet er at skabe et godt beslutningsgrundlag for hvordan der skal klimatilpasses i hele det område, der afvander til Grenåen.

Hvordan skal der se ud i dit lokalområde? Skal der være søer, moser, marker eller skov? Og hvordan kan klimatilpasning på Djursland give mere værdi for miljø og mennesker? Det er noget af det, Syddjurs og Norddjurs kommuner godt vil have folk til at tænke over.

"Klimaet forandrer sig, så vi er nødt til at gøre nogle ting anderledes, og det åbner op for nye muligheder. Men det er ikke nødvendigvis det offentlige, der skal definere projekterne. Vi kan bidrage og guide, hvilke krav der skal opfyldes, men det er ikke os, der skal bestemme, hvordan et område skal udvikle sig. Dem, der bor i områderne, kan ofte bedre komme med gode idéer, end vi kan, så vi skal definere målene i fællesskab. Proaktive lokalsamfund belønnes med indflydelse."

Det siger biolog i Syddjurs Kommune, Steen Ravn Christensen. Han er med i projektledelsen for det tværkommunale og EU-støttede projekt Coast to Coast Climate Challenge - Grenåens Opland. Projektets formål er at give politikerne og lokalbefolkningen et grundlag for at beslutte, hvordan der skal klimatilpasses i hele det område, der afvander til Grenåen.

Gælder om at se muligheder

En del af projektet handler om at kortlægge, hvordan stigende havvand, højere grundvandsspejl og mere nedbør vil påvirke området ved forskellige løsninger. En anden del handler om at se muligheder for at udvikle lokalsamfund, samtidig med at der tages hånd om de øgede mængder vand men også perioder med tørke.

"Vi skal ikke se klimatilpasning, som en træls omkostning, men som en mulighed for at udvikle lokalområderne og opnå bedre resultater på flere bundlinjer, bl.a ved at få bedre driftsøkonomi i landbruget, mere natur og gøre området mere attraktivt at bo i. Andre steder har man set stigende huspriser, når der er gennemført klimaprojekter," siger Steen Ravn Christensen.

Lodsejere ser gerne en forandring

Som led i arbejdet har Coast to Coast projektet spurgt alle lodsejere i området med mere end 5 hektar, hvad de vil lægge jord til. 388 ud af cirka 1.200 har svaret på spørgeskemaet, og der er relativ stor velvilje til forandring. Det er især de landmænd, der har langt mellem jordlodderne, eller som døjer med tørke eller for meget vand på deres jord, der er mest villige til at bytte jord, plante skov eller holde op med at dyrke jorden mod kompensation.

"Nu ved vi, hvor der er størst potentiale for at realisere projekter. Det er nemt at planlægge på andres arealer, men det er ikke så meget værd, hvis der ikke er ejerskab til at implementere planerne," siger Steen Ravn Christensen.

For eksempel er der stor interesse i oplandet til Ryom Å, Korup Å og Mårup Å til at bytte jord og udtage lavbundsjord. Jorden indeholder meget tørv, og der er store gevinster for klimaet ved at holde op med at dyrke den. Ved at bytte jord kan landmændene samle jorden tæt på deres bedrift, og så skal de køre mindre med de klimatunge maskiner.

Lodsejerne omkring Skærvad Å er mere interesseret i at rejse skov, og det har den fordel, at det kan være med til at optage CO2 fra atmosfæren og beskytte drikkevandet mod forurening.

Projektet vil indgå i lokale processer

"Nu skal man ikke lade sig begrænse til kun at få idéer i disse områder," understreger Steen Ravn Christensen.

Under normale forhold ville Coast to Coast projektet have holdt en større workshop og borgermøder, der skulle udvikle idéer i Grenåens opland, men det er ikke rigtigt gangbart i en tid med Corona. I stedet vil de to kommuner prøve at stimulere nogle mindre lokale tiltag - og allerhelst på borgernes egne initiativer.

"Vi går gerne i dialog og hjælper med at drive en proces lokalt, hvor der både drøftes vision og konkrete tiltag," siger Steen Ravn Christensen, der allerede er i gang med at undersøge muligheder for et kombineret natur-, klima- og lavbundsprojekt omkring Mårup Å samt Frelling og Bugtrup bæk.

Opdateret: 14-12-2020 11:29
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt