Fælles front mod (og med) vandet

Vand

Oversvømmelser i Syddjurs kan forebygges ved bl.a. at etablere lokale klima- og digelaug og tænke nye anlæg sammen med klimasikring og bedre livskvalitet

Kloakker, der løber over ved ekstrem regn. Stormfloder, der fylder kælderen med vand. Forhøjet grundvandsspejl, der forhindrer dig i at skylle ud i toilettet. Vandløb der løber over og helt ind i stuen...

Vand er en enorm kvalitet i Syddjurs Kommune, og mange har glæde af at bo tæt på vandet. Men det kan også til tider være en udfordring i lavtliggende områder. Og det er noget af det, som en kommende klimahandlingsplan skal komme med løsninger på. Der er bare det, at det er grundejerens eget ansvar at sikre sine værdier mod vandet, mens løsningen ofte findes bedst i fællesskab.

"Grundejeren har ansvar for at gøre noget ved vandet på egen grund, og kommunen har ansvaret på offentlige arealer. Men vi opfordrer til, at vi går sammen og finder fælles løsninger, tager ejerskab og bruger sund fornuft," siger Kim Lykke Jensen, der er formand for Syddjurs Kommunes udvalg for natur, teknik og miljø.

Elsegårde Strand står sammen om løsninger
Det har man gjort i et sommerhusområde ved Elsegårde Strand. En del af husene er plaget af forhøjet grundvandsspejl især om vinteren. Ved stormflod kan der desuden løbe vand ind i grøfterne, og det kan give oversvømmelser.

Sommerhusejerne har tidligere holdt møder om problemerne, uden at det førte til noget. Men for halvandet år siden stiftede de Elsegårde Strand Klimalaug.

"Vi vil gerne sikre et tiltrækkende sommerhusområde med god afvanding. Vand kender ingen grænser, og ingen kan alene løse afvandingsproblemerne. Ved at forene os får vi et fælles mandat," siger formanden, Karina Kallehauge Thomsen.

Klimalauget tæller indtil videre knap 90 af de cirka 200 matrikler. Det er nok til, at de kan tale med fælles røst overfor forskellige interessenter som pumpelaug og kommune. Kontingentet på 300 kroner er beskedent, men nok til at kunne bidrage til fremtidige løsninger som f.eks. to nødpumper til brug ved stormflod.

"Det gør en verden til forskel, at man ikke i tide og utide får en ekstra regning på 1200 kr. til en eller anden hovsa-løsning, men at sommerhusejere har en forening, der kan pege på de langsigtede løsninger. Det er dog en udfordring at få alle sommerhusejere til at forstå, at det vil være bedst, hvis alle melder sig ind, så vi dels får de løsninger, vi selv peger på, og dels undgår at der går jura i den," siger Karina Kallehauge Thomsen.

Kommunens opbakning er vigtig
En anden udfordring er, at det kræver en kontinuerlig indsats fra de frivillige. Kommunens engagement er altafgørende for at holde motivationen oppe.

"Heldigvis har vi et rigtig godt samspil med kommunen. Vi får hurtigt svar og opbakning for eksempel, når vi beder dem føre tilsyn med grøfterne eller skifte nogle kommunale rørledninger, der er brudt sammen. Men det er også nødvendigt, hvis vi skal lykkes med det, siger Karina Kallehauge Thomsen.

Hun er lige nu fortrøstningsfuld, fordi kommunen har anslået, at en oprensning af Vestensø grøfterne kan sænke grundvandsspejlet med op til en halv meter. Nu forestår så 'bare', at få de ansvarlige til at gøre det.

Investeringer skal tænkes sammen
Syddjurs Kommune kan også støtte andre grundejerforeninger, der kan se et behov for klimasikring. Forvaltningen tropper gerne op til møder for at finde fælles løsninger. Er der f.eks. behov for et dige, kan man samtænke det med en ny cykelsti, en vejføring eller kloakering, som alligevel er på tegnebrættet.

"Vi skal se klimatilpasninger som en investering i fremtiden. Når klimaet forandrer sig, skal hele den måde vi bygger veje og boliger på også ændres, så vi fortsat kan få glæde af vandet på vores præmisser. Hvis vi tænker os om, og gør det sammen med grundejerne, når vi laver veje, byrum og spildevand, så kan vi komme langt. Det handler om at forsinke vandet, men også om at prioritere, hvilke værdier vi skal holde fast i, og hvilke der måske kan tåle at få noget vand. Vi skal ikke arbejde mod, men med vandet," siger biolog i Syddjurs Kommune, Steen Ravn Christensen.

Klimakoordinator i Syddjurs Kommune Martin Tranholm Frøst opfordrer folk til at komme med input til den kommende klimahandlingsplan.

"Vi er nødt til at lave robuste og helhedsorienterede løsninger, der kan skaleres i takt med behovet. Hvis vi tænker os om, kan det samtidig skabe merværdi i form af for eksempel mere rekreativ bynatur," siger han.

Man kan komme med input til klimahandlingsplanen frem til 5. oktober 2020.

Billedtekster, Foto: Lone Bolther Rubin:

Vandet skal have frit løb gennem grøfterne i Elsegårde Strand og videre ud i havet, men ikke den anden vej, hvis fremtidige oversvømmelser skal undgås.

'En for alle og alle for en' står der på Elsegårde Strand Klimalaugs stander - en appel til at stå sammen om løsninger.

FAKTA: De fem vandudfordringer som følge af klimaforandringer

Stormflod sker når vandmasser presses ind mod land. Fremtidens stormfloder kan nemt blive 0,5-1 meter højere, end man har set før.
Skybrud bliver oftere så kraftige, at nedbøren ikke kan håndteres i kloaksystemet.
Kloakvand kan ikke ledes væk, når kloakken overbelastes af nedbør. Det beskidte vand kan derfor trænge ind i bygninger.
Vandløbene kan heller ikke blive ved med at håndtere de større mængder nedbør uden at gå over deres breder.
Grundvandet stiger som følge af mere nedbør. Lokal nedsivning er ikke altid muligt. I Ebeltoft siver vand fra bakkerne ned gennem gruset til lavtliggende grunde, hvor det kan skabe problemer.


 

Opdateret: 11-09-2020 08:19
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt