Ny Skov- og naturinstitution i pagt med naturen er på vej i Hornslet

Ny institution i Hornslet

Et enigt bedømmelsesudvalg har besluttet at det er Vognsen & Co.'s bud på en ny daginstitution i Hornslet, der skal opføres på Rodskovvej. Daginstitutionen er en naturinstitution med fokus på udeliv, hvor institutionen udformes så den passer ind i områdets natur.

Det var et enigt bedømmelsesudvalg, der netop har besluttet at det er Vognsen & Co.'s bud på en ny daginstitution i Hornslet, der skal opføres på Rodskovvej.

Uddrag fra dommerbetænkningen:

"Selve bygningen i dette projekt lever i meget høj grad op til bygherrens formulerede ønsker og krav i byggeprogrammet både funktionelt og æstetisk. Planløsningen er tilnærmelsesvis fremragende og giver mange fleksible anvendelsesmuligheder. Samtidig fremstår huset med en både ydre og indre æstetik og materialekarakter, der indpasser sig flot i konteksten."

"Bygningerne emmer af en fin fortolkning af skov- og naturinstitution. De har en flot karakter af landlighed, og gårdmotivet er et flot hovedgreb. "

Den bæredygtige skov- og naturinstitution er designet i pagt med naturen og i øjenhøjde med børnene. Udformningen har til formål at styrke børnenes trivsel, understøtte deres udvikling og inspirere dem til at gå på opdagelse i og tage vare på naturen.

Formand for udvalget for familie og institutioner Kirstine Bille udtaler:

 - Med vindertegningerne af den kommende nye daginstitution i Hornslet er jeg sikker på, at vi får skabt en stærk naturinstitution. Huset er udformet så det passer ind i områdets natur og vil blive et godt udgangspunkt for børnenes udeliv, og det er jo udenfor de skal tilbringe det meste af deres tid. Sammen med resten af udvalget glæder jeg mig til at se de flotte tegninger blive til virkelighed på en måde, så naturens lærings- og udviklingsmuligheder kommer i spil.

Inspireret af de naturskønne omgivelser er naturinstitutionen designet, så den bevarer og forstærker de eksisterende landlige kvaliteter ved at fortolke det klassiske gårdmotiv. Resultatet er en naturinstitution bestående af to klassiske længehuse med valmet sadeltag, der ligger forskudt af hinanden. Med et enkelt, nutidigt udtryk holdt i ærlige og bæredygtige materialer forholder huset sig således respektfuldt til omgivelserne, samtidig med at det åbner sig op mod naturen i alle retninger, så naturen bliver en del af huset og omvendt.

Naturinstitutionen er designet i børnehøjde. Det er børnenes behov, interesser og forudsætninger for optimal trivsel og velvære, der har drevet alle beslutninger om disponering, funktionalitet, æstetik og indretning. Huset og de udendørs fasciliteter er designet til at understøtte et lege- og læringsmiljø, der inviterer til en undersøgende, spørgende og inkluderende tilgang til børnenes personlige og sociale udvikling.

Fakta

Bygherre: Syddjurs Kommune

Bygherrerådgiver: D'K2 Bygherrerådgivning A/S og Proces Arkitekter

Totalentreprenør: Vognsen & Co A/S

Arkitekt: AART architects

Ingeniør: Henry Berthelsen A/S, Rådgivende Ingeniørfirma

Landskabsarkitekt: AART architects

Institutionen bliver på ca. 1000 m² og grunden ca. 10.000 m² og kommer til at rumme plads til 100 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.

Byggeriet forventes igangsat i maj/juni 2021 efter vedtaget lokalplan.

Byggeriet forventes at stå færdigt i foråret 2022.

Bedømmelsesudvalget

Line Fredensvang, Arkitekt MAA, Syddjurs Kommune Ark. Fagdommer

 

Preben Fisker, Arkitekt MAA, Syddjurs kommune Ark. Fagdommer

 

Jeanette Brüchle, Arkitekt cand. Arch., Syddjurs Kommune, fagdommer

 

Martin Kroer Søgaard, Maskinmester, Syddjurs Kommune Teknisk fagdommer

 

Kenneth Enrico Petersen, Leder dagtilbud, Syddjurs Kommune

 

Per Viggo Larsen, Chef for Børn og læring, Syddjurs kommune

 

Kis Schlosser, Institutionsleder, Mosegården, Syddjurs Kommune

 

Rasmus Schjøt, Formand forældrebestyrelsen, Mosegården, Syddjurs Kommune

 

Gitte Voetmann, leder Pindstrup Børnehus, Syddjurs Kommune

 

Pernille Brandt Hauge, Næstformand forældrebestyrelsen, Pindstrup Børnehus, Syddjurs Kommune

 

Pernille Klemmetsby, Sekretær , Proces Arkitekter

 

Susanne Bang Vandborg, Sekretær, Bygherrerådgiver D-K2 (leder processen)

 

Maiken Lundquist Laursen, Hornslet Distriktsråd

 

Udvalget for familie og institutioner

 

Kristine Bille Udvalgsformand FI, Syddjurs Kommune

 

Michael Aakjær Byrådsmedlem, FI udvalget

 

Christoffer Pedersen Byrådsmedlem, FI udvalget

 

Jesper Yde Knudsen Byrådsmedlem, FI udvalget

 

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen Byrådsmedlem, FI udvalget

 

 

 

 

Opdateret: 02-07-2020 14:27
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt