Send forslag til årets Arkitektur- og Bevaringspris

Arkitektur- og Bevaringspris

Syddjurs Kommune vil gerne igen i år sætte fokus på god arkitektur med uddeling af en Arkitektur- og Bevaringspris. Dette til inspiration og glæde for alle, der bor i eller besøger Syddjurs Kommune.

Derfor opfordres alle til at indsende forslag, som de finder er så god arkitektur, at det bør modtage årets Arkitektur- og Bevaringspris. Forslagene kan fx være nye bygninger, restaurering af eksisterende bygninger, men også byrum, bebyggelsesplaner, park- og landskabsanlæg og lignende kan indstilles til priserne.  

Fristen for indsendelse af forslag er den 1. juli 2020.

Forslag skal sendes til syddjurs@syddjurs.dk, mrk. ”Arkitektur- og Bevaringspris 2020”. Vedlæg gerne et eller flere fotos og eventuelt en begrundelse for hvorfor du synes, at forslaget skal modtage årets Arkitektur- og Bevaringspris.

Komiteen for Arkitektur- og Bevaringsprisen vil på Arkitekturens Dag mandag den 5. oktober 2020 afsløre hvem blandt de indkomne forslag, der tildeles årets Arkitektur- og Bevaringspris. Prismodtagerne belønnes med en smuk plakette udført af Glaskunstner Micha Karlslund.

Komiteen for Arkitektur- og Bevaringsprisen består af:

Formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur Riber Hog Anthonsen (formand)

Repræsentant for BLIS Ebbe Stender Hansen (næstformand)

Chef for Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune Rune Asmussen

Arkitekt Jakob C. Pedersen udpeget af BLIS og Syddjurs Kommune

Arkitekt Gøsta Knudsen udpeget af Museumsforeningen og Lokalarkiverne i Syddjurs Kommune

 

Opdateret: 19-05-2020 14:36
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt