Syddjurs er også afhængig af 3 spor på E45

Borgmester Ole Bollesen og erhvervsforeningen Business Djursland er enige om, at en udvidelse af den Østjyske Motorvej har stor betydning for Syddjurs Kommune. Kommunens store turismeerhverv og de mange små og mellemstore virksomheder er afhængige af en sikker og hurtig adgang til resten af Østjylland via den Østjyske Motorvej.

Trafikken er vokset markant på den Østjyske Motorvej i de seneste år og ifølge Vejdirektoratets VVM-undersøgelse vil trafikken nå kritiske højder i de kommende år. Den Østjyske Motorvej er derfor allerede i dag den motorvej udenfor hovedstadsområdet, som har den største forsinkelse pr. km.

Ligesom de øvrige 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus har Syddjurs Kommune med stor interesse læst Vejdirektoratets VVM-undersøgelser om udvidelsen af den østjyske motorvej på strækningerne "Aarhus Nord- Randers Nord", "Aarhus Syd - Aarhus Nord" og "Vejle (Hornstrup) - Skanderborg Syd".

Selvom den østjyske motorvej ikke krydser Syddjurs Kommune har sikker og hurtig adgang til resten af Østjylland stor betydning for kommunen. Mange små og mellemstore virksomheder pendler til kunder i hele Østjylland ligesom mange at kommunens egne borgere pendler til jobs langs den Østjyske Motorvej.

Borgmester Ole Bollesen udtaler:

 - Vi er en bosætningskommune der leverer arbejdskraft til virksomheder fra Vejle til Randers. Samtidig har vi mange små virksomheder, blandt andet håndværksmestre, som er dybt afhængig af hurtig adgang til deres kunder i Østjylland. Vi er meget afhængig af forholdene på den Østjyske Motorvej og jeg vil stærkt opfordre til at 3 spor prioriteres. Det gælder også i forhold til vores turisterhverv, der netop er i positiv vækst og som har brug for en god fremkommelighed på den Østjyske Motorvej.

Formand for Business Djursland Ole Sørensen er enig i kommunens ønske om prioritering af 3 spor på den Østjyske Motorvej. Han udtaler:

 - I Business Djursland repræsenterer vi en bred vifte af virksomheder, fra de små håndværksmestre til de større produktionsvirksomheder. Fælles for dem alle er, at vores vækst er afhængig af let adgang til arbejdskraft og en effektiv infrastruktur for vores varer og services. Allerede i dag oplever vi store udfordringer og det vil kun øges i årene fremover. Derfor kan jeg kun opfordre Regeringen til at prioritere 3 spor på den Østjyske Motorvej, det haster og er afgørende for vores virksomheder.

Både borgmester Ole Bollesen og Formand for Business Djursland Ole Sørensen opfordrer alle virksomheder til at afgive høringssvar til Vejdirektoratet inden høringsfristen udløber den 27. september 2020.

Se VVM undersøgelser og afgiv høringssvar her:

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/e45-aarhus-n-randers-n

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/e45-aarhus-s-aarhus-n

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/e45-vejle-skanderborg

 

Opdateret: 11-09-2020 08:36
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt