Syddjurs Kommune søger timelønnede medarbejdere til aflastning af forældre til handicappede børn

Handibasen

Timelønnede medarbejdere søges til specifikke opgaver i forbindelse med aflastning af forældre til handicappede børn i eget hjem.

Center for Børn, Unge og Familier’s Handibase søger timelønnede medarbejdere til specifikke opgaver i forbindelse med aflastning af forældre til handicappede børn i eget hjem.

 

Hvad går jobbet ud på

Du skal, med udgangspunkt i barnets eget hjem, udføre dit arbejde som aflastningsperson for forældrene. Det drejer sig om børn i alderen 0-18 år med fysisk eller psykisk handicap. Jobbet udføres hovedsageligt i eftermiddagstimerne og få i aftentimerne på hverdage eller i weekend. Som eksempler kan jobbet bestå i pasning i hjemmet, aktiviteter væk fra hjemmet, ledsagelse til fritidsaktiviteter mv.

 

 

Hvad forventer vi

Du skal have gode samarbejdsevner, være lydhør og kunne reflektere over egen praksis. Du skal udvise respekt for såvel barnet som familien. Du skal være stabil og være klar til at binde dig til en opgave over en periode.

 

  • Du skal have kørekort.
  • Der indhentes børneattest og straffeattest.

 

Hvad tilbyder vi

Du ansættes til en fast opgave beskrevet på baggrund af den enkelte families behov omkring barnet. Der vil typisk være tale om 3-7 timer om ugen. Der vil således ikke være tale om fuldtidsarbejde. Vi aftaler individuelt med dig hvad dine muligheder er.

Du vil blive ansat af Syddjurs Kommune, men du arbejder for familien, der har fået bevilget aflastning. Som aflaster kan du altid kontakte Handibasen, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med jobbet.

 

Løn

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

 

Henvendelse

Vi hører gerne fra dig, hvis du har interesse i at arbejde med handicappede børn og kan se dig selv i ovenstående.  Du kan være studerende, deltidsansat, efterlønner, pensionist eller andet. Vi har brug for en bred vifte af personer, da det er det rigtige match med familien der er afgørende.

 

Vi har løbende brug for personer som kan varetage ovenstående opgaver. Vi vil derfor kigge på dine kvalifikationer og kontakte dig, når vi finder et match mellem barn og dets familie. Vi henvender os derfor ikke nødvendigvis til alle ansøgere.

 

 

Såfremt du ønsker at søge ovenstående stilling, kan du sende en ansøgning samt cv til

 

Lone B. Nielsen, koordinator for Handibasen: lbn@syddjurs.dk tlf. 21190777 eller pr. post til

Center for Børn, Unge og Familier (CBUF), Egedalsvej 2, 8400 Ebeltoft.

 

Du er også velkommen til at ringe og høre nærmere om dine muligheder for ansættelse

 

Opdateret: 09-11-2020 15:40
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt