Ungdommens kunst går online

Ungdommens kunst går online

"Vi ved, der sidder mange unge hjemme, der vil komme til at savne dette års udstilling. Unge, der har arbejdet seriøst og intenst på at fremstille værker, der skulle indleveres til vurdering. Derfor tilbyder vi nu Ungdommens VIRTUELLE Vårsalong", udtaler koordinator Thomas Stenumgaard Lind fra #Ungssyddjurs.

I første omgang bliver de udvalgte værker udstillet på den lokale facebookside for Ungdommens Vårsalong Syddjurs. Efterfølgende vil der være mulighed for gå videre til onlineplatformen Kunstmatrix. Kunstmatrix er seneste skrig inden for virtuel udstilling, en slags Minecraft-univers, hvor de besøgende har mulighed for at bevæge sig rundt i en virtuel kunstudstilling.

Den virtuelle udstilling bliver et samarbejde mellem aktører fra Århus, København og Syddjurs og vil foregå den 9. marts. "Vi er udmærkede klar over, at det ikke bliver det samme som en fysisk udstilling, men det vil være en mulighed for at de unge kunstnere alligevel kan udstille deres værker og blive set", fortsætter Thomas Stenumgaard Lind.

Efter udstillingen i Kunstmatrix vil de udstillede værker blive publiceret i en fysisk bog, som hver enkelt udstiller vil modtage et eksemplar af.

Er du som ung kunstner i Syddjurs og Norddjurs Kommune interesseret i at deltage i udstillingen, kan du finde al den information, du har brug for på: Facebook // Ungdommens Vårsalong Syddjurs.

Fakta

Kunstudstillingen Ungdommens Vårsalong er et samarbejde mellem Århus, Odense, København, Malmø og Syddjurs kommune. Formålet er at fremme unge kunstneres lyst til at udtrykke sig kunstnerisk gennem billedkunst og skulpturer. Udstillingen er opstået i Malmø, deraf det svensk klingende navn, der betyder Unges forårsudstilling.

Hvert år arbejdes der ud fra et givent emne. I 2021 er emnet "på den anden side" Udstillingen er censoreret og er under normale omstændigheder at finde på Kulturhotellet i Rønde, samt efterfølgende på Århus og Københavns rådhus.

Alle unge mellem 12 og 18 år kan indlevere værker. Unge fra Syddjurs har deltaget i udstillingen i 9 år. I Syddjurs kommune varetages udstillingen af Kultursskolen og #ungsyddjurs.

Opdateret: 18-01-2021 13:24
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt