Borgerinddragelse

 

Byrådet har tidligere vedtaget et kommissorium for udarbejdelse af en borgerinddragelsespolitik. Med forankring i Plan, udvikling og kultur har en nedsat projektgruppe udarbejdet et udkast til en borgerinddragelsespolitik med et tilhørende metodekatalog. Processen har været ledet af proceskonsulent Lene Skovsgaard Sørensen.

Af kommissoriet indgik bl.a. interviews med flere af Byrådets medlemmer samt drøftelse i Direktionen.

Politik-forslaget er opdelt i henholdsvis 1) Politik for borgerinddragelse og 2) Inspirationskatalog for borgerinddragelse.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde og anbefaler, at politikkens oplistning af forskellige metoder til at inddrage borgerne nu afprøves i resten af 2008 og 2009 indenfor kommunens enkelte fagområder. Herefter kan der foretages en evaluering af styrker og svagheder ved de enkelte metoder, hvorefter borgerinddragelsespolitikken i forbindelse med en tilbagemelding på indhentede erfaringer revideres.

Afprøvningen har også til formål at skabe grobund for forankring, samt indhentning af erfaring fra fagområder, som ikke traditionelt arbejder med borgerinddragelse. Sideløbende med afprøvningen af de forskellige metoder kan borgerinddragelsespolitikken udsendes til relevante borgere, foreninger og organisationer som inspiration.

Godkendt af byrådet 26/6 2008

 

BilagStørrelse
borgerinddragelse.pdf117.73 KB
borgerinddragelse inspiration.pdf364.77 KB
Opdateret: 20-10-2014 14:31

Kontakt

Relaterede links

Feedback