Overførsel til et andet afstemningssted

Du kan overføres til et andet afstemningssted, hvis du har et handicap eller nedsat førlighed.

Det kan i den forbindelse oplyses, at der på afstemningsstedet i Rønde Idrætscenter, vil være opstillet et elektrisk hævesænkebord i et stemmerum. Dette hævesænkebord har benplads til en kørestolsbruger og kan højdeindstilles af vælgeren selv.

 

På samtlige afstemningssteder er der, som der plejer, 1 stor stemmeboks. Stemmeboksen er indrettet med en fast skriveplade i lav højde beregnet til kørestolsbrugere. Endvidere er der i alle store stemmebokse sorte filtpenne og en håndfri såkaldt stand-lup, som kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse og har plads til, at man kan afkrydse stemmesedlen under luppen.

 

Hvis du ønsker at blive overført til et andet afstemningssted på afstemningsdagen, skal du sende eller aflevere ansøgningen til Borgerservice, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft eller på syddjurs@syddjurs.dk

Ansøgningen til Europa-Parlamentsvalget skal være Borgerservice i hænde senest torsdag den 16. maj 2019 kl. 12.00.

Ansøgningen til Folketingsvalget skal være Borgerservice i hænde senest tirsdag den 28. maj 2019 kl. 12.00.

Opdateret: 21-05-2019 14:15

Kontakt

Feedback