Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Byrådet 16-12-2020 16:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 665 Ansøgning om orlov fra byrådsarbejdet
  • Sagsfremstilling

    Jan Kjær Madsen (B) ansøger om orlov fra byrådsarbejdet fra og med den 13. december 2020 til og med den 31. marts 2021 af arbejdsmæssige årsager.

    Byrådet skal med denne sag godkende at Heine Skovbak Iversen indtræder for Jan Kjær Maden med virkning fra denne vedtagelse til og med 31. marts 2021

  • Lovgrundlag

    Den kommunale styrelseslov § 15

    Den kommunale valglov § 103

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet godkender, at

    1. Jan Kjær Madsen (B) bevilges orlov fra Syddjurs Byråd af arbejdsmæssige årsager med virkning fra denne vedtagelse til og med 31. marts 2021
    2. Heine Skovbak Iversen (B) indtræder som stedfortræder med virkning fra denne vedtagelse til og med 31. marts 2021
  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at

    1. Jan Kjær Madsen (B) bevilges orlov fra Syddjurs Byråd af arbejdsmæssige årsager med virkning fra denne vedtagelse til og med 31. marts 2021
    2. Heine Skovbak Iversen (B) indtræder som stedfortræder med virkning fra denne vedtagelse til og med 31. marts 2021
Show video
Punkt 666 Spørgetid 16. december 2020
  • Sagsfremstilling

    Byrådsmødet afvikles digitalt på grund af Covid-19. Spørgsmål til spørgetid kan fremsendes op til mødet til Leder af Ledelsessekretariatet Hanne Lykke Thonsgaard på mail hlyt@syddjurs.dk.

    Borgmesteren vil under punktets behandling præsentere de indkomne spørgsmål.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Der er forud for byrådsmødet modtaget 6 henvendelser med spørgsmål til spørgetid.

    Idet hver henvendelse indeholder flere spørgsmål, har Borgmesteren kort præsenteret de overordnede pointer fra spørgsmålene på mødet. Alle henvendelser med spørgsmål vil blive vedlagt referatet som bilag. De 6 spørgere vil modtage et skriftligt svar fra Administrationen.

Show video
Punkt 667 Lokalplan 425 for udvidelse af erhvervsområde ved Møllebakken i Knebel. Endelig behandling
  • Resumé

    Lokalplan 425 har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 15. september 2020 til den 27. oktober 2020.I perioden er kommet et høringssvar samt en henvendelse indsendt forud for høringen fra nabo på Møllevej 7. Høringssvarene er behandlet i vedhæftede bemærkningsnotat. Lokalplanplanforslaget indstilles til godkendelse med de ændringer, der fremgår af sagen.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanforslaget er igangsat på baggrund af ansøgning fra Schønherr på vegne af Reno Djurs om udvidelse af den eksisterende genbrugsstation på Møllevej 4b.

    Lokalplanens område omfatter et areal på cirka 26184 m2 og rummer mulighed for at den eksisterende genbrugsplads kan udvides mod nord med et areal på cirka 16.490 m2. Lokalplanens delområde I udlægges til erhverv i form af eksempelvis genbrugsstation og delområde II udlægges til udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomhed.

    Offentlig høring

    I løbet af den seks ugers offentlige høring, fra den 15. september til den 27. oktober 2020, er der indkommet et høringssvar samt et indsendt forud for høringen. Begge høringssvar er fra naboen på Møllevej 7, hvis matrikel grænser op tillokalplanens vestlige skel.

    Høringssvarene omhandler følgende emner:

    A: Støjvold/terræn

    B: Afskærmende beplantning

    C: Byggefelt/mandskabsbygning

    D: Disponering

    E: Tilkørselsforhold og intern infrastruktur ved genbrugsstation/lysmaster

    F: Placering af genbrugsstation

    G: Støj

    H: Spørgsmål til baggrund for lokalplanforslaget, herunder VVM-pligt (Miljøvurderingspligt), Miljøklasser, Affaldsplan

    Høringssvarene i sin fulde længde, samt Administrationens bemærkningsnotat er vedlagt som bilag.

    Der blev afholdt digitalt borgermøde om planforslagene den 19. oktober 2020. Referat fra mødet er vedlagt som bilag.

    Anbefalinger til ændringer af planforslagene
    Administrationen anbefaler, at planerne vedtages endeligt jævnfør ”bemærkningsnotat”, som omfatter følgende ændringer:

    • §§ 8.2 og 8.3 præciserer plantearter og placering i henhold til planteplan indsendt af Schonherr på vegne af RenoDjurs. (Planteplan er vedlagt dagsordenen som bilag)
    • Byggefelt til mandskabsbygning i delområde I rykkes 15 meter mod syd.
    • Der indarbejdes bestemmelse om, at plantebælte skal holdes i en maksimal højde på 80 cm, hvor det er nødvendigt af hensyn til oversigtsforhold ved ind- og udkørsel.

    Der vil desuden blive foretaget redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning.

    Rettelser vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet – i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanforslaget - uden rettelser - er vedlagt som bilag.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriskekonsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven), Lovbekendtgørelse nummer 287 af 16. april 2018

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at Lokalplan nummer 425 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at Lokalplan nummer 425 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende, at Lokalplan nummer 425 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at Lokalplan nummer 425 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

Show video
Punkt 668 Lokalplan nummer 433 Område til boligformål ved Engvej i Hornslet med kommuneplantillæg nummer 24 til Syddjurs Kommuneplan 2016. Endelig behandling
  • Resumé

    På møde den 26. august 2020 besluttede Byrådet at sende forslag til lokalplan nummer 433 og forslag til kommuneplantillæg nummer 24 for område til boligformål ved Engvej i Hornslet i offentlig høring.

    Den offentlige høring er nu afsluttet, og der er indkommet seks høringssvar. Planforslagene indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanens område

    Lokalplanområdet ligger i eksisterende byzone i det østlige Hornslet og omfatter matrikelnumrene 9bq, 9q og 9cn Hornslet By, Hornslet. Lokalplanområdet er i privat eje og udgør et samlet areal på cirka 4.500 m².

    Lokalplanområdet afgrænses mod vest, nord og øst af parceller med énfamiliehuse. Mod syd afgrænses lokalplanområdet af Engvej. Lokalplanområdet anvendes i dag til boligformål i form af tre énfamiliehuse på hver sin matrikel. Den sydlige del af lokalplanområdet anvendes til vejadgang, herunder også til omkringliggende boligbebyggelse.

    Lokalplanens indhold

    Lokalplanens hovedformål er at muliggøre nybyggeri af tæt-lav boligbebyggelse. Det er også lokalplanens formål at sikre vejadgang fra Engvej og etablering af en grundejerforening.

    Lokalplanen fastsætter derudover bl.a. bestemmelse om maksimalt 9 boliger i alt, mindstegrundstørrelse på 300 m², mindst 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund, vejanlæg med skybrudskant, trafikalt oversigtsareal, og om at byggeri maksimalt må være i 1 etage og i 4, 5 meters højde.

    Syddjurs Kommuneplan 2016

    For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med Syddjurs Kommuneplan 2016 er der udarbejdet et tillæg nummer 24 til denne. Kommuneplantillægget ændrer den maksimale bebyggelsesprocent fra 30 til 40 inden for lokalplanområde 433.

    Offentlig høring

    I løbet af den otte ugers offentlige høring fra den 8. september til den 3. november 2020 er der indkommet seks høringssvar.

    Der er indkommet høringssvar fra Miljøstyrelsen, Aarhus Stift, samt naboer til lokalplanområdet.

    Høringssvarene omhandler følgende emner:

    A: Trafik på Engvej

    B: Skybrudssikring mod Engvej

    C: Legeredskab med tårn

    D: Levende hegn

    E: Byfortætning

    F: Vejbelysning

    G: Bæredygtighed

    H: Andet

    Høringssvarene i sin fulde længde, samt administrationens bemærkningsnotat er vedlagt som bilag.

    Der blev afholdt offentligt borgermøde om planforslagene den 22. september 2020 i Hornslet Hallens store mødelokale. Referat fra mødet er vedlagt som bilag.

    Anbefalinger til ændringer af planforslagene

    Administrationen anbefaler, at planerne vedtages endeligt jævnfør ”bemærkningsnotat”, som omfatter følgende ændringer:

    • Lokalplanens § 5.6 præciseres til at have følgende indhold: ”Vej A-A skal anlægges med en skybrudskant, fx kantsten eller asfaltkant, og mod syd med en tværgående rist eller tilsvarende løsning med fx permeabel asfalt, således at det sikres, at overfladevand ikke ledes ud på Engvej men ledes til forsinkelsesbassin eller lignende i den sydlige del af lokalplanområdet.”
    • I lokalplanens § 8.5 ændres følgende fra
      ”Der skal etableres et levende hegn omkring den enkelte boliggrund (undtaget hvor der sker sammenbygning i skel) og i skel mellem de fælles udendørs opholdsarealer og naboeejendommene jf. kortbilag 2. De levende hegn skal være af samme art for hele lokalplanområdet.”
      til
      ”Evt. hegning skal ske med levende hegn. Hegning mellem lokalplanområdets boliger indbyrdes og hegning mellem lokalplanområdets boliger og lokalplanområdets fælles udendørs opholdsarealer skal være af samme art for hele lokalplanområdet.”
    • Lokalplanforslagets § 5.10 erstattes af: ”Til belysning af færdselsarealer skal der anvendes armaturer, som kun retter lyset nedad mod færdselsarealerne.”
    • Redegørelsesafsnit om bilag IV-arter, som vist på bilag til dagsorden, føjes til kommuneplantillæggets redegørelsesdel.
    • Følgende tekst føjes til lokalplanens kortbilag 2’s signaturforklaring om byggelinje: ”2,5 m fra skel”.
    • I margin på første side i lokalplanens bestemmelsesdel tilføjes følgende uddybende forklaring til §§ 1 og 3: ”Ved betegnelsen "tæt-lav boligbebyggelse" forstås her: Dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse og lign. helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel. Evt. også andre huse bygget med kort afstand til andre huse af tilsvarende art.

    Der vil desuden blive foretaget redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning.

    Rettelser vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet – i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg – uden rettelser – er vedlagt som bilag.

  • Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nummer 1157 af 1. juli 2020.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, Økonomiudvalget og Byrådet

    at godkende, at lokalplan nummer 433 og kommuneplantillæg nummer 24 til Syddjurs Kommuneplan 2016 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådetat godkende, at lokalplan nummer 433 og kommuneplantillæg nummer 24 til Syddjurs Kommuneplan 2016 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende, at lokalplan nummer 433 og kommuneplantillæg nummer 24 til Syddjurs Kommuneplan 2016 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at lokalplan nummer 433 og kommuneplantillæg nummer 24 til Syddjurs Kommuneplan 2016 vedtages med ændringer jævnfør sagsfremstilling.

Show video
Punkt 669 Lokalplan nummer 434 Nannas Vænge fælleshus i Hornslet. Forslag
  • Resumé

    Administrationen har med baggrund i DjursBOs ønske om at bygge et fælleshus til den almene boligbebyggelse Nannas Vænge i Hornslet udarbejdet et forslag til lokalplan. Byrådet anmodes om at godkende lokalplanforslaget med henblik på fremlæggelse i en offentlig høring i fire uger.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanens baggrund

    Med henblik på at tilvejebringe plangrundlag for byggeriet af fælleshus besluttede Udvalget for plan, udvikling og kultur på møde den 13. maj 2020 at igangsætte planlægning for et fælleshus ved Nannas Vænge i Hornslet. Administrationen har nu udarbejdet vedhæftede udkast til forslag til lokalplan.

    Lokalplanens område

    Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Hornslet som en del af DjursBOs almene boligområde Nannas Vænge og omfatter del af matrikelnummer 3ay Tendrup By, Hornslet. Lokalplanområdet er ejet af DjursBO og udgør et areal på cirka 540 m². Lokalplanområdet grænser hele vejen rundt op til det almene boligområde Nannas Vænge, som det er en del af. Fra lokalplanområdet ses boliger mod syd og vest, fælles friareal med regnvandsbassin mod nord, smat plantebælte af lindetræer på skråningen ned mod Hornslet Bæk mod øst.

    Lokalplanens indhold

    Lokalplanen muliggør etablering af et fælleshus med dertilhørende parkeringspladser og udendørs opholdsareal til den omkringliggende almene boligbebyggelse Nannas Vænge. Med lokalplanens afgrænsning og anvendelsesbestemmelser sikres mulighed for at bygge på et areal, der hidtil har været delvist udlagt til fælles friareal, det vil sige fællesareal friholdt for bebyggelse. Lokalplanens bestemmelser om terrænregulering muliggør den nødvendige planering af en del af lokalplanområdet. Det er derudover et formål med lokalplanen at sikre, at byggeriets udtryk stemmer overens med eksisterende omkringliggende bebyggelse.

    Forholdet til kommuneplanen

    Lokalplanen er i overensstemmelse med både Syddjurs Kommuneplan 2016 og forslag til Syddjurs Kommuneplan 2020.

    Miljøvurdering

    I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan eller et kommuneplantillæg antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. I screeningen for miljøvurdering er der blandt andet redegjort for overvejelser om støj og parkering. Der er truffet afgørelse om, at der i nærværende tilfælde ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Afgørelsen er vedlagt.

    Høringsperiode og offentligt møde

    Det er administrationens vurdering, at høringsperioden for dette forslag til lokalplan af mindre betydning kan fastsættes til fire uger, da planen hverken er meget kompleks eller meget omfattende, men offentligheden på den anden side skal have tid til at forberede evt. høringssvar. Høringsperioden forventes at forløbe fra den 5. januar 2021 til den 2. februar 2021.

    Administrationen anmoder om stillingtagen til, hvorvidt der ønskes afholdelse af offentligt møde om planforslaget. Administrationen foreslår mulig afholdelse af offentligt møde den 19. januar 2021 kl. 17.30.

  • Lovgrundlag

    Planloven og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at

    1. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nummer 434 vedtages som forslag
    2. indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til lokalplan nummer 434 fremlægges i fire ugers offentlig høring
    3. beslutte, hvorvidt der afholdes et offentligt møde om planforslaget, herunder at der fastlægges dato og tidspunkt for dette eventuelle møde.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 02-12-2020

    Udvalget for plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. lokalplan nummer 434 vedtages som forslag
    2. forslag til lokalplan nummer 434 fremlægges i fire ugers offentlig høring.

    Der planlægges ikke afholdt et offentligt møde i høringsperioden.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. lokalplan nummer 434 vedtages som forslag
    2. forslag til lokalplan nummer 434 fremlægges i fire ugers offentlig høring.

    Der planlægges ikke afholdt et offentligt møde i høringsperioden.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at

    1. lokalplan nummer 434 vedtages som forslag
    2. forslag til lokalplan nummer 434 fremlægges i fire ugers offentlig høring.

    Der planlægges ikke afholdt et offentligt møde i høringsperioden.

Show video
Punkt 670 Kommuneplan 2020. Endelig vedtagelse
  • Resumé

    Kommuneplan 2020 for Syddjurs Kommune fremlægges hermed til endelig vedtagelse.

    Syddjurs Kommuneplan 2020 bygger på Kommuneplan 2016 samt Vision- og Udviklingsstrategi 2018 for Syddjurs Kommune.

    Høringsfasen for forslag til kommuneplan 2020 gav anledning til 297 høringssvar.

    I forbindelse med vedtagelsen skal Byrådet tage stilling til, i hvilken udstrækning indkomne ændringsforslag giver anledning til ændringer i kommuneplanlægningen. Mindre ændringer kan vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse. Væsentlige ændringer kræver fornyet offentlig høring.

  • Sagsfremstilling

    Forslag til Kommuneplan 2020 har været i offentlig høring i perioden 21. februar til 5.oktober

    2020.

    Høringsfasen blev i foråret forlænget og de planlagte fysiske borgermøder ændret til digital inddragelse, herunder 1 offentligt video-møde og online videoer.

    Der er i alt indkommet 297 høringssvar til kommuneplanforslaget.

    Forud for arbejdet med kommuneplanen har der været afholdt en række offentlige møder, både som en del af kommuneplanarbejdet og i forbindelse med vision og udviklingsstrategien. Disse fremgår af bilag 4.

    Alle indsendte høringssvar er ligeledes samlet i bilag 1 ”Høringssvar til kommuneplan 2020”.

    En mere detaljeret gennemgang af høringssvarernes betydning for kommuneplanlægningen kan ses i bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”. Forvaltningen anbefaler, at Byrådet vedtager Kommuneplan 2020, med de ændringer som følger af notatet.

    I det følgende præsenteres nogle principielle mulige ændringer, som har haft en høj grad af bevågenhed i offentlighedsfasen, og som administrationen derfor indstiller til principiel stillingtagen. For en fuldstændig gennemgang henvises til bilag 2. Placeringer vises på bilag 5.

    Sommerhus udlæg:

    • Der er indkommet en række indsigelser mod kommuneplanforslagets nye udlæg til sommerhusområder. (Holme, Øer, Dråby Strand, Begtrup Vig)
    • Nogle foreslår at de ikke udlægges, andre foreslår at de flyttes til andre placeringer.
    • Andre igen foreslår at muligheden for store sommerhuse fjernes.

    Administrationen bemærker hertil, at:

    Nye sommerhusudlæg inden for kystnærhedszonen bliver udlagt på baggrund af et landsplandirektiv. Derfor er det ikke muligt at ændre omfanget af en udlagt ramme eller udlægge nye rammer til sommerhusområder i kystnærhedszonen med denne kommuneplan.

    Principielt er det en mulighed at fjerne eller indskrænke området. Det vil dog som minimum forudsætte fornyet høring af berørte parter.

    De pågældende områder har tidligere været i høring i forbindelse med tematillæg til planstrategi 2015, og i det efterfølgende landsplandirektiv.Kommuneplanforslaget følger således disse.

    For så vidt angår muligheden for at begrænse/fjerne store sommerhuse i rammerne, har administrationen gennemført en partshøring for ud for den endelige vedtagelse.

    Hvis Byrådet ønsker at imødekomme ønskerne om yderligere begrænsninger af store sommerhuse anbefaler administrationen, at der sættes følgende maksgrænser for store sommerhuse.

    • Dråby Strand 10
    • Begtrup vig 5
    • Øer 8
    • Handrup Bakker 10

    Biogasanlæg

    • Der er indkommet en række indsigelser mod kommuneplanforslagets videreførelse af placeringen for Biogasanlæg ved Lime.

    Administrationen bemærker hertil, at:

    Erhvervsministeren har overfor Syddjurs Kommune tilkendegivet, at det ikke vil udløse et statsligt veto, hvis den konkrete udpegning fjernes. Det vil principielt udløse fornyet høring blandt de berørte parter (lodsejere), hvis området udtages. For at afsøge denne mulighed, har administrationen gennemført en partshøring for ud for den endelige vedtagelse.

    Hvis Byrådet ønsker at imødekomme ønsket om at udtage placeringen, anbefaler administrationen at udpegningen til fælles biogasudlæg ved Lime fjernes, og at de generelle retningslinjer opretholdes.

    Solenergi

    • I kommuneplanens offentlighedsfase er der indkommet enkelte høringssvar vedr. muligheden for store solcelleparker. En enkelt har fokus på at retningslinjen som begrænser solcelleparker i bevaringsværdige landskaber er for restriktiv.

    Det bemærkes at, i forbindelse med den forudgående offentlige høring for 5 konkrete placeringer af solcelleparker (der således ikke direkte er end del af vedtagelsen af kommuneplan 2020), er der indkommet en del flere høringssvar, som adresseres i forbindelse med den videre planlægning for disse.

    Administrationen bemærker at:

    Det indgår som et princip i kommuneplan 2020, at der ikke udpeges konkrete arealer til solceller.

    Retningslinjerne for opstilling af større solcelleanlæg/solparker beskriver nogle forhold, som bliver dækket af øvrige eksisterende retningslinjer, herunder Grønt Danmarkskort og bevaringsværdige landskaber.

    Hvis Byrådet ønsker at forenkle retningslinjen anbefales at fjerne henvisningen til bevaringsværdige landskaber i retningslinje 5, og henvisningen til grønt danmarkskort i retningslinje 8

    Detailhandel

    • Der er indkommet en række indsigelser mod kommuneplanforslagets bymidteafgrænsning i Ebeltoft, ift. Festpladsen.

    Administrationen bemærker hertil, at:

    Det indgår som et princip i kommuneplanforslaget, at Byrådet ønsker at detailhandel (med fokus på dagligvarer) skal ske med udgangspunkt i bymidterne, og at der ikke skal etableres dagligvarebutikker ved byernes indfaldsveje.

    Hvis Byrådet ønsker, at kommunen aktivt skal forfølge denne strategi i Ebeltoft, vurderer Administrationen, at Festpladsen er den væsentligste mulighed for gøre dette. Omvendt er det også en mulighed, fortsat at henvise eventuelle investorer i dagligvarebutikker, til at afsøge andre beliggenheder, som kan leve op til Byrådets strategi.

    Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvarene på dette punkt, anbefaler administrationen at festpladsen fjernes fra bymidteafgrænsningen.

    Udlæg af rammer til erhverv

    I kommuneplanens høringsfase indkom et høringssvar med ønsket om at udvide Erhvervsområde ved Knebel (62). Området blev udlagt som perspektivområde i forbindelse med kommuneplanen.

    Udvidelsen har en væsentlighed som vil forudsætte høring.

    Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvarene på dette punkt, anbefaler administrationen at igangsætte et kommuneplantillæg i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplanen.

    Omdannelse af centralt beliggende erhvervsgrunde:

    I kommuneplanens høringsfase indkom 2 forslag til byfortætning med boliger i henholdsvis Hornslet (53; etage og tæt/lav) og Mørke (66; tæt/lav).

    Hvis Byrådet ønsker at ændre rammerne i overensstemmelse med høringssvaret, vil det som udgangspunkt kunne ske på baggrund af en fornyet 8 ugers høring.

    Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvarene på dette punkt, anbefaler administrationen, at Byrådet tilkendegiver at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden.

    Udvikling i Letbanebåndet

    I letbanebyerne er der en markant boligudvikling i disse år. Selvom der med kommuneplanforslaget er tilstrækkelig rummelighed indenfor planlægningshorisonten, kan det ikke udelukkes at det allerede i inden for en overskuelig årrække bliver nødvendigt at udlægge nye arealer til boligrammer.

    I Mørke er foreslået nye fremtidige boligområder i Mørke V. (232).Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvarene på dette punkt, anbefaler administrationen at udlægge området i perspektivområde, med henblik på nye rammeudlæg i takt med at de nuværende udbygges.

    I Ryomgård udlagde forslag til kommuneplan et perspektivområde ved Nimoftevej 39. Inden for det næste år forventes det, at Djursbos byggeri ved Stationen indvies, hvilket udgør en betydelig del af rummeligheden i Ryomgård. Hvis Byrådet ønsker at forfølge intentionerne med perspektivområdet i løbet af planperioden, anbefaler administrationen, at Byrådet tilkendegiver at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden.

    Udvikling i Kystbåndet (Rønde- Eskerod)

    I kommuneplanens høringsfase indkom en række forslag til nye boligområder, nye perspektivområder, og udtagelse af områder.

    Den Urbane Landsby (200). Det foreslås at udvide perspektivområdet ved Eskerod, og igangsætte en proces med henblik på at udvikle nyt større Byområde over de næste 12-15 år. Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvaret kan det ske ved at udvide perspektivområdet.

    En række høringssvar ønsker at fjerne rammeudlæg til boliger og perspektivområder syd for Århusvej. En udtagning af rammerne vil forudsætte fornyet høring. Hvis Byrådet ønsker at ophæve perspektivområderne syd for Århusvej kan det ske i forbindelse med vedtagelsen

    Høringssvar 253 foreslår 5 landbrugsparceller ved den tidligere Dueholms planteskole. Et rammeudlæg vil forudsætte fornyet høring. Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvaret kan det ske ved at udlægge perspektivområde, og tilkendegive at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden.

    Høringssvar 37 foreslår at udlægge et nyt større boligområde ved Følle. Forslaget udfordrer bl.a. reglerne om rummelighed, idet der er en betydelig rummelighed i nærområdet (Ugelbølle), og vil i udgangspunktet forudsætte, at der fjernes en tilsvarende rummelighed. Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvaret kan det ske ved at udlægge perspektivområde. Administrationen vil i givet fald anbefale at Byrådet tilkendegiver at man gerne ser en inddragende proces sammen med Følles borgere.

    Der er i disse år en betydelig udvikling i Rønde by. Selvom der pt. er tilstrækkelig rummelighed i Rønde by, anbefaler Administrationen, at man, hvis den nuværende udvikling fortsætter, igangsætter kommuneplanlægning for de næste oplagte boligområder. Hvis Byrådet ønsker at forfølge denne strategi peges på at perspektivområdet nord for skolen (Matr nr 43) udvides mod nord (med Matr nr 8e). og at Byrådet tilkendegiver at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden.

    Grobund

    Der er indkommet en lang række høringssvar i tilknytning til Grobund. En del ønsker yderligere udlæg til bolig/erhverv. Disse forslag udfordrer bl.a. reglerne om rummelighed, idet der er en betydelig rummelighed i nærområdet, og vil i udgangspunktet forudsætte, at der fjernes en tilsvarende rummelighed. Hvis Byrådet ønsker at imødekomme høringssvaret kan det ske ved at udlægge perspektivområde nord for den nuværende ramme, med henblik på et senere rammeudlæg.

  • Lovgrundlag

    Planloven

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at kommuneplan 2020 vedtages endeligt med følgende ændringer:

    1)at forvaltningens forslag til ændringer tiltrædes, sådan som de fremstår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”, herunder

    2)at følgende høringssvar imødekommes helt eller delvist og giver anledning til ændringer således som de fremgår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020

    • 1. Vejdirektoratet
    • 2 Kystdirektoratet
    • 3 Miljøstyrelsen
    • 4 Miljøstyrelsen
    • 7 Energinet
    • 13 Lars G Hansen m. fl
    • 14 Nina Bjarup Vetter m.fl.
    • 22 Annie Eggert Hansen
    • 23 Ole og Hanne Tjerrild Nørgaard
    • 34 Christen Estrup
    • 36 Brian Laursen
    • 45 Thea Tougaard Johansen
    • 46 Morten H Hansen
    • 51 Erling Mikkelsen
    • 52 Sletterhage Fyrs venner
    • 54 Områdefornyelsen Tirstrup
    • 55 Bofællesskabet naboskab
    • 59 Finn Christensen og Ulla Bach
    • 104 Toft og Alexandersen
    • 106 Borgerforeningen Mols, Distriktsråde for Mols og Helgenæs
    • 113 Tommy Haubjerg
    • 116 John Andersen
    • 148 Tina Jensen
    • 134 Martin Veis
    • 143 Rønde Distriktsråd
    • 166 Jens Gundersen
    • 167 Anne Gitte Rugaard
    • 174 Anette Damkjær
    • 190 René Povlsen
    • 197 Thomas Rosendal
    • 198 Lotte Dyrberg og Svend Christensen
    • 213 Lars Østergaard
    • 222 Susanne Krogstrup
    • 231 Britta og Finn Hjerrild
    • 235 Borgerne i Eg
    • 253 Arkitekt Stig Bredstrup pva. Bettina og Michael Tetzlaff
    • 260 Anette Kjær Brandenborg
    • 289 Thorkild Hansen m.fl.

    3)at følgende ændringer tiltrædes, sådan som de fremgår af sagsfremstillingen.

    a)der indskrives begrænsninger for store sommerhuse

    b)udlægget til fælles biogasanlæg ved Lime udtages

    c)retningslinje 5 og 8 vedr. solenergianlæg ændres

    d)festpladsen i Ebeltoft udtages af bymidteafgrænsningen

    e)perspektivområdet ved Eskerod udvides

    f)perspektivområdet Syd for Århusvej i Kaløvigfredningen ophæves

    g)igangsætte et kommuneplantillæg for udvidelse af erhvervsområde ved Knebel.

    h)perspektivområdet ved Eskerod udvides

    i)der udlægges perspektivområde ved Århusvej 5 i Følle, og tilkendegives at man gerne ser en ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i dette tidligere erhvervsområde. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.

    j)der udlægges perspektivområde ved Smedebakken i Følle, og det tilkendegives at man gerne en inddragende proces sammen med Følles borgere.

    k)der udlægges perspektivområde i Mørke V., og Byrådet tilkendegiver at man gerne ser realiserbare ansøgninger for igangsætning af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg til boliger, i takt med at de nuværende rammeområder i Mørke V bliver udbygget.

    l)Byrådet ønsker at tilkendegive at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden for perspektivområdet ved Nimtoftevej i Ryomgård.

    m)Byrådet som følge af høringssvar 53 (Hummelgrunden i Hornslet) og 66 (Stationsvej i Mørke) gerne ser en realiserbar ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i disse nuværende erhvervsområder. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.

    n)udviklingsområdet ved Grobund også udlægges som perspektivområde.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at kommuneplan 2020 vedtages endeligt med følgende ændringer:

    1)at forvaltningens forslag til ændringer tiltrædes, sådan som de fremstår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”, herunder

    2)at følgende høringssvar imødekommes helt eller delvist og giver anledning til ændringer, således som de fremgår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”:

    ?1. Vejdirektoratet

    ?2 Kystdirektoratet

    ?3 Miljøstyrelsen

    ?4 Miljøstyrelsen

    ?7 Energinet

    ?13 Lars G Hansen m. fl

    ?14 Nina Bjarup Vetter m.fl.

    ?22 Annie Eggert Hansen

    ?23 Ole og Hanne Tjerrild Nørgaard

    ?34 Christen Estrup

    ?36 Brian Laursen

    ?45 Thea Tougaard Johansen

    ?46 Morten H Hansen

    ?51 Erling Mikkelsen

    ?52 Sletterhage Fyrs venner

    ?54 Områdefornyelsen Tirstrup

    ?55 Bofællesskabet naboskab

    ?59 Finn Christensen og Ulla Bach

    ?104 Toft og Alexandersen

    ?106 Borgerforeningen Mols, Distriktsråde for Mols og Helgenæs

    ?113 Tommy Haubjerg

    ?116 John Andersen

    ?148 Tina Jensen

    ?134 Martin Veis

    ?143 Rønde Distriktsråd

    ?166 Jens Gundersen

    ?167 Anne Gitte Rugaard

    ?174 Anette Damkjær

    ?190 René Povlsen

    ?197 Thomas Rosendal

    ?198 Lotte Dyrberg og Svend Christensen

    ?213 Lars Østergaard

    ?222 Susanne Krogstrup

    ?231 Britta og Finn Hjerrild

    ?235 Borgerne i Eg

    ?253 Arkitekt Stig Bredstrup pva. Bettina og Michael Tetzlaff

    ?260 Anette Kjær Brandenborg

    ?289 Thorkild Hansen m.fl.

    3)at følgende ændringer tiltrædes, sådan som de fremgår af sagsfremstillingen.

    a)der indskrives begrænsninger for store sommerhuse

    b)udlægget til fælles biogasanlæg ved Lime udtages

    c)retningslinje 5 og 8 vedr. solenergianlæg ændres

    d)festpladsen i Ebeltoft udtages af bymidteafgrænsningen

    e)perspektivområdet ved Eskerod udvides

    f)perspektivområdet Syd for Århusvej i Kaløvigfredningen ophæves

    g)igangsætte et kommuneplantillæg for udvidelse af erhvervsområde ved Knebel.

    h)perspektivområdet ved Eskerod udvides

    i)der udlægges perspektivområde ved Århusvej 5 i Følle, og tilkendegives at man gerne ser en ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i dette

    j)tidligere erhvervsområde. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.

    k)der udlægges perspektivområde ved Smedebakken i Følle, og det tilkendegives at man gerne en inddragende proces sammen med Følles borgere.

    l)der udlægges perspektivområde i Mørke V., og Byrådet tilkendegiver at man gerne ser realiserbare ansøgninger for igangsætning af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg til boliger, i takt med at de nuværende rammeområder i Mørke V bliver udbygget.

    m)Byrådet ønsker at tilkendegive at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden for perspektivområdet ved Nimtoftevej i Ryomgård.

    n)Byrådet som følge af høringssvar 53 (Hummelgrunden i Hornslet) og 66 (Stationsvej i Mørke) gerne ser en realiserbar ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i disse nuværende erhvervsområder. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.

    o)udviklingsområdet ved Grobund også udlægges som perspektivområde.

    På anmodning fra Claus Wistoft (V) blev han erklæret for inhabil og deltog derfor ikke i sagens behandling.

    Et flertal i Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at kommuneplanforslagets udlæg til nyt sommerhusområde ved Holme udtages i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til kommuneplan.

    Kommunaldirektøren vurderer, at en beslutning i Byrådet om en sådan ændring på dette sted i beslutningsprocessen medfører som minimum en partshøring.

    Tommy Bøgehøj (C) og Christoffer Pedersen (V) kan tiltræde kommuneplanforslaget som helhed; men tager forbehold for indstillingen om at udtage det planlagte sommerhusområde ved Holme.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Claus Wistoft (V) blev efter egen anmodning erklæret for inhabil og deltog derfor ikke i sagens behandling. Nicklas Sixhøj (V) deltog i stedet som stedfortræder i sagens behandling.

    Jesper Yde Knudsen (Ø) fremsatte på vegne af Alternativet og Enhedslisten følgende 6 ændringsforslag, der efter ønske blev behandlet enkeltvis.

    Ændringsforslag 1

    Matrikel 26a Ebeltoft Markjorde, udlægges til blandet bolig/erhverv.

    Med stemmerne 2 for og 25 imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å)

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V), og Heine Skovbak Iversen (B).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Ændringsforslag 2

    De oprindelige retningslinjer omkring solceller bibeholdes. Det betyder at c) udgår

    Tilsvarende ændringsforslag blev fremsat af Grethe Møgelvang (O) og blev derfor også behandlet her.

    Med stemmerne 8 for og 19 imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Morten Siig Henriksen (F), Jesper Yde Knudsen (Ø), Mette Foged (Å), Helle Røge (F), Michael Mikkelsen (Løsgænger) og Grethe Møgelvang (O).

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), , Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Nicklas Sixhøj (V) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Ændringsforslag 3

    Mulighederne for store sommerhuse udtages af kommuneplanen.

    Med stemmerne 2 for og 25 imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å)

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V), og Heine Skovbak Iversen (B).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Ændringsforslag 4

    Nyt sommerhusområde ved Dråby Strand udtages af kommuneplanen.

    Med stemmerne 2 for og 25 imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å)

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Ændringsforslag 5

    Nyt sommerhusområde ved Begtrup Vig udtages af kommuneplanen.

    Med stemmerne 2 for og 25 imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å)

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Ændringsforslag 6

    Nyt sommerhusområde ved Holme udtages af kommuneplanen. (Økonomiudvalgets indstilling opretholdes)

    Idet indholdet af ændringsforslaget allerede er indeholdt i hovedforslaget fra Økonomiudvalget, blev det ikke yderligere behandlet.

    Borgmester Ole Bollesen (A) fremsatte et ændringsforslag til hovedforslaget fra Økonomiudvalget. Ændringsforslaget lød på, at kommuneplanforslagets udlæg til nyt sommerhusområde ved Holme bevares i kommuneplanen – i overensstemmelse med den oprindelige indstilling fra direktionen.

    Med stemmerne 16 for og 11 imod blev ændringsforslaget godkendt.

    For stemte: Ole Bollesen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Imod stemte: Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Morten Siig Henriksen (F), Michael Aakjær (A), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Jesper Yde Knudsen (Ø), Mette Foged (Å) og Anita Søholm (A).

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Det samlede hovedforslag, med den netop vedtaget ændring, blev herefter sendt til afstemning.

    Med stemmerne 25 for og 2 imod blev forslaget godkendt.

    For stemte: Ole Bollesen (A), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O), Nicklas Sixhøj (V) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Imod stemte: Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å)

    Hverken for eller imod stemte: 0

    Jesper Yde Knudsen (Ø) og Mette Foged (Å) kan ikke tiltræde beslutningen og ønsker følgende mindretalsudtalelse tilføjet:

    ”Vi er meget utilfredse med processen omkring kommuneplanen. Vi er med på at coronasituationen har vanskeliggjort processen, men behandlingen af de mange gode og relevante høringssvar har været meget uoverskueligt, både for borgere og for politikere.

    Vi er også utilfredse med den manglende fleksibilitet og åbenhed overfor innovative, men lidt “skæve” initiativer fra f.eks. Grobund.

    Endeligt er vi imod de store sommerhuse og den voldsomme udbygning af nye sommerhusområder tæt på kysten. Vi så hellere en mere bæredygtig udvikling af turismen i Syddjurs i stedet for en satsning på hurtig vækst og kortsigtede økonomiske gevinster.”

    Byrådet godkender med denne beslutning, at kommuneplan 2020 vedtages endeligt med følgende ændringer:

    1)at forvaltningens forslag til ændringer tiltrædes, sådan som de fremstår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”, herunder

    2)at følgende høringssvar imødekommes helt eller delvist og giver anledning til ændringer således som de fremgår af bilag 2 ”Behandling af høringssvar til kommuneplan 2020”

    • 1. Vejdirektoratet
    • 2 Kystdirektoratet
    • 3 Miljøstyrelsen
    • 4 Miljøstyrelsen
    • 7 Energinet
    • 13 Lars G Hansen m. fl
    • 14 Nina Bjarup Vetter m.fl.
    • 22 Annie Eggert Hansen
    • 23 Ole og Hanne Tjerrild Nørgaard
    • 34 Christen Estrup
    • 36 Brian Laursen
    • 45 Thea Tougaard Johansen
    • 46 Morten H Hansen
    • 51 Erling Mikkelsen
    • 52 Sletterhage Fyrs venner
    • 54 Områdefornyelsen Tirstrup
    • 55 Bofællesskabet naboskab
    • 59 Finn Christensen og Ulla Bach
    • 104 Toft og Alexandersen
    • 106 Borgerforeningen Mols, Distriktsråde for Mols og Helgenæs
    • 113 Tommy Haubjerg
    • 116 John Andersen
    • 148 Tina Jensen
    • 134 Martin Veis
    • 143 Rønde Distriktsråd
    • 166 Jens Gundersen
    • 167 Anne Gitte Rugaard
    • 174 Anette Damkjær
    • 190 René Povlsen
    • 197 Thomas Rosendal
    • 198 Lotte Dyrberg og Svend Christensen
    • 213 Lars Østergaard
    • 222 Susanne Krogstrup
    • 231 Britta og Finn Hjerrild
    • 235 Borgerne i Eg
    • 253 Arkitekt Stig Bredstrup pva. Bettina og Michael Tetzlaff
    • 260 Anette Kjær Brandenborg
    • 289 Thorkild Hansen m.fl.

    3)at følgende ændringer tiltrædes, sådan som de fremgår af sagsfremstillingen.

    1. der indskrives begrænsninger for store sommerhuse
    2. udlægget til fælles biogasanlæg ved Lime udtages
    3. retningslinje 5 og 8 vedr. solenergianlæg ændres
    4. festpladsen i Ebeltoft udtages af bymidteafgrænsningen
    5. perspektivområdet ved Eskerod udvides
    6. perspektivområdet Syd for Århusvej i Kaløvigfredningen ophæves
    7. igangsætte et kommuneplantillæg for udvidelse af erhvervsområde ved Knebel.
    8. perspektivområdet ved Eskerod udvides
    9. der udlægges perspektivområde ved Århusvej 5 i Følle, og tilkendegives at man gerne ser en ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i dette tidligere erhvervsområde. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.
    10. der udlægges perspektivområde ved Smedebakken i Følle, og det tilkendegives at man gerne en inddragende proces sammen med Følles borgere.
    11. der udlægges perspektivområde i Mørke V., og Byrådet tilkendegiver at man gerne ser realiserbare ansøgninger for igangsætning af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg til boliger, i takt med at de nuværende rammeområder i Mørke V bliver udbygget.
    12. Byrådet ønsker at tilkendegive at man gerne ser en realiserbar ansøgning om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i kommuneplanperioden for perspektivområdet ved Nimtoftevej i Ryomgård.
    13. Byrådet som følge af høringssvar 53 (Hummelgrunden i Hornslet) og 66 (Stationsvej i Mørke) gerne ser en realiserbar ansøgning for igangsætning af lokalplan til boliger i disse nuværende erhvervsområder. Dette vil således forudsætte tilhørende kommuneplantillæg.
    14. udviklingsområdet ved Grobund også udlægges som perspektivområde.

    Dervildesudenblive foretaget redaktionellerettelseruden indholdsmæssig betydning, ligesom kommuneplantillæg, der er vedtaget af byrådet siden offentliggørelsen af forslaget, indarbejdes.

Show video
Punkt 671 Tillæg til spildevandsplan 2015-2016 for område ved Stadionvej i Hornslet. Endelig godkendelse
  • Resumé

    Forslag til Tillæg nr. 2 til ”Spildevandsplan for Syddjurs Kommune 2015 – 2016” for kloakering af lokalplanområde 429 ved Stadionvej i Hornslet, har været i offentlig høring i fire uger.

    Tillægget fremlægges til endelig godkendelse.

  • Sagsfremstilling

    Der fremlægges forslag til tillæg nr. 2 til nuværende ”Spildevandsplan for Syddjurs Kommune 2015 – 2016” for kloakering af et kommende boligområde indenfor lokalplanområde 429 ved Stadionvej i Hornslet.

    Området ligger i forlængelse af Stadionvej ved børnehaven Mosegården i Hornslet, og omfatter matr. nr. 10c, Hornslet by, Hornslet. Det nye kloakopland er cirka syv hektar stort og kommer til at omfatte 36 boliger.

    Det nye kloakopland benævnes fremover A38, og er planlagt separatkloakeret. Spildevandet ledes til offentligt renseanlæg i Mørke. Regnvandet fra boligernes tage og andre befæstede arealer håndteres dels via LAR (nedsivning i grøfter langs veje og dels via nyt regnvandsbassin med neddroslet udledning til Hornslet bæk). Håndteringen af regnvandet er i overensstemmelse med de politiske målsætninger i ”Vandvision 2050”.

    Spildevandsbelastningen forventes samlet at udgøre cirka 112 PE, hvilket er en meget lille belastning. Der er tale om et kloakopland, hvor regnvandet afledes separat, og fordi der ikke findes fælleskloak­systemer mellem pumpestationen i Hornslet og Mørke Rensningsanlæg, vurderes tilslutningen af det nye område ikke at give anledning til overløb.

    Forslaget til tillægget blev godkendt af Udvalget for natur, teknik og miljø den 8. september 2020 og har efterfølgende været i offentlig høring. Der er ikke modtaget høringssvar.fra borgere eller andre interessenter.

    Det fremlagte tillæg udgør Syddjurs Kommunes juridiske grundlag for at påbegynde byggemodning af området.

    Med godkendelsen vedtager Byrådet samtidig, at kommunen kan gennemføre de nødvendige ekspro­priationer til gennemførelse af tillæggets målsætninger, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med eventuelt berørte lodsejere.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Omkostninger til kloakeringen skal betales af Syddjurs Spildevand A/S.

  • Lovgrundlag

    Lovbekendtgørelsen nr. 1218 af 25. november 2019 om Miljøbeskyttelse.

    Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskabet m.v.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende

    1. forslag til tillæg til spildevandsplan nr. 2 for Stadionvej i Hornslet.
    2. at Administrationen kan gennemføre de nødvendige ekspropriationer, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med eventuelt berørte lodsejere.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 01-12-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende

    1. forslag til tillæg til spildevandsplan nr. 2 for Stadionvej i Hornslet.
    2. at Administrationen kan gennemføre de nødvendige ekspropriationer, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med eventuelt berørte lodsejere.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende

    1. forslag til tillæg til spildevandsplan nr. 2 for Stadionvej i Hornslet.
    2. at Administrationen kan gennemføre de nødvendige ekspropriationer, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med eventuelt berørte lodsejere.
  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender

    1. forslag til tillæg til spildevandsplan nr. 2 for Stadionvej i Hornslet.
    2. at Administrationen kan gennemføre de nødvendige ekspropriationer, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med eventuelt berørte lodsejere.
Show video
Punkt 672 Delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune
  • Resumé

    Byrådet besluttede på sit møde den 26. juni 2020 at udarbejde en delpolitik for træer og beplantning.

    Med denne sag bedes Byrådet via Udvalget for natur, teknik og miljø og Økonomiudvalget at godkende delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune.

  • Sagsfremstilling

    Træer er en vigtig del af vores kulturmiljøer– herunder i vores herregårdsmiljøer, parker og byrum, og de er en central del af den grønne ressource.

    Derfor er de vigtige at bevare af såvel biologiske, fysiologiske, rekreative og æstetiske grunde.

    Administrationens udkast til delpolitikken for træer og beplantning i Syddjurs Kommune søger at fastlægge et basalt værdisæt for kommunale træer og beplantning ud fra tesen: ”Der skal være en god grund til at fjerne beplantning.”

    Udkastet til delpolitikken for træer og beplantning konkretiserer Syddjurs Kommunes bæredygtighedsstrategi, således som disse blev drøftet på mødet i Udvalget for natur, teknik og miljø i november 2020.

    Udkastet til træpolitik sætter således retningen i forhold til:

    • Træers betydning for biodiversitet, klima og borgernes livskvalitet.
    • Forvaltningen af træer i kommunale parker og anlæg.
    • Øgningen af træer og lunde i byerne gennem samarbejder.
    • Forvaltningen af træer i kommunale skove.
    • Træer langs kommunale veje.
    • Behandling af borgerhenvendelser om ønsker til beskæring eller fældning af træer på kommunale arealer.

    Træers betydning for biodiversitet, klima og borgernes livskvalitet

    Her foreslås, at den værdimæssige overligger for delpolitikken er

    ”Der skal være en god grund til at fjerne beplantning.”

    Parker og kommunale institutioner og grønne kiler og pladser mv.

    Parkerne og de grønne kiler er en del af kommunens grønne struktur. Her er træer og bevoksninger med til at skabe facon og fylde på arealerne. Det grønne er en del af den fælles ramme, der gør by og landskab attraktivt, og er med til at tegne nye landskaber, og træer er med til at skabe oplevelser og variation i landskabet og i byen.

    Her foreslås følgende retningslinje:

    • At antallet af træer i kommunens parker og grønne områder som minimum skal bevares og over tid øges.
    • At pasningen af træer skal ske på en måde, så risiko for sygdomme råd og svamp er mindst mulig.
    • At sunde træer som udgangspunkt ikke fældes.
      Hvor fældning af træer viser sig nødvendig, skal der så vidt muligt genplantes på baggrund af konkret skøn. Hvis det er hensigtsmæssigt, genplantes på samme sted.
    • Som udgangspunkt planter Syddjurs Kommune træer af hjemmehørende arter.

    Samskabelse om træer i byer og landsbyer

    Her foreslås følgende retningslinje:

    • Kommunen opfordrer borgere og lokale fællesskaber til at etablere samarbejder om at etablere træplantning og gerne mindre lunde rundt om i kommunen.

    Sådanne projekter kan for eksempel søge midler fra naturpuljen.

    • Ved kommunale byggemodninger og udstykninger, vil kommunen søge at indtænke markante træer (f.eks. store og/eller gamle træer) og beplantning. Når der plantes bruges som udgangspunkt hjemmehørende træarter. Private udviklere opfordres til at gøre det samme.

    Kommunale skove

    Her foreslås følgende retningslinje:

    • Kommunens drift af skovene sker efter et ”hvile-i-sig-selv” princip i en afvejet prioritering af de mange interesser, der knytter sig til skoven, herunder
      • forøgelse af biodiversitet,
      • klimasikring i form af CO2-binding og
      • fritids/friluftsinteresser.

    Kommunens skove administreres i øvrigt på baggrund af retningslinjerne i kommunens skovpolitik fra 2009.

    Træer langs kommunale veje.

    Her foreslås det, at retningslinjen er, at

    • der udvises tilbageholdenhed med at fælde træer, men når træer langs veje vurderes at være til gene, eller fare for trafikken kan det være nødvendigt at fjerne disse.

    Henvendelser fra borger/naboer vedrørende beskæring eller fældning af træer på kommunale arealer

    Administrationen får jævnligt henvendelser fra borgere (især naboer) til kommunale områder med ønske om, at kommunen beskærer eller fælder træer. Ofte begrundes ønsket i udsigt, skyggevirkning, andre oplevede gener eller evt. fysisk påvirkning af bygninger.

    Med baggrund i udvalgets hidtidige drøftelser, forslås følgende retningslinje:

    • Generelt er kommunen tilbageholdende med at fælde træer på egen ejendom.
    • Fældning kan især komme på tale, hvis der er risiko for mennesker eller materielle værdier.

    En anmodning om fældning af træer - både fritstående og træer, der er en del af en beplantning – skal i hvert tilfælde vurderes, og i forbindelse hermed vil der blive lagt vægt på en række forhold, som danner grundlag for en afgørelse, herunder:

    • Træets placering i forhold til bymæssig bebyggelse.
    • Vurdering af træets art, alder, sundhed, æstetik og funktion samt placering i forhold til skel.
    • Vurdering af om træet/beplantningen er til fare for den pågældende grundejers ejendom og sikkerhed.
    • Om en eventuel beskæring af beplantning eller fældning indgår i den almindelige drift og naturlige pleje.
    • Om det kan vises, at ønsket nyder en bred opbakning i lokalområdet.

    Træpolitikken er ikke til hinder for den almindelige pleje og pasning, herunder beskæring.

    Et ønske om fældning af træer imødekommes som udgangspunkt ikke, hvis årsagen alene er:

    • Manglende udsigt.
    • Skyggevirkning på grunden som ikke overstiger en ”tålegrænse”.
    • Nedfaldne blade mv.

    Syddjurs Kommune accepterer ikke hærværk og selvtægt på kommunens træer. Når dette konstateres, vil kommunen i det konkrete tilfælde afveje, om det er relevant at søge reetablering, eller erstatning for det tabte. I sidste ende kan forholdet føre til politianmeldelse.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 01-12-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune med de på mødet indkomne bemærkninger.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune med de på mødet for Udvalget for natur, teknik og miljø indkomne bemærkninger.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs Kommune med de på mødet for Udvalget for natur, teknik og miljø indkomne bemærkninger.

Show video
Punkt 673 Budget 2021 - Udmøntning Børn og Læring
  • Resumé

    Med denne sag orienteres Udvalget for familie og institutioner om udmøntningen af beslutningerne for Budget 2021 på området for Børn og Læring.

  • Sagsfremstilling

    Budget 2021 er vedtaget og er nu det nye basisbudget.

    Jævnfør tidligere beslutninger og budgetforliget er der fire steder, som Udvalget for familie og institutioner skal træffe beslutninger. De tre førstnævnte også med økonomi.

    • Skolen i virkeligheden
    • Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
    • Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune
    • Gentænkning af Ungdomsskolen.

    Desuden er der udvalgt emner til orientering. Der kan læses yderligere i det vedlagte bilag ”Børn og Læring – Budget 2021 – 19. oktober 2020”.

    Med denne sag laves en kort opsamling af fire sager. Alle sagerne behandles og besluttes i særskilte sager. I bilaget ses de indlagte ændringer i budgettet i overslagsårene på området for Børn og Læring.

    Pulje: Skolen i virkeligheden

    Der fremsendes sag til det ekstraordinære udvalgsmøde i december 2020. Der er afsat 190.000 kr. årligt fra 2021 og frem på Skoleområdet. I budgetforliget står beskrevet, at forankringen skal afklares politisk samt at midlerne er afsat under Udvalget for familie og institutioner. På nuværende tidspunkt er der allerede afsat midler til Skolen i virkeligheden under ”Kultursekretariatet” med skolenivirkeligheden.dk.

    Teksten i budgetforliget lyder:

    Der afsættes desuden 0,19 mio. kr. med det sigte at styrke den åbne skolen gennem skolernes deltagelse i forløb uden for skolen hos virksomheder, organisationer og andre.

    Pulje: Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (beslutning – blok 11-U-3)

    Der er afsat 250.000 kr. i 2021, der vokser til 500.000 kr. årligt fra 2022.

    Tekst i budgetforliget lyder:

    Forligspartierne ønsker at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, skoler, ungdomsuddannelser og kommunens beskæftigelsesområde. Det tværgående samarbejde har overordnet sigte på, at alle unge opnår en ungdomsuddannelse. Der afsættes 0,25 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio. kr. fremover til at styrke samarbejdet mellem skoler, erhvervsliv samt relevante valgfag som iværksætteri og produktion. Indsatser og planer udformes i fællesskab mellem Udvalget for familie og institutioner og Udvalget for erhverv og beskæftigelse.

    Pulje: Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune (beslutning – blot 11-G-7)

    Der er afsat 2,25 mio. kr. i 2021 og 5,4 mio. kr. i fra 2022 og frem.

    Tekst i budgetforliget lyder:

    På folkeskoleområdet er forligspartierne enige om at justere elevtildelingsmodellen med sigte på at styrke grundvilkårene for alle kommunens skoler. Forligspartierne afsætter på den baggrund 2,25 mio. kr. i 2021 og 5,4 mio. kr. årligt fremover til fordeling i tildelingsmodellen og er enige om, at Byrådet endeligt beslutter midlernes tildeling efter en dialog med skolerne.

    Midlerne udmøntes per 1.august 2021. Midlerne indarbejdes i tildelingsmodellen til folkeskolerne. Den endelige beslutning og eventuel justering af tildelingsmodellen træffes af Byrådet.

    Gentænkning af Ungdomsskolen

    Ungdomsskolen er et tilbud for alle kommunens unge. Forligspartierne ønsker at forstærke udviklingen ved en gentænkning af ungdomsskolen. Børn og Læring skal derfor i samarbejde med fagudvalget udarbejde en handleplan for ungdomsskolen. Samtidig tilbageføres der 0,7 mio. kr. årligt fra besparelsen fra genåbningen af Budget 2020.

    En gentænkning af ungdomsskolen kræver en proces og dialog med relevante parter. Ungdomsskolen præsenterer primo 2021 deres tanker og fremlægger sammen med en skoleleder deres overvejelser for Udvalget for familie og institutioner.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet at orientering om udmøntningen af Budget 2021 på området for Børn og Læring tages til efterretning.

  • Beslutning i Direktion den 23-11-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet at orientering om udmøntningen af Budget 2021 på området for Børn og Læring tages til efterretning.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 01-12-2020

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at orientering om udmøntningen af Budget 2021 på området for Børn og Læring tages til efterretning.

    Udvalget for familie og institutioner bemærker, at der i Budget 2021 og frem er besluttet at alderen ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave gradvist øges fra 2 år 10 måneder til 3 år. Udvalget ønsker at det tydeliggøres for forældrene, at der kan søges overgang ved anden alder end den fastlagte.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at orientering om udmøntningen af Budget 2021 på området for Børn og Læring tages til efterretning.

    Økonomiudvalget tilslutter sig bemærkningen fra Udvalget for familie og institutioner om, at der i Budget 2021 og frem er besluttet, at alderen ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave gradvist øges fra 2 år 10 måneder til 3 år, og at det ønskes tydeliggjort for forældrene, at der kan søges overgang ved anden alder end den fastlagte.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet tager orienteringen om udmøntningen af Budget 2021 på området for Børn og Læring til efterretning.

    Byrådet tilslutter sig, som Økonomiudvalget, bemærkningen fra Udvalget for familie og institutioner om, at der i Budget 2021 og frem er besluttet, at alderen ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave gradvist øges fra 2 år 10 måneder til 3 år, og at det ønskes tydeliggjort for forældrene, at der kan søges overgang ved anden alder end den fastlagte.

Show video
Punkt 674 Budget 2021 - Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune
  • Resumé

    I forlængelse vedtagelsen af Budget 2021, skal Byrådet træffe beslutning vedrørende udmøntning af midlerne til ”Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune”.

  • Sagsfremstilling

    Med denne sag skal der træffes en politisk beslutning om udmøntning af puljen Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune fra Budget 2021.

    Pulje: Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune (beslutning – blot 11-G-7)

    Der er afsat 5,4 mio. kr. om året til et styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune.

    Det betyder, at der i 2021 er afsat 2,25 mio. kr. til at styrke folkeskolerne (5/12 af årsbeløbet), fordi midlerne udmøntes per 1. august 2021.

    Tekst i budgetforliget lyder:

    På folkeskoleområdet er forligspartierne enige om at justere elevtildelingsmodellen med sigte på at styrke grundvilkårene for alle kommunens skoler. Forligspartierne afsætter på den baggrund 2,25 mio. kr. i 2021 og 5,4 mio. kr. årligt fremover til fordeling i tildelingsmodellen og er enige om, at Byrådet endeligt beslutter midlernes tildeling efter en dialog med skolerne.

    Rammeforudsætningen er, at tildelingsmodellen bibeholder de to nuværende knæk. Der tilføres derfor midler til alle skoler efter tildelingsmodellen.

    De tilførte midler fordeles gennem tildelingsmodellen, og der er opmærksomhed på, om sidste knæk skal justeres for at tage hensyn til skoler, hvor antallet af elever overstiger 400. Der lægges med sagen op til en stillingtagen hertil på baggrund af indtryk fra dialog med skolerne.

    Konsekvenserne for en række udvalgte procentsatser vises i tabellerne i bilaget.

    Midlerne indarbejdes i tildelingsmodellen til folkeskolerne. Den endelige beslutning og eventuel justering af tildelingsmodellen træffes af Byrådet

    På dialogmødet på skoleområdet den 10. november 2020 blev tildelingsmodellen drøftet mellem Udvalget for familie og institutioner, skolebestyrelsesformænd, skoleledere og faglige repræsentanter fra BUPL og DLF.

    Målet med dialogen med skolebestyrelser, skoleledere og faglige repræsentanter var, at Udvalget for familie og institutioner har et udgangspunkt for deres drøftelse i henhold til en udmøntning af tildelingsmodellen med justeringer, der forbedrer vilkårene for alle skoler og reducerer forskellen ved elevantal over 400.

    Udvalget for familie og institutioner har bedt skolelederne om tilkendegivelse på tildelingsmodellen. Tilkendegivelsen lyder som følger:

    ”Vi vil først benytte lejligheden til at takke mange gange for forespørgslen.

    Vi vil meget gerne bidrage med vores viden med henblik på at finde de bedste løsninger for alle skolerne i Syddjurs Kommune.

    Kommunen har valgt at have en meget enkel og simpel tildelingsmodel. Med så enkel model er det nok ikke muligt at tilgodese de meget forskellige skoler, vi har i kommunen. Blandt andet udviklingen i elevtal gør, at modellen ikke længere matcher den nuværende struktur særlig godt.

    Vi vil derfor i skoleledergruppen starte arbejdet med at søge inspiration i andre kommuners modeller. Vi vil samtidig analysere vores skolers ressourceforbrug med henblik på at lære af hinanden.

    I denne omgang skal vi have løst opgaven med at justere sidste knæk i tildelingsmodellen. Vores udgangspunkt er at lande en løsning tæt på midt imellem de ”to sidste forsøg”. Det vil sige mellem 66 % og 75 %.

    Ni skoler peger på, at et sidste knæk på 70 procent er et godt bud på et kompromis.

    Den største skole anbefaler 72 procent i sidste knæk.

    Med denne opsamling overgiver vi trygt beslutningen til politisk behandling, samtidig med, at vi kvitterer både for inddragelsen samt jeres engagerede opbakning til skolerne i Syddjurs”.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er afsat 2,25 mio. kr. i 2021 og 5,4 mio. kr. i fra 2022 og frem til styrket løft af alle folkeskole i Syddjurs Kommune.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte udmøntning af midlerne til Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune, på baggrund af dialogen med folkeskolerne.

  • Beslutning i Direktion den 23-11-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte udmøntning af midlerne til Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune, på baggrund af dialogen med folkeskolerne.

  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 01-12-2020

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at udmøntning af midlerne til Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune sker ved, at det øverste knæk i tildelingsmodellenhæves med 5 procentpoint fra 66% til 71%.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende, at udmøntning af midlerne til Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune sker ved, at det øverste knæk i tildelingsmodellen hæves med 5 procentpoint fra 66% til 71%.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at udmøntning af midlerne til Styrket løft af alle folkeskoler i Syddjurs Kommune sker ved, at det øverste knæk i tildelingsmodellen hæves med 5 procentpoint fra 66% til 71%.

Show video
Punkt 675 Beslutning om skoleudbygning i Hornslet - valg af scenarie
  • Resumé

    Byrådet besluttede den 29. januar 2020, at der skulle arbejdes videre med to scenarier for placering af ny skole i Hornslet. Enten indskoling på Rodskovvej eller udskoling ved Hornslet Hallen. Byrådet skal med denne sag træffe endelig beslutning om valg af scenarie.

  • Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 29. januar 2020, at der skal arbejdes videre med to scenarier for skoleudbygning i Hornslet.

    1. Indskoling ved Rodskovvej
    2. Udskoling ved Hornslet Hallen

    Der har i efteråret 2020 været gennemført en større analyse- og inddragelsesproces.

    Udviklingsplan for Hornslet Skole

    Rådgiver har i analysen af Hornslet Skole, som har resulteret i Udviklingsplan for Hornslet Skole, delvist arbejdet med en traditionel opdeling af skoleforløbet i indskoling 0.-3. klasse, mellemtrin 4.-6. klasse og udskoling 7.-9. klasse De to scenarier, som er foreslået af rådgiver, og som har dannet baggrund for det videre arbejde er delt op i en 2-faset udflytning fra nuværende adresse:

    Scenarie 1 – Indskoling ved Rodskovvej

    1. fase – 0.-2. klasse flytter til Rodskovvej

    Den nuværende skole ombygges til 2./3.klasse-9. klasse

    1. fase – 3. klasse flytter med til Rodskovvej

    Scenarie 2 – Udskoling ved Hornslet Hallen

    1. fase – 7.-9. klasse flytter til Hornslet Hallen

    Den nuværende skole ombygges til 0.klasse-5./6. klasse

    1. fase – 6. klasse flytter med til Hornslet Hallen

    Fase 2 i de to scenarier er begge muligheder, som ligger ud over Byrådets beslutning af 29. januar 2020, der baserer sig på, at der arbejdes videre med 1. fase af de to modeller. Det har fra Udvalget for familie og institutioner været et ønske igennem processen.

    • at der arbejdes med bæredygtighed
    • at natur- og udelivsperspektivet bringes ind i skolen som læringsrum
    • mulighed for at få bevægelse og motorik fremmet
    • at der arbejdes med et perspektiv for samarbejde med byens erhvervs- og fritidsliv.

    Processen frem mod scenarievalg

    I processen frem mod denne beslutningssag er der tilføjet yderligere perspektiver til skoleudbygningen gennem dialogmøder med Hornslet Skole, møde med interessenter og borgermøde. Dette er beskrevet i nedenstående afsnit ”Proces efteråret 2020 og fremadrettet

    I processen blev det tydeligt, at det giver mening at gennemføre en samlet udflytning og byggeproces frem for en udflytning i to faser for begge scenarier. Nedenstående redegør for de argumenter, som er blevet fremført i processen for enten at gennemføre en samlet udflytning af 0.-3. klasse i scenarie 1 og 6.-9. klasse i scenarie 2.

    Det skal oplyses, at elevtallene i denne sag og i bilag er baseret på den teoretiske model, at én klasse maksimalt kan være på 25 elever, og at 5 spor derfor er 125 elever pr. årgang, og 4 spor er 100 elever pr. årgang.

    I tidligere oplæg fra rådgiver, som er præsenteret for Udvalget for familie og institutioner 1. oktober 20218, vil Hornslet Skole have behov for 5 spor på alle årgange fra 0.-5. klasse fra skoleåret 2028/29. På 6.-9. årgang vil der på en enkel årgang være behov for 5 spor og 4 spor på tre årgange fra skoleåret 2026/27. Fra skoleåret 2029/30 og frem vil væksten på elevtallene på de yngre årgange betyde, at behovet for yderligere 1 spor fra 6.klasse til 9. klasse slår igennem. Dog med den usikkerhed, at elever i 9. klasse måske vælger et andet tilbud, og at derfor kun vil være behov for 4 spor på 9. årgang (bilag 3 side 3 og nedenstående skematiske oversigt). Prognosen peger derfor på en 5 sporet skole fra 2032 eventuelt med undtagelse af 9. årgang, hvor der kan forventes minimum 4 spor.

    Ifølge rådgiver er det hensigtsmæssigt med en fleksibilitet i dimensioneringen af byggeriet og antallet af lokaler. I slutningen af prognose-oversigten er der fyldt op på 5 spor på alle årgange frem til og med 7. klasse og alene fleksibilitet gennem 1 spor på hver af 8. og 9. klasse

    klasse/

    år

    18/

    19

    19/

    20

    20/

    21

    21/

    22

    22/

    23

    23/

    24

    24/

    25

    25/

    26

    26/

    27

    27/

    28

    28/

    29

    29/

    30

    30/

    31

    0

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    1

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    2

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    5

    5

    5

    3

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    5

    5

    4

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    5

    5

    3

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    5

    6

    3

    3

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    5

    7

    4

    3

    3

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    5

    8

    3

    4

    3

    3

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    4

    9

    3

    3

    4

    3

    3

    4

    3

    4

    4

    3

    4

    5

    4

    Den overordnede tidsplan for skoleudbygning arbejder med ibrugtagning af nybygning til skoleåret 2024/25 og ombygning på nuværende adresse samme skoleår med ibrugtagning skoleåret 2026/27. Skoleudbygningen skal derfor tage højde for behovet frem mod 2026 og i et yderligere perspektiv frem mod 2030, hvor der ses en fortsat vækst.

    Scenarie 1 – Indskoling ved Rodskovvej

    Følgende punkter gør rede for, hvorfor en samlet udflytning af 0.-3. klasse bør overvejes:

    • Med den nuværende demografiske udvikling, som det ses af fremskrivninger, og dermed forventet udbygning til 5 spor på alle årgange undtagen 9. klasse, hvor nogle elever i dag vælger et andet tilbud, vil der opstå kapacitetsproblemer på skoleafdelingen på Ballesvej, såfremt 3. klasse ikke flyttes med til Rodskovvej.
      • 5 spor fra 3.-8 klasse vil betyde 725 elever samt 4 spor i 9. klasse og dermed 100 yderligere elever. Det giver i alt 825 elever. Ballesvej vil dermed være ligeså udfordret, som den er i dag og uden mulighed for at udbygge til 5. spor på 9. klasse ved behov for dette.
    • Der er vil ikke være plads til, at Ungdomsskolens tilbud om henholdsvis eftermiddags- og aftenklub samles på Ballesvej sammen med skolen, sådan at der skabes et sammenhængende tilbud på Ballesvej. En fraflytning af Ungdomsskolens bygning vil give plads til Hornslets udvikling på Ungdomsskolens nuværende adresse på Rosenholmvej.
    • SFO samles på Rodskovvej, og fritidstilbud for de yngste elever er dermed samlet på samme adresse.
    • Det er billigere at bygge i en samlet proces frem for at tilbygge efterfølgende. Da det også kan blive nødvendigt at etablere et midlertidigt SFO-tilbud på Ballesvej, vil det også betyde øgede omkostninger til driften af SFO.

    Scenarie 2 – Udskoling ved Hornslet Hallen.

    Følgende punkter gør rede for, hvorfor en samlet udflytning af 6.-9. klasse bør overvejes:

    • Hornslet Skole har i en lang årrække arbejdet med en to-faset skolemodel, som kun giver én overgang i skoleforløbet mellem 5. og 6. klasse, hvor der alligevel naturligt sker store omvæltninger med børnene, når de går fra lille barn til stort barn og ung. Skolen ønsker at fortsætte med de gode erfaringer, der ligger i den to-fasede model med en indskoling fra 0.-5. klasse og en udskoling fra 6.-9. klasse.
    • Det er billigere at bygge i en samlet proces i stedet for at tilbygge, når behovet opstår. Der opstår pladsproblemer på midtby-skolen, hvor 5 spor fra 0.-5 klasse vil betyde 625 elever sammen med SFO og eftermiddagsklub. Med 6. klasse på Ballesvej med yderligere 125 elever, vil skolen være på 750 elever, og der vil være udfordringer med at rumme behov for ombygning og eftermiddagsklub.
    • Der kan opbygges et egentlig ungemiljø ved Hornslet Hallen med en udflytning af Ungdomsskolens aftenklub.
    • Med en flytning af 6. klasse til Hornslet Hallen i en samlet udflytning vil der være plads til at rumme det voksende antal spor fra 0.-5. klasse, som der er behov for fra skoleåret 2028/29.
    • Ungdomsskolens eftermiddagsklub kan rummes på Ballesvej gennem en udnyttelse af lokaler og faciliteter til både skole og klub.

    Materialer til beslutningsprocessen

    Efterårets proces har dannet baggrund for udarbejdelsen af en række bilag til sagen, som i yderligere detaljer redegør for de forskellige perspektiver ved de to scenarier.

    Bilaget ”Hovednotat om skoleudbygning i Hornslet” sammenfatter en række temaer, som forvaltningen er blevet bedt om at belyse i forhold til de to scenarier.

    Bilaget ”SWOT-analyse” (analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler ved de to scenarier) til denne sag opsummerer perspektiver på de to scenarier.

    Nedenstående gennemgås hovedtrækkene af resultaterne af forvaltningens undersøgelse og dialoger med interessenter.

    Hornslet i Kommuneplan 2020

    Kommuneplan 2020 har i perioden, hvor der er arbejdet med skoleudbygning, været i proces og har senest været i høring. Denne sag indeholder derfor også de overordnede træk i forhold til kommuneplanens udviklingsperspektiver for Hornslet, sådan at disse kan ses i relation til scenarierne for skoleudbygning.

    Det overordnede perspektiv på Hornslet i Kommuneplan 2020 handler om, at Hornslet er en del af det bånd af byer i vækst, som bindes sammen af letbanen i Syddjurs Kommune og sammen med Aarhus og Norddjurs kommuner. Den gode infrastruktur i de fem vækstbyer: Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgaard og Kolind betyder, at byerne enten oplever vækst eller har potentiale for vækst. Hornslet har i de senere år tiltrukket mange nye borgere. Perspektivet er, at der er mulighed for at tiltrække endnu flere nye borgere til byen.

    I Kommuneplan 2020 er der tegnet en byskitse for den overordnede udvikling af Hornslet. På grund af byens beliggenhed mellem skov, lavbundsareal og afgrænsninger af landskabsmæssig karakter, kan Hornslet primært udvikle sig mod vest og ved, at bymidten fortættes. Det er et princip i forhold til bymidten, at den skal styrkes som helhed.

    Der lægges i byskitsen endvidere op til, at der bygges grønne kiler ind i byen. Dermed bevares og styrkes de grønne kiler, der allerede er i byen, og der sikres adgangen til rekreative arealer, hvor der udbygges.

    De grønne kiler tjener et flere formål: De sikrer borgernes adgang til rekreative arealer og forbinder byen på kryds og tværs, og de er et led i klimasikringen af byen, så der er arealer, der kan imødegå oversvømmelser ved store regnmængder. Endelig er de grønne kiler også med til at give adgang til naturen uden for Hornslet.

    Det bystrategiske arbejder fortsætter i en borgerinddragende proces i 2021 ud fra de overordnede perspektiver, der er tegnet i kommuneplanens byskitse.

    Økonomi

    Der er foretaget en beregning på de to scenarier, som er opdelt i to faser. Herudover er der foretaget overslag over afledte omkostninger ved de to scenarier, hvad angår behov for investeringer i infrastruktur. Alle beregninger og overslag skal dog genberegnes ved endeligt valg af scenarie, og der vil udover nedenstående overslag over byggeomkostnigner skulle afsættes økonomi til infrastruktur og erhvervelse af arealer.

    For de to scenarier vil den samlede økonomi for udbygningen være:

    Scenarie 1

    Nybygning på Rodskovvej eksklasse 3. klasse og SFO samt ombygning til 3.-9. klasse på Ballesvej: 81,4 mio.kr.

    Fase 2 – flytning af SFO og 3. klasse til Rodskovvej: 16 mio.kr.

    I alt 97,4 mio.kr.

    Scenarie 2

    Nybygning ved Hornslet Hallen eksklasse 6. klasse og ombygning af Ballesvej til 0.-6. klasse: 76,5 mio.kr.

    Fase 2 – flytning af 6. klasse til Hornslet Hallen.14,1 mio.kr.

    I alt 90,6 mio.kr.

    Udbygning til 5 spor for alle 7.-9. årgang (som minimum påkrævet for 7.-8. årgang) 10,5 mio.kr.

    Herefter i alt 101,1 mio.kr.

    Overslag - Byggeudgifter:

    Beløb i 1.000 kr.

    Indskoling på Rodskovvej Nybygning 0.-2. klasse i 5 spor

    Udskoling ved Hornslet Hallen

    Nybygning 7.-9. klasse i 4 spor

    Nybygning

    61.900

    50.500

    Om- og tilbygning ved Hornslet Skole

    Ny gymnastiksal og omklædningsrum

    13.000

    13.000

    Skoletorv/kantine

    6-500

    6-500

    Tilbygning SFO med videre

    0

    6.000

    Kapacitetstilpasning 1. etape i alt

    81.400

    76.500

    Nybygning til 6. årgang, 5 spor

    0

    14.100

    Nybygning til 3. årgang, 5 spor + SFO

    16.000

    0

    Kapacitetstilpasning 2. etape i alt

    97.400

    90.600

    Eventuelt 5 spor 7.-9. årgang

    0

    10.500

    Samlet anlægssum ved 5 spor på alle årgange

    97.400

    101.100

    Infrastruktur

    Overslagene over behov for infrastrukturinvesteringer er foretaget ud fra en fuldt udbygget model, hvor fase 2 med 3. klasse og en fuldt udbygget SFO er en del af vurderinger, og en fase 2 for udskolingsmodellen, hvor en udflytning af 6. klasse og en udbygning til 5 spor på alle udskolingsårgange er foretaget.

    Indskoling ved Rodskovvej

    0.-3. klasse i 5 spor svarende til 500 elever.

    Anslået biltrafik – 400 bilture til og fra skolen.

    • Trafikstrømmen på tværs af byen ved nye boligarealer i Hornslet Vest må forventes at øges
    • Afstand fra station 1,7 km
    • Krydsning mellem Løgtenvej og Rodskovvej belastes
    • Trafikken til og fra den kommende daginstitution på Rodskovvej er ikke indeholdt i beregningen

    Indskoling ved Rodskovvej – mulige reguleringer overslag i 1.000 kr.

    Nr. 1. Signalreguleret kryds

    2.000

    Nr. 2. Rundkørsel som også omfatter Brogårdsvej – eksklasse erhvervelse af ejendom

    4.500

    Øget trafik ad Rodskovvej mod Rodskov – Forlængelse af 4. Maj Vej ved Rodskovvej og tunnel under denne

    3.500

    Rodskovvej bliver skolevej og sti langs vejen skal udvides

    1.500

    Der vil skulle vælges mellem nr.1 eller nr. 2 i ovenstående skema, så den samlede omkostning i overslag bliver henholdsvis ved nr. 1 – 7 mio.kr. eller ved nr. 2 – 9,5 mio.kr eksklusive erhvervelse af ejendom.

    Udskoling ved Hornslet Hallen

    6.-9. klasse i 5 spor = 500 elever.

    Anslået biltrafik – 100 bilture til og fra skolen.

    • De ældste elever forventes i højere grad at være selvtransporterende end de yngste elever.
    • Øget trafik ved placering af Ungdomsskolens aftenklub er ikke indeholdt i beregningen

    Udskoling ved Hornslet Hallen – mulige reguleringer overslag i 1. 000 kr.

    Signalreguleret kryds – er planlagt og bevilliget i forbindelse med ny-udstykningen for enden af Stadionvej

    0

    Birkevej bliver skolevej og sti langs vejen skal udvides

    2.500

    Det eksisterende stisystem mellem Rodskovvej og Engvej skal udbygges

    400

    Samlet estimeret investering i infrastruktur 2,9 mio.kr.

    Proces efteråret 2020

    Udvalget for familie og institution besluttede den 11. september 2020 kommissorium for arbejdet op mod beslutning om valg af scenarie. I denne proces har der været gennemført følgende aktiviteter:

    28. september 2020 – dialogmøde mellem Udvalget for familie og institution og interessenter (skoleledelse, skolebestyrelse, distriktsråd, hallen, ungdomsskole, Karpenhøj og områdeledelse i daginstitutioner).

    1. oktober2020 – studietur til to Aarhus skoler – dog aflyst på grund af Covid-19.

    27. oktober 2020 – digitalt borgermøde.

    Tilføjelser til perspektiverne på de to scenarier

    Hornslet Skole

    Hornslet Skole har i løbet af efteråret arbejdet med mission og vision for skolen samt læringsperspektiver for de enkelte årgange. I den forbindelse har skolen redegjort for sit arbejde med en to-faset model, hvor der er en indskoling fra 0.-5. klasse og en udskoling fra 6.-9. klasse Dette giver kun én større overgang i børnenes skolegang, og ændringen sker fra 5. til 6. klasse, hvor der helt naturligt er en overgang fra lille barn til stort barn og ung. Hornslet Skole redegør for dette i bilag 1 ”Notat fra Hornslet Skole” til denne sag.

    Hornslet Skoles positive erfaringer med en to-faset model har derfor været et væsentligt element i drøftelser med interessenter og har dannet baggrund for både skolens og interessenternes vurdering af de to scenarier. Dette har medført, at der i dialogfasen er blevet arbejdet med at tage det fulde skridt for scenarie 1 – indskoling ved Rodskovvej, sådan at 3. klasse inklusiv SFO udflyttes samlet, så der ikke er behov for SFO to steder. Ved valg af scenarie 1 skal der ske en omorganisering af skolens arbejde i en mere traditionel opdeling i tre faser: Indskoling, mellemtrin og udskoling.

    I forhold til scenarie 2 er der ligeledes arbejdet med en samlet udflytning af 6.-9. årgang til Hornslet Hallen af to grunde, der handler om at bevare den 2-fasede skolemodel og forventeligt at minimere omkostninger ved skoleudbygningen ved at bygge samlet på én gang.

    I rådgivers overslag over scenarie 2 er indarbejdet muligheden for 5 spor på alle udskolingsårgange. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at arbejde med 5 spor for 6.-8. årgang, mens der er en usikkerhed om kapaciteten på 9. årgang, som ifølge befolkningsprognosen skal være 4-sporet. såfremt tendensen med valg af efterskole fortsætter, og der i øvrigt ikke sker en tilvækst af elever på denne eller andre af udskolings-årgangene. Usikkerheden består i, at der i 9. klasse er elever, som vælger efterskole og dermed går ud af folkeskolen.

    Opbygningen af en udskoling med eksempelvis en idrætslinje, et særligt ungemiljø og en stærkere erhvervsrettet tilgang kan dog betyde, at der sker et positivt tilvalg af 9. klasse, sådan at der er tilstrækkeligt med elever til et femte spor også på 9. årgang.

    Endelig er det Hornslet Skoles perspektiv, at der er god adgang til natur og grønne områder overalt i byen, og at det vil være muligt aktivt at arbejde med udelivs- og naturprofil uanset, hvordan skolen udbygges i fremtiden.

    Skolebestyrelsen på Hornslet Skole

    Skolebestyrelsen på Hornslet Skole har i åbent brev til Syddjurs Kommune af 3. november 2020 gjort rede for skolebestyrelsens holdning og anbefaling til udbygning af Hornslet Skole. Skolebestyrelsen lægger vægt på følgende perspektiver:

    Den nuværende centralt beliggende skole fungerer og kan fremover fungerer som en god basisskole, fordi der er etableret sikker skolevej med gode stiforløb til skolen og arbejdet med at sikre skolevejen gennem ensretning af Ballesvej og morgenlukning af Skolevangen.

    Der er god adgang til grønne områder i afstande, der gør det muligt at besøge bypark, Bækdalen, skov, bæk og natur i øvrigt samt andre vigtige besøgsmål og samarbejdspartnere som bibliotek, Kombi, genbrugsstation o.lign. Endvidere er den korte afstand til bus- og letbanestation vigtig for muligheden for at komme videre ud i og udenfor kommunen.

    Hornslet Skole ligger centralt placeret for alle daginstitutioner i Hornslet, hvilket giver lige muligheder for, at disse i børnenes overgang fra børnehave til skole kan besøge skolen hyppigt.

    Skolebestyrelsen gør desuden opmærksom på, at der er brugt mange ressourcer på indretning af udeareal, så de kan imødekomme indskolingselevernes behov, og at skolen derfor allerede i høj grad er bygget op om at give de små elever tryghed og overskuelighed i hverdagen.

    Endeligt bakker skolebestyrelsen op om den nuværende organisering af skolen i en to-faset skole med indskoling fra 0.-5. klasse og udskoling fra 6.-9. klasse Strukturen tilgodeser både elevers og medarbejderes trivsel og udvikling. Ved at bevare basisskolen fra 0.-5. klasse kan den to-fasede model fastholdes, hvilket skolebestyrelsen anbefaler, da det kun give én overgang i skolegangen og mulighed for at fastholde pædagogiske prioriteringer, som fungerer.

    Byudviklingen mod vest og en fremtidig ny daginstitution i dette byområde betyder ligeledes, at indskolingen/basisskolen vil være centralt placeret for et nyt byområde og de børnefamilier, som må forventes også at være en del af ny-tilflytterne.

    Bestyrelsen ser det som en fordel, at området ved Hornslet Hallen i højere grad aktiveres ved placering af en udskoling i forbindelse hermed, og at der kan opbygges et ungemiljø, hvor udskolingselever kan knyttes tættere til ungdomsskolen og foreningslivet.

    Ungdomsskolen

    Ved begge scenarier har det været et perspektiv, at Ungdomsskolen flytter fra sin nuværende placering, og at arealet frigives og indgår i vurderingen af de bystrategiske udviklingsperspektiver. Der kan ske en fraflytning fra den nuværende adresse, sådan at eftermiddagsklub og aftenklub flyttes sammen med den skoleafdeling, som rummer de årgange, der benytter tilbuddet.

    Det betyder, at i scenarie 1 flyttes både Ungdomsskolens eftermiddagsklub og aftenklub til bymidten, sådan at aktiviteter og tilbud til de store elever og ungdomsskoleelever integreres i bymidten. Det vil skulle vurderes, hvordan klubber bedst muligt integreres i en skole fra 4.-9. årgang. En samling af ungdomsskolen fysisk på skolens areal vil kunne styrke muligheden af et stærkt ungemiljø

    I scenarie 2 vil eftermiddagsklubben skulle integreres i lokalerne i bymidten. og aftenklubben vil skulle flyttes til udskolingen ved Hornslet Hallen. Det vil give mulighed for at arbejde med et samlet ungemiljø.

    Hornslet Distriktsråd

    Distriktsrådet har af skrivelse af 6. oktober 2020 givet følgende tilkende:

    • Skolen er et centralt samlingssted for byens borgere, og det vil rumme gode perspektiver at bevare midtby-skolen som en indskoling fra 0.-5. klasse og dermed også følge Hornslet Skoles måde at drive en 2-faset skole med kun én overgang fra indskoling til udskoling.
    • Trafikalt vurderer distriktsrådet, at infrastrukturen til en indskoling på Rodskovvej vil blive en udfordring, da Hornslet forventes på sigt at udvikle sig mod vest og skabe behov for meget trafik på tværs af byen og over den befærdede Løgtenvej.
    • En udskoling vil kunne danne rammen om et ungemiljø, som mangler i Hornslet.

    Kultur, idræt og fritid

    Hornslet Hallen ser perspektiver i at kunne levere services til en skoleafdeling samtidig med, at der kan ske en udveksling af lokaler for aktiviteter. Dette kan styrke Hornslet Hallens økonomi og udviklingsmuligheder. Såfremt scenarie 2 vælges med en udskoling ved Hornslet Hallen, skal der derfor indledes en dialog om sammenhængen mellem Hornslet Hallens udviklingsplaner og et samarbejde med en ny skoleafdeling.

    Kombi er i gang med en dialogproces frem mod udvikling af byens kulturhus. Kombi ser muligheder i et samarbejde med skolen, selv om man ikke er nået så langt i processen, at det er klart om det bedste samarbejde skabes med en indskoling eller en udskoling i midtbyen. Uanset hvilken model, der vælges vil der derfor skulle indledes en dialog med Kombi om mulige samarbejdsflader.

    Udvalget for plan, udvikling og kultur behandler december 2020 forslag til proces, der skal afklare, hvordan de midler skal anvendes, der er afsat til et nyt kulturelt samlingssted i Hornslet i 2022 til 2024.

    Processen centrerer sig om tre fysiske steder:

    - Kombi med den tilhørende tomme grund

    - Hornslet Hallen

    - Varo, hvor der i industribygninger er opstået et kreativt miljø med kreative erhverv, musikstudie, galleri mv. samt bokseklub og fitnesscenter.

    Processen skal afdække potentialer i de tre mulige lokationer med muligheder, styrker og svagheder for de forskellige steder. Et element i dette vil være, at et udskolingsbyggeri ved Hornslet Hallen giver mulighed for at skabe et spændende ungemiljø med fokus på bevægelse. Eventuelt vil det samtidig være muligt at indtænke et fokus på kulturhusfaciliteter i Hornslet Hallen.

    Proces efteråret 2020 og fremadrettet

    Udvalget for familie og institution besluttede den 11. september 2020 kommissorium for arbejdet op mod beslutning om valg af scenarie. I denne proces har der været gennemført følgende aktiviteter:

    28. september – dialogmøde mellem Udvalget for familie og institution og interessenter (skoleledelse, skolebestyrelse, distriktsråd, hallen, ungdomsskole, Karpenhøj og områdeledelse i daginstitutioner).

    1. oktober – studietur til to Aarhus skoler – aflyst på grund af Covid-19.

    27. oktober – digitalt borgermøde.

    Efter valg af scenarie vil Udvalget for familie og institutioner blive forelagt en sag, der redegør for processen frem mod etablering af skoleudbygning i Hornslet og udvalgets rolle.

    Materialer til beslutningsprocessen

    Administrationen har i perioden indsamlet materiale til ”Notat om skoleudbygning i Hornslet” samt SWOT-analyse (analyse af styrker og svagheder samt muligheder og trusler ved de to scenarier – vedlagt som bilag). Notatet gennemgår de emner, som fremgik af kommissoriet set i forhold til de to scenarier:

    • Befolkningsprognoser – foreligger som baggrundsmateriale
    • Kapacitetsudnyttelse af eksisterende bygningsmasse i og omring Hornslet – foreligger som baggrundsmateriale
    • Økonomiske konsekvenser
    • Kvalitet og læringspotentialer
    • Trivsel for børn og medarbejdere
    • Forældresamarbejde
    • Potentialer i at anvende SMARTe læringsrum, der gør brug af teknologi både i forhold til elever og lærere tilgængelig
    • Inddragelse af relevante perspektiver fra Ungekonferencen afholdt i efterår 2018 – foreligger som baggrundsmateriale
    • Potentialer for snitflader til kultur- og fritidslivet
    • Trafikforhold.

    Hornslet Skole – mission, vision og læringsperspektiver og vurdering af skoleudbygning

    Hornslet Skole og skolebestyrelse har i efteråret udarbejdet mission og vision for Hornslet Skole, beskrevet læringsperspektiver og vurderet muligheder og udfordringer på de to scenarier. Dette indgår som bilag til det samlede notat. Et opmærksomhedspunkt er her, at Hornslet Skole arbejder i en to-faset model med en indskoling og en udskoling, hvilket der redegøres for i Hornslet Skoles materiale.

    Resultaterne af dialogprocessen indgår ligeledes som bilag til det samlede notat om skoleudbygning.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er i anlægsoversigt ansat 99,4 mio.kr. til skoleudbygning i Hornslet Skole. Midlerne er ikke frigivet. Der er ikke endelige beregninger på de øgede driftsomkostninger ved forøgelse af kapaciteten på Hornslet Skole. Der er ikke afsat anlægsmidler til eventuelle infrastrukturelle forbedringer i forbindelse med skoleudbygningen. Der er ikke afsat særlige midler til udbygning af Hornslet Hallens idræts- og foreningsfaciliteter.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet, at træffe beslutning om

    1. enten scenarie 1, indskoling ved Rodskovvej, eller scenarie 2, udskoling ved Hornslet Hallen, til placering for skolebyggeri i Hornslet.
    2. 3. klasse skal flyttes ud sammen med 0.-2. klasse i en samlet indskoling, hvis scenarie 1 indskoling ved Rodskovvej vælges.
    3. 6. klasse skal flyttes ud sammen med 7.-9. klasse i en samlet udskoling, hvis scenarie 2 Udskoling ved Hornslet Hallen vælges.
  • Beslutning i Direktion den 23-11-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for familie og institutioner, Økonomiudvalget og Byrådet, at træffe beslutning om

    1. enten scenarie 1, indskoling ved Rodskovvej, eller scenarie 2, udskoling ved Hornslet Hallen, til placering for skolebyggeri i Hornslet.
    2. 3. klasse skal flyttes ud sammen med 0.-2. klasse i en samlet indskoling, hvis scenarie 1 Indskoling ved Rodskovvej vælges.
    3. 6. klasse skal flyttes ud sammen med 7.-9. klasse i en samlet udskoling, hvis scenarie 2 Udskoling ved Hornslet Hallen vælges.
  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 01-12-2020

    Udvalget for familie og institutioner indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende

    1. scenarie 2, model med udskoling ved Hornslet Hallen, til placering for skolebyggeri i Hornslet.
    2. at 6. klasse skal flyttes ud sammen med 7.-9. klasse i en samlet udskoling.
  • Supplerende Sagsfremstilling

    Bilag 13 – Notat – Placering ved Hornslet Hallen – 30.11.20 blev fremlagt for Udvalget for familie og institutioner på udvalgsmødet den 1. december 2020. Bilaget fremgår af referatet, og er vedlagt til sagens videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende

    1. scenarie 2, model med udskoling ved Hornslet Hallen, til placering for skolebyggeri i Hornslet.
    2. at 6. klasse skal flyttes ud sammen med 7.-9. klasse i en samlet udskoling.
  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Helle Røge (F) ønskede sagen sendt til afstemning.

    Med stemmerne 26 for og 1 hverken for eller imod blev forslaget godkendt.

    For stemte: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Kim Lykke Jensen (F), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Jesper Yde Knudsen (Ø), Marianne Kirkegaard (V), Mette Foged (Å), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Imod stemte: 0

    Hverken for eller imod: Helle Røge (F)

    Byrådet godkender

    1. scenarie 2, model med udskoling ved Hornslet Hallen, til placering for skolebyggeri i Hornslet.
    2. at 6. klasse skal flyttes ud sammen med 7.-9. klasse i en samlet udskoling.

Show video
Punkt 676 Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2021
  • Resumé

    Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2021 fremsendes på baggrund af en kommentering i Handicaprådet til godkendelse i Udvalget for erhverv og beskæftigelse. Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2021 indstilles herefter til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse besluttede en ramme for en Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 den 8. maj 2019. Udvalget besluttede, at:

    • Samle planerne for erhvervs- og beskæftigelsesområdet i én plan.
    • Dele planen op i en del 1, der er 3-årig og en del 2, der skal revideres hvert år og udgør det for den lovpligtige Beskæftigelsesplan.

    Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 er dermed Syddjurs Kommunes handlingsplan, der medvirker til at indfri erhvervs- og beskæftigelsespolitikkens intentioner.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesplanen består af to dele:

    1. En opsummering af de erhvervs- og beskæftigelsespolitiske udfordringer og områdets overordnede mål.
    2. De strategiske mål, som er politisk besluttet gældende for et år ad gangen. Til de konkrete strategiske mål tilknyttes handlinger og tiltag. Del 2 revideres således årligt, sådan at mål og handlinger tilrettes, såfremt der er forhold, der nødvendiggør dette.
      Planen sikrer dermed, at den lovforpligtelse, Syddjurs Kommune har på beskæftigelsesområdet om at udarbejde en årlig Beskæftigelsesplan, varetages. Samt at de mål for beskæftigelsesindsatsen, Beskæftigelsesministeren hvert år udstikker, er tænkt ind i planen for indsatsen i Syddjurs Kommune.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesplanen for 2021

    Del 1: Der er i del 1 foretaget få justeringer i forhold til planen for 2020. Der er bla. redegjort kort for, at planen er påvirket af situationen med Covid-19. Derudover er teksten forkortet og på nogle områder indskrevet i del 2.

    Del 2: Afsættet for Erhvervs- og beskæftigelsesplanen for 2021 er de politisk vedtagne strategiske mål for 2021:

    1. At Syddjurs Kommunes andel borgere på offentlig forsørgelse falder mere end landsgennemsnittet.
    2. Syddjurs Kommune skal hvert år forbedre vores placering i Dansk Industris erhvervsklimamåling med henblik på at komme i top ti samt at kommunen hvert år placeres i top ti i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed
    3. At Syddjurs Kommune øger sin andel af virksomhedsrettede aktiveringsforløb
    4. At Syddjurs Kommunes udvikling i andel sygedagpengemodtagere er blandt de bedste 25 % af kommunerne.
    5. At Syddjurs Kommune forbedrer sin placering i forhold til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) to fokusmål vedrørende aktiveringsomfang og antal samtaler
    6. At måltallene for elevers valg af ungdomsuddannelse er, at 65 % vælger en gymnasial uddannelse og minimum 26 % vælger en erhvervsuddannelse samt, at måltal for elever, der vælger en erhvervsuddannelse, stiger med 1 % hvert år frem mod 2025.

    For hvert mål er der i planen beskrevet en række handlinger, der skal sikre opfyldelsen af målene.

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse behandlede første udkast til planen for 2021 på sit møde den 11. november 2020. Udvalget ønskede nedenstående emner tydeligere indarbejdet i planen:

    • Coronas indvirkning på planen
    • Det udmeldte ministermål 1: ”Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling”
    • Det gode møde med fokus på job mellem borger og virksomheder
    • Opkvalificeringsmuligheder
    • Tæt dialog mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet til gavn for virksomhederne og deres ansatte
    • Tæt samarbejde mellem skole, det lokale erhvervs- og foreningsliv og beskæftigelsesområdet
    • Det rummelige arbejdsmarked

    Bemærkningerne er indarbejdet i det indledende afsnit i del 2, og derudover i afsnittene flow og samtaler, opkvalificering, de overordnede handlinger for unge og de overordnede handlinger for erhverv og virksomheder.

  • Lovgrundlag

    Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4 siger, at Kommunalbestyrelsen hvert år udarbejder og vedtager en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen vedtages senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jævnfør § 19.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for erhverv og beskæftigelse, at

    1. Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021 godkendes
    2. Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021 indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.
  • Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020

    Handicaprådet har følgende bemærkninger:

    Handicaprådet har en bekymring om, i hvilken ånd målet skal nås. Det er endvidere vigtigt med fokus på en helhedsorienteret sagsbehandling med udgangspunkt i den sygemeldte, dennes familie og deres behov.
    Handicaprådet anser det som positivt, at Beskæftigelsesplanen er for alle, og at den derfor ikke behandler borger med funktionsnedsættelse, som et særskilt område, ud fra princippet om at alle borgere skal behandles lige.

  • Beslutning i Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) den 02-12-2020

    Udvalget for erhverv og beskæftigelse

    1. godkender Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021.
    2. indstiller Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021 til Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning.

    Jesper Yde Knudsen (Ø) er helt med på målsætningen om et bedre erhvervsklima, men kan ikke tiltræde målet om at forbedre Syddjurs Kommunes placering i Dansk Industris Erhvervsklimamåling, der blandt andet lægger vægt på udlicitering af velfærdsopgaver.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021 til Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet tager Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2021 til efterretning.

Show video
Punkt 677 Samarbejdsaftale om apopleksiteam
  • Resumé

    Kommunerne i Region Midtjylland har modtaget en samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen ”Apopleksiteams i Region Midtjylland - Udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau” med henblik på godkendelse og implementeringen fra januar 2021.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund:

    I regi af Sundhedskoordinationsudvalget er der udarbejdet en samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau. Hovedformålet med samarbejdsaftalen er at sikre en større grad af ensretning af de udgående apopleksiteams (APO-team), der har eksisteret siden 2012. Til udarbejdelsen af samarbejdsaftalen har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med en bred ledelsesmæssig, faglig og geografisk repræsentation. Koordinationsudvalget har på mødet den 25. september 2020 godkendt samarbejdsaftalen.

    Hovedessensen af samarbejdsaftalen kan sammenfattes i nedenstående punkter:

    • Samarbejdsaftalen omfatter patienter med apopleksi på hovedfunktionsniveau, som udskrives fra akut apopleksiafsnit i Hospitalsenheden Vest eller Aarhus Universitetshospital
    • APO-teamet varetager ikke-afsluttede hospitalsopgaver i borgerens eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet
    • De udgående og rådgivende apopleksiteams skal være tværfagligt sammensat og skal som minimum bestå af læge (neurolog/geriater), fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske med stor neurofaglig viden. Ved behov skal de udgående og rådgivende teams kunne indhente rådgivning eller henvise patienten til andre faggrupper, eksempelvis diætist, logopæd eller neuropsykolog
    • Klyngerne afholder audit en gang årligt for at sikre kvaliteten i indsatsen
    • Klyngerne evaluerer en gang årligt det tværsektorielle samarbejde. Der er mulighed for at udvide modellen lokalt
    • At den samlede opgavetilrettelæggelse mellem kommuner og hospitaler sker med udgangspunkt i LEON-princippet (at opgaver skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau).

    En samarbejdsaftale vil ikke være nogen hindring for, at man lokalt ude i klyngerne kan arbejde med for eksempel en udvidet målgruppe. Der skal blot laves bilaterale aftaler herom.

    Samarbejdet mellem apopleksiteams og de omgivende klyngekommuner evalueres lokalt på mindst et årligt samarbejdsmøde. På møderne evalueres kommunikationsveje og overgange i patientforløb mellem hospital og kommune. Samarbejdsaftalen revideres efter behov, dog minimum i forbindelse med revision af Sundhedsaftalen

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Den model for Apopleksiteams, som er beskrevet i denne samarbejdsaftale, lægger sig tæt op ad de modeller for Apopleksiteams, som allerede er etableret i klyngerne. Den nye model adskiller sig ved, at den skaber grundlag for et tættere samarbejde mellem hospitalet og kommunen om kvaliteten af patientforløbene, og at den beskriver, hvordan parterne følger op på samarbejdsaftalen. Som følge heraf er det ikke forventningen, at modellen medfører øgede udgifter for hverken region eller kommuner eller skaber opgaveglidning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet at samarbejdsaftalen godkendes.

  • Beslutning i Direktion den 16-11-2020

    Direktionen er opmærksom på at der kan opstå et øget pres på opgaveløsningen og økonomien.Direktionen indstiller på den baggrund til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at samarbejdsaftalen godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social tilslutter sig Direktionens opmærksomhed på, at der kan opstå et øget pres på opgaveløsningen og økonomien og indstiller på den baggrund til Økonomiudvalget og Byrådet, at samarbejdsaftalen godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget tilslutter sig Direktionens og Udvalgets opmærksomhed, at der kan opstå et øget pres på opgaveløsningen og økonomien og indstiller på den baggrund til Byrådet, at samarbejdsaftalen godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet tilslutter sig den samlede opmærksomhed på, at der kan opstå et øget pres på opgaveløsningen og økonomien og godkender på den baggrundsamarbejdsaftalen.

Show video
Punkt 678 Drøftelse af socialpolitik
  • Resumé

    Nærværende sag er et oplæg til en indledende drøftelse af perspektiverne i at udarbejde en socialpolitik i Syddjurs Kommune med baggrund i en beslutning i sektorplanen for socialområdet 2016-2020.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    I sektorplanen for socialområdet 2016-2020 står der, at ”det vil være formålstjenligt at formulere en socialpolitik. Socialpolitikken skal formuleres indenfor rammerne af lovgivningen, og skal samtidig angive rammerne for indholdet af de underliggende specialiserede områder og de fremadrettede prioriteringer på området.

    Oplæg til drøftelse

    Der er sket meget siden sektorplanen blev godkendt i 2016, hvorfor udvalget bedes drøfte, om det stadigvæk er formålstjenstligt at udarbejde en ny socialpolitik og hvad målet med en sådan politik skal være fra 2020 og frem.

    Samtidigt er Administrationen i gang med at rydde op i Syddjurs Kommunes eksisterende politikker og strategier. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at den nuværende Handicappolitik er fra 2013.

    Hvis det besluttes, at der skal udarbejdes en ny socialpolitik kunne det således være relevant også at drøfte muligheden for, at en ny handicappolitik kan være indeholdt i en eventuel socialpolitik. Lignende tiltag ses også andre steder for eksempel i Skanderborg Kommunes Socialpolitik eller i Danske Handicaporganisationers udspil til en socialpolitik.

    Næste skridt

    Hvis udvalget til stadighed vurderer det formålstjenligt at udarbejde en socialpolitik vil Administrationen udarbejde et egentligt forslag til en politikudviklingsproces, som via Koncernledelse, Direktion og udvalg endelig skal besluttes i Byrådet før politikudviklingsprocessen igangsættes. Oplægget vil indeholde et forslag til, at Handicaprådet involveres i tilrettelæggelsen af politikudviklingsprocessen.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller via Direktionen til Udvalget for sundhed, ældre og social, at drøfte

    1. hvorvidt der bør udarbejdes et forslag til en plan for en politikudviklingsproces for en ny socialpolitik i Syddjurs Kommune.
    2. om en eventuel ny socialpolitik også skal indeholde elementerne til en handicappolitik.
  • Beslutning i Direktion den 02-11-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, at drøfte

    1. hvorvidt der bør udarbejdes et forslag til en plan for en politikudviklingsproces for en ny socialpolitik i Syddjurs Kommune.
    2. om en eventuel ny socialpolitik også skal indeholde elementerne til en handicappolitik.

    Direktionen anbefaler, at der er fokus på de vedtagne handleplaner som grundlag for det eksisterende arbejde.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 11-11-2020

    Sagen udsættes.

  • Beslutning i Handicaprådet den 12-11-2020

    Handicaprådet anbefaler at der bibeholdes en selvstændig handicappolitik, og en handicappolitisk vinkel indføjet i den øvrige socialpolitik.

    Handicaprådet ønsker et seminar vedrørende den fremtidige socialpolitik herunder en indføring i begreberne og så videre.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social drøftede sagen og

    1. anbefaler, at der udarbejdes en sammenhængende socialpolitik, der rummer et særligt afsnit vedrørende handicappede og har særlig opmærksomhed på overgangen til voksenlivet
    2. indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet anbefaling om, at der opstartes arbejde med udvikling heraf.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet anbefaling om, at der opstartes arbejde med udvikling af en sammenhængende socialpolitik, der rummer et særligt afsnit vedrørende handicappede og har særlig opmærksomhed på overgangen til voksenlivet.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Laila Sortland (Løsgænger) fremsatte følgende ændringsforslag:

    ”Følgende ændring ønskes tilføjet:

    Den eksisterende handicappolitik ønskes revideret og fortsat med udgangspunkt i handicapkonventionen.

    Denne handicappolitik skal danne grundlaget for det særlige afsnit i socialpolitikken vedrørende handicappede.

    Denne reviderede handicappolitik for Syddjurs Kommune ønskes til gennemgang og drøftelse på Handicaprådets møde før denne endelig godkendes i Udvalgene og Byrådet”

    Efter procedureforslag fra Michael Mikkelsen (Løsgænger) og Grethe Møgelvang (O) sendes sagen tilbage til Udvalget for sundhed, ældre og social til præciseringer – på baggrund af det fremsatte ændringsforslag og de på byrådsmødet faldne bemærkninger.

Show video
Punkt 679 Tomgang i ældreboliger ejet af boligorganisationer
  • Resumé

    Sagen indstilles med henblik på en gennemgang af afdelinger af almene ældreboliger, ejet af boligorganisationer, hvor der er udfordringer med tomgang.

  • Sagsfremstilling

    Administrationen har foretaget en gennemgang af samtlige almene ældreboliger ejet af boligorganisationer, for at undersøge, hvilke afdelinger der er præget af længerevarende tomgang.

    På den baggrund er der udarbejdet vedlagte notat, der beskriver handlemuligheder i samarbejde med boligorganisationerne i forbindelse med tomgang, samt oplister de afdelinger, hvor der de seneste år har været udfordringer med tomgang.

    Notatet beskriver en række konkrete tiltag, der kan igangsættes i samarbejde med boligorganisationerne i forhold til de afdelinger, der oplever længerevarende tomgang.

    Det foreslås, at det besluttes, at så mange tiltag som muligt sættes i gang i samarbejde med boligorganisationerne, for at modarbejde længerevarende tomgang.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er i budget 2020 afsat 0,4 mio. kr. til dækning af tomgang. Beløbet skal dække tomgang i kommunale, almene ældreboliger og ældreboliger ejet af boligorganisationer. Der afsættes forventeligt 3,8 mio. kr. til dækning af tomgang i budget 2021 og tilsvarende vedrørende 2022. Ved at iværksætte konkrete tiltag vedrørende afdelinger, der har udfordringer med tomgang forventes beløbet reduceret til 2,6 mio. kr. i 2023, og 1,6 mio. kr. i 2024.

  • Lovgrundlag

    Lov om almene boliger.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Direktionen, Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at der optages forhandlinger med boligorganisationerne om igangsætning af tiltag til at modarbejde længerevarende tomgang.

  • Beslutning i Direktion den 19-10-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at der optages forhandlinger med boligorganisationerne om igangsætning af tiltag til at modarbejde længerevarende tomgang.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at der optages forhandlinger med boligorganisationerne om igangsætning af tiltag til at modarbejde længerevarende tomgang.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at det besluttes, at der optages forhandlinger med boligorganisationerne om igangsætning af tiltag til at modarbejde længerevarende tomgang.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådetbeslutter, at der optages forhandlinger med boligorganisationerne om igangsætning af tiltag til at modarbejde længerevarende tomgang.

Show video
Punkt 680 Tomgang i kommunale almene ældreboliger
  • Resumé

    Sagen indstilles med henblik på en gennemgang af afdelinger af kommunale almene ældreboliger, hvor der er udfordringer med tomgang, samt beslutning om nedlæggelse af almene ældreboliger i afdelinger, der ikke længere vurderes at være attraktive som ældreboliger.

  • Sagsfremstilling

    Kommunale almene ældreboliger er almene boliger, der er opført af kommunen.

    Administrationen har gennemgået samtlige kommunale almene ældreboliger for at undersøge, hvilke afdelinger der er præget af længerevarende tomgang.

    På den baggrund er der udarbejdet vedlagte notat, der beskriver handlemuligheder i forbindelse med tomgang/huslejetab samt oplister de afdelinger, hvor der de seneste år har været udfordringer med tomgang, og de afdelinger, der ikke længere vurderes at være attraktive som ældreboliger.

    Det bemærkes, at der allerede er truffet beslutning om at nedlægge boliger i Ringparken i Ryomgård med henblik på nedrivning, hvilket vil medføre en markant reducering af tomgang når det er gennemført.

    Derudover arbejdes der på et oplæg til beslutning vedrørende demensafsnittet på Rosengården i Hornslet.

    Det er Administrationens anbefaling, at der derudover træffes beslutning om at nedlægge boligerne i følgende afdelinger (der henvises til vedlagte notat) med henblik på salg eller nedrivning:

    • Lykkesholmvej 5 A-D, Balle
    • Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde.


    Derudover foreslås det, at der for nuværende fortsættes med tiltag, der skal afhjælpe tomgang vedrørende Pyramidehusene i Ryomgård, men med særlig opmærksomhed på, om der evt. skal iværksættes yderligere tiltag for at imødekomme tomgang.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er i budget 2020 afsat 0,4 mio. kr. til dækning af tomgang. Beløbet skal dække tomgang i kommunale, almene ældreboliger og ældreboliger ejet af boligorganisationer. Der afsættes forventeligt 3,8 mio. kr. til dækning af tomgang i Budget 2021 og tilsvarende vedrørende 2022. Ved at iværksætte konkrete tiltag vedrørende afdelinger, der har udfordringer med tomgang forventes beløbet reduceret til 2,6 mio. kr. i 2023, og 1,6 mio. kr. i 2024.

  • Lovgrundlag

    Lov om almene boliger.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Direktionen, Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at de almene boliger på Lykkesholmvej 5 A-D, Balle og Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde, nedlægges som almene boliger med henblik på salg eller nedrivning.

  • Beslutning i Direktion den 19-10-2020

    Direktionen indstiller til Udvalget for sundhed, ældre og social, Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at de almene boliger på Lykkesholmvej 5 A-D, Balle og Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde, nedlægges som almene boliger med henblik på salg eller nedrivning.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 02-12-2020

    Udvalget for sundhed, ældre og social indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes, at de almene boliger på Lykkesholmvej 5 A-D, Balle og Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde, nedlægges som almene boliger med henblik på salg eller nedrivning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at det besluttes, at de almene boliger på Lykkesholmvej 5 A-D, Balle og Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde, nedlægges som almene boliger med henblik på salg eller alternativt nedrivning.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådetbeslutter, at de almene boliger på Lykkesholmvej 5 A-D, Balle og Skibsbrovej 9 A-D, Kongsgårde, nedlægges som almene boliger med henblik på salg eller alternativt nedrivning.

Show video
Punkt 681 Flag og udsmykning af byrådssalen
  • Resumé

    Dansk Folkeparti fremsatte et forslag til behandling på byrådsmødet den 28. oktober 2020 vedrørende udsmykning med Dannebrogsflag i byrådssalen. Efter behandling på byrådsmødet blev forslaget sendt til Økonomiudvalget med henblik på at få beskrevet forskellige scenarier for udsmykning af byrådssalen.

    Denne sag beskriver forskellige scenarier for udsmykning af byrådssalen.

  • Sagsfremstilling

    Dansk Folkeparti fremsatte følgende forslag på byrådsmødet den 28. oktober 2020:

    ”Her for 100 året for genforeningen, ønsker Dansk Folkeparti at pryde Byrådssalen i Syddjurs Kommune med Dannebrogsflag.

    Vi foreslår derfor, at vi i år, får opsat Dannebrogsflaget i respekt for Gud, Konge og fædrelandet og til ære for vores nationale kendetegn.”

    Efter behandling på byrådsmødet blev forslaget sendt til Økonomiudvalget med henblik på at få beskrevet forskellige scenarier for udsmykning af byrådssalen.

    Administrationen har undersøgt mulighederne for udsmykning af byrådssalen og er nået frem til en række mulige scenarier.

    Ud over de nedenstående scenarier om placering af flag foreslås det, at fotografiet på bagvæggen med Hendes Majestæt Dronning Margrethe fornys. Kongehuset kontaktes med henblik på valg af foto samt input til indramning og ophængning. Den blå bagvæg males i samme ombæring.

    Scenarie 1. – Væghængte flag

    Der placeres to flag på hver side af nyt større fotografi. Flagene hænger fladt på væggen med snørresiden øverst. Der hænges et flag på hver side af fotografiet.

    Flaget til venstre kan eventuelt være et EU flag.

    Scenarie 2. – Flag på faner monteret på væg

    Der placeres to flag på hver side af nyt større fotografi. Flagene sidder på en fanestang, der monteres på væggen med en vinkel på ca. 45 grader. Flagenden peger ind mod fotografiet.

    Flaget til venstre kan eventuelt være et EU flag.

    Scenarie 3. – Flag på fanefod

    Der placeres en fane med et Dannebrogsflag i den modsatte ende, bag borgmesteren til højre ved bagvæggen. Fanen placeres i en fanefod, som kan flyttes ved behov.

    Denne løsning er blevet anvendt i en række kommuner, hvor Danmarks Samfundet har finansieret indkøb af fanen. Hvis denne løsning vælges, vil Administrationen tage kontakt til Danmarks Samfundet for en dialog om en mulig finansiering og rådgivning. Eksempel herpå er vedlagt som bilag.

    Scenarie 4. – Udendørs flagning

    Flaget hejses udendørs ved kommunens flagstænger ved hovedindgangen, når der er byrådsmøde. For at flaget skal kunne hejses hele året, kræver denne løsning indkøb af projektør mod flaget for at kunne overholde god flagskik. Dette vil kræve manuel ophængning og kontrol af projektør.

    Scenarie 5. - Bordflag

    Der placeres bordflag på klaveret eller på kunstudstillingen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Scenarie 1 og 2

    Et overslag på indkøb af væghængte faner på bagvæggen, samt udskiftning af fotografi og nymaling af væggen lyder på ca. 20.000 – 25.000 kr. Lidt billigere ved væghængte flag.

    Scenarie 3

    Ved opsætning af fane på fod i borgmesterenden, vil administrationen tage kontakt til Danmarks Samfundet vedrørende rådgivning og mulig finansiering.

    Scenarie 4

    Brug af flag udendørs vil kræve indkøb og montering af projektor til belysning af flaget. Anslået til ca. 5.000 – 8.000 kr.

    Scenarie 5

    To – tre pæne borgflag kan fås for ca. 1.000 – 2000 kr.

    Indkøb af nyt foto af Hendes Majestæt Dronningen samt indramning anslås til ca. 10.000 kr. afhængig af de retningslinjer, der gives fra Kongehuset.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, om

    1. der ønskes at gå videre med et af de i sagsfremstillingen frembragte scenarier for udsmykning af byrådssalen
    2. der skal anvendes EU flag i kombination med Dannebrogsflag
    3. fotografiet af Hendes Majestæt Dronningen ønskes fornyet
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. der ønskes at gå videre med scenarie 3 af de i sagsfremstillingen frembragte scenarier for udsmykning af byrådssalen
    2. fotografiet af Hendes Majestæt Dronningen bevares som det hænger i salen


    Tommy Bøgehøj (C) ønsker at bemærke, at han ønsker, at der anvendes EU flag i kombination med Dannebrogsflag.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Heine Skovbak Iversen (B) fremsatte et ændringsforslag om, at der til indstillingen tilføjes, at Dannebrogsflaget anvendes i kombination med EUflag.

    Med stemmerne 11 for, 15 imod og 1 hverken for eller imod faldt ændringsforslaget.

    For stemte: Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Tommy Bøgehøj (C), Morten Siig Henriksen (F), Helle Røge (F), Michael Aakjær (A),Marianne Kirkegaard (V), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A),Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A)og Heine Skovbak Iversen (B).

    Imod stemte: Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Ole S. Hansen (A), Christoffer Pedersen (V), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Jesper Yde Knudsen (Ø),Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Michael Mikkelsen (Løsgænger)og Grethe Møgelvang (O).

    Hverken for eller imod stemte: Mette Foged (Å)

    Jesper Yde Knudsen (Ø) ønskede afstemning om Økonomiudvalgets indstilling.

    Med stemmerne 24 for, 1 imod og 2 hverken for eller imod blev forslaget godkendt.

    For stemte:Ole Bollesen (A), Claus Wistoft (V), Kirstine Bille (F), Michael Stegger Jensen (A), Laila Sortland (Løsgænger), Riber Hog Anthonsen (V), Jan Fischer (A), Else Marie Høgh (V), Ole S. Hansen (A), Tommy Bøgehøj (C), Christoffer Pedersen (V), Morten Siig Henriksen (F), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Michael Aakjær (A), Marianne Kirkegaard (V), Christian Haubuf (A), Gunnar Sørensen (V), Helle Røge (F), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Michael Mikkelsen (Løsgænger), Torben Therkelsen (V), Anita Søholm (A), Grethe Møgelvang (O) og Heine Skovbak Iversen (B).

    Imod stemte:Jesper Yde Knudsen (Ø)

    Hverken for eller imod stemte:Kim Lykke Jensen (F)og Mette Foged (Å)

    Byrådet beslutter dermed, at

    1. der ønskes at gå videre med scenarie 3 af de i sagsfremstillingen frembragte scenarier for udsmykning af byrådssalen
    2. fotografiet af Hendes Majestæt Dronningen bevares som det hænger i salen

Show video
Punkt 682 Orientering om svar fra udlændinge- og integrationsministeren i forbindelse med henvendelse fra Byrådet
  • Resumé

    Økonomiudvalget og Byrådet orienteres med denne sag om svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren vedrørende henvendelse – som følge af byrådsbeslutning den 28. oktober 2020.

  • Sagsfremstilling

    På byrådsmødet den 28. oktober 2020 stillede Radikale Venstre, Alternativet, SF og Enhedslisten forslag om, at: ”Byrådet i Syddjurs vedtager at rette henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren med henblik på at meddele, at kommunen tilbyder at stille boliger og hjælp til rådighed for at huse børn og deres eventuelle familier fra flygtningelejren Moria, såfremt regeringen beslutter at modtage flygtninge”.

    Forslaget blev godkendt, hvorefter Borgmesteren rettede henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeren.

    Den 1. december 2020 modtog Borgmesteren svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren. Svaret er vedlagt som bilag.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen umiddelbare bemærkninger til økonomi og organisatoriske konsekvenser.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at tage orienteringen om svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren til efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at tage orienteringen om svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren til efterretning.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet tager orienteringen om svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren til efterretning.

Show video
Punkt 683 Ansættelse af en borgerrådgiver - forslag fra Dansk Folkeparti
  • Sagsfremstilling

    Dansk Folkeparti har med interesse bemærket at der i regeringens nye finanslov for 2021 er afsat 30 millioner kr. og 35 millioner kr. årligt i perioden 2022 - 2024, som kommunerne kan ansøge om, med henblikpå at ansætte en borgerrådgiver til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

    DanskFolkeparti skal på denne baggrund stille forslag om, at byrådet vedtager at ansøge denne pulje således, at Syddjurs Kommune i lighed med enrække andre kommuner, kan ansætte en borgerrådgiver til at hjælpe borgerne.

    Det er vigtigt at borgervejlederen ansættesdirekte af byrådet, er ansat direkte af og er adskilt fra kommunens administration.

    Funktionen skal være uafhængig af byråd, udvalg, borgmester og administrationen.

    Vedr. arbejdsbeskrivelser skal der henvises til, at tage udgangspunkt i de eksisterende borgerrådgiveres arbejdsbeskrivelser.

    Vedr. restfinansiering skal Dansk Folkeparti henvisetil de administrative besparelser, der findes ved mindre fysiske rejseaktiviteter og øvrige ansættelsestilbageholdenhedi 2021.

    Et eksempel fra Fredericia og Randers kommune er vedhæftet som bilag.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    På baggrund af et procedureforslag fra Borgmester Ole Bollesen (A), sender Byrådet sagen til behandling i Økonomiudvalget for yderligere kvalificering.

Show video
Punkt 684 Plant et træ for hver barnefødsel i kommunen - forslag fra Dansk Folkeparti
  • Sagsfremstilling

    Dansk Folkeparti fremsætter hermed dagsordensforslag om at Syddjurs Kommune fra 2021 laver et årligt arrangement, hvor man planter et træ for hvert barn, der bliver født i kommunen( forældre og nyt barn har folkeregisteradresse ved fødslen) Ved plantningen skal der væremulighed for, at barnet, forældrene og andre kan deltage.

    Hvert at disse nyplantninger skal registreres således, at familierne altidvil kunne finde frem til, hvor træet nøjagtigt befinder sig. F.eks. GPS koordinater, samt et bevis til barnet med disse oplysninger.

    På denne måde vil børnene for altid få et helt specielt forhold til vores natur og i bogstaveligste forstand kende deres rødder her i kommunen.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    På baggrund af et procedureforslag fra Kirstine Bille (F) om at sende sagen til behandling i et udvalg, sender Byrådet sagen til behandling i Udvalget for natur, teknik og miljø.

Show video
Punkt 685 Syddjurs Spildevand A/S. Legalitetskontrol af takstblad for 2021
  • Resumé

    Syddjurs Spildevand A/S har fremsendt selskabets takstblad for 2021 til Byrådets orientering.

    Byrådet skal i henhold til Vandsektorloven sikre, at spildevandstaksterne er lovlig fastsat i forhold til Vandsektorloven og selskabets betalingsvedtægt – den såkaldte legalitetskontrol.

  • Sagsfremstilling

    Syddjurs Spildevand A/S har fremsendt selskabets takstblad for 2021 til Byrådets orientering. Takstbladet er vedlagt. Byrådet skal dog ikke godkende selve taksten. Dette er alene en opgave for selskabets bestyrelse.

    Standardtilslutningsbidraget er indeksreguleret efter Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder, hvilket giver anledning til en reduktion på 0,415 %. Vandafledningsbidraget og taksten for modtagelse af slam holdes uændret med samme takst som i 2020.


    Forsyningssekretariatet har udmeldt økonomiske rammer for 2021 og fremsendte forslag til takster samt budget for indtægter, omkostninger samt investeringer overholder de økonomiske rammer.
    Vedrørende takster skal også nævnes, at trappemodellen betyder en mindre budgetteret omsætning på 1,3 mio.kr. sammenlignet med standardsatsen.

    Byrådet skal ved sin legalitetskontrol godkende, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at prisloftet og hvile i sig selv-princippet overholdes. Syddjurs Spildevand A/S oplyser, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med betalingsloven.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Forslaget medfører ingen økonomisk eller organisatorisk konsekvens for Syddjurs Kommune ud over kommunens egenbetaling for afledning af spilde- og regnvand.

  • Lovgrundlag

    Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

    Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for natur, teknik og miljø, Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. Syddjurs Spildevands takstblad for 2021 tages til efterretning.
    2. Byrådet godkender, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til Vandsektorloven.
  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 01-12-2020

    Udvalget for natur, teknik og miljø indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

    1. Syddjurs Spildevands takstblad for 2021 tages til efterretning.
    2. Byrådet godkender, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til vandsektorloven
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at

    1. Syddjurs Spildevands takstblad for 2021 tages til efterretning.
    2. Byrådet godkender, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til vandsektorloven
  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet

    1. tager Syddjurs Spildevands takstblad for 2021 til efterretning.
    2. godkender, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til vandsektorloven
Show video
Punkt 686 Ansøgning om brugsret til kommunalt areal, IF Midtdjurs Fodbold
  • Resumé

    IF Midtdjurs Fodbold ansøger om brugsret til kommunalt areal til anlæg af panna-bane og Goal Station.

  • Sagsfremstilling

    IF Midtdjurs Fodbold har fået bevilling fra DIF/DGI´s Foreningspulje til en panna-bane. En panna-bane er en lukket bane med sider, der kan bruges til både boldspil og leg. Banen ønskes placeret på kommunal jord, ved siden af kunstgræsbanen. Nabobanen benyttes p.t. til fodboldtræning, men har ikke mål, der opfylder kravene til en 11-mandsbane.Derfor kan den ikke benyttes til turneringsfodbold men kun til 5-mands og 3-mandskampe.

    Yderligere ønsker IF Midtdjurs Fodbold at etablere Goal Station på samme kommunale matrikel. Goal Station er en træningsmetode til at udvikle fodboldfærdigheder; en bane med indlagte bander, så en spiller kan selvtræne pasningsspil og førsteberøringer på vej mod målet.

    Placering af panna-bane og Goal Station ses på vedlagte kortbilag.

    IF Midtdjurs Fodbold har p.t. cirka 330 medlemmer, heraf er ca. 70% børn og unge.

    Lokalplan 47, som er gældende for området, giver mulighed for idrætsanlæg på den ansøgte placering og det vurderes, at ansøgningen stemmer overens med den anvendelse. Forhåndstilladelse til nedsivning af overfladevand er givet.

    Brugsret til kommunal jord til idrætsanlæg kan gives i form af lejekontrakt med 30 års opsigelse fra udlejers side og 0 kr. i lejebetaling. Se bilag (udkast til lejekontrakt)

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten, planloven, udstykningsloven.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Syddjurs Kommune, til IF Midtdjurs Fodbold, giver brugsret til kommunalt areal, del af matr.nr. 3cq Ryomgård Hgd., Marie Magdalene, af areal ca.1.150 m2 til etablering af panna-bane og Goal Station i form af lejeaftale med 0 kr. i leje og et opsigelsesvarsel fra udlejers side på 30 år.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Syddjurs Kommune, til IF Midtdjurs Fodbold, giver brugsret til kommunalt areal, del af matr.nr. 3cq Ryomgård Hgd., Marie Magdalene, af areal ca.1.150 m2 til etablering af panna-bane og Goal Station i form af lejeaftale med 0 kr. i leje og et opsigelsesvarsel fra udlejers side på 30 år.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at Syddjurs Kommune, til IF Midtdjurs Fodbold, giver brugsret til kommunalt areal, del af matr.nr. 3cq Ryomgård Hgd., Marie Magdalene, af areal ca.1.150 m2 til etablering af panna-bane og Goal Station i form af lejeaftale med 0 kr. i leje og et opsigelsesvarsel fra udlejers side på 30 år.

Show video
Punkt 687 Rønde Idrætscenter, brugsret til kommunalt areal til ny hal
  • Resumé

    I budget 2020 er afsat rådighedsbeløb til opførelse af ny hal ved Rønde Idrætscenter. Hallen samt to tennisbaner skal opføres på kommunalt areal og Rønde Idrætscenter ansøger om brugsret til arealet.

  • Sagsfremstilling

    I forbindelse med budget 2020 og den efterfølgende genåbning af budgettet blev der afsat et rådighedsbeløb på 9 mio. kr. til et udviklingsprojekt, hvor Rønde Idrætscenter etablerer ny hal.

    Byggeriet er betinget af, at Rønde Idrætscenter finansierer et tilsvarende beløb. Hallen opføres som bygning på lejet grund. For at Rønde Idrætsforening kan opnå kreditforeningslån skal der foreligge en lejeaftale vedrørende grundarealet på min. 30 år. Udkast til lejekontrakt er vedlagt.

    Den nye hal skal opføres på det kommunen tilhørende areal, del af matr.nr. 11d og 11 æ Følle By, Bregnet. Det samlede areal udgør ca. 6.843 m2. Situationsplan er bilag 1 til lejekontrakten.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser.

  • Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten, planloven og udstykningsloven.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der indgås aftale om brugsret med Rønde Idrætscenter i form af lejeaftale med 30 års opsigelse fra udlejers side til det kommunale areal til opførelse af ny hal og to tennisbaner jf. situationsplan, i alt ca. 6.843 m2.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 09-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at der indgås aftale om brugsret med Rønde Idrætscenter i form af lejeaftale med 30 års opsigelse fra udlejers side til det kommunale areal til opførelse af ny hal og to tennisbaner jf. situationsplan, i alt ca. 6.843 m2.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender, at der indgås aftale om brugsret med Rønde Idrætscenter i form af lejeaftale med 30 års opsigelse fra udlejers side til det kommunale areal til opførelse af ny hal og to tennisbaner jf. situationsplan, i alt ca. 6.843 m2.

Show video
Punkt 688 djursBO - helhedsplan for Mørke, skema A
  • Resumé

    djursBO har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema A for en helhedsplan for djursBOs afdelinger i Mørke.

    Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med Landsbyggefonden, og er en del af de projekter, der er fremrykkede til igangsætning i 2020.

    Sagen indstilles med henblik på godkendelse.

    Økonomiudvalgets beslutning forelægges på byrådsmødet.

  • Sagsfremstilling

    djursBO har i en årrække arbejdet på en helhedsplan for renoveringen af afd. 11, 12, 13, 16 og 70, der alle er beliggende i Mørke. Der er tale om en helhedsplan, der omfatter flere afdelinger, men hvor den geografiske tilknytning gør, at der arbejdes på en samlet helhedsplan.

    Der er således udarbejdet ét skema A for den samlede helhedsplan, og Landsbyggefonden behandler helhedsplanen som en samlet plan for alle afdelingerne.

    Sagen var oprindeligt forudsat gennemført om en række år, når Landsbyggefonden kunne afsætte midler hertil, men grundet COVID-19 er der skabt grundlag for, at en række helhedsplanprojekter kan fremrykkes. Denne helhedsplan er omfattet af muligheden for fremrykning, forudsat at Byrådet godkender skema A i 2020. Såfremt skema A ikke godkendes i år, forventes det at helhedsplanen vil blive udskudt i flere år, indtil der er finansiering i Landsbyggefonden.

    De oprindelige afdelinger lider hver især af store bygningsmæssige udfordringer. De alvorligste skader er:

    • Voldsom opfugtning og skimmel i mange boliger.
    • Nedbrudte tagflader.
    • Mangelfuld ventilation fra tagkonstruktionen.
    • Mangelfuld isolering af loftsfladen.
    • Afskallede sokkelpuds.
    • Nedbrudt fuger i murværk.
    • Uisolerede facader.
    • Kuldebroer.
    • Dårlige elastiske fuger omkring vinduer.
    • Badeværelser i utidssvarende stand.
    • Køkkener i utidssvarende stand.

    Som en konsekvens af renoveringen vil huslejen i alle fem afdelinger stige i gennemsnit med ca. 60 kr. pr. m2 pr. år. Det svarer til en månedlig huslejestigning på mellem 300 og 560 kr. for de forskellige boligenheder i afdelingerne.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Den samlede anskaffelsessum udgør 113.557.863 kr., der omfatter håndværkerudgifter, byggepladsomkostninger, genhusning og lejetab.

    Anskaffelsessummen finansieres som følger:

    Støttede lån (gruppe 1 arbejder)

    76.856.118

    Ustøttede (gruppe 2 arbejder)

    18.000.000

    Ustøttede (gruppe 3 arbejder)

    18.701.745

    I alt

    113.557.863

    Godkendelse af helhedsplanen medfører, at kommunen skal opretholde en garantiforpligtelse på følgende beløb:

    Lånegaranti støttede lån

    76.856.118

    Lånegaranti ustøttede lån

    36.701.745

    I alt

    113.557.863

    Derudover vil der være behov for en kapitaltilførsel, forventeligt på 1,0 mio.kr. samlet. Kommunens andel heraf er 200.000 kr., svarende til 1/5, hvor Landsbyggefonden står for de øvrige 2/5, djursBO 1/5 og realkreditselskab 1/5.

  • Lovgrundlag

    Lov om almene boliger.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at skema A vedrørende helhedsplan for djursBO, Mørke-afdelingerne godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 16-12-2020

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at skema A vedrørende helhedsplan for djursBO, Mørke-afdelingerne godkendes.

  • Beslutning i Byrådet den 16-12-2020

    Byrådet godkender skema A vedrørende helhedsplan for djursBO, Mørke-afdelingerne.

    Byrådet anmoder Administrationen om en efterfølgende uddybende beskrivelse af garantiforpligtelsen.

Show video
Punkt 689 Vestervej 17, Ebeltoft. Udlejning (Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.
Punkt 690 Udbud af brandslukning i Randers og Favrskov(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.
Punkt 691 Godkendelse af salg af Stationsvej 6 i Mørke(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.
Punkt 692 Personsag(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.