Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) 08-11-2017 13:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 772 Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 - Udvalgte for plan, udvikling og kultur - drift
  • Resumé

    Sagen er udvalgets bidrag til den strategiske økonomirapportering, der samles til Økonomiudvalg og Byråd. Rapporteringen sker på baggrund af forbruget den 30. september 2017. Med sagen følger rapportering på ikke-finansielle mål for Udvalget for plan, udvikling og kultur til orientering.


    Budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 viser, at der forventes budgetoverholdelse på samtlige områder på driften. Der forventes dog et mindreforbrug i 2017 på ca. 1,3 mio. kr., som skal overføres til 2018.

  • Sagsfremstilling

    Budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 viser, at der forventes budgetoverholdelse på samtlige driftsområder indenfor Udvalget for plan, udvikling og kultur. I lighed med tidligere år forventes også i 2017 at være et mindreforbrug, men beløbet vil være beskedent på grund af en beslutning om øget budget til Kulturpuljen i 2017. Mindreforbruget i 2017 forventes at udgøre ca. 1,3 mio. kr. til bl.a. hensatte beløb til Kulturhovedstad 2017, forskydninger i udbetalinger på projekter samt diverse puljer.


    I korrigeret budget 2017 indgår en samlet overførsel for 2016 på driften på 1,6 mio. kr. og en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til indfrielse af lån af til KOMBI Hornslet og en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. Fregatten Jylland til ændret procedure ved udbetaling af tilskud. Der vil være et merforbrug i forhold til oprindeligt budget, som bl.a. skyldes, at en del af overførslen for 2016 anvendes i 2017.  

     

    Plan og udvikling – bevilling 15.645

    Bevillingen omhandler planlægning i forhold til bl.a. byfornyelse, save-registrering af bygning, udvikling i yderområder/landdistrikter og Udviklingspuljen.


    Der forventes budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget, men der forventes at være et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. til overførsel til 2018.


    Biblioteker – bevilling 15.332

    Biblioteket forventer budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget. Det vil være et merforbrug i forhold til oprindeligt budget, som skyldes at det Fælles Bibliotekssystem nu etableres i 2017, hvor budgettet hertil igennem flere år har været overført. Der forventes en overførsel til 2018 på ca. 0,2 mio. kr.


    De ikke-finansielle mål på biblioteksområdet (nr. 1 og 2) viser en svagt faldende tendens af både udlåns- og besøgstal i forhold til 2016. Det arbejdes med - bl.a. igennem markedsføring og samarbejde med lokalt brugerråd – at øge besøgstallet i Kolind. Det faldende besøgs- og udlånstal skyldes primært, at Rønde har været lukket ca. en måned på grund af renovering, ligesom alle afdelinger har været lukket en uge i september på grund af nyt IT-system. Udstedelse af pas og kørekort i Hornslet har gjort at besøgstallet her er steget sammenlignet med 2016, og der arbejdes på, at den nye indretning af området for pas og kørekort vil understøtte et øget udlån. 


    Den generelt faldende tendens på landsplan med en nedgang i udlån af fysiske materialer synes udjævnet i Syddjurs. Dette skyldes formodentlig de nye servicetilbud i lokalområderne Pindstrup og Lime. Samlet set har Syddjurs Bibliotek pt. kun oplevet en nedgang på 4% af sit udlån i forhold til 2016.


    Kultur – bevilling 15.335

    Bevillingen omfatter museer, egnsteater, børneteater, Kulturpulje, Kulturhovedstad 2017 og Kulturskolen m.v.


    Der forventes budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget. Men i lighed med tidligere år forventes der også i 2017 at være overførsel til 2018 på grund af bl.a. hensatte beløb til Kulturhovedstad 2017 og forskydninger i udbetalinger vedr. projekter. Den forventede overførsel forventes dog at blive meget beskedent på grund en beslutning om øget tilskud til Kulturpuljen i 2017.


    På nuværende tidspunkt forventes en samlet overførsel til 2017 på 0,2 mio. kr., som bl.a. skyldes overførsel af det hensatte beløb til Kulturhovedstad 2017 og projekter vedr. Kulturhovedstad 2017.


    De ikke-finansielle mål vedr. børnekulturaktiviteter (nr. 3) viser aktivitetsniveauet og afspejler de særlige indsatser, som fremgår af den kulturpolitiske handleplan 2017. Det bemærkes, at aktiviteterne i høj grad også anvendes som led i turisme og brandingstrategisk øjemed, hvilket medfører store periodiske udsving.


    Folkeoplysning, fritid og natur – bevilling 15.338

    Bevillingen omfatter tilskud til de selvejende haller, fritidsfaciliteter, kommunal hal og svømmebade, de frivillige foreninger, voksenundervisning, Naturformidling, frivilligt socialt arbejde m.v.


    Der forventes budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget. Men i lighed med tidligere år forventes der også i 2017 at være overførsel til 2018. På nuværende tidspunkt forventes en samlet overførsel til 2018 på 0,8 mio.


    De ikke-finansielle mål vedr. antal klasser, der indgår i undervisningsforløb samt antal besøg af daginstitutioner på Karpenhøj Naturcenter (nr. 5) viser nu en stigende tendens og afspejler dermed Syddjurs Kommunes forventninger til øget aktivitet gennem portalen ”Skolen i Virkeligheden”.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

    Hele 1.000 kr.

    Oprindeligt
    budget

    Korrigeret budget

    Forbrug

    pr.

    30.09.17

    Forventet regnskab

    Afvigelse
     i.f.t. opr.
    budget

    Afvigelse
    i.f.t. korr.
    budget

    Ansøgning
    om tillægs-
    bevilling

    15 – Drift

    Udvalget for plan, udvikling og kultur

    55.760

    59.510

    44.401

    58.210

    2.450

    -1.300

    0

    15645

    Plan og udvikling

    1.504

    1.762

    545

    1.662

    159

    -100

    0

    15332

    Biblioteker

    14.391

    14.764

    10.526

    14.564

    172

    -200

    0

    15335

    Kultur

    14.982

    17.804

    13.557

    17.604

    2.622

    -200

    0

    15338

    Folkeoplysning, fritid og natur

    24.883

    25.180

    19.773

    24.380

    -503

    -800

    0


  • Indstilling

    Direktøren indstiller til udvalget,

    1. at budgetopfølgningen tages til efterretning,
    2. at sagsfremstillingen indarbejdes i økonomirapporteringen til Økonomiudvalg og Byråd.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 31-10-2017

    Direktionen tiltrådte sagen og videresendte til udvalgets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Ad.1.  Taget til efterretning

    Ad.2.  Godkendt

Punkt 773 Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 - Udvalget for plan, udvikling og kultur - anlæg
  • Resumé

    Sagen er udvalgets bidrag til den strategiske økonomirapportering, der samles til Økonomiudvalg og Byråd. Rapporteringen sker på baggrund af forbruget den 30. september 2017.


    De samlede udgifter på anlæg på Udvalget for plan, udvikling og kultur forventes at udgøre ca. 13,2 mio. kr. i 2017 set i forhold til et korrigeret budget på 22,2 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug i 2017 på ca. 9,1 mio. kr.


    I korrigeret budget indgår et overførselsbeløb for 2016 på 9,3 mio. kr. samt en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. vedr. idrætsanlæg.


    Der søges flytning af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på netto 0,5 mio. kr. mellem anlægsprojekt ”Bygningsfornyelse 2016 og 2017” og Landbyfornyelsespuljen 2016”

  • Sagsfremstilling

    De samlede udgifter på anlæg på Udvalget for plan, udvikling og kultur forventes at udgøre cirka 13,2 mio. kr. i 2017 set i forhold til et korrigeret budget på 22,2 mio. kr.


    Der forventes således et mindreforbrug i 2017 på ca. 9,1 mio. kr., som ved regnskabsårets afslutning søges overført til 2018 til videreførelse af projekterne. Det er primært Mørke Områdefornyelse, Ny Malt og Idrætspuljen overførslen omhandler.   


    Der søges flytning af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på netto 0,5 mio. kr. fra anlægsprojekt ”Bygningsfornyelsen 2016 og 2017” til ”Landbyfornyelsepuljen 2016” på bevilling 15.025. Den statslige ramme til bygningsfornyelsen i 2016 og 2017 blev væsentlig lavere end forudsat, og det giver mulighed for at udnytte ramme til Landbyfornyelsespuljen 2016, som der ikke var afsat budget til.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

     

    Rådighedsbeløb

    (hele 1.000 kr.)

    Oprindeligt
    budget

    Korrigeret budget

    Forbrug
    30.09.17

    Forventet regnskab

    Afvigelse
     i.f.t. opr.
    budget

    Afvigelse
    i.f.t. korr.
    budget

    Ansøgning om tillægs- bevilling

    15 - Anlæg

    Udvalget for plan, udvikling og kultur

    12.716

    22.239

    7.840

    13.189

    473

    -9.051

    0

    15025

    Byudvikling

    2.766

    5.823

    1.777

    2.022

    -743

    -3.800

    0

    15645

    Plan og udvikling

    250

    250

     0

    0

    -250

    -250

    0

    15332

    Biblioteker

    7.400

    10.455

    3.282

    7.454

    54

    -3.001

    0

    15338

    Folkeoplysning, fritid og natur

    2.300

    5.712

    2.870

    3.712

    1.412

    -2.000

    0


    Anlægsbevilling (Hele 1.000 kr.)

    Forventet forbrug ultimo 2017

    Korrigeret anlægs- bevilling

    Afvigelse
    i.f.t. korr.
    anlægs-bevilling

    Ansøgning om anlægs-bevilling

    15 

    anlæg

    Udvalget for plan, udvikling og kultur

    52.264

    78.401

    -26.136

    0

    15025

    Byudvikling

    12.984

    16.785

    -3.801

    0

    15645

    Plan og udvikling

    0

    250

    -250

    0

    15332

    Biblioteker

    32.581

    52.666

    -20.085

    0

    15338

    Folkeoplysning, fritid og natur

    6.700

    8.700

    -2.000

    0


  • Indstilling

    Direktøren indstiller til udvalget, 

    1. at budgetopfølgningen på anlæg tages til efterretning,
    2. at sagsfremstillingen indarbejdes i økonomirapporteringen for anlæg til Økonomiudvalg og Byråd.
    3. at der søges flytning af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 472.000 kr. fra Bygningsfornyelsen 2016 og 2017 til Landbyfornyelsespuljen 2016 på bevilling 15.025, som det fremgår af vedlagte bilag.
  • Beslutning i Direktionsmøde den 31-10-2017

    Direktionen tiltrådte sagen og videresendte til udvalgets godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Ad.1.  Taget til efterretning

    Ad.2.-3.  Godkendt

Punkt 774 Boligområde ved Rodskovvej i Rodskov. Lokalplan 404. Endelig vedtagelse
  • Resumé

    Forslag til lokalplan nr. 404 har været i otte ugers offentlig høring fra den 9. maj til den 4. juli 2017. Der er indkommet otte bemærkninger/indsigelser, som giver anledning til forslag om ændringer jf. sagsfremstillingen.


    Der er desuden fremsendt to klager til Planplagenævnet der vedrører, at der ikke er udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanen. Klagerne er ikke tillagt opsættende virkning for lokalplanens endelige vedtagelse.


    Byrådet skal tage stilling til forslag til ændringer af lokalplanen samt lokalplanens endelige vedtagelse.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Udvalget for plan, udvikling og kultur igangsatte på møde den 13. april 2016 en lokalplan for et boligområde i Rodskov. Ansøgningen var i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme. 

    Byrådet besluttede på sit møde den 26. april 2017 at sende forslag til lokalplan nr. 404 i offentlig høring.

    Indenfor høringsperioden er der indkommet otte bemærkninger/indsigelser, som er behandlet i vedlagte bemærkningsnotat, og som giver anledning til forslag om rettelser jf. sagsfremstillingen.


    Lokalplanens område:

    Lokalplanområdet omfatter kommuneplanramme 2.2.B4, med en størrelse på ca. 3ha. Området udgør den nordlige afgrænsning af Rodskov og ligger umiddelbart op mod det åbne land. Lokalplanforslaget giver mulighed for ca. 22 grunde med en størrelse på min. 700 m2.

     

    Arkitektoniske elementer:

    Bebyggelserne kan jf. lokalplanen etableres med forskelligartet arkitektonisk udtryk og i forskellige materialer. For at sikre en vis sammenhæng indenfor boligområdet, fastlægger forslaget til lokalplanen principper af bygningsmæssig og beplantningsmæssig karakter, som visuelt skal binde området sammen.
    Principperne er:

    • Fastlæggelse af en byggelinie mod boligvejene for at give et aktivt og mere intimt gademiljø
    • Sort/grå farveskala på alle tagflader, idet tagene er synlige på grund af områdets terræn
    • Grønne elementer og ensartet beplantning i form af bøgehække til afgrænsning af haverne samt grønne rabatter langs vejene med vejtræer i den ene side.

     

    Offentlig høring:

    I løbet af den otte ugers offentlige høring, fra den fra den 9. maj til den 4. juli 2017, er der indkommet otte bemærkninger/indsigelser.

     

    Der er ikke blevet afholdt et offentligt møde i forbindelse med lokalplanens offentlighedsfase. Dog er der med beboere blevet afholdt en besigtigelse/møde på og ved Skovsvinget, med deltagelse af Syddjurs Spildevand, Vandløbsgruppen - Natur og Miljø samt Plan og Udvikling i forbindelse med de indkomne klager til planklagenævnet. Referat fra dette møde er vedlagt som bilag.

     

    Bemærkninger/indsigelser er behandlet i ”Bemærkningsnotat” af Plan og Udvikling, som er vedlagt. Selve bemærkningerne/indsigelserne er også vedlagt i et samlet bilag.


    De centrale og gennemgående emner i bemærkningerne/indsigelserne er: 

    A. Udfordringer med regnvand

    B. Forsinkelsesbassin

    C. Fælles friareal

    D. Helhedsplanlægning

    E. Indbliksgener

    F. Glansstal

    G. Spildevand

    H: Lugtgener

    I: Plastisk ler

    J: Byggeperiode

    K: Flere beboere/Infrastruktur

    L: Varmeforsyning

    M: Museumsloven

    N: Alternativt udstykningsforslag

    O: Ny lokalplan

    P: Planlægning bør afvente udbygning af eksisterende boligområder

    Q: Servitutter

    R: Klage til Planklagenævnet

     

    Jf. ”bemærkningsnotat” anbefaler Plan og Udvikling, at lokalplan 404 vedtages endeligt med følgende tilføjelser/rettelser: 

    • At der reserveres et areal til etablering af en grøft langs skellet til eksisterende bebyggelse på Skovsvinget
    • At der i vandforvaltningsstrategien tilføjes strømningspile, således at der er pile fra grundene nærmest Skovsvinget, mod den ovenfor nævnte grøft
    • At 2-3 grunde, som angivet på vedlagte rettelsesbilag, fjernes og i stedet udlægges til fælles friareal, med mulighed for at regnvandsbassinet kan udvides. Således giver den endeligt vedtagne lokalplan mulighed for ca. 19-20 grunde med en størrelse på min. 700 m2
    • Et tracé for en regnvandsledning fra motortrafikvejen til en sø beliggende syd-øst for lokalplanens område skal vises på kortbilag to, således at det tydeligt fremgår, at der ikke må etableres plantebælte på denne strækning
    • Lokalplanens afgrænsning skal på kortbilag 2 justeres, således at det er i overensstemmelse med matrikelkortet.

    Ovenstående præciseres endvidere i lokalplanens redegørelsesdel samt konsekvensrettes i vandforvaltningsstrategien.


    Der vil desuden blive foretaget mindre redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning.


    Rettelser vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet – i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanforslaget – uden rettelser – er således vedlagt.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at lokalplan nr. 404 vedtages med rettelser jævnfør sagsfremstilling, og fremsendes til byrådets endelige vedtagelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 27-09-2017

    Lokalplanforslaget indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets endelige godkendelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 04-10-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Tillægsdagsorden lokalplan 404 – boligområde ved Rodskov.


    I forbindelse med den endelige behandling af lokalplan 404 manglede én indsigelse at blive fremlagt.

    Indsigelsen fra Bente Ramskov og Frode Bæk, Skovsvinget 1, Rodskov er indkommet rettidigt den 4. juli 2017.


    Indsiger mener at der burde have været taget stilling til følgende punkter:


    1. Helhedsplan for Rodskov/Eskerod.

    Dette emne er faktuelt behandlet i indsigelsesnotatet under emne D samt i sagsfremstillingen

    1. Udfordringer vedr. regnvand fra tilstødende landbrugsarealer.  
      Dette emne er faktuelt behandlet i indsigelsesnotatet under emne A og B
    2. Byggeriets placering samt indbliksgener.
      Dette emne er faktuelt behandlet i indsigelsesnotatet under emne E
    3. Byggeriets højde.
      Dette emne er faktuelt behandlet i indsigelsesnotatet under emne E og N
    4. Befolkningsantal i Rodskov.
      Dette emne er faktuelt behandlet i indsigelsesnotatet under emne K.

    Indsigelsen er vedlagt som et særskilt bilag.


    Indsigelsen giver ikke anledning til en ændring af indstillingen.


    Der er desuden tilføjet endnu et bilag til dokumentet ”Indsigelse til Planklagenævnet”, idét Alice og Lars Gade har fremsendt supplerende indlæg til Planklagenævnet til deres klage.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Sagen genoptages efter udarbejdelse og fremlæggelse af et notat der uddyber hvordan vandforvaltningsstrategien udmøntes og med en præcisering af hvad lokalplanen håndterer og hvad der udestår til efterfølgende afklaring.

Punkt 775 Centerområde i Ryomgård. Lokalplan 413. Endelig vedtagelse
  • Resumé

    Forslag til lokalplan nr. 413 har været i fire ugers offentlig høring fra den 26. september til den 24. oktober 2017. Der er indkommet to bemærkninger/indsigelser, som giver anledning til forslag om ændringer jf. sagsfremstillingen.


    Byrådet skal tage stilling til lokalplanens endelige vedtagelse.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Byrådet vedtog på møde den 21. juni 2017, at der skulle igangsættes udarbejdelse af en lokalplan for et centerområde i Ryomgård. Baggrunden for dette var projektet ”Bedre billigere boliger”, hvor boligforeningen Djurs-Bo i samarbejde med rådgiverne Kuben Management havde udpeget flere forskellige steder i Syddjurs Kommune til indplacering af i alt 114 boliger.

     

    Byrådet besluttede på sit møde den 20. september 2017 at sende forslag til lokalplan nr. 413 i fire ugers offentlig høring fra den 26. september 2017 til den 24. oktober 2017.

    Indenfor høringsperioden er der indkommet to bemærkninger/indsigelser, som er behandlet i vedlagte bemærkningsnotat.


    Byrådet anmodes om at vedtage lokalplanen endeligt, med ændringer.


    Lokalplanens område:

    Lokalplanområdet er beliggende centralt i Ryomgård og udgør et areal på ca. 3.400 m2. Området er delvist bebygget og det er en forudsætning, at den eksisterende bebyggelse nedrives, for at kunne realisere nedenstående projekt.


    Projektet

    Lokalplanen giver mulighed for at opføre etageboliger, tæt-lav bebyggelse samt andre centerformål som f.eks. kontorer, serviceerhverv og detailhandel.

     

    Lokalplanen fastlægger et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte byggefelter. En fuld udnyttelse af det samlede bruttoetageareal (2950 m2) svarer til en bebyggelsesprocent på 89, hvilket er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme.

     

    I det skitserede projekt er der indplaceret  i alt ca. 33 boliger. Af disse er ca. 16 boliger indenfor rammen ”Almene boliger til alle”, hvilket er små boliger på ca. 45-50 m2.18boliger er familieboliger med en størrelse på ca. 80m2. Det endelige antal boliger er afhængig af, hvorvidt der etableres erhverv i stueetagerne.

     

    Lokalplanen fastlægger bestemmelser om et ensartet formsprog samt om et materialevalg, hvilket sikrer, at bebyggelsen etableres i teglsten, samt med et maksimalt etageantal på tre etager og med bygningshøjder begrænset til maks. 11 m.

    Ud over etageboliger giver lokalplanen mulighed for, at der kan etableres tæt-lave boliger indenfor de fastlagte byggefelter. Dette er valgt for at sikre planens fleksibilitet, såfremt der mod forventning ikke etableres etageboliger. Lokalplanen fastlægger, at vejadgangen til området skal ske via to indkørsler fra Markedsgade samt en indkørsel fra Jernbanegade.

     

    For at klarlægge byggeriets påvirkning på naboejendommene er der udarbejdet skyggediagrammer for det skitserede byggeri. På baggrund af skyggediagrammerne er det vurderet, at alene en eksisterende bygning/værksted nord for byggefelt A berøres af den nye bebyggelsesskyggekast ved forårs- og efterårsjævndøgn. Skyggediagrammerne er beskrevet i lokalplanen, vist i lokalplanens bilag 3 og vedlagt som bilag.

     

    Offentlig høring:

    I løbet af den fire ugers offentlige høring er der indkommet to bemærkninger/indsigelser.

     

    I forbindelse med lokalplanens offentlighedsfase er der afholdt et borgermøde d. 3. oktober på Restaurant Deja Vu på Hotellet i Ryomgård. Til mødet deltog der ca. 25 borgere.

     

    Bemærkninger/indsigelser er behandlet i ”Indsigelsesnotat” af Plan og Udvikling, som er vedlagt. De to indsigelser er også vedlagt som selvstændige bilag.


    De centrale og gennemgående emner i bemærkningerne/indsigelserne er: 

    A. Skyggepåvirkninger, udsyns og indbliksgener

    B. Matrikel 1au, adgangs og parkeringsforhold

    C. Grundejers ret til fortsat erhvervsbrug

    D. Ændring af lokalplan 413.

     

    Jf. ”indsigelsesnotat” anbefaler Plan og Udvikling, at lokalplan 413 vedtages endeligt med en rettelse der medfører, at afskærmning af altaner og altangange skal udføres i ikke gennemsigtige materialer, som f.eks. matteret glas. 

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at lokalplan nr. 413 vedtages med rettelse jævnfør sagsfremstillingen, og fremsendes til byrådets endelige vedtagelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 15-11-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

Punkt 776 Boligområde syd for Foldboholm i Ebeltoft. Lokalplan og kommuneplantillæg. Endelig vedtagelse
  • Resumé

    Der er udarbejdet forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et boligområde med op til 16 tæt-lave boliger ved Foldboholm/Galgebakken i Ebeltoft.

    Forslag til lokalplan nr. 411 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2016 har været i otte ugers høring. Der er indkommet fem bemærkninger/indsigelser, som er behandlet i vedlagte bemærkningsnotat.

    Byrådet skal tage stilling til lokalplanens endelige vedtagelse.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanen er tilvejebragt på baggrund af ønsket om at kunne bebygge området med tæt-lave boliger. Lokalplanen giver mulighed for etablering af op til 16 tæt-lave boliger.


    Området er beliggende, umiddelbart i forlængelse af det eksisterende boligområde Foldboholm. Området skal vejbetjenes fra eksisterende vej Foldboholm.


    Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Ebeltoft by og udgør et areal på ca. 9.000 m2 omfattende ejendommene Galgebakken 9 (matr. nr. 1f Ebeltoft Markjorder) og Galgebakken 11 (matr. nr. 1bk Ebeltoft Markjorder). Ejendommen Galgebakken 11 er i dag bebygget med bygninger tidligere anvendt til A-skolen. Galgebakken 9 er i dag bebygget med en privatbolig, samt tre mindre udhuse.


    Lokalplanområdet disponeres således at bebyggelsen tilpasser sig det naturlige terræn så terrænregulering minimeres. Bebyggelsen struktureres i rækker i retning nord/syd således, at der opstår kig mod det sydligere beliggende naturområde. Bebyggelsen er placeret overvejende længst mod nord, hvorved der opstår et sammenhængende fælles friareal mod syd.

    Kommuneplantillægget er udarbejdet med henblik på, at rammeområde 1.1.B33 også dækker adgangsvejen Foldboholmvej. Indholdsmæssigt er der ingen ændringer i boligrammens bestemmelser i forhold til Kommuneplan 2016.


    Offentlig høring

    I løbet af den otte ugers offentlige høring, fra den 9. maj 2017 til den 4. juli 2017, er der indkommet fem bemærkninger/indsigelser. Der blev afholdt borgermøde om lokalplanforslaget den 13. juni 2017.

    Bemærkninger/indsigelser er behandlet i ”bemærkningsnotat” af Plan og Udvikling, som er vedlagt. Selve bemærkningerne/indsigelserne er også vedlagt.


    De centrale og gennemgående emner i bemærkningerne/indsigelserne er:

    A: Bebyggelsens omfang, herunder etageantal, bebyggelsesprocent, afstand til skel, terrænregulering, antal boliger

    B: Indbliksgener, herunder livskvalitet

    C: Forøget trafikbelastning

    D: Vandstrategiplan, herunder regnvand

    E: Områdeforurening

    F: Grundejerforening

    G: Ejendomsværdi

    H: Ejendommens anvendelse

    I: Gældende kommuneplanrammer

    J: Ændringsforslag til lokalplan


    Jf. ”bemærkningsnotat” anbefaler Plan og Udvikling, at lokalplanen vedtages endeligt uden rettelser.


    Der vil dog blive foretaget mindre redaktionelle rettelser.


    Rettelser vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet – i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanforslaget – uden rettelser – er således vedlagt.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at lokalplan nr. 411 og kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2016 godkendes uden ændringer, og fremsendes til byrådets endelige vedtagelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 06-09-2017

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 04-10-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 25-10-2017

    Anders Peter Arthur Rasmussen (A) foreslår sagen tilbagesendt til fornyet udvalgsbehandling med henblik på at genbehandle høringsvarene fra borgerne.


    For stemte: 14: Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Hans Christian Baltzer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Arthur Rasmussen (A), Christian Haubuf (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F), Kristian Herget (F) og Jesper Yde Knudsen (F).


    Imod stemte:10: Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Jan Kjær Madsen (B), Flemming Hansen (I) og Jørgen Brøgger (C).


    Undlod at stemme: Ingen.


    Sagen tilbagesendes til Udvalget for plan, udvikling og kultur.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Sagen genoptages, på baggrund af Byrådsbeslutningen.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    På baggrund af en fornyet drøftelse indstilles til Økonomiudvalg og Byråd


    • at lokalplan nr. 411 og kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2016 godkendes uden ændringer

    Hans Christian Baltzer (A) kan ikke tiltræde indstillingen

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 15-11-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.


    Jan Fischer (A) kan ikke tiltræde indstillingen før arealforholdene er yderligere belyst.

Punkt 777 Boligområde til åben-lave parcelhusgrunde ved Lappedykkervej i Mørke vest. Igangsætning af lokalplan
  • Resumé

    Kommunen oplever efterspørgsel efter flere byggegrunde til boliger i Mørke. Plan og Udvikling foreslår derfor at der igangsættes ny planlægning.

    Syddjurs Kommune ejer et kommuneplanlagt areal udlagt til boliger i Mørke vest, ved Lappedykkervej. Arealet ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende Mørke by og som sidste etape af boligudstykninger langs Knopsvanevej og Moselunden, hvor Syddjurs Kommune kun har få byggegrunde tilbage.

    Udvalget for Plan, udvikling og kultur skal træffe beslutning om igangsætning af lokalplanlægning for et boligområde indenfor den ubebyggede del af rammeområdet 9.1.B6 vest for Mørke.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanens område omfatter et samlet areal på ca. 3,5 ha hvoraf ca. 0,7 ha udgøres af vejareal mellem Mosevej og Lykkenvej. Området udgør den sidste nordlige etape af byudviklingen indenfor kommuneplanrammen nr. 9.1.B6 med mulighed for ca. 16 åben-lave parcelhusgrunde.


    Rammeområdets afgrænsning mod vest er i Syddjurs Kommuneplan 2016 fastlagt med udgangspunkt i placeringen af en planlagt omfartsvej om Mørke. Omfartsvejen er nu skrinlagt i forbindelse med, at vejplanlinjen er udtaget af den statslige vejplan. På den baggrund har Plan og Udvikling i samarbejde med området for Veje og Trafik udarbejdet principper for en strukturplan, der kan danne baggrund for en fremtidig byudvikling mod vest. Det samlede område vest for Moselunden og Knopsvanevej er beliggende på det skrånende terræn mellem Mørke by og Mørke mose med et samlet terrænfald på ca. 8-10 meter.

    Foreløbige principper for en strukturplan er vedlagt dagsordenen som bilag 1 og notat med Veje og Trafiks anbefalinger til fremtidige vejforhold som bilag 2.


    Der har i den tidligere Rosenholm Kommune været arbejdet med området som en del af en helhedsplan, der blev skitseret i sammenhæng med bebyggelserne på henholdsvis Pibesvanevej, Sangsvanevej og Knopsvanevej med en afgrænsning mod vest ved den planlagte omfartsvej. Den tidligere helhedsplan vedlægges til orientering som bilag 3.


    Principperne i strukturplanskitsen tager udgangspunkt i en delvis videreførsel af den oprindelige helhedsplan, hvor der er placeret fire bebyggelsesfelter som bevæger sig ned af skråningen, i princippet vinkelret på terrænkoterne og bebyggelse i en ”frugtlund” på det areal, der nu foreslås lokalplanlagt. Landskabet er trukket ind i bebyggelsen som mellemliggende kiler, der sikrer at en stor del af grundene får adgang og udsigt til naturen og forstærker de eksisterende landskabsmæssige værdier i området som helhed. De interne boligveje er udlagt i en variabel bredde, der skaber gode muligheder for leg og ophold samt vendepladser.


    I forbindelse med processen udgør vedhæftede principper for en strukturplan et udgangspunkt for en videre bearbejdning i sammenhæng med et muligt forslag til kommuneplantillæg, der påtænkes at udlægge et nyt rammeområde til åben-lav og tæt-lavt boligområde mellem de gældende kommuneplanrammer og Lykkenvej. Lokalplanområdets disponering bør udvikles i sammenhæng med dette område. Særligt vej- og stistrukturer samt forvaltning af regn- og overfladevand skal ses som en helhed for at sikre de omkringliggende landskabelige og naturmæssige værdier. De rekreative områder i strukturplanskitsen er således placeret blandt andet med vægt på at regn- og overfladevand naturligt kan strømme ned af terrænet og videre ned til oprindelig grusgrav i det nordvestlige hjørne.


    Det forventes at der kan etableres ca. 16 åben-lave parcelhusgrunde indenfor lokalplanens område og det undersøges om en del af arealet skal udlægges som storparcel til tæt-lave grunde til dobbelt- række- eller klyngehuse.


    Lokalplanen forventes udarbejdet med henblik på endelig behandling inden sommer 2018.


    Vejforhold

    Med lokalplanen udlægges en vej, der skal forbinde Mosevej og Lykkenvej og fungere som stamvej for eksisterende boligenklaver og det nye lokalplanområde. Denne disponering skal aflaste det 4-benede kryds ved skolen og samtidig skabe en mere direkte adgang til boligområdet fra Gl. Mørkevej.

    Størstedelen af vejforløbet indgår som del af den gældende Lokalplan nr. 41, hvor vejen dog stopper ved den nordlige ende af grusgraven lige efter Knopsvanevej. Vejen er ikke forbundet til Lykkenvej herfra. En uddybning af baggrunden for denne disponering fremgår af vedhæftede notat fra Veje og Trafik. 


    Eksisterende planlægning

    Hele lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme nr. 9.1.B6, der udlægger området til blandet boligområde.

    Den østligste del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 41 og tillæg til lokalplan nr. 6, og er således delvist overført til byzone. Med lokalplanlægningen overføres hele området til byzone.

    Lokalplan nr. 41 udgjorde den første etape af udbygningen af den oprindelige helhedsplan for Mørke sydvest og 2. etape er omfattet af Lokalplan nr. 48. Disse lokalplanområder er næsten udbygget med undtagelse af et tæt-lavt område mod syd indenfor lokalplan nr. 41 og otte usolgte parcelhusgrunde.

    Den sydligste del af vejudlægget, der tænkes omfattet af ny lokalplanlægning er ikke omfattet af eksisterende lokalplanlægning, men er udlagt i rammeområde 9.1.R3 til rekreativt område.


    Øvrige planbindinger

    Den sydligste del af vejudlægget ligger indenfor rammeområde 9.1.R3 som er indenfor kirkeindsigtsområde, på kanten af en tidligere grusgrav. Idet der ikke planlægges for bebyggelse her, vurderes det ikke at forstyrre kirkeindsigten. Med lokalplanen skal der tages højde for, at der arbejdes med den landskabelige tilpasning af vejprofilet, så der tages hensyn til landskabet omkring kirken.

    Nord for Mosevej ligger en landbrugsejendom, der historisk har haft husdyrbrug for mere en tre dyreenheder. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fastlægger i § 6 at etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end tre dyreenheder, der medfører forøget forurening, ikke er tilladt i et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde.

    Da rammeområde 9.1.B6 allerede er udlagt som fremtidigt byzoneområde, kan der i dag ikke gives tilladelse til husdyrbrug på ejendommen. Et nyt boligområde skal derfor heller ikke sikres afstand fra landbrugsejendommen.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning i henhold til ovenstående.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt

Punkt 778 Byudvikling i Mørke Vest. Igangsætning af kommuneplantillæg
  • Resumé

    Plan og Udvikling har modtaget et ønske om at igangsætte en kommuneplanlægning for den vestlige del af Mørke. Området blev søgt udlagt i Kommuneplan 2016, men Erhvervsstyrelsen nedlagde veto med baggrund i tilstrækkelig rummelighed i Mørke, og med baggrund i omfartsvejen, som indgik i den statslige vejplan.


    Siden da har Vejdirektoratet på baggrund af en dialog med forvaltningen udtaget omfartsvejen af den statslige vejplanlægning.


    Byrådet skal træffe beslutning om at igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg, der udlægger nyt boligområde i kommuneplanens rammer til tæt-lav og åben-lav helårsboligbebyggelse samt rekreativt område i henhold til nedenstående, og ophæver kommuneplanens reservation til vejudlæg.

  • Sagsfremstilling

    Den nu skrinlagte omfartsvej har udgjort afgrænsningen af Mørkes byudvikling mod vest, fastlagt med den eksisterende kommuneplanramme nr. 9.1.B6.

    Udvalget for Plan, udvikling og kultur skal på møde den 8. november 2017 træffe beslutning om igangsætning af lokalplanlægning for den sidste ubebyggede del af dette rammeområde, der er placeret vest for henholdsvis Moselunden og nord for Grågasevej. Lokalplanlægningen har baggrund i efterspørgsel efter byggegrunde i området.

    Ovennævnte mulige lokalplanområde har en naturlig landskabelig sammenhæng med dette nye rammeområde. Området som helhed ligger på det skrånende terræn ned mod Mørke mose og Mørke Kær med et samlet terrænfald på mellem otte og 10 meter.


    Det vurderes væsentligt, at der sikres sammenhæng mellem det eksisterende og mulige fremtidige byudviklingsområde. Med udtagelsen af reservationen til omfartsvejen, vurderes det samlede område, at være en naturlig udviklingsretning for Mørke vest.

    Plan og Udvikling har på den baggrund i samarbejde med Veje og trafik udarbejdet foreløbige principper, der skal danne grundlag for en strukturplan for området, set i sammenhæng med eksisterende og mulige nye boligområder indenfor rammeområdet 9.1.B6. Disse principper fremgår af kortbilag vedhæftet dagsordenen som bilag 1.

    I forbindelse med lokalplanlægningen for den sidste etape indenfor det eksisterende rammeområde, arbejdes der med nye vejforlægninger, der skal sikre en mere hensigtsmæssig trafikafvikling i eksisterende og nye boligområder samt omkring skole og børnehus ved Ternevej og Kirkevej.


    Proces

    De vedhæftede principper udgør et udgangspunkt for en videre bearbejdning, hvori særligt vejstrukturer og vandforvaltning skal sikre, at udviklingen af området som helhed tager hensyn til sammenhængen med den eksisterende del af Mørke by og det nærliggende moseområde.


    I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget vil der blive taget kontakt til grundejerne i området med henblik på at afklare grundejernes interesse og eventuelle ønsker til en fremtidig udvikling af området. For ejendommen matrikel nr. 5q Mørke by, Mørke, er der tidligere ansøgt om udvikling af området til boligområde.


    Udlægget af en ny kommuneplanramme vurderes at kræve indkaldelse af ideer og forslag jf. Planlovens § 23c, stk.1 og 2, og der forventes som første del af processen afholdt en for-offentlighedsfase i løbet af december eller januar 2017.


    Hvis byrådet beslutter ikke at igangsætte kommuneplantillæg for området på nuværende tidspunkt, anbefales det, at området vurderes i forbindelse med næstkommende kommuneplanrevision.


    Restrummelighed

    Med kommuneplantillægget udlægges området til henholdsvis boliger og rekreative arealer. Rammeområderne vil både omfatte en del af eksisterende grønne områder indenfor gældende lokalplaner og fremtidige.

    Med kommuneplantillægget udlægges nye rammer for boliger i Mørke vest, vil der blive udlagt et nyt areal på ca. 9 hektar.


    Jf. de nye regler i Planloven skal kommunen redegøre for, at der ikke udlægges et areal til boliger på mere end det forventede behov i en 12 årig periode. Da der i forbindelse med Kommuneplan 2016 blev vurderet, at der i Mørke var rummelighed til mere end 12 års udvikling, skal der således fjernes et tilsvarende areal i eksisterende boligrammer i Mørke.


    Der er tre områder i Mørke, som er rammelagte ubebyggede boligområder, og som samtidig ikke er lokalplanlagte og derved principielt kan bringes i spil som områder der udtages.


    1: Område 9.1.B6 ved Lappedykkervej. Dette område behandles på mødet i Plan, udvikling og kultur den 8. november, hvor forvaltningen indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning for en kommunal udstykning. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale, at området udtages. Der kan dog udtages dele af det rammelagte boligområde og overføre det til rekreativt område, idet disse reelt vil udgøre grønne kiler.


    2: Område 9.1.BE9 ved Stationsvej. Forvaltningen er i øjeblikket i gang med en dialog med grundejeren af området med henblik på at igangsætte en lokalplanlægning for punkthuse. Området ligger stationsnært og udgør et betydeligt potentiale for fortætning af Mørke og for tiltrækning af nye tilflyttere. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale, at området udtages.


    3: Den sydvestlige del af område 9.1.B8. Området udgør ca. 1,4 ha. Området er privat ejet. Forvaltningen har ikke modtaget konkrete henvendelser om ønsker om udvikling af området. Tilsammen med udtagning af grønne kiler jf. pkt. 1, vil man komme tættere på et neutralt arealregnskab. Det kan dog ikke udelukkes, at der skal findes yderligere arealer i andre byer. Hvorvidt Erhvervsstyrelsen vil acceptere en sådan løsning, er ikke afklaret.


    Forvaltningen anbefaler således scenarie beskrevet i punkt 3, hvis det besluttes at igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg nu.
     

    Øvrige planbindinger

    Rammeområdet grænser op til bevaringsværdige landskaber og geologiske bevaringsværdige områder vest og syd for Lykkenvej og ligger som en del af oplande til sårbare Natura 2000 områder. På den baggrund skal det sikres i forbindelse med lokalplanlægningen, at området ikke indebærer væsentlige forringelser af områdernes landskabelige og naturmæssige værdier.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Drøftet.


    Der igangsættes udarbejdelse af et kommuneplantillæg med forudgående indkaldelse af ideer og forslag i henhold til ovenstående, herunder, at der udtages areal fra eksisterende rammeområde 9.1.B8, som beskrevet i punkt 3.

Punkt 779 Udvikling af området ved Tata-Steel. Henvendelse fra foreningen Grobund
  • Resumé

    Plan og Udvikling har været i dialog med repræsentanter fra foreningen Grobund vedrørende foreningens ønske om at opbygge et bæredygtigt lokalsamfund ved Ebeltoft færgehavn, hvor man kan bo og drive egen virksomhed.

     

    Projektet indebærer, at der skal gennemføres en ændret planlægning for dele af erhvervsområdet ved Ebeltoft Færgehavn fra erhverv til boligformål. En ændret planlægning vil bl.a. udfordre planlovens principper for byudvikling i det åbne land, byudvikling i kystnærhedszonen, byudvikling efter ”indefra-og ud”-princippet samt rummelighed til byudvikling.

     

    Udvalget orienteres om projektet, og anmodes om at drøfte, hvorledes Syddjurs Kommune eventuelt kan muliggøre projektets videre udvikling.

  • Sagsfremstilling

    Plan og Udvikling har siden foråret 2016 haft en række møder med repræsentanter fra foreningen Grobund. På disse møder har Grobund mundtligt fremlagt sine visioner for et nyt bæredygtigt samfund ved Ebeltoft færgehavn.


    2. oktober 2017 sendte Grobund en projektbeskrivelse til kommunen, og anmoder på denne baggrund Byrådet om at tage stilling til, om kommunen ønsker at arbejde for at muliggøre projektet gennem ændret planlægning for området og salg af arealer til boligudvikling.


    Projekt Grobund bygger på fire søjler:

    1. Produktion i Tata-Steels bygninger
      Grobunds produktionsdel vil udfolde sig i Tatas fabriksbygning.
      Fabrikkens faciliteter tænkes anvendt til virksomheder, indenfor forarbejdning af fødevarer fra hav og landbrug; produktion af byggeelementer; genbrugscenter; IT- og kontorvirksomheder; kulturvirksomheder; kunsthåndværk; åbne værksteder; bryggeri; med videre

    2. Landbrug og Fiskeri
      Grobund ønsker at opdele landbruget i to dele: Et selvforsyningslandbrug og et produktionslandbrug til salg. Begge landbrugsdele organiseres som et andelslandbrug på forpagtet jord eller jord ejet af fonden.
      Grobund ønsker at udvikle et bæredygtigt erhvervsfiskeri og eventuelt opdræt, samt forædling af fisk, skaldyr og tang

    3. Kultur
      Grobund ønsker, at Fabrikken også skal danne ramme om kunst- og kulturproduktion. En del af fabriksbygningen er tænkt anvendt til kulturelle events: teater, udstillinger, filmskabelse mm. Kultur faciliteterne vil være til rådighed for interne såvel som eksterne interessenter

    4. Bolig
      Grobund ønsker at anvende et ca. 5 ha stor areal nord for Tata-Steel til boligområde/blandet bolig og erhverv. Det er Grobunds forventning, at der skal bygges relativt tæt, og at der kan bo 100-150 indbyggere i området.

     

    De planmæssige forhold

    Statens interesser i Kommuneplanlægningen - Ændrede planrammer fra erhverv til bolig:

     

    Området er en del af rammeområde 1.1.E8, og er således udlagt til erhverv i miljøklasse 1-3.

     

    Det område Grobund peger på, som ønsket boligområde, ligger indenfor det lokalplanlagte erhvervsområde, og udenfor strandbeskyttelseslinjen. Dette område udgør knap 5 ha.

     

    Plan og Udvikling har forespurgt Erhvervsstyrelsen om, hvorledes man umiddelbart vurderer en ændret planlægning i dette område – både for så vidt angår det område som er i byzone og det øvrige Erhvervsområde. Erhvervsstyrelsen har meldt tilbage, at man umiddelbart vurderer:

     

    • Indefra og ud
      Det er en statslig interesse i planlægningen, at kommunerne udvikler byerne ”indefra og ud”, dvs. med udgangspunkt i eksisterende byer.
      Selv om området er i byzone, er der ikke i dag tale om bymæssig bebyggelse. Erhvervsstyrelsen vurderer, at byudvikling skal ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone

    • Byudvikling i det åbne land
      Det er en statslig interesse at sikre, at der fastholdes en klar grænse mellem land og by, og at egentlig byvækst sker i byzone eller i direkte tilknytning til eksisterende byer.
      Et udlæg af en boligramme i ramme 1.1.E8 vurderes umiddelbart af Erhvervsstyrelsen at være byudvikling i det åbne land

    • Rummelighed til Byudvikling

    Det er en statslig interesse, at der ikke inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov for nye boliger i planperioden. Et nyt boligudlæg (B / BE) vil skulle være i overensstemmelse med kommunens behov for ny udlæg.

    • Kystnærhedszonen
      Den del af området, som allerede er udlagt til byzone (dvs. det område som ønskes anvendt til boligområde), falder ikke ind under reglerne for kystnærhedszonen. Det gør til gengæld det øvrige areal.
      Derfor vurderes det, at hvis Grobund skal forfølge den samlede vision, må man forvente at reglerne om planlægning i kystnærhedszonen træder i kraft, men det konkrete område som allerede er i byzone, ligger ikke inden for kystnærhedszonens regler.

     

    På baggrund af ovenstående tilbagemeldinger vurderer Plan og udvikling samlet set, at projekt Grobund, for så vidt angår den del der indebærer boligudbygning, strider mod Statens interesser i kommuneplanlægningen. Hvis der på baggrund af det nugældende plangrundlag igangsættes en kommuneplanlægning, med det formål at ændre de nuværende rammer fra erhverv til boligformål (B eller BE) helt eller delvist, vurderes det ovevejende sandsynligt at Erhvervsstyrelsen vil nedlægge et veto efter planlovens § 29.

    Da der i Kommuneplan 2016 generelt, og specifikt i Ebeltoft er en rummelighed til boliger, som klart overstiger det forventede behov for boliger i Ebeltoft i en 12års periode, betyder de nye regler i Planloven at der skal udtages et tilsvarende areal til boliger i forbindelse med en evt. kommuneplanlægning som ændrer rammerne for en del af området til boliger.

    Plan og Udvikling vurderer at det ikke er muligt at pege på tilstrækkelige uudnyttede boligrammer (B og BE) i Ebeltoft, der ikke enten er lokalplanlagte, eller ny-udlagte i forbindelse med Kommuneplan 2016.

     

    Koblingen mellem Grobunds vision og tematillæg til Planstrategi 2015

    Byrådet vedtog tematillæg til planstrategi på sit møde den 21. juni 2017. I tematillægget indgår ønsket om at udlægge området ved Ebeltoft færgehavn som et udviklingsområde i den kommende kommuneplan 2020.

    På baggrund af tematillægget har Plan og Udvikling indsendt en ansøgning til erhvervsministeriet om at medtage udviklingsområdet i et landsplandirektiv.

    Hvis området medtages som et udviklingsområde i et landsplandirektiv, har Erhvervsministeriet dermed sendt et signal om, at Staten er indstillet på at administrere på en måde så kommunen også i praksis kan ændre planlægningen og udvikle området i overensstemmelse hermed i kommende kommuneplaner. Omvendt vurderer Plan- og Udvikling, at hvis området ikke udpeges som et udviklingsområde, vil det være ganske tvivlsomt om der kan tilvejebringes det fornødne planlægningsmæssige grundlag for boligbyggeri i området, jf. ovenfor i afsnittet om Statens interesser i kommuneplanlægningen.

    På baggrund af Erhvervsstyrelsens foreløbige tilkendegivelser og den betydende risiko for et veto er det Plan- og Udviklings anbefaling, at den videre proces afventer Statens landsplandirektiv.

    Måtte der være et ønske om at forcere processen og ikke afvente landsplandirektivet (udviklingsområde) kan der igangsættes en kommuneplanlægning. Der vil ikke være mulighed for at påbegynde en egentlig lokalplanlægning, idet det er overvejende sandsynligt at de statslige interesser vil betyde at der kommer til at ske omfattende ændringer og justeringer i plangrundlaget som del i en forhandling med Erhvervsstyrelsen. Med andre ord – der vil være så stor usikkerhed om det overordnende plangrundlag at det ikke giver mening at bruge ressourcer og udgifter for ansøger og kommune. 

     

    Afdelingens bemærkninger i øvrigt:

     

    Erhverv i Tata Steel

    Planmæssigt er der intet umiddelbart til hinder for at anvende Tata-steel til produktion. Det kan ikke på det foreliggende vurderes, om den påtænkte produktion af fødevarer i kombination med forarbejdning af fødevarer kunsthåndværk, kultur m.v. kan forenes.

    Afhængig af den faktiske virksomhed der skal drives i Tata-steels lokaler, kan det begrænse det areal, hvorpå der kan udvikles boliger yderligere.

     

    Det er ikke muligt at vurdere miljømæssige konflikter på det foreliggende grundlag.

     

    Vurderingen af dette skal bero på en konkret vurdering af et projekt fra Grobund.

     

    Landbrug og Fiskeri

    Det beskrevne afsnit om Landbrug og Fiskeri i Grobunds materiale er hovedsageligt på visionsplanet, og på det foreliggende er der ikke grundlag for at vurdere, om der er planlægningsmæssige konflikter.

     

    Udbud af arealer
    Tata-Steel ejes af en privat virksomhed. Dette forhold er således Kommunen uvedkommende. Hvis det besluttes at forvaltningen skal arbejde videre med at fremsætte en egentlig igangsætningssag for en ændret planlægning af hele området forudsætter dette en accept fra ejeren af Tata-Steel.

    Der ligger ikke umiddelbart i grobunds oplæg en beskrivelse af hvilke arealer man påtænker anvendt til Erhverv, og hvilke til landbrug. Den mest præcise angivelse er arealet på ca. 5 ha som er påtænkt til boliger, og at det samlede projekt skal kunne realiseres inden for det område som i dag ejes af kommunen.

    Indenfor det lokalplanlagte område ønsker Grobund ændring af plangrundlaget til boliger, som forudsætning for at gå videre med projektet.

    Såfremt Byrådet beslutter at forvaltningen skal forberede en sag for at ændre planlægningen og søge at muliggøre projektet afføder dette en nødvendig stillingtagen til salgsstrategien omhandlende de kommunale arealer.

    Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udbyde ejendomme offentligt, inden de sælges. Dette er dels for at sikre, at alle interesserede har mulighed for at byde, og dels for at sikre, at kommunen opnår markedsprisen.

     

    Den umiddelbare anbefaling er, at udbuddet bør foretages når plangrundlaget er velbeskrevet, og det således er kendt, hvilke områder der kan udvikles som henholdsvis bolig, erhverv og landbrug.

    På baggrund af en drøftelse af udbudsstrategien på et senere ØK møde, vil der formentlig være mulighed for, ifald der er politisk ønske herom, at indrømme Grobund en forkøbsret.

     

    Konklusion - Mulige strategier

    1. Et nyt udviklingsområde i landsplanlægningen
      1. Området udpeges som udviklingsområde i et landsplandirektiv
      2. På baggrund af en eventuel udpegning i landsplandirektivet igangsættes en kommuneplanlægning for området, som bl.a. ændrer rammerne for en del af området fra erhverv til boligformål.
        Der er tale om en væsentlig ændring i forhold til gældende kommuneplan, som forudsætter forudgående offentlig høring
      3. Arealet udbydes i offentligt udbud
      4. Lokalplanlægning igangsættes.

    Hvis Byrådet ønsker at søge at muliggøre projekt Grobund, anbefales denne strategi, som er i overensstemmelse med tematillæg til Planstrategi 2015.

    Alene af den grund, at boligdelen efter al sandsynlighed strider mod Statens interesser i kommuneplanlægningen vurderes det, at Strategi A har den største sandsynlighed for at muliggøre projektet.

     

    1. Gennem et kommuneplantillæg
      1. Der igangsættes et kommuneplantillæg med forudgående offentlig høring
      2. Arealet udbydes i offentligt udbud
      3. Lokalplanlægning igangsættes.

    Plan og Udvikling kan ikke anbefale denne løsning

    Plan og Udvikling vurderer, at en ændret planlægning som muliggør boliger med stor sandsynlighed vil medføre et veto fra Erhvervsstyrelsen efter planlovens § 29. Dette vil som minimum medføre at der skal ske en forhandling med Erhvervsstyrelsen om hvilke rammer der kan accepteres.

     

    1. Igangsætte et kommuneplantillæg, og sideløbende udarbejdelse af lokalplan
      1. Kommuneplantillæg med forudgående offentlig høring og lokalplanforslag igangsættes parallelt
      2. Arealet sendes i offentligt udbud.

    Plan og Udvikling fraråder denne fremgangsmåde.

    Som nævnt ovenfor må man imødese et veto fra Erhvervsstyrelsen, hvilket som minimum vil medføre en forhandling om hvilke rammer der kan accepteres. Dette vil have ganske afgørende konsekvenser for hvordan området vil kunne udvikles, og dermed for lokalplanlægningen.  Man må derfor imødese, at såfremt Kommuneplantillæg og lokalplan sendes i offentlig høring samtidig, kan ændringerne som følge af en indsigelse have en karakter der kræver fornyet høring af et lokalplanforslag, og muligvis også af forslag til kommuneplantillæg.

    Strategi C indebærer endvidere at arealet enten skal sælges forud for lokalplanlægningens igangsættelse, og dermed indebære et forbehold for planlægningens gennemførelse, eller efter lokalplanlægningens gennemførelse og dermed vil der opstå en unødig usikkerhed om projektets gennemførlighed og fremtidige ejerforhold.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller punktet til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Med udgangspunkt i strategispor A afventes svar fra Erhvervsstyrelsen på ansøgningen om etablering af et udviklingsområde, som vurderes at være en farbar vej for imødekommelse af Grobunds projektideer.

Punkt 780 Mørke Områdefornyelse. Status. Oktober 2017
  • Resumé

    Mørke Områdefornyelse omfatter fem indsatsområder.


    Byparken

    Stationen

    Hovedgaden

    Byens Hus

    Sport og Bevægelse


    Områdefornyelsen af Mørke skal være gennemført inden 19. marts 2019.


    Udvalget orienteres om status over de enkelte indsatsområder.

  • Sagsfremstilling

    Status vedr. Sport og Bevægelse.


    De sidste belægningsarbejder afventer springcenteret, da området ved multibanen anvendes som kørevej til byggeriet.


    Projektet er i øvrigt gennemført.


    Status vedr. Byparken


    Tarzanbanen blev indviet i august. Arbejdsgruppen har flere små projekter i tankerne, bl.a. at udskifte hegnet omkring søen.


    Status vedr. Stationen


    Arbejdsgruppen har afleveret deres ønsker til indretning af torvet og til beplantning langs med Stationsvej. Projektet bliver gennemført som del af stationsforbedringerne i relation til letbanen, og arbejdsgruppen har dermed afsluttet sit aktive arbejde.


    Status vedr. Hovedgaden


    Arbejdsgruppen har indgået aftaler med en række private lodsejere langs med Hovedgaden om at placere et antal kæmpe krukker med stedsegrøn beplantning. Der arbejdes fortsat med en form for belysning. Der arbejdes på en begrønning af de to byporte/ indkørsel til byen.


    Lystårn

    Der er givet byggetilladelse til Lystårnet, der placeres på hjørnet af Trælgårdsvej og Randersvej. Lystårnet vil sende to laserstråler mod hhv. siloen og skorstenen til Mørke Fjernvarmeværk.


    Bygningsforbedring af ejendomme langs hovedgaden

    I alt 18 ejendomme har opnået tilskud til bygningsforbedring. I alt 15 bygningsforbedringer er gennemført og tilskuddene er udbetalt. Der fremlægges en selvstændig sag for udvalget vedr. afslutning af puljen.


    Status vedr. Byens Hus


    Projektet skal reduceres i omfang, da projekteringen og de foreløbige prisindhentninger fra september indikerede, at projektet ikke kunne rummes inden for anlægssummen. Der arbejdes på et revideret projektforslag. Da der ændres i bebyggelsens omfang, skal der søges en fornyet byggetilladelse. Tidsplanen er derfor på nuværende tidspunkt væsentligt forskubbet. Ministeriet skal både godkende den nye tidsplan og det ændrede projekt.


    Byggetilladelsen er påklaget til statsforvaltningen. Naboerne, der har påklaget byggetilladelsen, vil få mulighed for at forholde sig til det ændrede projekt og fremkomme med ændringsforslag, bemærkninger og indsigelser.


    Arbejdsgruppen havde møde den 13. oktober 2017 og der blev truffet beslutning om et ændret projekt, der hvor den forventede anlægssum stemmer med budgetrammen. Ingeniøren udarbejder reviderede tegninger til brug for en fornyet byggeansøgning. Den nuværende byggeansøgning er således uaktuel og trækkes tilbage.


    Det afholdes et offentligt møde den 1. november 2018 kl. 19.00 i Mørke Idrætscenter.


    De foreløbige tegninger af det reviderede projekt vedlægges som bilag. Ændringerne består i at lejligheden er fjernet. Tagterrassen er ligeledes fjernet og i stedet lagt til mødelokalet på 1. sal. For at reducere arealet yderligere, er der fjernet en hel sektion. Konsekvensen er at køkkenet er blevet mindre og at der er fjernet et toilet. Endelig er glasset i tagkonstruktionen i caféområdet fjernet. Glasfacaden er bevaret, men i stedet for en facade med store selvbærende glaspartier anvendes nu alm. vinduesrammer med en bagvedliggende stålkonstruktion.

    Bygningen udgør i grundplan 225 m2 og 140 m2 på 1. sal, mod før 300 m2 i grundplan og 150 m2 på1. sal.

    Højden på bygningen er reduceret fra 10,3 m til 9,6 m. Bygningens længde er reduceret fra 26,25 m til 20 m, og bygningen kommer derfor ikke så tæt på skel.


    Bygningen kan nu rykkes tilbage fra vejen, så forpladsen kan få en mere optimal størrelse.


    Arbejdsgruppen, som har arbejdet med at revurdere huset, har lagt vægt på at fastholde bygningens hovedtræk med café og foyer, gallerigang, køkken, multisal og mødelokale på 1. sal der står i åben forbindelse med caféområdet. Det ene dørparti i multisalen er flyttet til gavlen, da der nu opstår mulighed for et udeareal på bagsiden af bygningen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der vedlægges en oversigt over økonomi inkl. forbrug på de forskellige anlægsprojekter, der tilsammen udgør byfornyelsen i Mørke.


    Det reviderede anlægsoverslag lyder på 3.674.750 kr. og vedlægges.


    Den samlede anlægsramme til Byens Hus er 3.660.000 kr., og det oprindelige budget vedlægges.


    Til Byens hus er der p.t. anvendt ca. 100.000 kr. på genbyg materialer, herunder leje af hallen, leje af udstyr, maskiner og transport.


    Til Byens hus er p.t. disponeret over 155.000 kr. på rådgivning i forbindelse med skitseprojektet, og 82.900 kr. i forbindelse med projekteringen. Der er afsat i alt 315.800 kr. til rådgivning vedr. byens hus.


    Budget Byens hus – Råhus



    Budget

    Forbrugt

    Refusion

    Mørke områdefornyelse

    1.500.000

    237.900

    1/3

    Genbyg hovedgaden – Bygningsfornyelse

    2.160.000

    100.000

    100 %

    I alt

    3.660.000

    337.000



    Byens Hus har derudover modtaget 200.000 kr. fra NRGI’s værdipulje til LED belysning mv.


    Opkøb, nedrivning (og rådgivning i den forbindelse) af Ebeltoftvej nr. 7 er finansieret af midler til bygningsfornyelse og indgår ikke i budgettet. Udgifterne til dette beløber sig til ca. 1.400.000 kr.


    Af de i alt 790.000 kr. der endvidere er afsat til rådgivning i forhold til det samlede Genbyg - forsøgsprojekt, er der p.t. disponeret over ca. 450.000.

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af byer. LBK nr. 1228 af 3. juni 2011.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Orienteringen tages til efterretning

Punkt 781 Mørke. Den særlige ramme til bygningsforbedring. Afslutning af puljen
  • Resumé

    Den særlige ramme har været disponeret fuldt ud.


    Udvalget besluttede derfor i møde den 5.april 2017, at restfinansiering af tilskud til ejendomme langs hovedgaden i Mørke i stedet skulle finansieres af Landsbypuljen 2015.


    Siden er tilskud til to ejendomme bortfaldet, og der er således nu et restbeløb under den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke.


    Statens midler til den særlige ramme til bygningsforbedring skal være anvendt inden den 31.december 2017.


    Udvalget anmodes om, at forvaltningen administrativt bemyndiges til at anvise finansiering af

    tilsagn, der er givet til ejendomme i Mørke fra enten Landsbypuljen 2015, eller den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke, således at den særlige ramme anvendes fuldt ud.

  • Sagsfremstilling

    Den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke indgår som en del af de samlede midler til områdefornyelse i Mørke. Den særlige ramme udløber 31.december 2017.


    Den særlige ramme var med de givne tilsagn fuldt ud disponeret, hvorfor en del tilsagn til bygningsforbedringer i Mørke har været finansieret af Landsbypuljen 2015.


    Siden er tilskud til to ejendomme bortfaldet, og der er således nu et restbeløb under den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke.


    Der er således ikke længere behov for at Landsbypuljen 2015 finansierer tilskud til ejendomme langs hovedgaden i Mørke.


    Udvalget anmodes om, at der administrativt anvises finansiering af tilsagn i Mørke fra henholdsvis Landsbypuljen 2015 og den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke, således at den særlige ramme anvendes fuldt ud. Der vedlægges en oversigt over anvendelsen af den særlige ramme til bygningsfornyelse i Mørke.


    Endvidere har Landevejskroen, Ebeltoftvej 8, ikke kunnet nå at udnytte sit tilsagn. Ejeren ønsker dog fortsat at istandsætte ejendommen og at fastholde tilsagnet. Afdelingen indstiller derfor, at tilsagnet finasieres af Puljen til Landsbyfornyelse 2017 i stedet for af den særlige ramme.


    Som konsekvens af ovenstående, vil der være et restbeløb til rådighed i Landsbypuljen 2015, hvilket fremlægges for Udvalget for Plan, udvikling og kultur i en selvstændig sag.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke udgør 1 mio. kr. Den kommunale medfinansiering udgør 1 mio. kr. til en samlet pulje på 2 mio. kr.


    Den særlige ramme er anvendt til opkøb og nedrivning af Ebeltoftvej 7, der indgår i projektet Byens Hus.


    Dernæst er den særlige ramme anvendt til tilskud til bygningsforbedring af ejendomme langs hovedgaden og stationen i Mørke. I alt 18 ejendomme har modtaget tilsagn om tilskud.


    Den særlige ramme blev efter ansøgning forlænget med 1 år til den 31.december 2017.


    Der vedlægges en oversigt over anvendelse af den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke. Af regnskabet på 1. faneblad fremgår det, at der er 222.000 kr. i overskud.

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af byer. LBK nr. 1228 af 03/10/2016.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller:

    1. at administrationen bemyndiges til at anvise finansiering af tilsagn i Mørke fra henholdsvis Landsbypuljen 2015 og den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke, således at den særlige ramme anvendes fuldt ud
    2. at det givne tilsagn til Landevejskroen finansieres af Puljen til Landsbyfornyelse 2017.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt

Punkt 782 Landsbypuljen 2015. Afslutning af puljen
  • Resumé

    En række af de tilsagn, der er givet fra Landsbypuljen 2015, er bortfaldet, enten fordi istandsættelserne ikke er gennemført inden for fristen, eller fordi projekterne er opgivet.


    Udvalget anmodes om at bemyndige forvaltningen til at anvise finansiering af tilsagn, der allerede er givet fra Puljerne til Landsbyfornyelse 2016 og 2017, fra Landsbypuljen 2015 i stedet. Således vil Landsbypuljen 2015 blive anvendt fuldt ud, og kan afsluttes.

  • Sagsfremstilling

    Udvalget behandlede i møde den 5. april 2017 prioriteringen af restmidlerne i Landsbypuljen 2015.


    Siden udvalget besluttede at give tilskud for i alt 484.944 kr., er nogle af de tidligere afgivne tilsagn bortfaldet.


    Ligeledes har Udvalget for plan, udvikling og kultur i en anden sag behandlet muligheden for at anvise finansiering under ”den særlige ramme for bygningsforbedring i Mørke” af tilsagn i Mørke som er givet under Landsbypuljen 2015.

    Der anslås således på denne baggrund at være et restbeløb på 760.687 kr. i Landsbypuljen 2015.


    Udvalget anmodes om at bemyndige forvaltningen til administrativt at anvise finansiering af tilsagn fra ”Puljerne til Landsbyfornyelse 2016 og evt. 2017” under Landsbypuljen 2015 i stedet. Således vil Landsbypuljen 2015 anvendes fuldt ud, og puljen kan derved afsluttes.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Puljen til Landsbyfornyelse 2015 udgør 4,3 mio. kr.


    Der er p.t. anvendt i alt 19.752 kr. udgifter i forbindelse med opkøb.

    Der er anvendt i alt 709.399 kr. til nedrivninger. 763.153 kr. til bygningsforbedringer.

    740.160 kr. til forsamlingshuse og i alt 1.256.849 kr. til bevaringsværdige bygninger.


    Der er p.t. i alt 760.687 kr. til rest.

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af byer,  LBK nr. 1228 af 03/10/2016 samt

    Bekendtgørelse om Pulje til Landsbyfornyelse, BEK nr. 1044 af 30/06/2016.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at forvaltningen bemyndiges til at anvise finansiering af tilsagn, der allerede er givet fra Puljerne til landsbyfornyelse 2016 og 2017 på Landsbypuljen 2015. Således vil Landsbypuljen 2015 anvendes fuldt ud og kan afsluttes.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt

Punkt 783 Pulje til Landsbyfornyelse 2016 og 2017. Oversigt over tilsagn og fremtidig disponering af puljerne
  • Resumé

    Udvalget behandlede i møde den 7. juni 2017 prioritering af restbeløb i Puljen til Landsbyfornyelse 2016 og meddelte tilsagn til i alt otte ansøgninger.


    Der er siden bortfaldet en række tilsagn, ligesom der er usikkerhed omkring gennemførelsen af enkelte af de projekter, der har opnået tilsagn.


    Udvalget orienteres om status vedrørende tilsagn fra Puljen til Landsbyfornyelse 2016 og 2017.


    Udvalget anmodes om at bemyndige forvaltningen til at anvise finansieringen af tilsagn til landsbyfornyelse.

  • Sagsfremstilling

    En række af de tilsagn der er givet fra Puljen til Landsbyfornyelse 2016 er bortfaldet og der er derfor et restbeløb på ca. 769.000 kr.


    Endelig opstår der et større restbeløb, hvis tilsagn herfra i stedet finansieres af Landsbypuljen 2015, hvilket behandles på et selvstændigt dagsordenspunkt.


    Der vedlægges en oversigt over de tilsagn, der er givet, og deres status.


    Udvalget behandlede i møde den 27. september 2017 de indkomne ansøgninger til Puljen til Landsbyfornyelse 2017 i 2. ansøgningsrunde. Udvalget besluttede desuden at meddele tilsagn for ca. 500.000 kr. til yderligere ansøgninger, såfremt der var restmidler i de øvrige puljer til landsbyfornyelse.


    Der kan nu meddeles tilsagn til de pågældende ansøgere.


    Udvalget orienteres desuden om de ansøgninger, der er indkommet siden den 27. september 2017. Der vedlægges en opdateret venteliste.


    Udvalget anmodes om at bemyndige forvaltningen til at anvise finansieringen af tilsagn vedr. puljerne til Landsbyfornyelse 2016 og 2017.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Puljen til Landsbyfornyelse 2016 udgør i alt 2,6 mio. kr. (Puljen skal være anvendt inden den 25. oktober 2018.)


    Puljen til Landsbyfornyelse 2017 udgør 1,6 mio. kr. 


    Under forudsætning af at finansiering af nogle afgivne tilsagn flyttes til Landsbypuljen 2015 og til den særlige ramme til bygningsforbedring i Mørke jf. dagsordenpunkterne om dette på dagens møde, anslås det at der pt. samlet set er 1.263.401 kr. til rest (ikke disponeret) i puljerne til Landsbyfornyelse.

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af Byer. LBK nr. 1228 af 03.10.2016 samt

    Bekendtgørelse om pulje til landsbyfornyelse. BEK nr. 1044 af 30.06.2016.

  • Indstilling

    Udvalget anmodes om at bemyndige forvaltningen til at anvise finansieringen af tilsagn vedr. puljerne til Landsbyfornyelse 2016 og 2017. Både for allerede afgivne og fremtidige tilsagn fra Puljerne til landsbyfornyelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt

Punkt 784 Bygningsfornyelse 2017. Ebeltoft og Hornslet
  • Resumé

    Udvalget behandlede i møde den 27. september 2017 de indkomne ansøgninger om bygningsfornyelse under den ordinære ramme efter 2. ansøgningsrunde.


    Der er efter fristens udløb indkommet yderligere to ansøgninger.


    Udvalget anmodes om at beslutte om der skal ydes tilsagn.

  • Sagsfremstilling

    Den ordinære ramme til bygningsfornyelse i 2017 er prioriteret til bevaringsværdige bygninger i Hornslet og derefter i Ebeltoft.


    Puljen udgør i alt 600.000 kr.


    Udvalget behandlede i møde den 27. september 2017 ansøgninger efter, at puljen havde været annonceret 2. gang.


    Der er pt. meddelt tilskud for i alt 198.763 kr.


    Forvaltningen har modtaget yderligere to ansøgninger. Den ene til en ejendom i Hornslet, Rosenholmvej 22, som ikke er vurderet at være bevaringsværdig.


    Udvalget kan dog vælge at give tilskud, selvom bevaringsværdige ejendomme er prioriteret.


    Ejeren søger om tilskud til istandsættelse af udhænget på taget og maling af gavlen. De samlede udgifter udgør 150.000 kr. inkl. moms. Et tilskud vil være på 37.500 kr., svarende til 25 %. Et tilskud kan begrundes i ejendommes synlige beliggenhed langs byens hovedgade.


    Den anden ansøger er til en ejendom i Ebeltoft, Nedergade 19-21. Bygningen er bevaringsværdig. Ejeren søger om istandsættelse af hoveddøren. De samlede udgifter er opgjort til 21.875 kr. Et tilskud vil være på 7.219 kr., svarende til 33 %.


    Forvaltningen indstiller, at der meddeles tilsagn om tilskud til begge ejendomme.


    Der gennemføres en 3. annoncering. Der skal dog være truffet beslutning og meddelt tilsagn inden den 15. februar 2018, så fristen bliver kort.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Puljen til Bygningsfornyelse 2017 udfør i alt 600.000 kr.

    Der er givet tilskud for i alt 198.763 kr.

    Restbeløbet udgør 401.237 kr.


    Puljen kan anvendes frem til den 15. februar 2018.

  • Lovgrundlag

    Lov om byfornyelse og udvikling af byer. LBK nr. 1228 af 03/10/2016.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til

    1. Rosenholmvej 22 på i alt 37.500 kr. svarende til 25 %
    2. Nedergade 19-21 på i alt 7.219 kr., svarende til 33 %.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 785 Vistoft Mølle. Tilskud til restaurering
  • Resumé

    Ejerne af Vistoft Mølle på Mols har sendt en ansøgning til Byrådet i Syddjurs Kommune om tilskud til færdiggørelse af restaureringen af møllen.


    Ansøgningen er på i alt 380.000 kr., fordelt på

    1. 145.000 kr. til dækning af nogle af udgifterne til spån på møllen,
    2. 155.000 kr. til dækning af nogle af udgifterne at få løftet den istandsætte møllehat tilbage på plads, og endelig
    3. 80.000 kr. til etablering af park med publikumsfaciliteter så som bordebænkesæt, bålplads og shelter.

    Udvalget anmodes om at træffe beslutning, om der skal ydes tilskud til Vistoft Mølle.

  • Sagsfremstilling

    Ejerne af Vistoft Mølle har siden april 2017 været i gang med en istandsættelse af Vistoft Mølle. De søger nu Syddjurs Kommune om tilskud til at gennemføre de sidste istandsættelser, da restaureringen har vist sig at være mere bekostelig, end først antaget. De søger om tilskud til udskiftning af spån, montering af møllehatten og etablering af publikumsfaciliteter, herunder borde og bænkesæt, beplantning, bålsted mv.


    Distriktsrådet for Mols og Helgenæs bakker projektet op og støtteerklæring er vedlagt som bilag. Vistoft Mølle og Ebeltoft Mølle er de eneste tilbageværende møller i Syddjurs Kommune, bortset fra vandmøllerne.


    Det er en betingelse i byfornyelsesloven, at arbejderne ikke er i gang, førend der er meddelt tilsagn. Det vedlagte tilbud er på spån, der allerede er udskiftet, ligesom det er afdelingen bekendt at møllehatten også er monteret. Det er således ikke muligt at yde tilskud efter reglerne i byfornyelsesloven.


    Puljen til landsbyfornyelse kan ikke anvendes til parkering og indretning af publikumsadgang, heller ikke beplantning, bålsted eller borde-bænke sæt.


    Der er et beløb til rest i den lille landdistriktspulje på 50.000 kr. og forvaltningen indstiller at der ydes et tilskud til etablering af park med publikumsfaciliteter. Tilskuddet kan udbetales efter fremsendelse af dokumentation for de afholdte udgifter.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Puljen til Landsbyfornyelse kan ikke anvendes til forbedringer, der er gennemført. Fremtidige bygningsforbedring af møllen kan eventuelt støttes efter ansøgning og på betingelse af at bygningsarbejderne ikke igangsættes førend der er meddelt tilsagn.


    Der ydes et tilskud på 50.000 kr. fra landdistriktspuljen til etablering af park med publikumsfaciliteter.


    På landdistriktspuljen resterer et ikke forbrugt beløb på 44.200 kr. dertil forventes et ikke forbrugt beløb på tidligere bevillinger, som ikke realiseres. Bevillingssted (15645).

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at udvalget meddeler tilsagn om tilskud til publikumsfaciliteter på 50.000 kr. fra landdistriktpuljen.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 786 SyddjursModellen. Revision af tilskudsmodel
  • Resumé

    På Udvalget for plan, udvikling og kulturs møde den 16. august 2017 blev der godkendt et kommissorium, udformet af Kulturafdelingen, for revidering af SyddjursModellen, der danner grundlag for tildeling af tilskud til kommunens selvejende haller. Baggrunden for revideringen kan ses i vedlagte bilag.


    Kulturafdelingen har udarbejdet forslag til tre forskellige udgaver af SyddjursModellen til udvalgets vurdering.

  • Sagsfremstilling

    Kulturafdelingen har udarbejdet tre scenarier for en ny/revideret tilskudsmodel på baggrund af følgende:


    • Afholdt møde med Samvirket af Selvejende Haller, hvor hallerne kunne komme med deres input til en revideret model. Desuden præsenteredes principperne i de reviderede modeller, der er baseret på den eksisterende
    • Indsamlet arealoplysninger fra hallerne, der angiver størrelse på hvert enkelt rum
    • Indsamlet data fra andre kommuner om deres tilskudsmodeller, samt fordele og ulemper.

    De tre modeller tager alle udgangspunkt i den eksisterende SyddjursModel, da der i Samvirket af Selvejende Haller (SSH) var opbakning til modellens principper. Kulturafdelingen har desuden erfaret, at modellen, sammenlignet med andre kommuner, er forholdsvis enkel og gennemskuelig.

    Fra hallernes side blev der ytret ønske om, at tilskuddet følger aktiviteten, da aktivitet i hallen er forbundet med driftsudgifter til lys, vand, varme og rengøring. 

    I de tre modeller skelnes der ikke imellem aktivitetstyper. Der foreligger en afgørelse fra EU-kommissionen der fastslår, at tilskud til foreningsfitness ikke er konkurrenceforvridende, og der gør sig derfor ikke særlige regler gældende for fitnessaktiviteter i hallerne.


    Skoletilskuddet i de tre modeludkast fastholdes fra tidligere, ligesom gebyrerne for brug af lokalerne forbliver uændret for foreningerne. Modellerne er baseret på budget 2018.


    • Model 1
      • Arealtilskuddet ændres fra at være baseret på BBR-oplysninger indhentet i oktober 2011, til at være baseret på det areal der har direkte med aktivitet at gøre i de respektive haller. Dvs. areal indhentet for haller, multisale/multirum, springsale og forenings-fitnesslokaler
      • Tilskuddet pr. m² øges fra 190 kr./m² til 250 kr./m², da der gives tilskud til færre m² end tidligere
      • Tilskuddet pr. forenings-aktivitetstime øges fra budgetterede 154 kr. til 226 kr. (afregnes endeligt efter afsluttet år).

    Konsekvenser ved model 1:

      • I forhold til tilskud i 2016 øges det samlede tilskud for samtlige haller, på nær Ebeltoft Idrætscenter, der hidtil har været på en overgangsordning
      • Molshallens tilskud forbliver uændret grundet overgangsordning, indtil projekt ”Mols i Udvikling” er afviklet. Derefter står de også til at miste noget tilskud.

     

    • Model 2
      • Arealtilskuddet ændres fra at være baseret på BBR-oplysninger indhentet i oktober 2011, til at være baseret på det areal der har direkte med aktivitet at gøre i de respektive haller samt arealer for omklædningsrum, der er en forudsætning for bevægelse i idrætshallerne. Der er indhentet areal for de samme lokaler som i Model 1, samt omklædningsrum
      • Tilskuddet pr. m² øges fra 190 kr./m² til 235 kr./m² - altså mindre stigning end i model 1, da der er flere m² i model 2
      • Tilskuddet pr. forenings-aktivitetstime øges fra budgetterede 154 kr. til 219 kr. (afregnes endeligt efter endt år). Dvs. mindre stigning end model 1, for at arealtilskud og aktivitetstilskud følges relativt ad.

     

    Konsekvenser ved model 2:

      • Samme konsekvens for Ebeltoft Idrætscenter som Model 1 – dog mindre difference
      • Lille fald i tilskud til Tirstruphallen – grundet bortfaldet skoletilskud
      • Lille fald i budgetteret tilskud til Feldballehallen. I 2016 faktureredes der dog flere timer end budgetteret
      • Øget tilskud til de øvrige haller, på nær Mols (overgangsordning). Derefter står de til at miste noget tilskud.

     

     

     

    • Model 3
      • Arealtilskuddet ændres fra at være baseret på BBR-oplysninger indhentet i oktober 2011, til at være baseret på det areal der har direkte med aktivitet at gøre i de respektive haller samt arealer for omklædningsrum (som model 2)
      • Tilskuddet pr. m² øges fra 190 kr./m² til 227 kr./m² - altså mindre stigning end i model 1 og 2
      • Tilskuddet pr. forenings-aktivitetstime øges fra budgetterede 154 kr. til 207 kr. – altså mindre stigning end model 1 og 2
      • Der ydes et ekstra tilskud til Ebeltoft Idrætscenter på 15 % af det udregnede tilskud, for at undgå stort fald i tilskud (kaldet EBIC-faktor). Faktoren falder med 3 % pr. år, så den i 2019 er 12 % osv.

     

     Konsekvenser ved model 3:

      • Ebeltoft Idrætscenter falder i tilskud, grundet bortfaldet overgangsordning. Dog væsentlig mindre end i model 1 og 2 
      • Lille fald i tilskud til Tirstruphallen – grundet bortfaldet skoletilskud
      • Lille fald i budgetteret tilskud til Feldballehallen. I 2016 faktureredes der dog flere timer end budgetteret (svarende til 35.000 kr.)
      • Øget tilskud til de øvrige haller, på nær Mols (overgangsordning). Derefter står de til at miste noget tilskud.
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Budget til selvejende haller 2018. Bevillingssted (15338).

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til udvalgets afgørelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Sagen genoptages på decembermødet efter høring af model 3 i halsamvirket.

Punkt 787 DIF-analyse 2017. Idrættens rammer og vilkår
  • Resumé

    Danmarks Idrætsforbund (DIF) gennemførte i 2013 en komparativ analyse af idrætsforeningernes rammer og vilkår i landets kommuner for at få sat foreningsidrætten på den politiske dagsorden op til kommunalvalget.


    Nu har DIF gentaget undersøgelsen for på ny at sætte temaet på dagsordenen. I den nye analyse placerer Syddjurs Kommune sig lavt i undersøgelsen som nummer 85 ud af 93.

  • Sagsfremstilling

    Kulturafdelingen har læst rapporten ”Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017”, hvor Syddjurs Kommune placerer sig på en samlet 85. plads ud af 93.


    Rapporten er bygget op om fire overordnede temaer: Økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

    Undersøgelsen tager udgangspunkt i 21 forskellige parametre, hvoraf de elleve er subjektive, baseret på foreningernes besvarelser, mens de andre ti er målbare værdier hentet fra eksterne datakilder.


    Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til de danske idrætsforeninger, hvoraf 23,8 % har svaret. Ingen kommuner har haft en svarprocent lavere end 15 %. DIF bemærker i rapporten, at det er undersøgt om den lave svarprocent har haft indflydelse på rapportens resultater, hvilket ikke viser sig at være tilfældet.


    Indenfor rapportens fire temaer, er det kun på facilitetsområdet af Syddjurs Kommune placerer sig over middel med en plads som nummer 44 ud af 93.

    Undersøgelsens resultater vil blive præsenteret på mødet.


    Kulturafdelingen vil på baggrund af analysens resultater invitere kommunens idrætsforeninger til en dialog om de problematikker og svagheder, som undersøgelsen peger på.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen.

  • Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven og den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 788 Fritids- og Friluftspolitik frem mod 2020. Handleplan 2017. Evaluering
  • Resumé

    Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020 for Syddjurs Kommune blev vedtaget af byrådet den 21. september 2016. I den forbindelse besluttede Udvalget for plan, udvikling og kultur, at der hvert år skulle udarbejdes handleplaner for det kommende år.


    Den handleplan for 2017 for fritids- og friluftspolitikken blev godkendt på Udvalget for plan, udvikling og kulturs møde d. 7. december 2016, og handleplanen har været retningssættende for arbejdet med området i 2017 på de områder, handleplanen berører.

  • Sagsfremstilling

    Kulturafdelingen har i et samarbejde med en række samarbejdspartnere arbejdet med udmøntningen af handleplanen.


    Syddjurs Kommune ønsker med politikken at markere sig som en aktiv fritids- og friluftskommune med følgende overordnede vision:


    ”Fritids- og friluftslivet i Syddjurs er kendetegnet ved tidssvarende rammer til interessant og udfordrende fysisk udfoldelse og rekreation, der synliggøres og opfylder tidens trends og behov for det organiserede og selvorganiserede idrætsliv.


    Fritids- og friluftslivet i Syddjurs er knyttet sammen af stærke samarbejder og partnerskaber mellem frivillige, institutioner, private interessenter og kommunen, der skaber engagement og involvering”.


    Fem indsatsområder ligger herunder som retningsgivende for handleplanerne,

    Under hvert indsatsområde er beskrevet mere konkrete indsatser, som handleplanens indsatser på kryds og tværs peger ind i.


    Evalueringen af arbejdet med handleplan 2017 forelægges udvalget til drøftelse og godkendelse.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller evaluering af Handleplan 2017 til drøftelse og godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 789 Kulturpolitisk Handleplan 2017. Evaluering
  • Resumé

    Kulturpolitik frem mod 2020 for Syddjurs Kommune blev vedtaget af byrådet den 25. februar 2015.

    I den forbindelse besluttede Udvalget for plan, udvikling og kultur, at der hvert år skulle udarbejdes handleplaner for det kommende år.


    Den kulturpolitiske handleplan for 2017 blev godkendt på Udvalget for plan, udvikling og kulturs møde d. 7. december 2016, og handleplanen har været retningssættende for arbejdet med kulturområdet i 2017 på de områder, handleplanen berører.

  • Sagsfremstilling

    Kulturafdelingen har i et samarbejde med en række samarbejdspartnere, herunder Syddjurs Bibliotek og Kulturskolen Syddjurs, arbejdet med udmøntningen af handleplanen.


    Kulturpolitikken har den overordnede overskrift ”Kulturen i Syddjurs sætter dagsordenen, udfordrer, perspektiverer”.

    Herunder findes de fem indsatsområder som handleplanerne refererer til..

    Under hvert indsatsområde er beskrevet mere konkrete indsatser, som handeplanens indsatser på kryds og tværs peger ind i.


    Evalueringen af arbejdet med handleplan 2017 findes som bilag på sagen og forelægges udvalget til drøftelse og godkendelse.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller evaluering af Handleplan 2017 til drøftelse og godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 790 The Island 2017. Evaluering
  • Resumé

    Den flydende platform, The Island, er et kulturhovedstad Aarhus2017-projekt, som blev realiseret i sommeren 2017. Denne sag er en evaluering af The Islands første sæson.


    Evalueringen vil, udover et tilbageblik på den afsluttede sæson, perspektivere mulighederne for videreudvikling og fortsat anvendelse af platformen i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune, Fregatten Jylland, Nationalpark Mols Bjerge og lokale såvel som eksterne kulturelle aktører.

  • Sagsfremstilling

    Fonden Aarhus 2017 bevilgede 22. december 2016 et tilskud på 700.000 kr. til etableringen af The Island på baggrund af en projektbeskrivelse fremsendt fra Syddjurs Kommune med Fregatten Jylland som nær samarbejdspartner.

    Det blev i vinteren 2016/2017 forsøgt at fundraise yderligere til realiseringen af The Island, og der blev opnået tilsagn om tilskud fra Nationalpark Mols Bjerge samt et tilskud til aktiviteter og markedsføring fra Syddjurs Kommunes Kulturpulje.


    Fregatten Jylland stod for konstruktionen af The Island, såvel designet som byggeriet. Byggeprocessen var en kreativ proces, hvor skibstømrernes kompetencer kom i spil, og teknikker og traditioner fra skibsbyggeri blev taget i anvendelse og nu kan opleves og nydes på nærmeste hold i den færdige konstruktion.


    The Island var anbefalet placeret 40-50 meter fra land lidt nord for Fregatten, men fredningsregler, og det faktum at The Island blev tungere end beregnet, betød, at man måtte finde en anden placering, så man ikke risikerede at The Island lagde sig fast på sandbunden, og dermed ville gå til i tilfælde af hårdt vejr, da den ikke ville kunne flyttes igen.


    The Island fik i stedet plads i Fregathavnen mellem Fregatten og Glasmuseet, hvilket viste sig at blive til gavn for de mange sommergæster, der besøgte de to kulturinstitutioner i sommerens løb.

    Ved den placering mistede The Island noget af den æstetiske værdi, der lå i en placering langt fra land, men brugsmæssigt viste det sig praktisk at have den tæt ved såvel parkering som andre attraktioner ligesom det gør det nemmere at finde aktører, når der er mindre vind og nem adgang til strøm, omklædning m.v.


    Kulturafdelingen stod for programlægningen sommeren igennem og i evalueringen, der findes som bilag, findes det mere detaljerede program, der kom ud i mange hjørner af kulturlivet – fra børneteater og kreative workshops til trylleri og moderne dans. Indvielsen fandt sted Skt. Hans-aften, hvor Aarhus2017’s programdirektør Juliana Engberg holdt indvielsestalen og dansere fra My Icarus Complex og Cæciliakoret fra Aarhus optrådte.

    Udover det officielle program har The Island sommeren igennem fungeret som et opholdssted, mødested og også havnebad for borgere og turister.


    The Island blev markedsført i annoncer i lokale medier, med omtale af sommerprogrammet i turistavisen og på de kommunale annoncesider i Adresseavisen samt på Facebook-siden The Island Ebeltoft, som i dag har 342 følgere.


    Et møde afholdt mellem interessenterne, Syddjurs Kommunes kulturafdeling, Fregatten Jylland og Nationalpark Mols Bjerge har gjort det klart, at der er basis og interesse for at videreudvikle på anvendelse og udnyttelse af The Island i de kommende år. Platformen rummer mange muligheder der endnu ikke er afprøvet, bl.a. på grund af den ret sene ”søsætning”, hvor det lokale foreningsliv havde taget hul på sommerferien og dermed ikke kunne aktiveres som brugere og arrangører af platformen.


    Nationalparken har på sigt en interesse i at afprøve muligheden for at bugsere platformen til andre beliggenheder langs kysten i nationalparken, fx ved Kalø.


    Interessenterne foreslår at The Island i 2018 igen placeres havnenært i Ebeltoft, men med mulighed for at blive bugseret til forskellige dele af havnen, afhængigt af aktiviteter. Nationalparkens tilskud til The Island er endnu ikke bragt i anvendelse og vil bl.a. kunne gøre det muligt at etablere landgangsbroer til andre beliggenheder end Fregathavnen.


    Fregatten Jyllands håndværkere arbejder på en udvidelse af The Island i efteråret 2017, da Aarhus 2017 kom med en tillægsbevilling på 100.000 kr. under forudsætning af, at beløbet ville blive anvendt til fysisk udvidelse af platformen. Konstruktionen kan udvides uden at den skal på land, og dermed forventes The Island at overvintre i vandet, med mindre der varsles isvinter.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 791 Kong Menveds Marked 2017. Evaluering
  • Resumé

    Kong Menveds Marked blev den 10.-11. juni 2017 afholdt på Søndre Stegeløkke ved Kalø Slotsruin.

    Markedet, som arrangeres af Syddjurs Kommunes kulturafdeling i samarbejde med firmaet Mjødladen, havde i 2017 2.311 besøgende.

  • Sagsfremstilling

    Kong Menveds Marked bød igen i 2017 på en række oplevelser og aktiviteter med relation til middelalderen. Boder, arbejdende værksteder, spisesteder og børneaktiviteter skabte liv på markedspladsen, hvor kampshows og musikalsk underholdning også var programsat i åbningstiden mellem kl. 10 og 17, lørdag og søndag, hvor vejret var nogenlunde med minimale mængder regn.


    Markedet afholdes i et partnerskab med firmaet Mjødladen, som løser en række opgaver i forbindelse med markedet. Mjødladen booker, koordinerer og programlægger de eksterne aktører og bodholdere og afvikler den praktiske del af markedet. Kulturafdelingen, Syddjurs Kommune, står for markedsføringen, indhentning af tilladelser, aftaler med lokale aktører, frivilligkoordinering samt økonomi og regnskab.

    Mjødladens udbytte af partnerskabet er firmaets eneret på salg af mad og drikke til markedets gæster. Syddjurs Kommune dækker omkostninger til forplejning af bodholdere og optrædende, så Mjødladen på den måde ikke skal pålægge aktørerne udgifter hertil.


    Udover de middelalderaktører som Mjødladen træffer aftaler med, bidrog også Syddjurs Bibliotek, Museum Østjylland, Syddjurs Egnsteater, en rideklub og to spejdergrupper fra kommunen med boder og aktiviteter på markedet i 2017.


    Projektet Kong Menveds Marked tog oprindeligt afsæt i eventen omkring fejringen af Kaløs 700 år i 2013 med temaerne at styrke formidlingen af egnens unikke kulturhistorie, at være til gavn for lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv samt at være værdiskabende og skabe en varig afsmitning i Syddjurs Kommune.


    Potentialet i markedets værdi for formidling af den lokale kulturhistorie er afhængigt af et fremtidigt engagement fra aktører som Museum Østjylland, Karpenhøj Naturcenter og Nationalpark Mols Bjerge, da Mjødladens aktører er motiveret af andre dagsordener end den lokale vinkel.

    Markedet er værdiskabende for Syddjurs Kommune i det omfang at markedet engagerer lokale foreninger og frivillige, samt at markedet bliver af tilstrækkelig høj kvalitet til at trække udenbys gæster til for dermed at profilere kommunens stedbundne kvaliteter og spændende kulturhistorie. Der er skarp konkurrence, da der på landsplan findes mindst 19 middelaldermarkeder og -festivaler, der for en stor del tilbyder den samme oplevelse i forskellig skala – langt hen ad vejen også med de samme aktører. Det unikke ved Kong Menveds Marked er således den flotte og autentiske kulisse, som slotsruinen bidrager med og ikke det indholdsmæssige.


    I 2017 besøgte 1.625 voksne og 686 børn markedet. Entreen var 75 kr. for voksne og gratis for børn under 10 år. Nogle af kommunens foreninger modtog en mindre betaling for at løse frivilligopgaver som fx opstilling, billetsalg med mere. Kommunens samlede udgift til markedet blev i 2017 132.550 kr.


    Mjødladen er en aktiv deltager i mange af de danske middelaldermarkeder og datoerne for Kong Menveds Marked er således til dels bestemt heraf, dog med hensyn til at undgå sammenfald med Gammel Estrups Herregårdsmarked. En del markeder tager entré i størrelsesordenen 50-100 kr., mens andre kører med fri entré. En lavere entré vil formentlig tiltrække flere gæster, da prisen blev påtalt både på Facebook og i markedets billetsalg.


    Kulturafdelingen lægger betydelige personaleressourcer i markedsføringsopgaven, ligesom koordineringen af markedet i samarbejde med Mjødladen er tidskrævende.


    Kong Menveds Marked har de senere år været finansieret med en underskudsgaranti på 150.000 kr. fra Kulturpuljen. Heraf er 110.000 kr. budgetteret til at dække honorarer til optrædende og arbejdende værksteder samt forplejning til deltagerne, hvilket betyder, at man med flere midler afsat hertil vil kunne optimere og forstørre markedet. De fleste af de øvrige udgifter er relativt uafhængige af markedets størrelse, fx kølefaciliteter, toiletter, driftsgårdens fragtopgaver m.v.


    Planlægning af Kong Menveds Marked 2018 forudsætter en snarlig fastlæggelse af datoer samt en budgetramme i samme størrelsesorden som i år. Mjødladen er interesseret i at indgå i et samarbejde omkring markedet som i 2017.


    Kulturafdelingen foreslår, at man gennemfører markedet i weekenden den 16.-17. juni 2018, men løbende overvejer alternative men unikke events som på anden vis vil kunne formidle kommunens smukke natur og spændende kulturhistorie i årene fremover.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Underskudsgaranti på op til 150.000 kr. finansieres af Kulturpuljen 2018. Bevillingssted (15335).

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 792 Aprilfestival. Statusorientering november
  • Resumé

    Byrådet vedtog på møde 27. april 2016 at påtage sig værtsskabet for Aprilfestivalen 2018, verdens største turnerende teaterfestival for børn og unge, og planlægningen af festivalen er i gang.


    Denne sag giver et overblik over den aktuelle status på projektet.

  • Sagsfremstilling

    Arbejdet med festivalen forløber planmæssigt, hvilket blev bekræftet på mødet i den samlede arbejdsgruppe d. 25. oktober 2017, hvor der blev gjort status i de forskellige teams og lagt planer og lavet aftaler for den videre planlægning.


    Der er forhandlet aftaler om salg af såkaldte Teaterpakker til Norddjurs Kommune (teaterforestillinger til alle skoleelever), Aarhus Kommune (teaterforestillinger til 3-5 skoler i den nordøstlige del af kommunen) og til Favrskov Kommune.


    Der planlægges i forbindelse med festivalen en del arrangementer og Teatercentrum og Kulturafdelingen anbefaler følgende:

    Søndag den 15. april officiel festivalåbning med åbning af billetudleveringen ved Det Gamle Rådhus i Ebeltoft.

    Mandag den 16. april afholder Syddjurs Kommune festivalreception på Fregatten Jylland.

    Onsdag d. 18. april. Arrangement for internationale gæster. Fx med besøg på kulturinstitution og tur i Mols Bjerge. Efterfølgende afholdes middag.

    Torsdag den 19. april kan man opleve det store festivalshow, som Syddjurs Egnsteater finansierer og skabet i samarbejde med TeaterCentrum. Dette kommer til at foregår på Fuglsøcentret med efterfølgende fest for gæster og festivalens medvirkende. 


    Kommunikationsgruppen har offentliggjort plakaten, som er blevet godt modtaget, og i første omgang er der blevet trykt et postkort, som blev distribueret på blandt andet Ebelfestival og biblioteker samt alle andre oplagte festival-locations.


    Aktuelt besøges de mange lokaler, der skal fungere som spillesteder under festivalens store weekendprogram med mere end 350 forestillinger, der skal afvikles i Rønde og Ebeltoft.


    Der udsendes snarest tilmeldingsmulighed til samtlige institutioner og private virksomheder i hele kommunen om værtsskab for de offentlige forestillinger i hverdagene i tidsrummet 17.00-19.00.


    Der afholdes 16. november et informationsmøde for skolernes ledere samt servicemedarbejdere om opgaven med de lukkede forestillinger på skoler og daginstitutioner.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Syddjurs Kommune har afsat 2.045 mio. kr. i budget 2018.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 793 § 18. Ansøgninger 2018
  • Resumé

    En gang årligt kan der indsendes ansøgninger til § 18, støtte til Frivilligt Socialt arbejde jævnfør Servicelovens § 18. Frivilligrådet drøfter indkomne ansøgninger og indstiller fordeling af midler til Udvalget for plan, udvikling og kultur. Der er ansøgningsfrist den 15. september hvert år.

  • Sagsfremstilling

    Ved ansøgningsfristens udløb den 15. september 2017 var der indkommet 73 ansøgninger. Der er ansøgt om tilskud fra puljen på 1.020.413 kr.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der er på budget 2018 afsat 598.616 kr. til den ordinære pulje og 121.226 kr. til udviklingspuljen.

  • Lovgrundlag

    Lov om Social Service § 18.

  • Indstilling

    Frivilligrådet indstiller fordeling af midler til endelig godkendelse i Udvalget for plan, udvikling og kultur.

  • Beslutning i Frivilligrådet den 26-10-2017

    Frivilligrådet indstiller fordeling af midler til endelig godkendelse i Udvalget for plan, udvikling og kultur.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt.

Punkt 794 Aftenskoler. Tilskud 2018
  • Resumé

    Formålet med voksenundervisning er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt samt færdigheder for at styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv, og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Voksenundervisning varetages af aftenskolerne.


    De afsatte midler fordeles ud fra følgende vedtagne tilskudsbrøker:

    • Almen undervisning med videre – opnår dækning af 1/3 af udgifter til lønninger
    • Handicapundervisning – opnår dækning af 8/9 af udgifter til lønninger
    • Instrumentalundervisning – opnår dækning af 5/7 af udgifter til lønninger
  • Sagsfremstilling

    I forbindelse med vedtagelse af budget 2018 er det besluttet at løfte aftenskoleindsatsen med 200.000 kr.


    Der er vedrørende budget 2018 indkommet høringssvar fra:

    • AS-Syd som opfordrer til en udvidelsesblok på 200.000 kr., således man kan løfte de mange oplagte muligheder, der er for indgåelse af partnerskaber. Folkeoplysning og folkesundhed hører sammen.
    • FOF Djursland, som varetager kompenserende specialundervisning for voksne, ansøger om en udvidelsesblok på 80.000 til at kunne oprette flere hold til rideundervisning samt bevægelse i varmtvandsbassin.

    Der er i budget 2018 afsat 251.000 kr. til kompenserende specialundervisning, det vil sige udvidelsesblokken hertil skal være 74.000 kr. for at opnå det tilskud på 325.000 kr. som efterspørges ifølge høringssvaret til oprettelse af fire hold til rideundervisning og tre hold til bevægelse i varmtvandsbassin.


    Der vil herefter restere 126.000 til udvikling af almindelig voksenundervisning, som fordeles i henhold til de vedtagne tilskudsbrøker.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Tilskud til aftenskolevirksomhed finansieres af budget til voksenundervisning under Folkeoplysningsområdet.

  • Lovgrundlag

    Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven).

  • Indstilling

     

    Direktøren indstiller:


    1. at Udvidelsesblokken på 200.000 kr. tilgår aftenskoleundervisning til at løfte de mange oplagte muligheder for indgåelse af partnerskaber
    2. FOF Djursland tildeles 74.000 kr. til kompenserende specialundervisning og restbeløbet 126.000 kr. tildeles udvikling af almindelig voksenundervisning.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Godkendt.

Punkt 795 Projekt "Tågen i bakkerne". Djurslands Folkehøjskole. Tilskud. Ansøgning
  • Resumé

    Djurslands Folkehøjskole ansøger om et tilskud til egnsspillet ”Tågen i bakkerne”, der opføres i maj 2018 ved Tremosegård.


    Ansøgningen blev første gang fremsendt i foråret 2017 og behandlet på udvalgets møde den 5. april 2017. Ansøger blev her henvist til at genfremsende ansøgningen i efteråret 2017.

  • Sagsfremstilling

    Egnsspillet ”Tågen i bakkerne” er et lokalt forankret musikalsk vikingeegnsspil med professionelle og amatører, sangere, skuespillere, kor og dansere. Højskolens udviklingshæmmede elever deltager i produktionen på lige fod med de øvrige medvirkende, og projektet er således både et kulturprojekt og et inklusionsprojekt.

    Det forventes, at 250 personer arbejder sammen på projektet i løbet af året op til de fire spilledage i slutningen af maj 2018 ved Dødishullet, Tremosegård.


    Forfatter og primær drivkraft er Mai Wied, som er lærer på Djurslands Folkehøjskole, som også var kvinden bag højskolens egnsspil ”Myten om stenene”, der spillede to dage i maj 2016. Hertil bevilgede Udvalget for plan, udvikling og kultur en underskudsgaranti på 30.000 kr.


    Arrangørerne håber, at kunne etablere en tradition for egnsspil på Djursland, og vurderer at der er behov for minimum tre projekter, før en selvfinansierende organisation vil være etableret.


    Det samlede budget for projektet er på 525.000 kr., og der mangler aktuelt 165.000 kr. for at projektet kan realiseres.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Tilskud fra Kulturpuljen 2018. Budget til ansøgninger over 50.000 kr.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at der bevilges et tilskud på 35.000 kr. fra Kulturpuljen 2018.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 796 Museum Østjylland. Ændring af vedtægter
  • Resumé

    Museum Østjylland skal have ændret sine vedtægter som opfølgning på Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet. Ændringerne har formel karakter.

    Vedtægtsændringerne er godkendt af museets præsidium og blev på møde den 9. oktober 2017 godkendt af Randers Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

  • Sagsfremstilling

    I forlængelse af Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Museum Østjylland i juni 2017 anbefalede styrelsen, at vedtægterne for Museum Østjylland blev ændret. Ændringerne skal bringe vedtægterne i overensstemmelse med de seneste ændringer af Museumsloven af 1. januar 2013.


    De foreslåede vedtægtsændringer fremgår af bilaget ”Museum Østjylland. Sammenligning af forslag til vedtægtsændringer 2017”.


    De reviderede vedtægter er fremsendt til godkendelse hos Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuners byråd i henhold til vedtægternes § 11, stk. 1.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen. 

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

    Museets virksomhed er underlagt museumsloven og lov om administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med tilhørende bekendtgørelser.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Udsættes til næste møde.

Punkt 797 Syddjurs Biblioteks betjening af landdistrikterne. Evaluering
  • Resumé

    Formålet med projektet har været at undersøge efterspørgslen for en række nye biblioteksmæssige serviceydelser, herunder behovet for borgerservicebetjening i Bogbussen i landdistrikterne.


    Undersøgelsen er sket igennem en lang række arrangementer og samarbejde med eksterne aktører i

    perioden fra 1. maj til 1. oktober 2017.


    Denne evaluering er i sin struktur opdelt på samme vis som det oplæg, der blev fremlagt for og godkendt af Udvalget for Plan, udvikling og kultur den 8. marts 2017.

    Hovedområder:
    1. Indsats vedrørende Bogbussen

    2. Andre indsatsområder.

  • Sagsfremstilling

    Evaluering af Syddjurs Biblioteks erfaringer vedrørende de to indsatsområder er bilag til sagen.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Initiativerne er afholdt indenfor bibliotekets egen ramme.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller evalueringen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-11-2017

    Drøftet.


    På baggrund af den fremlagte og drøftede evaluering af forsøg med biblioteksbetjening af landdistrikterne og evaluering af den kulturpolitiske handleplan samt den særlige bevilling i budgettet for 2018 udarbejdes der scenarier for den fremtidige biblioteksbetjening af landdistrikterne herunder også med indstilling til bogbussens rolle.


    Punktet vil fremgå af dagsordenen for december 2017.

Punkt 798 Orienteringssager til 08.11.2017
  • Sagsfremstilling

    1.  Nyt fra formanden

    2.  Kraftværket. Statusorientering

    3.  Kulturby 2017. Statusorientering herunder kontrakt med fonden

    4.  Kulturring Østjylland. Statusorientering

    5.  Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har indkaldt ansøgninger til ”Byfornyelsens Forsøgspulje 2017”. Tema for projektansøgninger er ”Landsbypartnerskaber – formelle samarbejder om landsbyudvikling”. Styrelsen har i sin vejledning defineret landsbyer, som byer og områder med under 10.000 indbyggere. Der er op til 100 % refusion til udgifter omfattet af kriterierne for puljen, men ansøgninger med medfinansiering prioriteres. Ansøgningsfrist er den 1. november 2017. Plan og Udvikling har udarbejdet en ansøgning med et samlet budget på 1,03 mio.kr., hvoraf 0,580 mio. kr. ansøges finansieret af styrelsen med særligt fokus på organisering af samarbejdet om udvikling af havnefronten i Ebeltoft. Den kommunale medfinansiering skaffes fra midlerne afsat på budgettet til udvikling af Ebeltoft. Plan og Udvikling søger om midler til projektledelse, juridisk bistand, mødeaktiviteter og to inspirationsture. Syddjurs Kommune medfinansierer med udgifterne til boliganalyse og forsøgsprojekter/midlertidige aktiviteter i Ebeltoft. Der søges om en projektperiode i 2018-2019 med evaluering og afslutning første halvår af 2020. Ansøgningen er vedlagt som bilag

    6.  Opfølgning på dagens møde.