Ledsager og kontaktperson

Læs mere om muligheden for en ledsager eller kontaktperson til jeres barn

Ledsagerordning

Ledsagerordningen efter serviceloven §45 er til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der tilbydes 15 timers ledsagerordning om måneden.

Barn/forældre har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Kontaktperson

En anden mulighed for støtte til den unge er en kontaktperson til eksempelvis socialisering, løsrivelse, daglige gøremål og selvstændiggørelse.

Der er et pædagogisk sigte med kontaktpersonsordningen.

Familierådgivningscentret skal finde kontaktperson, ansætte og aflønne gennem Handibasen.

Forældre må gerne komme med bud på kontaktperson, ad det i mange tilfælde er en fordel, hvis den unge i forvejen kender personen. Det kan være en pædagog, en lærer, en bekendt.

 

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft